Mennesket og dets opløsning
Det er 25 år siden, at pædagogisk filosofi blev en disciplin i Danmark. De sidste mange år har den været under belejring af konkurrencestatens tænkere. Thomas Aastrup Rømer skriver ved et jubilæum.
idédebat og kulturkamp
Det er 25 år siden, at pædagogisk filosofi blev en disciplin i Danmark. De sidste mange år har den været under belejring af konkurrencestatens tænkere. Thomas Aastrup Rømer skriver ved et jubilæum.
I en tid, hvor borgerlige fraktioner bekæmper hinanden, kan vi lære meget af vores forfatningsfædre og landets folkestyrehistorie,
Hvad er så åndsliv? Med det spørgsmål begynder et større arbejde, et evighedsarbejde, fordi det er uafslutteligt. Hver epoke må svare for sig selv, men fælles for alle epoker er spørgsmålet: Hvilken ånd taler vi om?
Vi risikerer, at karakterdannelsen bliver redskab for konkurrencestatens soldat – i stedet bør den styrke vores demokratiske og folkelige traditioner, skriver Thomas Aastrup Rømer
Da den amerikanske adfærdspsykolog B. F. Skinner påbegyndte sin utopiske idéroman Walden Two i forsommeren 1945, så det lyst ud for den vestlige civilisation.
De moderne moralske teorier er dårlige menneskelige idealer. Og derfor er den klassiske dydsetik vendt tilbage til den moderne verden.
I fortællingen om den liberale Grundtvig glemmer vi ofte at Grundtvig så med stor skepsis på grundloven og dens indførelse i 1848-1849. Men Grundtvig mente faktisk, at Grundloven ville føre til splittelse.
Markante nationalkonservative markerer sig som såkaldte »realister«, der ikke vil lade moral trænge ind i udenrigspolitik. Men deres drøm om en ny verdensorden er slet ikke realistisk.
Trump vil udgøre et vendepunkt for sine allierede over hele verden. Mange vil lade sig overbevise af fornuften og falde fra. De, der bliver, risikerer at blive trukket ned i radikaliseringens kaninhul – og blive dér.
Se de flotte billeder fra Årskonferencen 2025
Den politiske teologi – herunder klimateologien – har ingen plads til synderen. Det gælder også Ole Jensens klassikker »I Vækstens vold«
Hvordan vil venstrefløjen gendanne fællesskaberne i det individorienterede samfund? Og hvad kendetegner den politiske sfære i dag? David Holt Olsen har anmeldt Anton Jägers stadig aktuelle bog om hyperpolitikken.
Thomas Aastrup Rømer, seniorrådgiver og undertegnedes kollega i Tænketanken Prospekt, har i årets udgave af Årsskriftet Critique skrevet en oplysende, forstemmende og prisværdigt idealistisk artikel med den sigende titel Universitets og dets fjender. I artiklen beskriver Rømer, hvordan universitetsloven fra 2003 udgjorde et opgør med flere hundrede års Humboldtske dannelses- og frihedsidealer, instrumentaliserede universitetet og reducerede det til et middel for konkurrencestatens mål om økonomisk produktivitet. Rømer angiver i sin artikel også en beskrivelse af hvad universitetet burde være. Han fremsætter, at universitetet bør være en slags akademisk republik. Mennesket i denne republik udøver karakteristiske aktiviteter: det forsamler sig, det
Postmodernismen har sat sig dybe spor i både filosofi, politik og kultur. Men er dens oprør mod modernitetens store fortællinger og rationelle fremskridt en frigørende kraft eller en allieret med neoliberalismens markedslogik?
Den sidste tænker på venstrefløjen, jeg ønsker at fremhæve i denne adventserie, er den belgiske filosof Chantal Mouffe. Da hun begynder at skrive i 1980’erne, er marxismen i intern krise. Begejstringen for Althusser og hans strukturalistiske marxisme er aftaget, da man ikke længere ser fornuften i at reducere al politik til økonomisk klassekamp. Dette påpeger Mouffe, og hun præsenterer i sine teorier et forsvar for politik som en selvstændig social størrelse, der ikke blot handler om økonomi eller etik. Kvindebevægelsen, som på dette tidspunkt havde vind i sejlene, var før Mouffe adskilt fra marxismen, men med Mouffes teori kan socialismen
Vi skal ikke tro på alt, had vi høre. Heller ikke selvom det kalder sig videnskab
Alt om vores årskonference 2025 om familiens værdi og den demografiske trussel
Har den kontroversielle marxist noget at byde på? Det undersøger anden artikel i vores adventskalender
Er vi bange for venstrefløjens tænkere? Det mener formand for Konservative Studenter, Max Manøe.
Seniorforsker, dr.scient. emeritus Hans Meltofte belyser menneskets forhold til naturen – eller rettere vores manglende erkendelse af, at vi også er en del af naturen. Det er også et opråb til både samfunds– og humanvidenskaberne, som ifølge Meltofte ofte glemmer den biologiske dimension, og dermed de grundlæggende vilkår for menneskelivet. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique her. Næsten fire milliarder års evolution har arbejdet i én bestemt retning og kun den: at sikre individernes (dvs. genernes) reproduktive succes. Det har ført til en ufattelig mangfoldighed af tilpasninger og livsstrategier for at kunne udnytte så mange økologiske nicher som muligt og dermed sikre sig
Redaktør, ph.d. Jens Lei Wendel-Hansen tager os med til de amerikanske sydstater for at undersøge den konservative tradition, som i århundreder har præget dette område. Her udfordrer han vores forståelse af, hvordan fortidens forsvar for slaveriet og de dertilhørende værdier har formet sydstaternes historieopfattelse og konservative tradition. Du kan tegne abonnement på Årsskriftet Critique her. Forud for det republikanske primærvalg i New Hampshire blev kandidaten Nikki Haley på et vælgermøde i slutningen af december 2023 stillet spørgsmålet, hvad årsagen til Den Amerikanske Borgerkrig var. Tydeligt utilpas ved spørgsmålet forsøgte hun alligevel at besvare det: I think the cause of the
Dannelse handler om vekselvirkning mellem frihed, dyd og kritik – men de i dag er den marginaliseret i uddannelsessystemet
Uden et solidt etisk fundament risikerer konservatismen at degenerere til ren og skær nostalgi.
Nærdemokrati var i 1970’erne langtfra kun et venstrefløjsfænomen.
Kai Sørlander fremfører en filosofisk kritik af den postmoderne relativisme.
Den liberale idealstat er værdineutral. Men det er faktisk hverken muligt eller ønskeligt.
Hvad sker der, når vi forsøger at omforme menneskets væsen?
Pinsekirken er på vej til at overtage verden – eller i hvert fald kristenheden, hvis gamle kirker skælver i afmagt.
Historisk har utopier både ført til revolution og tyranni.
»I øjeblikket forekommer det, som om de borgerlige hverken forstår søkortet eller landkortet eller nogen som helst andre større plantegninger.«
Emma Holtens feministiske kritik af økonomerne er blevet skarpt kritiseret. Men faktisk har hun ret. Og det handler ikke kun om feminisme men om familien