Mennesket og dets opløsning
Det er 25 år siden, at pædagogisk filosofi blev en disciplin i Danmark. De sidste mange år har den været under belejring af konkurrencestatens tænkere. Thomas Aastrup Rømer skriver ved et jubilæum.
idédebat og kulturkamp
Da AI skulle hjælpe vores redaktør opdagede han, at maskinen er dement
Der er megen hype om kunstig intelligens. Ikke mindst ChatGPT. Jeg er på en gang fascineret og frastødt. Det første fordi perspektiverne er enorme, som Mikkel Andersson har redegjort for i en spændende artikel på Kontrast. Ikke mindst dens evne til at knuse menneskelig civilisation hæfter man – som en slags kulturkonservativ dystopiker eller deklinolog – sig ved med næsten barnlig begejstring. Mmmm…Verdensbranden. Men i mellemtiden er perspektivet, at den kan hjælpe os med en masse trælse småopgaver. Korrektur, synopser, sammenfatninger, dispositioner – »tyg maden for mig, mor«. Det kan kun ende godt. Det frastødende kommer af, at jeg som
Hvorfor mistrives vi? Svaret er ”meritokrati” og ”teknokrati”
Debatten om mistrivsel fylder danske medier. Krisens rødder er det moderne præstationssamfund. Det er vokset frem af vores teknokratiske og meritokratiske idealer, som den amerikanske filosof Michael Sandel har vist. Det er en udfordring på tværs af politiske skel. De vestlige lande har i en accelererende bevægelse over de seneste 40 år ændret sig fra velfærdssamfund til præstationssamfund. Præstationssamfund, hvor store befolkningsgrupper lider. 10 procent af befolkningen i de vestlige lande tager antidepressiv medicin. I USA, hvor alting som altid er mere ekstremt, dør over 150.000 om året af selvmord, alkohol- og/eller stofmisbrug. Men også herhjemme står det galt til.
Svaret er ikke »Du kan godt«, men forpligtelsen på et »os«
Med talent for branding på de sociale medier og en forståelse af, hvordan man kommunikerer med den nye generation, har Liberal Alliances Alex Vanopslagh fået kæmpe succes. Hans parti vokser og vinder indflydelse, og personligt vinder han alle de borgerlige priser, han kommer i nærheden af. Allerede nu har han i 2023 vundet to priser. Henholdsvis mediet Kontrasts pris og deres præmie på 25.000 kr. og avisen Berlingskes Fonsmark-pris og den dertilhørende pengepræmie på 250.000 kr. Særligt kampagnen ”Du kan godt” og hans budskaber om viljestyrke, selvstændighed og gåpåmod, og hans succes som Daddy Vanopslagh på det nu suspekte medie
Det er ikke helt forkert: World Economic Forum er med til at undergrave demokratiet
Vesten med USA som eksponent er dybt inde i en udvikling, der har træk tilfælles med kinesisk totalitarisme. Magten koncentreres i et oligarki af transnationale markedsgiganter, som dominerer det politiske, og dermed umyndiggør menige borgere. I essayet opfordrer forfatteren til nytænkning af magtforholdet mellem marked, stat og civilsamfund, og peger blandt andet på øget deltagelse i det levende demokrati som en mere farbar vej. Mens et totalitært system af den kommunistiske type nu og da kunne eksistere side om side med privat ejerskab, og nogle gange endda med privat virksomhed, kunne det principielt aldrig eksistere side om side med et
I dag er enhver traditionel maskulinitet »toksisk«
Hvad gør moderniteten ved manden, når det givne bliver til en kønsrolle, der er udsat for konstant teoretisering og forhandling? Er den moderne mand overhovedet en bæredygtig konstruktion? Det spørger forfatteren om i denne kritiske artikel, som også peger på, hvordan opbyggelige muligheder kan findes i pligtfølelsen og i gøremål udenfor navleregionen. Gøremål, der vejer tungere end os selv. Vores civilisation er syg. Eller sådan kan den i hvert fald synes, hvis vi da ellers tør bruge manden som nogen form for målestok på noget som helst. Manden er nemlig i moderne tid blevet noget af en varm kartoffel. Hvad
Store Bededag: Staten skal ikke lege Gud!
I striden om afskaffelsen af Store Bededag er det værd at huske på toregimentelæren: Blander regeringen sig her i det åndelige regimente? Det gør den ifølge månedens kronikør, som advarer om, at når staten vil agere Gud, bliver den en forbandelse i stedet for en velsignelse. Det sker, at jeg høster kritik for at holde politiske prædikener. Sandt er det, at jeg fra prædikestolen taler om politik – i de forløbne år med tiltagende styrke. Det gør jeg, fordi det er min klare opfattelse, at staten i stadig større grad leger gud og opfatter os som brikker, der kan flyttes
Da Gud blev en klump lort: Houellebecqs tilintetgøre
Den franske forfatter Michel Houellebecqs seneste roman tilintegøre er blevet set som et tegn på optimisme. Men det er ifølge redaktør Mikael Brorson ikke blot en fejllæsning af bogen men også forfatterskabet. Det er først på et langt dybere niveau vi hos Houellebecq finder sporet af håb i det liv, hvor vi hver især er fanget i vores eget lille helvede. “Spærret inde i hvert sit lille helvede”. Det er måske den mest koncise karakteristik af det problem, som fransk litteraturs enfant terrible, Michel Houellebecq, igen og igen har kredset om i sit forfatterskab. Nu gør han det atter en
Lønmodtagerkultur, selvstændighedskultur og det idealistiske menneske
Tidens politiske og samfundsmæssige brudflader har rødder i et dybt brud med fortidens samfundsform og politiske system. Månedens kronikør ser tilbage og fremad, med udgangspunkt i det folkeoplysende og dannende arbejde ved Rønshoved Højskole. Hvad fremtiden end måtte rumme, har der ikke i fortiden været en bedre samfundsorden end den, hvorunder folkets masser ejede den jord, de dyrkede, og det værktøj, de arbejdede med, og kunne sige: … »Det giver ro i sindet at leve på egen jord og vide, hvem der skal overtage den efter en.« – R.H. Tawney (1880-1962) Den tysk-amerikanske, jødiske politiske tænker Hannah
Samtidskunsten er ligesom middelalderens relikviedyrkelse
Moderne kunst kan bedst forstås i lyset af middelalderens relikviedyrkelse, hvor de troende tilbagelagde store afstande for at komme nær sporene fra de store religiøse skikkelser. Det viser hen til dyrkelsen af det kunstneriske geni, der vender ryggen til tradition. Sådan skriver den franske filosof François Flahault, hvis værk Kunstneren som skaber og kulten omkring levninger. Værket introduceres her af Erik Jerlung. Jeg har haft lejlighed til at se en amerikansk dokumentar fra 1970’erne på Centre Pompidou, der handlede om den moderne kunsts historie. Kommentarsporet fortalte, at kunsten tidligere stod i religionens tjeneste, at den var hæmmet af traditioner og
Den sataniske bog
I en artikelserie vil Marianne Stidsen give en skildring af sin femårige rejse gennem Woke-land og af, hvad rejsen har indebåret både for hende selv og andre. Rejsen begynder med bogen Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger, der var næsten lige så svær at få udgivet som De sataniske vers. Så voldsomme var nemlig reaktionerne omkring ethvert forsøg på en kritisk debat af flagskibet i vor tids wokeistiske kulturopbrud. I slutningen af oktober måned blev jeg endegyldigt frikendt for plagiat i min doktorafhandling Den ny mimesis. Virkelighedsfortolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig. Det skete nærmest
Jeg har deltaget i kønsdebatten i flere år og synes efterhånden at ”affekt-feministerne” overdøver mere besindige stemmer
Af Anne-Marie Vestergaard ”Det private er politisk”, hævdede rødstrømperne i halvfjerdserne. Ved at mødes i basisgrupper kunne kvinder fortælle hinanden om deres problemer og blive bekræftet i at de ikke stod alene med deres erfaringer. Kvindekampen var meget politisk i de år, og selvom det var populært at vrænge ad den tids rabiate kvinder, kunne de med tiden tælle vigtige sejre som for eksempel opmærksomhed omkring hustrumishandling og oprettelsen af det første kvindekrisecenter. I dag er nyfeminismen her og der og allevegne, på trods af ligestilling og kvinders deltagelse i snart sagt alle områder af samfundslivet. Hvis man som kvinde
Thomas Aastrup Rømer om DPU’s opgør med dannelsen – og om de borgerliges medansvar
I forbindelse med den aktuelle sag på DPU, hvor lektor Thomas Aastrup Rømer efter mange års kritik af DPUs linje og ledelser er blevet varslet opsagt, bringer Årsskriftet Critique Rømers artikel fra Årsskriftet Critique IX (2016) »Hvorfor er det borgerlige Danmark begejstret for et neo-kommunistisk teknokrati?« Artiklen rummer blandt andet en skarp kritik af den institutleder, der står bag opsigelsen af Thomas Aastrup Rømer, men giver også et indblik i fronterne i dannelsesdebatten og ikke mindst det borgerlige Danmarks, ifølge Rømer, problematiske position heri. I det følgende vil jeg beskrive nogle begrebslige processer, der har den konsekvens, at forholdet mellem
Det mytiske Jylland giver genlyd i Tolkiens bøger
Forfatteren Casper Clemmensen viser i sin opsigtsvækkende bog, at historierne om elvere, hobbitter og orker har rod i Jyllands mytiske sagnhistorie. Kulturhistoriker og forfatter til Danskhed i middelalderen Adam Wagner har læst bogen og giver en indsigtsfuld anmeldelse her. Alene titlen på Casper Clemmensens bog, »Tolkien og det mytiske Jylland«, må vække nysgerrigheden hos alle danske læsere, der interesserer sig for Tolkiens univers. For hvad i al verden har J. R. R. Tolkien og hans verdensberømte bøger om herskerringen, Midgård og hobbitterne med Jylland at gøre? En hel del ifølge Clemmensen (s. 9): »Tolkien ønskede at skabe en engelsk mytologi, en fødselsberetning
Fukuyama: Derfor er liberalismen i krise efter historiens afslutning
De tyvere vi lever i, har revitaliseret en lang række af de globale konflikter, vi troede den liberale verdensorden havde besejret. En ny bog af den verdensberømte amerikanske politolog Francis Fukuyama forsøger at analysere samtiden og liberalismens udfordringer. Vor anmelder har læst den. Har historien en indre mening? Spørgsmålet forekommer ikke åbenlyst, når man gransker det forrige århundredes blodige annaler, hvis brutale vidnesbyrd i nogen grad netop kan tilskrives idéen om historien som bærer af et prædetermineret mønster. Både Lenin og Stalin betragtede sig i hvert fald sig selv som instrumenter for udfrielsen af menneskets foruddiskonterede skæbne, og Gulag-lejrene blev
Drachmann og imperialismens tidsalder
Christian Egander Skov skriver om den glemte konservative forfatter og toldpolitiker Povl Drachmann, der var søn af Holger Drachmann og drømte store drømme om industrialiseringen af Danmark som et led i opgøret med åndsradikalismen. Det handlede om at skabe en ny form for modernitet, snarere end at vende moderniteten ryggen. I de senere år er spørgsmål om arbejde og industri vendt tilbage i den offentlige samtale. Forud var gået en periode, hvor vi bildte os ind at leve i et videnssamfund, hvor manuelt arbejde skulle udflages til Kina eller Østeuropa. Udflagningen var en mulighed, som globaliseringen kastede af sig. Den
Kampen om Verdensøen: Aleksandr Dugin og russisk geopolitik
Ruslands invasion af Ukriane har kastet opmærksomhed på regimets ideologiske rødder. En del af den retter sig mod tænkeren Aleksandr Dugin, der er af nogen beskrives som Putins chefideolog. Dugin er emnet for artiklen Kampen om verdensøen af stud scient.pol. Frederik Ambjørn, der fremhæver Dugins geopolitiske tænkning, der fastlåser Rusland i en opposition til Vesten. Den russiske filosof Aleksandr Dugin har længe været kendt for sin tætte relation til Vladimir Putin, som han har været geopolitisk toprådgiver for i over et årti. Opmærksomheden om Dugin er steget kraftigt for nylig, i forbindelse med at hans datter blev dræbt i en bileksplosion, som muligvis er
Blameringer og paranoia og andre besjælinger og midlet mod dem
Sognepræst Henrik Gade Jensen sætter i Blameringer og paranoia og andre besjælinger og midlet mod dem spaden dybt ned i den åndhistoriske muld. Vores verdenssyn hænger nøje sammen med vores teorier om dens udvikling. Henrik Gade Jensen viser, hvordan forskellige teorier om verdens udvikling har indvirket på opblomstringen af konspirationsteorier og identitetspolitik. Det er endt i gensidige beskyldninger og angst for hinanden. Hvordan kommer vi videre derfra, hvor samtalen allerede er brudt sammen? Tegn abonnement på Årsskriftet Critique. Op, al den ting, som Gud har gjort, hans herlighed at prise! Det mindste, han har skabt, er stort og kan hans magt bevise. Sådan
Tribalismen truer den borgerlige orden og ungdommen
Økonom og ph.d. Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen skriver i sin artikel, at Mette Frederiksen splitter samfundets indre sammenhæng ved at spille den ene gruppe ud mod den anden. Bag den socialdemokratiske fællesskabsretorik gemmer dens modsætning sig – og den kommer ikke mindst til udtryk i en negativ holdning til ungdommen. Borgerlige samfund er ikke bygget på gruppetilhørsforhold eller stærke ledere, der reagerer efter deres egne ønsker. Borgerlige samfund bygger på individets suverænitet og en forståelse, af at samfundet er en omkostning som skal være til at bære for individet. Når samfundet omfordeler ressourcer og rettigheder, skabes borgerlig sammenhængskraft i samfundet ved
Common law – en borgerlig orden
Hvorfor valgte briterne Brexit? I artiklen Common law – en borgerlig orden fra Årsskriftet Critique XV argumenterer cand.jur. Anders Toft-Hansen for, at den britiske common law-tradition konstituerer en orden, der både er borgerlig og konservativ. Denne særlige britiske retstradition står i et modsætningsforhold til den måde, vi tænker lov og lovgivning på i en kontinentaleuropæisk tradition. Dermed ligger skellet også til grund for Brexit, for i kraft af den britiske tilknytning til EU blev landets common law-tradition gradvist undergravet. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique her. Som borgerlig, konservativ og anglofil har de engelske traditioner længe optaget mig. Og jeg har særligt studset
Selsingerne, den borgerlige orden og hadets filosofi
Eva og Rune Selsing har skrevet et stykke kristen, konservativ identitetspolitik og et begavet modsvar til den aggressive og højtråbende identitetspolitik på venstrefløjen, ifølge vores anmelder. Af Anne-Marie Vestergaard For nogle år siden var jeg udsendt som censor på det Frie Gymnasium. Det er altid spændende at besøge en ny skole, og jeg bemærkede i forbifarten graffitien på væggene i den smukke gamle bygning. Der var ikke noget lærerværelse, for på denne skole med udstrakt elevdemokrati fandt man det naturligt at lærere og elever også udenfor undervisningen færdedes i de samme rum, og sågar spiste sammen. Kantinen serverede kun vegansk
Konservative og liberale står lige fjernt fra hinanden, som konservative og marxister
Anmeldelse: Liberale tror fortsat, at alle problemer kan løses, hvis blot vi giver plads til markedet. De mangler en tænkning om det gode samfund. Dette bliver synligt i en ny antologi Borger og stat med den misvisende undertitel en dansk indføring i liberale og konservative ideer. At anmelde antologien Borger og Stat, med undertitlen en dansk indføring i liberale og konservative ideer, må jo kalde på forventningens glæde. Således må bogens 654 sider da være smækfyldt med sunde og gode ideer, ja man forventer næsten en blå gejser, der spyr omkring sig med ideer, perspektiver og velbegrundede holdninger og standpunkter.
Venstrekonservatismen vender tilbage – bare ikke i Danmark
Lektor emeritus, dr. phil. Michael Böss skriver om »Venstrekonservatisme« i Årsskriftet Critique 2022. Begrebet indfanger tidens måske vigtigste politiske strømning. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique allerede nu og få det i postkassen, så snart det udkommer. Det koster kun 199 kr. Ved valget i december 2019 vandt den nu afgåede premierminister Boris Johnson en stor sejr for Conservatives på sit løfte om at ”get Brexit done”. Hans flertal på 80 mandater skyldtes valgsejre i tidligere Labour-distrikter i North og Midlands, som har store arbejderbefolkninger. Størrelsen af hans sejr skal således forklares ved, at han modtog mange arbejderstemmer. En undersøgelse fra
Zeitenwende: Den tyske oprustning forandrer Europa
Af Morten Jarlbæk Pedersen ”Zeitenwende”. Læg mærke til dette ord, kære læser. For det er netop et sådan, vi gennemlever for tiden. Og det på rigtig mange planer. Jo, De har sikkert registreret, at krigen i Ukraine trækker lange tråde, og at det internationale system har fået en rusketur af de større. Og det er en rusketur, der får konsekvenser langt ud i fremtiden – uanset hvad der ellers sker i Ukraine, eller hvor lang tid det tager. Selv hvis krigen på de østeuropæiske sletter fandt en lykkelig slutning i dette selvsamme sekund, ville verden stadig ikke være den samme.
Efter atombomben – Vilhelm Grønbechs kulturkritik
Med krigen i Ukraine er atombomben kommet tilbage i den offentlige debat som trussel og virkelighed. Vi bringer i den sammenhæng historiker Jacob Aarslevs artikel Livtag med arven – nedslag i Vilhelm Grønbechs kulturkritik fra Årsskriftet Critique 2014. En af Grønbechs centrale indsigter var måden, hvorpå atombomben forandrede vores forhold til verden. ”Hvis en mand siger at vor videnskab har forskrevet sig til fanden, kan han godt stå ved sine ord; men han glemmer sædvanligvis at fanden det er ham selv og alle os andre. Når han skælder videnskaben ud for gudløs og åndløs, har det også sin rigtighed, men
Har Europa en fremtid? Paris-erklæringen 2017
I maj 2017 samledes en kreds af konservative videnskabsfolk og intellektuelle i Paris for at diskutere deres fælles bekymring for Europas tilstand og fremtid. Det blev til Paris-erklæringen, som Replique her bringer i cand.mag. Hans Christian Bjergs oversættelse. Oversat og med introduktion af Hans Christian Bjerg Europa er som bekendt ikke et kontinent, selv om det normalt betegnes som et sådant. Det skyldes nok, at det er europæerne, der har opfundet dette begreb. For sammenlignet med de fem kontinenter, må Europa nærmest betegnes som en halvø til Asien. Vi kalder hele dette område for Eurasien for at antyde, at vi
Forræderiet mod friheden
Isaiah Berlin (1909–1997) var en af sin tids vægtige repræsentanter for liberalismen. Men samtidig kritiserede Berlin liberalismens underliggende tradition med inspiration fra modoplysningen. Dermed kunne han f.eks. forsvare folkets nationale særpræg og afvise en blåøjet oplysnings-optimisme. Frederik Thomsen giver en introduktion til den britisk-jødiske idéhistoriker. Ethvert element af oplysningstraditionen og den beslægtede modernitet har affødt sit teoretiske modstykke. Sekulariseringen blev for eksempel mødt med frygten for en »affortryllet verden«, det frisatte individ af Durkheims konservative anomi-begreb og arbejdsdelingen med Marx´ idé om fremmedgørelse. I forlængelse heraf affødte markedsøkonomiens fremkomst en stærk antibourgeois mentalitet i det nittende såvel som tyvende århundrede,
Woke er individualismens religion
Den identitetspolitiske vækkelse, kaldet woke, der griber Vesten i disse år har dels historiske rødder, dels rummer den berøringsflader mellem det politiske venstre og højre. Månedens kronikør ridser baggrunden op, peger på foreningen af det libertære ved venstre og højre og er ikke alt for optimistisk. Wokeismen (eller slet og ret woke) er et nyt fænomen, som alle taler om, men som tilsyneladende er svært at få hold på. Det er svært for debattørerne at nå til enighed om, hvad bevægelsens væsentligste karaktertræk er, og om den overhovedet er vigtig – er det ikke bare ungdommeligt vrøvl fra nogle navlepillende humaniorastuderende? Woke er blevet
Guds år med Svend Brinkmann
Svend Brinkmanns Mit år med Gud reducerer Gud til det gode. Den er fra begyndelsen til slut en dødssejler, der degraderer kristendommen til etikkens krykke. Jeg skylder vist læseren en indledende disclaimer, som det hedder på nudansk: Jeg er svært glad for Svend Brinkmann. Han er efter min opfattelse en aldeles fremragende kritiker af moderne management-kultur med alt hvad den har af selvudviklings-paroler og agilitets-floskler. Desuden er jeg flittig lytter af Brinkmanns P1-program Brinkmanns briks, hvor en række forskellige psykologiske, eksistentielle og filosofiske spørgsmål behandles med en for offentligheden anno2021 sjælden dybde og seriøsitet. Brinkmann er kort og godt en
Peter Thiels teknostat og opgøret med den store stagnation
Vesten har tabt pusten og går til i angst for teknologi og risici. Den amerikanske erhvervsmand Peter Thiel peger på en række problemer i Vesten, men også løsninger. Hans analyse introduceres her i Replique. Det lå ikke i kortene, at Peter Thiel – en homoseksuel og filosofiuddannet bogorm, der siden blev en del af den forhadte elite af tech-milliardærer – skulle blive en sand darling blandt konservative i USA. Thiel nyder bred anerkendelse og respekt for sit intellekt og kontrære perspektiv på verden, og han er endda blevet udnævnt til at være den mest indflydelsesrige tænker på den amerikanske højrefløj
Om protestantisk flagellanteri
Den protestantiske kulturkreds nedbryder sig selv ved selvpineri og overdreven underkastelse. Men ingen andre samfund er så succesfulde som de protestantiske, og det bør vi være stolte af og forsvare, skriver Helle Birk i denne artikel. Af Helle Birk Efter nyligt gensyn slog det mig, at min barndoms yndlingsfilm ikke bare er tåreperseren over alle tårepersere, men et gedigent studie i protestantisk skyld og skam. Love Story, der bygger på Erich Segals roman af samme navn, kan ikke bare ses som en kærligheds- men som en forfaldshistorie. Gennem – mine – nutidsbriler udspilles den kamp mellem protestantiske WASP- og kulturmarxistiske
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-