Idéer- side 3

29. marts 2023

Svaret er ikke »Du kan godt«, men forpligtelsen på et »os«

Med talent for branding på de sociale medier og en forståelse af, hvordan man kommunikerer med den nye generation, har Liberal Alliances Alex Vanopslagh fået kæmpe succes. Hans parti vokser og vinder indflydelse, og personligt vinder han alle de borgerlige priser, han kommer i nærheden af. Allerede nu har han
8. marts 2023

I dag er enhver traditionel maskulinitet »toksisk«

Hvad gør moderniteten ved manden, når det givne bliver til en kønsrolle, der er udsat for konstant teoretisering og forhandling?  Er den moderne mand overhovedet en bæredygtig konstruktion? Det spørger forfatteren om i denne kritiske artikel, som også peger på, hvordan opbyggelige muligheder kan findes i pligtfølelsen og i gøremål
Kors
1. marts 2023

Store Bededag: Staten skal ikke lege Gud!

I striden om afskaffelsen af Store Bededag er det værd at huske på toregimentelæren: Blander regeringen sig her i det åndelige regimente? Det gør den ifølge månedens kronikør, som advarer om, at når staten vil agere Gud, bliver den en forbandelse i stedet for en velsignelse. Det sker, at jeg
6. februar 2023

Da Gud blev en klump lort: Houellebecqs tilintetgøre

Den franske forfatter Michel Houellebecqs seneste roman tilintegøre er blevet set som et tegn på optimisme. Men det er ifølge redaktør Mikael Brorson ikke blot en fejllæsning af bogen men også forfatterskabet. Det er først på et langt dybere niveau vi hos Houellebecq finder sporet af håb i det liv,
Rønshoved
1. februar 2023

Lønmodtagerkultur, selvstændighedskultur og det idealistiske menneske

Tidens politiske og samfundsmæssige brudflader har rødder i et dybt brud med fortidens samfundsform og politiske system. Månedens kronikør ser tilbage og fremad, med udgangspunkt i det folkeoplysende og dannende arbejde ved Rønshoved Højskole.  Hvad fremtiden end måtte rumme, har der ikke i fortiden været en bedre samfundsorden end den,
23. januar 2023

Samtidskunsten er ligesom middelalderens relikviedyrkelse

Moderne kunst kan bedst forstås i lyset af middelalderens relikviedyrkelse, hvor de troende tilbagelagde store afstande for at komme nær sporene fra de store religiøse skikkelser. Det viser hen til dyrkelsen af det kunstneriske geni, der vender ryggen til tradition. Sådan skriver den franske filosof François Flahault, hvis værk Kunstneren
16. januar 2023

Den sataniske bog

I en artikelserie vil Marianne Stidsen give en skildring af sin femårige rejse gennem Woke-land og af, hvad rejsen har indebåret både for hende selv og andre. Rejsen begynder med bogen Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger, der var næsten lige så svær at få udgivet som De
9. december 2022

Jeg har deltaget i kønsdebatten i flere år og synes efterhånden at ”affekt-feministerne” overdøver mere besindige stemmer

Af Anne-Marie Vestergaard ”Det private er politisk”, hævdede rødstrømperne i halvfjerdserne. Ved at mødes i basisgrupper kunne kvinder fortælle hinanden om deres problemer og blive bekræftet i at de ikke stod alene med deres erfaringer. Kvindekampen var meget politisk i de år, og selvom det var populært at vrænge ad
22. november 2022

Det mytiske Jylland giver genlyd i Tolkiens bøger

Forfatteren Casper Clemmensen viser i sin opsigtsvækkende bog, at historierne om elvere, hobbitter og orker har rod i Jyllands mytiske sagnhistorie. Kulturhistoriker og forfatter til Danskhed i middelalderen Adam Wagner har læst bogen og giver en indsigtsfuld anmeldelse her. Alene titlen på Casper Clemmensens bog, »Tolkien og det mytiske Jylland«, må vække
13. november 2022

Fukuyama: Derfor er liberalismen i krise efter historiens afslutning

De tyvere vi lever i, har revitaliseret en lang række af de globale konflikter, vi troede den liberale verdensorden havde besejret. En ny bog af den verdensberømte amerikanske politolog Francis Fukuyama forsøger at analysere samtiden og liberalismens udfordringer. Vor anmelder har læst den. Har historien en indre mening? Spørgsmålet forekommer
12. oktober 2022

Drachmann og imperialismens tidsalder

Christian Egander Skov skriver om den glemte konservative forfatter og toldpolitiker Povl Drachmann, der var søn af Holger Drachmann og drømte store drømme om industrialiseringen af Danmark som et led i opgøret med åndsradikalismen. Det handlede om at skabe en ny form for modernitet, snarere end at vende moderniteten ryggen.
Dugin
12. oktober 2022

Kampen om Verdensøen: Aleksandr Dugin og russisk geopolitik

Ruslands invasion af Ukriane har kastet opmærksomhed på regimets ideologiske rødder. En del af den retter sig mod tænkeren Aleksandr Dugin, der er af nogen beskrives som Putins chefideolog. Dugin er emnet for artiklen Kampen om verdensøen af stud scient.pol. Frederik Ambjørn, der fremhæver Dugins geopolitiske tænkning, der fastlåser Rusland i en opposition til
Korsfæstelse
12. oktober 2022

Blameringer og paranoia og andre besjælinger og midlet mod dem

Sognepræst Henrik Gade Jensen sætter i Blameringer og paranoia og andre besjælinger og midlet mod dem spaden dybt ned i den åndhistoriske muld. Vores verdenssyn hænger nøje sammen med vores teorier om dens udvikling. Henrik Gade Jensen viser, hvordan forskellige teorier om verdens udvikling har indvirket på opblomstringen af konspirationsteorier og identitetspolitik. Det
12. oktober 2022

Tribalismen truer den borgerlige orden og ungdommen

Økonom og ph.d. Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen skriver i sin artikel, at Mette Frederiksen splitter samfundets indre sammenhæng ved at spille den ene gruppe ud mod den anden. Bag den socialdemokratiske fællesskabsretorik gemmer dens modsætning sig – og den kommer ikke mindst til udtryk i en negativ holdning til ungdommen. Borgerlige
12. oktober 2022

Common law – en borgerlig orden

Hvorfor valgte briterne Brexit? I artiklen Common law – en borgerlig orden fra Årsskriftet Critique XV argumenterer cand.jur. Anders Toft-Hansen for, at den britiske common law-tradition konstituerer en orden, der både er borgerlig og konservativ. Denne særlige britiske retstradition står i et modsætningsforhold til den måde, vi tænker lov og lovgivning på
Nietzsche
10. oktober 2022

Selsingerne, den borgerlige orden og hadets filosofi

Eva og Rune Selsing har skrevet et stykke kristen, konservativ identitetspolitik og et begavet modsvar til den aggressive og højtråbende identitetspolitik på venstrefløjen, ifølge vores anmelder. Af Anne-Marie Vestergaard For nogle år siden var jeg udsendt som censor på det Frie Gymnasium. Det er altid spændende at besøge en ny
22. august 2022

Venstrekonservatismen vender tilbage – bare ikke i Danmark

Lektor emeritus, dr. phil. Michael Böss skriver om »Venstrekonservatisme« i Årsskriftet Critique 2022. Begrebet indfanger tidens måske vigtigste politiske strømning. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique allerede nu og få det i postkassen, så snart det udkommer. Det koster kun 199 kr. Ved valget i december 2019 vandt den nu afgåede
30. marts 2022

Zeitenwende: Den tyske oprustning forandrer Europa

Af Morten Jarlbæk Pedersen ”Zeitenwende”. Læg mærke til dette ord, kære læser. For det er netop et sådan, vi gennemlever for tiden. Og det på rigtig mange planer. Jo, De har sikkert registreret, at krigen i Ukraine trækker lange tråde, og at det internationale system har fået en rusketur af
7. marts 2022

Efter atombomben – Vilhelm Grønbechs kulturkritik

Med krigen i Ukraine er atombomben kommet tilbage i den offentlige debat som trussel og virkelighed. Vi bringer i den sammenhæng historiker Jacob Aarslevs artikel Livtag med arven – nedslag i Vilhelm Grønbechs kulturkritik fra Årsskriftet Critique 2014. En af Grønbechs centrale indsigter var måden, hvorpå atombomben forandrede vores forhold
Scruton
2. februar 2022

Har Europa en fremtid? Paris-erklæringen 2017

I maj 2017 samledes en kreds af konservative videnskabsfolk og intellektuelle i Paris for at diskutere deres fælles bekymring for Europas tilstand og fremtid. Det blev til Paris-erklæringen, som Replique her bringer i cand.mag. Hans Christian Bjergs oversættelse. Oversat og med introduktion af Hans Christian Bjerg Europa er som bekendt
Isaiah Berlin
16. januar 2022

Forræderiet mod friheden

Isaiah Berlin (1909–1997) var en af sin tids vægtige repræsentanter for liberalismen. Men samtidig kritiserede Berlin liberalismens underliggende tradition med inspiration fra modoplysningen. Dermed kunne han f.eks. forsvare folkets nationale særpræg og afvise en blåøjet oplysnings-optimisme. Frederik Thomsen giver en introduktion til den britisk-jødiske idéhistoriker.  Ethvert element af oplysningstraditionen og
Woke
1. december 2021

Woke er individualismens religion

Den identitetspolitiske vækkelse, kaldet woke, der griber Vesten i disse år har dels historiske rødder, dels rummer den berøringsflader mellem det politiske venstre og højre. Månedens kronikør ridser baggrunden op, peger på foreningen af det libertære ved venstre og højre og er ikke alt for optimistisk.  Wokeismen (eller slet og ret woke)
Svend Brinkmann
21. november 2021

Guds år med Svend Brinkmann

Svend Brinkmanns Mit år med Gud reducerer Gud til det gode. Den er fra begyndelsen til slut en dødssejler, der degraderer kristendommen til etikkens krykke. Jeg skylder vist læseren en indledende disclaimer, som det hedder på nudansk: Jeg er svært glad for Svend Brinkmann. Han er efter min opfattelse en
15. oktober 2021

Peter Thiels teknostat og opgøret med den store stagnation

Vesten har tabt pusten og går til i angst for teknologi og risici. Den amerikanske erhvervsmand Peter Thiel peger på en række problemer i Vesten, men også løsninger. Hans analyse introduceres her i Replique. Det lå ikke i kortene, at Peter Thiel – en homoseksuel og filosofiuddannet bogorm, der siden
Selvpineri
17. september 2021

Om protestantisk flagellanteri

Den protestantiske kulturkreds nedbryder sig selv ved selvpineri og overdreven underkastelse. Men ingen andre samfund er så succesfulde som de protestantiske, og det bør vi være stolte af og forsvare, skriver Helle Birk i denne artikel. Af Helle Birk Efter nyligt gensyn slog det mig, at min barndoms yndlingsfilm ikke
Dostojevskij
23. august 2021

Hurra for Dostojevskij!

Den russiske mesterforfatter Fjodor Dostojevskijs fortællinger er præget af hverdagens grå toner og det ondskabens mørke, som viser sig dér. Alligevel får opstandelsen altid det sidste ord. Replique markerer 200-året for Dostojevskijs fødsel med en anmeldelse af nyoversat Dostojevskij-bog. 2021 er et stort jubilæumsår. Vi har allerede, med et års
1 2 3 4 5 … 11

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 krTegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.