Mennesket og dets opløsning
Det er 25 år siden, at pædagogisk filosofi blev en disciplin i Danmark. De sidste mange år har den været under belejring af konkurrencestatens tænkere. Thomas Aastrup Rømer skriver ved et jubilæum.
idédebat og kulturkamp
Hurra for Dostojevskij!
Den russiske mesterforfatter Fjodor Dostojevskijs fortællinger er præget af hverdagens grå toner og det ondskabens mørke, som viser sig dér. Alligevel får opstandelsen altid det sidste ord. Replique markerer 200-året for Dostojevskijs fødsel med en anmeldelse af nyoversat Dostojevskij-bog. 2021 er et stort jubilæumsår. Vi har allerede, med et års forsinkelse, fejret 100-året for Danmarks genforening med Sønderjylland, men det jubilæum hørte jo ret beset 2020 til. Til gengæld fejrer vi i år 200-året for den russiske mesterforfatter Fjodor M. Dostojevskijs fødsel. En fejring, som forlaget Multivers har markeret ved at udgive en lille perle af en bog fra den
Thomas Sowell: Den glemte gigant
Der kan dårligt herske tvivl om, at den danske borgerlighed befinder sig i en idékrise. Men hvad er vejen ud af den borgerlige ørkenvandring? Frederik Ambjørn peger på den amerikanske økonom Thomas Sowell som inspiration til en borgerlig renæssance – en borgerlighed, som ikke overbyder venstrefløjens oppustede politiske visioner, men tværtimod sætter grænser for det politiske. Hvis man beder danske borgerlige udvælge de mest betydningsfulde tænkere og debattører i nyere tid, vil man typisk høre gode folk som Milton Friedman, William Buckley og Ayn Rand blive nævnt. Alt for sjældent bliver økonomen og polyhistoren Thomas Sowell inkluderet i den gruppe,
Den handlende tro: Alfred Bindslevs konservatisme
Artiklen er første gang bragt i Årsskriftet Critique 2013. Den bringes her online i fuld længde for første gang. ”Christmas Møller har sagt om ham, at han var vor generations bedste hoved, og det var han, men den vilje, der skulle lette dette hoved, der kunne alt, hvad det ville, var ikke så stærk som hans begavelse. Den kunne ikke overvinde den syre, der var i hans blod. Der kan siges, at i ham udspillede sig en kamp imellem himmel og helvede.” Således berettede den konservative politiker Ole Bjørn Kraft på vej ind i sit politiske livs efterår om ungdomsvennen
Pseudoforskning: Universiteterne og den videnskabelige bestræbelse
Debatten om aktivistisk forskning og Folketingets indgreb herimod raser. Kai Sørlander fortæller om den historiske dynamik bag det, han betegner som aktivistisk pseudoforskning, og som han ser som en direkte trussel imod det traditionelle videnskabsideal. Overalt i den vestlige verden oplever vi en skærpet politisk opmærksomhed omkring, hvad der sker på universiteterne. Herhjemme er det senest kommet til udtryk i Folketingets indskærpelse om at sikre, at forskningen holdes på sporet. Men skal vi forstå, hvad der egentlig er galt med universiteterne i den nuværende situation, så er det nødvendigt at forsøge at forstå den historiske dynamik, som har skabt den.
Nutidens økofundamentalister skal have justeret deres kompas
I 1992 udgav den franske filosof Luc Ferry bogen Le nouvel ordre écologique. Den udkom på dansk allerede i 1994 med titlen Den nye økologiske orden og undertitlen Træet – Dyret – Mennesket. Den angreb dels dyrerettighedsaktivismen, dels dybdeøkologien, bevægelser som på det tidspunkt var i deres vorden. Bogen fik gode anmeldelser i Danmark og blev debatteret rundt omkring. I mellemtiden er dyrevelfærd, økologi og klimakrise blevet allestedsnærværende temaer, og der tales om disse emner som værende tidens største udfordring. De marginale synspunkter som Ferry analyserer og kritiserer, er nu nærmest blevet mainstream, og undervisere og pædagoger vil lære børnene
Om at ofre sig for menneskene og ofre menneskeheden
Replique fortsætter med at se nærmere på Søren Krarups righoldige og givende forfatterskab. Denne gang gælder det det tidlige hovedværk, Om at ofre sig for menneskeheden og ofre menneskene, der opridser en bred og principiel kritik af tænkere, der ville slå ring om sig selv og fremmane det bedste for menneskeheden, men ofrede menneskene. Martin Luther tager parti for de rige og magtfulde. Dette er ikke et citat fra Søren Krarups bog. Formentlig ville jeg heller ikke kunne narre ret mange til at tro det – i alle fald ikke læsere, der i forvejen kender lidt til forfatterskabet. Formuleringen findes
Mette Frederiksen er ingen forklædt konservativ
Er Mette Frederiksen en slags forklædt konservativ? Det spørgsmål har fyldt en del i debatten, efter at statsministeren af flere borgerlige kommentatorer er blevet udråbt til den sande forsvarer af nationale værdier, den stærke stat og genkomsten af de grænser, både fysiske og mentale, som mennesket dybest set behøver for at kunne forstå sig selv og leve et meningsfuldt liv. Men nok så mange coronarestriktioner, grænselukninger og en udlændingepolitisk kurs, som er en rød (!) klud i ansigtet på alle regeringens støttepartier, kan ikke skjule, at Mette Frederiksen er og bliver socialdemokrat, endda en ret traditionel en af slagsen. Tilbagevenden
Ateismens korstog
Ateisme er en religion baseret på metafysiske antagelser. Den har sin egen filosofi, sit eget program og sit eget historiesyn, i hvert fald ifølge teologen Lars Sandbeck i Den gudløse verden, som redaktør Mikael Brorson her anmelder. Af Mikael Brorson »Jeg indrømmer gerne, at jeg med en vis vemod iagttager vores kulturs langsomme afsked med kristendommen. Det er svært at sætte præcise ord på det smertelige i at observere en næsten tusindårig tradition, man selv er dybt taknemmelig for, smuldre for øjnene af en” (s. 331). Sådan lyder Lars Sandbecks dybfølte og lettere nostalgisk klingende ord, da den ellers gennemgående akademiske
Tre søjler i en borgerlig skolepolitik
Spørgsmålet om hvorfor vi holder skole i Danmark er for længe blevet overladt af de borgerlige til socialdemokratisk planlægger- og planlægningsdyrkelse. De borgerlige bør generobre denne dagsorden med en vision, og en sådan formuleres i denne længere kommentar. Af Brian Degn Mårtensson Det største samfundsproblem, vi står med i disse år, er uden sammenligning, at det borgerlige Danmark mangler en intellektuelt sammenhængende skole- og uddannelsespolitik. Dette er alvorligt, da en sådan netop er det, der mest mærkbart former samfundsudvikling på lidt længere sigt. Så længe de borgerlige overlader området til socialdemokratiske forestillinger om målstyring, lighedsfremme og planøkonomisk frembringelse af lydige
Kampen om det sande folk
Populisme-begrebet strøs gerne med løs hånd udover en lang række forskellige positioner i det politiske landskab af i dag. Frederik Thomsen forsøger at indkredse betegnelsen og spørger, om populismen er demokratiets redning, undergang – eller noget midt imellem? Som en toneangivende tendens og kontroversiel realpolitisk faktor har populismen i de seneste årtier skabt rystelser i Vestens politiske typografi og udfordret de etablerede modeller og systemer, der kendetegnede perioden efter afslutningen på den kolde krigs geopolitiske rivalisering. Som politisk magtfaktor har den ikke blot gjort op med den klassiske højre/venstre-skalas konventionelle ideologiske opdelinger, men ligeledes sået tvivl om den udbredte forestilling
Corona-isolation: Hvad ville Løgstrup sige?
Af Anne-Marie Vestergaard Hvad sker der med det sociale og mellemmenneskelige under lang tids nedlukning, med krav om afstand, afspritning og mundbind? Med hjemmearbejde, forsamlingsforbud, isolation – skærmvirkelighed fremfor fysisk virkelighed – hvordan præger alt dette mennesker som sociale væsner? I begyndelsen var afstanden I starten gik man i en stor bue udenom folk man mødte på gaden, selv naboer, slog øjnene ned og småløb til supermarkedet, hvor de nødvendige madindkøb blev overstået i en fart, og helst udenfor myldretiden. Paranoidt skyndte man sig hjem, for enhver man mødte, var en potentiel fjende, en mulig bærer af farlig smitte. Og
Den Blå Betænkning spøger stadig
Forleden dag delte Rektor for Designskolen Lene Tanggaard, der også er professor i psykologi fra Aalborg Universitet, og forfatter til fornuftige bøger om uddannelse og dannelse, et billede og et citat på Facebook taget fra den såkaldte ”Den Blå Betænkning”. Opslaget blev generelt modtaget med stor glæde og begejstring for citatet og for mindet om netop dette værk. Blandt de begejstrede sås en del som jeg kender som skolefolk og lærere. Min egen begejstring for det delte centrale citat fra Den Blå Betænkning kan dog ligge på et smalt sted, og jeg mener der er grund til at uddybe her,
Vi er Amerika – også i filosofien
Lektor emeritus Hans Hauge opruller den filosofiske kanons historie og spår om dens fremtid: Her, som på de fleste andre områder, vil Danmark efterligne USA. Fremtiden på danske universiteter kommer derfor til at byde på mere Black Radicalism, mere New Black Aesthetic, mere Black Lives Matter og mere Critical Race Theory. Danskere efterligner på næsten alle måder USA. Først og fremmest sprogligt ved at indoptage flere og flere amerikanske ord i dansk. Dernæst begivenheder og skikke. Halloween, Black Friday osv. Amerikansk musik har erstattet dansk. Og man kunne blive ved: Mad, underholdning, tøj, gestik, teorier, ideer, universiteter, hvor lektorer kalder
CBS-forsker gør op med identitetspolitikken og forsvarer manden
En del af identitetspolititikken handler om de to køn, eller rettere sagt, at vi ikkemere må tale om to køn, for kønnet flyder, og vi har 187 af slagsen. Dette abracadabra kendt under navnet socialkonstruktionismen kan ret nemt eksemplificeres med en henvisning til Simone de Beauvoirs klassiker ”Det andet køn”. Den sætning som indleder bogens bind 2: ”Man fødes ikke som kvinde; man bliver det” fremsættes uden evidens noget sted i værket. Sætningen kan karakteriseres som essensen af socialkonstruktionismen, og enhver uden for de universitære anstalter har en intuitiv fornemmelse for, at indholdet er nonsens (engelsk non-sense – ikke-fornuft). Desværre
Farvel til friheden
Om undsigelse. Om betydningen af selvstændig tænkning kombineret med mod og den modsatte mulighed for nutidens intellektuelle: postmodernisme. En mørk aften på Philipps-Universität Marburg i Tyskland, for snart hundrede år siden: En ung studerende banker på døren til filosofiprofessor Martin Heideggers kontor. Hannah Arendt fremfører sit ærinde: vil professoren ikke nok lære hende at tænke? Heidegger læner sig tilbage og betragter et øjeblik sin begavede og ambitiøse elev. Så advarer han hende: Sie wollen bei mir das Denken lernen, Fräulein Arendt. Denken ist ein einsames Geschäft! Undsigelse Begrebet undsigelse har sproglig rod i det nedertyske entseggen, som betyder at opsige
Forsvar for virkeligheden
Den amerikanske identitetspolitik er med hastige skridt på vej til Danmark. Henrik Dahl har udgivet en bog, som tager kampen op og advarer imod identitetspolitikkens farer. Henrik Dahl er en sjælden politiker: Han skriver bøger, og foretager grundige analyser. Senest har han udgivet bogen Den sociale konstruktion af uvirkeligheden, der i klassisk Henrik Dahlsk stil har en titel, der på forhånd signalerer, at hans målgruppe ikke er den jævne dansker eller vælger. Ikke desto mindre er det befriende at se, at der stadig er plads til den slags politikere i en tid, hvor der ikke er mere end en håndfuld
Tilfældet Nietzsche – om hans tænkning og aktualitet
Friedrich Nietzsche har haft en markant virkningshistorie og spiller en rolle i en lang række nutidige filosofiske såvel som politiske diskussioner. Desuden er Nietzsche i dag måske mere aktuel end nogensinde – og paradoksalt nok nærmest systemkonform. Frederik Thomsen tegner et filosofisk portræt. Hvad enten man er enig med ham eller ej går mødet med den tyske filosof Friedrich Nietzsches (1844-1900) komplekse produktion af frontalopgør med idégrundlaget for den europæiske civilisation ikke upåagtet hen. I forlængelse heraf har Nietzsche opnået en central virkningshistorie inden for store dele af det 20. århundredes tænkning, især hvad angår filosofiske felter som eksistentialismen, postmodernismen,
Betragtninger om vind og vejr
Hvordan er et folk påvirket af dets natur og omgivelser? I Dansk natur undersøger Kasper Støvring i tolv essays dansk naturs indvirkning på det danske sindelag. Desværre truer glæden over og betagelsen af naturen ifølge Repliques anmelder med at slå over i sværmeri. Litteraten Kasper Støvring har udgivet en bog med tolv essays, ”indlejre[de] i personlige fortællinger, erindringer, stemninger og refleksioner”, som det hedder i forordet, omhandlende emnet dansk natur. Undertitlen – [f]ortællinger om vejr og sind – sætter perspektivet. Bogen er perspektiv-forivret fra begyndelsen, og hermed grundlægges nogle alvorlige problemer ved den. Det er en skam, idéen er ellers
Identitetspolitiske snubletråde
»The Real Joke Is Your Stubborn, Bone-Deep Conviction That Somehow, Somewhere, All Of This Makes Sense! That’s What Cracks Me Up Each Time!” Jokeren Kender De det, kære læser? Man åbner avisen eller tænder det elektroniske apparat for at læse den ene forstemmende og fortvivlende nyhed efter den anden. En tykaktivist skal skrive en ph.d.-afhandling på det teologiske fakultet, hvor konklusionen er givet på forhånd: Samfundet udgøres af strukturer, der understøtter tykofobi. Andetsteds forskes der i mælkens racialisering. Indtagelsen af mælken er, med forskerens ord, en undertrykkende handling, der forstærker hvidhed og danskhed. Det er klassisk udbytningsteori flankeret af socialpolitisk
Vi står foran det store forfald
Den vestlige verdensorden hviler på USA, men under Donald Trump er USA gået på retræte og har dermed givet plads til konkurrerende internationale stormagter, imens Trump samtidig har svækket Vestens interne sammenhold. USA’s handlen under Trump er forståelig, men skadelig, skriver månedens kronikør – som dog heller ikke har store forhåbninger til Joe Biden. Donald Trumps tid er ovre. Han vil tabe valget. Det er ingen i tvivl om, ikke engang hans mest indædte republikanske støtter. Derfor kan han naturligvis godt vinde alligevel. Men der er ikke meget, der tyder på det. Så det er på sin plads at gøre
Fri os fra den liberale frigørelsestanke
Borgerlighedens største problem er, at den stiltiende accepterer en forfejlet liberal frigørelsestanke, som vil give mennesket frihed til at løsrive sig fra sine omgivelser og blive, hvad det har lyst til. Det er imidlertid, ifølge månedens kronikør, forfejlet, for vi er allerede noget og indgår i konkrete sammenhænge, som vi ikke kan undslippe eller ignorere. De sidste mere end 100 år har været et borgerligt nederlag. Selvom muren faldt og borgerlige også har formået at vinde valg og gennemføre politik, har en samfundsmoral bygget på det tvivlsomme fundament, den liberale frigørelse udgør, langsomt men sikkert sejret. Min påstand er, at
Forsvar for ægteskabet
Jacob Munks En langt bedre vej er en bog spækket med tilbundsgående og originale etiske analyser, som stimulerer og provokerer læseren. Repliques anmelder fremhæver særligt forsvaret for ægteskabet. For et år siden blev Jacob Munk genstand for en offentlig shitstorm. Hans brøde var at have skrevet bogen En langt bedre vej om seksualitet og seksualmoral. For at forstå opstanden over bogen, er det nødvendigt at forstå, hvordan den offentlige debat (ikke) fungerer, når der diskuteres emner af principiel etisk karakter. For det er faktisk sjældent, vi gør det herhjemme. Vi vil hellere diskutere politik og kommunal forvaltning, hvor vi kan
Kan vi stole på en syg læge?
Den canadiske psykolog Jordan Peterson, der er blevet verdensberømt på at hjælpe fortabte sjæle med at få deres liv på rette spor, har i løbet af det sidste års tid været igennem et personligt helvede, der næsten slog ham ihjel. YouTubes faderfigur blev opslugt af det kaos, som hans bestseller 12 regler for livet skulle være en modgift imod. Er hans budskab stadig er troværdigt? Bør man lytte til profeter, der tilsyneladende ikke kan leve deres egen tro? Jordan Peterson, der i løbet af de sidste år har taget verden med storm med sin kamp imod identitetspolitik og sine håndfaste
William F. Buckley: Taberen der sejrede
Den danske borgerlighed befinder sig i en dyb krise, og spørgsmålet er, om der er håb forude? Frederik Ambjørn og Marc S. Hvidkjær svarer ja, idet de peger på en amerikansk parallel i 1950’ernes og 60’ernes republikanske parti. De fortæller historien om William F. Buckley Jr., der banede vejen for en den amerikanske konservatismes renæssance. Det er mørke dage for borgerligheden. Venstre er forfaldet til at være det gule tilbud på rød politik. Partiet har været i ideologisk dvale de seneste 20 år, da den gyldne formular for at vinde folketingsvalg, stram udlændingepolitik og vedligeholdelsen af velfærdsstaten, har kvast al
Reformpædagogikken eller barnet uden kundskaber
Reformpædagogikken ser barnet som uspoleret, oprindeligt og godt i sig selv, og regner følgelig lærdom og kundskaber for unødvendigt. Børnene betaler prisen. Den tyske romantiske forfatter E.T.A. Hoffmann skrev i 1817 eventyrfortællingen Det fremmede barn. Hovedpersonerne er en dreng og pige af den tyske lavadel, Felix og Kristine. Forældrene holder ikke særlig meget på formerne, og børnene får lov til en hel del. De er glade og holder især af at lege frit ude i skoven. En dag får familien besøg af fornemme og rige slægtninge med to artige og dygtige børn der forsager slik, og som kan deres skolelærdom
Hvad det vil sige at være en mand?
Konservative er glade for traditionelle kønsroller. Men hvad er de traditionelle kønsroller? Hvad vil det sige at være en mand? At være en kvinde? Jeg vil i det følgende primært holde mig til manden. Da jeg selv er en, er det mest nærliggende. Men det kan ikke undgås at kvinden også berøres. Vi er trods alt ikke isolerede øer, og som det skal vise sig, så hænger vi også uløseligt sammen. Ikke uden grund skabte Gud menneskeparret. Har forskellen mellem mænd og kvinder sin baggrund i det biologiske. Meget kunne tyde på det, og det er da også det mest
Angrebet på Ali Aminali og etnonationalismens elendighed
Nogle gange er det desværre nødvendigt at trække en streg i sandet. Der er holdninger, man som konservativ ikke kan dele hus med. Positioner, der i hellig iver undergraver den kamp, de hævder at kæmpe. For nyligt skrev JP-bloggeren Morten Uhrskov Jensen på Facebook: »Jens Philip Yazadani og Ali Aminali havde fået en kilometer spalteplads, hvor de svinede GI til. I linket kan man læse om de to ikke-danskere (glem det for evigt, venner, vi køber den ikke, I er ikke danskere og bliver det aldrig) og det svar, som uslingeavisen Berlingske burde have bragt.« De to debattører, der repræsenter
Identitetspolitik er selvforskyldte lænker
Filosoffen Immanuel Kant definerede i 1784 oplysning på denne måde: »Oplysning er menneskets udgang ud af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er mangelen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende mod til at betjene sig af den uden en andens ledelse.« Det gælder om at have mod til at være vis – eller være vidende – »Sapere aude!«, som hans latinske citat lyder. Mennesket er et fornuftsvæsen der skal gøre sig fri af fordomme og overtro. Kants definition er berømt og
Lone Nørgaard: Krigen mod drenge
Der pågår ifølge månedens kronikør, Lone Nørgaard, en veritabel krig imod drengebørn, ikke mindst i de vestlige uddannelsessystemer. Ondets rod er feminismen, viser hun med den amerikanske filosof Christina H. Sommers, fordi feminismen har mistænkeliggjort drenges maskulinitet og dermed deres adfærd og behov. Vi lever i interessante tider med (den påståede?) klimakrise, (den påståede?) corona-krise og Vestens igangværende forfald. Og så er der alt det, der helst ikke må tales om: Betydningen af kulturforskelle i børnesocialiseringen, IQ-forskelle (læs f.eks. her) og biologiske forskelle på de to køn. For ja, der er to køn, og ikke hverken 78 eller 113. De
Katrine Winkel Holm: »Tidens Tegn« er et vigtigt opgør med tidsånden
I sin nye bog lykkes det Rasmus Ulstrup Larsen at tage et tilbundsgående opgør med tidens Pinocchio-etik: »Der er ingen bånd, der binder mig«. Hermed baner forfatteren ifølge Repliques anmelder vejen for en forståelse af begrænsninger som nødvendige navigationspunkter i tilværelsen. Bestil bogen her. Med mellemrum kan man i dameblade læse et interview med en barnløs karrierekvinde, der udtrykker sin indignation over, at hun igen og igen bliver spurgt af sine omgivelser, om hun ikke snart skal have børn. »Den slags spørgsmål får en mand ikke«, påpeger den barnløse triumferende. Beklagelsen efterfølges gerne af en løftet pegefinger over de belastende
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-