idédebat og kulturkamp
Man kan ikke løbe fra sine rødder og sin baggrund, men Ørntoft viser også med romanen, at man ikke kan reduceres til at være et offer for omstændighederne. Der vil altid være eksistentielle valg, der er med til at forme ens voksentilværelse.
Knausgård er en hjemløs nihilist, der forsøger at åbne virkeligheden og se den med nye øjne.
Vi spørger ofte, hvad man overhovedet kan bruge litteraturen til. Det har litteraturen faktisk selv et bud på.
”De unge tror ikke på, at de er tilgivet, trods alle klimasynder. De tror på en straffende natur, som de håber at formilde ved at ofre deres forkælelse på fællesskabets alter.” . ”Skaden er sket, menneskeheden har som den første art uopretteligt indvirket på sit planetariske miljø.” De to citater signalerer et spænd mellem en til tider religiøst betinget klimakamp på den ene side og videnskabens umisforståelige tale på den anden. Jens Christian Grøndahl er opmærksom på begge aspekter, det dystopiske og det faktuelle, i sit essay Synger for ravn og ræv. Titlen henviser til en mosaik fra antikken forestillende
Den danske forfatter Kristian Bang Foss griber an med oldtidens kulturgods og bringer de mest konkrete og alvorlige eksistensvilkår i spil i ny stor roman. Anne-Marie Vestergaard har anmeldt det dramatiske fortidsepos. Kristian Bang Foss’ nye roman, Manden der bar solen, foregår i bronzealderen, i 1100-tallet f.v.t. Det er et overraskende valg for en forfatter, der hidtil har skrevet samtidsromaner. Selv har han udtalt, at han altid har været fascineret af oldtiden, og at bronzealderens kriser, konflikter og folkevandringer kan ligne nutidens udfordringer, især hvad angår klimaforandringer og kamp om livsvigtige ressourcer. Efter grundig research – og selvfølgelig med en
Litteraturen befrier os fra vores eget solipsistiske perspektiv på verden.
Folkeskolen har været under angreb fra konkurrencestaten de seneste tredive år. Hvad har det betydet for skolen?
De voksne har stjålet barndommen. De har stjålet den fra børnene, som tvinges til at blive små voksne og bære både kulturens og naturens byrder. Og vi ser resultatet i samfundet, finkulturen og populærkulturen. For nylig genså jeg første sæson af den britiske kultserie Absolutely Fabulous. Hovedpersonerne er de to veninder Edina og Patsy. De er i starten af fyrrerne og har bragt den frigjorte halvfjerdsermentalitet – sex, drugs and rock’n roll – med sig ind i halvfemserne. De arbejder begge med mode og forfængelighedens marked, men de går mere op i at have det sjovt og drikke champagne til
Egentlig havde jeg tænkt mig at skrive en klumme med overskriften ”Den oikofobiske dansklærer”, men det er misvisende for der er ingen dansklærere der virkelig hader deres egen kultur. Som gymnasielærer bliver man jo sendt ud som censor, og det er som oftest både inspirerende og lærerigt. Ud over de kendte tekster af især kanonforfattere er der nye tekster og andre metodiske vinkler som man kan bruge i sin egen undervisning. Alle elever i gymnasieskolen skal som bekendt have dansk på A-niveau, uanset fagkombination. Faget er både et kultur-, medie- og redskabsfag, hvor formålet er at formidle dansksprogede tekster og
Professor Bent Jensens erindringer giver indblik i et langt i liv i forskningens og nysgerrighedens tjeneste – og i årtiers ideologiske kampe, der heller ikke var fri for kontroverser. Anne-Marie Vestergaard har anmeldt Modløber. Ruslandseksperten og koldkrigsforskeren Bent Jensen har med erindringsbogen Modløber fortalt sin egen historie. Få eksperter har i nyere tid været så omdiskuterede. Groft sagt har den ene politiske fløj dæmoniseret ham, og den anden har taget ham til sig som en uantastelig sandsiger. At Jensen kalder sig selv for en ”modløber”, rummer sin egen selvironi, men er nok også en ærlig betoning af stridbarheden. Selv siger
Af Anne-Marie Vestergaard ”Det private er politisk”, hævdede rødstrømperne i halvfjerdserne. Ved at mødes i basisgrupper kunne kvinder fortælle hinanden om deres problemer og blive bekræftet i at de ikke stod alene med deres erfaringer. Kvindekampen var meget politisk i de år, og selvom det var populært at vrænge ad den tids rabiate kvinder, kunne de med tiden tælle vigtige sejre som for eksempel opmærksomhed omkring hustrumishandling og oprettelsen af det første kvindekrisecenter. I dag er nyfeminismen her og der og allevegne, på trods af ligestilling og kvinders deltagelse i snart sagt alle områder af samfundslivet. Hvis man som kvinde
Eva og Rune Selsing har skrevet et stykke kristen, konservativ identitetspolitik og et begavet modsvar til den aggressive og højtråbende identitetspolitik på venstrefløjen, ifølge vores anmelder. Af Anne-Marie Vestergaard For nogle år siden var jeg udsendt som censor på det Frie Gymnasium. Det er altid spændende at besøge en ny skole, og jeg bemærkede i forbifarten graffitien på væggene i den smukke gamle bygning. Der var ikke noget lærerværelse, for på denne skole med udstrakt elevdemokrati fandt man det naturligt at lærere og elever også udenfor undervisningen færdedes i de samme rum, og sågar spiste sammen. Kantinen serverede kun vegansk
En nationalkonservativ fortælling om Danmarks syndefald. Sådan kan romanen ifølge vores anmelder karakteriseres. Kan litteraturen bidrage til debatten om Danmarks fortid, nutid og fremtid – og kan den gøre det uden at gå på kompromis med egne litterære standarder? Den nationalkonservative sognepræst og debattør Marianne Wagner har kastet sig ud i en ambitiøs roman om tilblivelsen af det moderne Danmark, med en dramatisk familiehistorie som prisme. Det er velkomment, al den stund at litteraturen også kan bidrage til debatten om Danmark, den nyere historie og vores urolige samtid. Desuden giver romangenren rum for refleksion, for nuancer og tvetydighed, hvilket ofte mangler
For nylig blev jeg nysgerrig efter at se en tv-udgave af Jules Vernes berømte roman Jorden rundt i 80 dage fra 1873, Around the world in 80 days fra 2021. Den internationale produktion er i otte episoder der næsten fungerer som afsluttede historier. Spændingen fra bogen er dog intakt: Mon hovedpersonerne når jorden rundt på 80 dage og vinder væddemålet? Man føler sig godt underholdt, der er både action og drama. Men som den litterat og kulturkritiker jeg er, kan jeg ikke lade være med at bemærke nogle ting i denne ”bearbejdning” til levende billeder, den seneste i en lang
Litterat og cand.mag. Anne-Marie Vestergaard skriver om en af vor samtids mest anerkendte danske forfatterskaber nemlig Kristian Bang Foss’. Hendes artikel Ironi, kærlig kynisme og tung patos er ikke alene en indføring i Bang Foss’ bøger, men også en overvejelse om forholdet mellem forfatterskabets dominerende tematikker og de forhold, der præger vores aktuelle samfundsdebat. Forfatteren Kristian Bang Foss har udgivet fire romaner1 og har siden debuten gjort sig bemærket med sit brede sproglige register, der spænder fra slang og hverdagssprog til fagudtryk og overrumplende billedsprog. Samtidig har han antennerne ude og har en fintmærkende fornemmelse for tidstypiske mennesker og situationer i det senmoderne Danmark.2
Af Anne-Marie Vestergaard Forleden besøgte jeg Bogforum i Bella Centret hvor jeg mellem etablerede forfatternavne fik lejlighed til at opleve den unge britiske forfatter Florence Given. Jeg kendte hende ikke men fandt hurtigt ud af at hun er blevet berømt og indflydelsesrig på at skrive den selvbiografiske bog Du skylder ikke nogen at være smuk, en art selvhjælpsbog og peptalk til unge kvinder. Da Given begyndte at gå i byen som attenårig, fandt hun ud af at mændene havde svært ved at holde hænderne for sig selv, noget hun på de sociale medier takserede som sexisme. Desuden besluttede hun på
For nylig var der en stort anlagt udstilling om moderskab på Louisiana med titlen MOR! Moderskab og mor-barn-relationen er et gammelt og velkendt motiv i kunsthistorien, tænk blot på de utallige afbildninger af jomfru Maria og Jesusbarnet. Det store spørgsmål i disse tider er dog, om Louisiana vil kunne arrangere en udstilling som MOR! om få år? Eller vil nogle betinge sig at den skal hedde FORÆLDER!? Og hvad vil indholdet i givet fald være? Museet gjorde med udstillingen og dertilhørende katalog allerede behørig reverens til de uundgåelige, LGBT-folkene, idet der udover fotografier af transpersoner også var en kultegning af
Historikeren Mikael Jalving er trods adskillige bogudgivelser nok mest kendt som polemisk blogger og podcaster på Jyllands-Posten samt hårdtslående debattør i radio og tv. I hans nye bog, Forsvar for almindeligheden, vil man genkende mange temaer og perspektiver fra hans hidtidige virke. Et forsvar for det erfaringsbaserede og overleverede Forsvar for almindeligheden drejer sig om en rehabilitering af det almindelige hverdagsliv i forstæderne og provinsen, det liv som de fleste danskere lever, men som globalisterne og de velmenende kosmopolitter overhovedet ikke regner for noget. Samtidig er bogen en bidende kritik af nutidens dårskaber udi postmodernisme, idealisme og varm luft, især
»Man kommer vidt omkring – og flyver højt – i Kasper Støvrings lille, men meget tætte og anbefalelsesværdige bog,« skriver Anne-Marie Vestergaard i sin anmeldelse af Kasper Støvrings nye bog »Fragmenter fra malstrømmen«. Forfatter og debattør Kasper Støvring benytter i sin nye bog »Fragmenter fra malstrømmen« fragmentet som genre, og i forbemærkningen begrunder han valget: ”En litterær genre, der i modsætning til det afsluttede tankesystem åbner mod en anden orden som den, man finder i kalejdoskopets mangfoldige mønstre”. Støvring giver kulturkritikken ny form Støvrings ærinde er stadig kulturkritik, men han vil afstå fra klare ræsonnementer og stringente argumentationskæder. Fragmentet er
Af Anne-Marie Vestergaard ”Glam rock (forkortelse af glamour rock), eller glitter rock var en musiktrend fra den første halvdel af 1970’erne. Fænomenet, der især var britisk, var en reaktion mod den højtsvævende intellektualitet, der havde udviklet sig i rockmusikken sidst i 1960’erne.” Sådan definerer Wikipedia en retning indenfor rockmusik der kombinerede energisk, dansevenlig rock og catchy sangtekster med flamboyant sceneoptræden. Stort hår, makeup, farvestrålende, glitrende kostumer og højhælede støvler. Marc Bolan og T-Rex står fadder til genren, og snart følger en ung David Bowie, som rumvæsen med mere. Af mere kommercielle bands kan nævnes Sweet og Slade, og i Danmark
I 1992 udgav den franske filosof Luc Ferry bogen Le nouvel ordre écologique. Den udkom på dansk allerede i 1994 med titlen Den nye økologiske orden og undertitlen Træet – Dyret – Mennesket. Den angreb dels dyrerettighedsaktivismen, dels dybdeøkologien, bevægelser som på det tidspunkt var i deres vorden. Bogen fik gode anmeldelser i Danmark og blev debatteret rundt omkring. I mellemtiden er dyrevelfærd, økologi og klimakrise blevet allestedsnærværende temaer, og der tales om disse emner som værende tidens største udfordring. De marginale synspunkter som Ferry analyserer og kritiserer, er nu nærmest blevet mainstream, og undervisere og pædagoger vil lære børnene
Af Anne-Marie Vestergaard Hvad sker der med det sociale og mellemmenneskelige under lang tids nedlukning, med krav om afstand, afspritning og mundbind? Med hjemmearbejde, forsamlingsforbud, isolation – skærmvirkelighed fremfor fysisk virkelighed – hvordan præger alt dette mennesker som sociale væsner? I begyndelsen var afstanden I starten gik man i en stor bue udenom folk man mødte på gaden, selv naboer, slog øjnene ned og småløb til supermarkedet, hvor de nødvendige madindkøb blev overstået i en fart, og helst udenfor myldretiden. Paranoidt skyndte man sig hjem, for enhver man mødte, var en potentiel fjende, en mulig bærer af farlig smitte. Og
Af Anne-Marie Vestergaard I en tid hvor det som Hans Bonde i flere bøger har kaldt fifty-fifty-feminismen, er ved at blive ophøjet til alment accepteret ideologi, kan tiltag som dette næppe overraske: Akademikerbladet beretter i januar om at Bestyrelsen for Østfyns museer (otte i alt) nu har forpligtet sig til ligestilling i deres museumsarbejde. Det gælder både ansættelser og udstillingspraksis. Museumsleder for Borgmestergården og Nyborg slot, Mette Ladegaard Thøgersen, udtaler: ”Magten er repræsenteret af mænd, så det er en helt særlig udfordring at få det andet køn repræsenteret”. Men udfordringen skal tages, og lederen har mange gode ideer. Blandt andet
Af Anne-Marie Vestergaard I coronatiden har man lejlighed til at kigge på sin bogreol og genfinde en bog man læste for længe siden – det skete for nylig for mig med den italienske roman Leoparden af Giuseppe Tomasi di Lampedusa fra 1958. Romanen starter med disse ord: ”Maj 1860 ”Nunc et in hora mortis nostrae. Amen” Den daglige rosenkransbøn var til ende. I en halv time havde Fyrstens rolige stemme mindet om Smertensmysterierne; i en halv time havde andre stemmer blandet mellem hinanden været en bølgende summen, fra hvilken sjældent hørte ord skilte sig ud som gyldne blomster: kærlighed, jomfruelighed,
En aften i november ser jeg den sene tv-avis på DR og bliver hængende til baggrundsprogrammet Horisont. Første indslag har titlen ”Lilly – barn midt i Sveriges bandekrig”. Vi følger Lilly Laslo på fjorten år som bor i et socialt boligområde i Stockholmforstaden Botkyrka. I august mistede hun sine nære veninde, Adriana på tolv. Hun havde sneget sig ud hjemmefra for at mødes med venner. Udenfor en McDonald’s blev hun ramt og dræbt af en vildfaren kugle fra et bandeopgør. Lilly taler ghettosvensk og er god til at synge. Hun har skrevet og udgivet en sang til minde om veninden.
For nylig læste jeg romanen Augustus fra 1971, skrevet af den amerikanske forfatter John Williams. Med en raffineret komposition af mange stemmer der med udsøgt sprog kommer til orde gennem breve og erindringer, fortælles der om Romerriget og i særdeleshed om Kejser Augustus’ liv, fra hans onkel Julius Cæsars død til hans egen alderdom og død. Magtspil, intriger, venskab, forræderi, kunst, kærlighed og forældreskab, det hele er med. Jeg har altid været fascineret af Romerriget, og denne roman gav mig et indblik i en tid og en civilisation der har haft stor betydning for udviklingen af senere samfund. Samtidig fremstår
Af Anne-Marie Vestegaard Siden TV2-værten Sofie Linde i Zulu Comedy Galla den 26. august fortalte om en oplevelse med seksuel afpresning hun havde som 18-årig i DR, har alle talt om sexisme, sexchikane og overgreb i mediebranchen – og ret hurtigt også i andre brancher. Den 11. september offentliggjorde Politiken navnene på 701 kvinder som har skrevet et åbent brev til mediebranchen om oplevelser med ”en sexistisk kultur”. Dobbelt så mange er i skrivende stund blevet medunderskrivere. Det ligner en sneboldseffekt og giver mindelser om den amerikanske MeToo-bevægelse i 2017, der som bekendt bragte en navnkundig filmproducent til fald. Der
Reformpædagogikken ser barnet som uspoleret, oprindeligt og godt i sig selv, og regner følgelig lærdom og kundskaber for unødvendigt. Børnene betaler prisen. Den tyske romantiske forfatter E.T.A. Hoffmann skrev i 1817 eventyrfortællingen Det fremmede barn. Hovedpersonerne er en dreng og pige af den tyske lavadel, Felix og Kristine. Forældrene holder ikke særlig meget på formerne, og børnene får lov til en hel del. De er glade og holder især af at lege frit ude i skoven. En dag får familien besøg af fornemme og rige slægtninge med to artige og dygtige børn der forsager slik, og som kan deres skolelærdom
”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det”. Det berømte citat stammer fra filosoffen Simone de Beauvoirs store værk Det andet køn fra 1949. Bogen gav inspiration til kvindebevægelser i efterkrigstiden: Især i halvfjerdserne med den forkætrede rødstrømpebevægelse, og i flere bølger op til nyere feminisme og kønsteori af socialkonstruktivistisk art. Forfatteren går historisk til værk og beskriver den prægning og socialisering der sker af piger og kvinder i mange kulturer verden over. Det andet køn er blevet en klassiker, og med god grund. Hun viste at patriarkalske samfund til alle tider har haft travlt med at definere kvindekønnet som
Filosoffen Immanuel Kant definerede i 1784 oplysning på denne måde: »Oplysning er menneskets udgang ud af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er mangelen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende mod til at betjene sig af den uden en andens ledelse.« Det gælder om at have mod til at være vis – eller være vidende – »Sapere aude!«, som hans latinske citat lyder. Mennesket er et fornuftsvæsen der skal gøre sig fri af fordomme og overtro. Kants definition er berømt og
