Adam Wagner

Adam Wagner

Adam Wagner er mag. art. i historie og forfatter til Danskhed i middelalderen (2015) og Tobak til tiden (2014). Han er foredragsholder samt fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og beskæftiger sig bredt med nordisk historie, særligt med identitets- og kulturhistorie. Han står desuden bag Nordisk Fortidsformidling.

20. maj 2024

Er kvindelig værnepligt overhovedet i overensstemmelse med grundloven?

Kan man bare ignorere grundlovens ordlyd, hvis man vil? Hvis ja, så har vi jo slet ikke brug for grundloven. Kan man bare indføre kvindelig værnepligt, hvis man vil, selvom grundloven udtrykkeligt kun taler om mænd? Hvis ja, så betyder det, at vi tillader, at staten kan pålægge borgerne de mest vidtgående byrder og frihedsbegrænsninger, uden at der er hjemmel til det i grundloven. Er det det, vi vil? Hvis ikke, burde alle, uanset om de går ind for kvindelig værnepligt eller ej, være imod, at en sådan indføres, medmindre der først foretages en grundlovsændring, så ordet »mand« i grundlovens

2. februar 2024

Kyndelmisse slår sin knude

I gamle dage, da vinteren varede længere og i øvrigt var strengere, da regnedes kyndelmisse – den anden februar – for midvinter. Vinteren regnedes nemlig i almindelighed (men ikke alle steder) for at vare fra den 1. november til den 1. maj, hvor man red sommer i by. Og tiden omkring kyndelmisse regnedes, givetvis på baggrund af erfaring, for en tid, hvor ”Vintren strænges”, som St. St. Blicher skriver i sin stemningsfulde kyndelmissesang (’Ouverture’ i »Trækfuglene« fra 1838). Samme udtryk havde H. A. Brorson brugt i sin salme ’Her vil ties, her vil bies’ (fra hans »Svane-Sang«), der ikke udtrykkeligt

10. november 2023

»Vi var vist alle på en eller anden måde inspireret af Søren Krarup«

Søren Krarup kunne tvivle om hans ord satte sig spor. Men de der hørte dem, tvivlede ikke. Vi bringer her en beretning fra mag.art. Adam Wagner, fast skribent ved Critique og redaktør for Tidsskriftet Nomos 2003-2005. Nomos var siden en inspirationskilde for Årsskriftet Critique. Søren Krarup havde intet at gøre med etableringen af Nomos-kredsens arbejde – og så nok alligevel på en måde. For selvom vi »yngre akademikere« – ja, det var dengang kort efter årtusindskiftet – skabte vort eget uafhængige netværk med dertilhørende hjemmeside, tidsskrift og mødevirksomhed, var vi vist alle på en eller anden måde inspireret af Søren

22. november 2022

Det mytiske Jylland giver genlyd i Tolkiens bøger

Forfatteren Casper Clemmensen viser i sin opsigtsvækkende bog, at historierne om elvere, hobbitter og orker har rod i Jyllands mytiske sagnhistorie. Kulturhistoriker og forfatter til Danskhed i middelalderen Adam Wagner har læst bogen og giver en indsigtsfuld anmeldelse her. Alene titlen på Casper Clemmensens bog, »Tolkien og det mytiske Jylland«, må vække nysgerrigheden hos alle danske læsere, der interesserer sig for Tolkiens univers. For hvad i al verden har J. R. R. Tolkien og hans verdensberømte bøger om herskerringen, Midgård og hobbitterne med Jylland at gøre? En hel del ifølge Clemmensen (s. 9): »Tolkien ønskede at skabe en engelsk mytologi, en fødselsberetning

14. august 2017

På opdagelse i en glemt verden

Med sin seneste bog Gud, Livet og Menneskene, åbner Jon A.P. Gissel en dør til en af eftertiden glemt verden. Læseren tages med på opdagelse i ni konservative forfatterskaber fra tiden omkring »det moderne gennembrud«, som udgjorde et alternativ til datidens moderetninger. Og som måske også kan være med til det i dag. Bogen anmeldes her af historiker Adam Wagner. Målet er at åbne døren til en rig og glemt verden«, skriver dr.phil. Jon A.P. Gissel i indledningen til bogen Gud, Livet og Menneskene, der, som undertitlen lover, behandler Ni danske, konservative forfatterskaber. Disse ord vakte genkendelse hos mig, for

1. maj 2017

Historien om Danmark: Nu uden Sønderjylland

Lad os gå lige til sagen: Endnu engang måtte serien udelade en hel del på grund af manglende tid. Jeg skal ikke her bruge for megen plads på at beklage det, da jeg også har omtalt problemet i forbindelse med afsnittene om vikingetiden og højmiddelalderen. Men vi fik altså hverken noget at høre om Erik Plovpenning, Abel, Christoffer I eller Margrethe Sprænghest (der en tid regerede på sønnen Erik Klippings vegne). Og selvom vi hørte om mordet i Finderup lade, hørte vi ikke noget om Erik Menved. På samme måde hørte man efter Magrethe ikke ret meget om Erik af

24. april 2017

Historien om Danmark: Hvorfor alt det hastværk?

DR’s afsnit om »tidlig middelalder« var som fortælling endnu et ganske vellykket stykke af ‘Historien om Danmark’. Men det viser sig mere og mere, at det er problematisk, at der skal presses så meget historie sammen på så kort tid. For ligesom jernalderen jo næsten blev borte, så savnede man store dele af den tidlige middelalder. Afsnittet burde egentlig bare have heddet ‘Valdemarerne’, for man begyndte jo med Valdemar den Stores fødsel i 1131 og sluttede med sønnens, Valdemar Sejrs, død i 1241. Alt det, der manglede Og det betød, at vi intet fik at høre om (eller se til)

17. april 2017

Vellykket vikingetid – men hvad blev der af jernalderen?

Det tredje afsnit af ‘Historien om Danmark’ var i lødighed på højde med det første og gav en god, sammenhængende og velfortalt fremstilling af den danske vikingetid. Tableauerne – altså de levende »anskuelsestavler« – virker efter hensigten og levendegør historien, som derved bliver nærværende. Fjernsynets fordel udnyttes således fint som led i fortællingen om den danske historie. Lars Mikkelsen er en behagelig rejsefælle, der ikke gør sig selv til midtpunkt, men fortæller det videre, som han har hørt, og som han – oprigtigt, virker det til – selv er blevet grebet af. Naturligvis var der mange ting, der ikke blev

10. februar 2015

Farvel og tobak?

I 400 år har rygning været en integreret del af vestlig kultur og dannet rammer om både kunstnerisk udfoldelse og socialt samvær. Det er vigtigt at huske på i disse tider, hvor moraliseren og løftede pegefingre truer den rygende minoritet. Første gang jeg for alvor bemærkede og fortørnedes over, hvor vidt antirygningsbestræbelserne var nået, var, da min kone i 2007 skulle føde vores nummer to. Vi opholdt os på sygehuset, og jeg bemærkede, hvorledes folk med gips og krykker og folk, der hostede hjerteskærende, måtte ud i den kølige vårvind, hvis de skulle »nyde« deres tobak. Utroligt, tænkte jeg. At

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.