Søren Krarup, der gik bort den ottende november, har gjort et uudsletteligt indtryk på sin tid og sine landsmænd, hvad mindeordene og nekrologerne klart bevidner.
Udover den umiddelbare ihukommelse, som de triste omstændigheder byder til, er det måske ubetimeligt at gøre status over eftermælet som sådan, men en ting synes dog allerede at stå klart: Interessen har samlet sig om hans virke i dansk politik og debatten om indvandring. Det er forståeligt og berettiget i enhver forstand.
Søren Krarups og Jesper Langballes indflydelse i samfundsdebatten og i Dansk Folkeparti har haft stor betydning for Danmarks indgang i det 21. århundrede. Det, i forhold til vores naboer, tidlige omslag i synet på den muslimske indvandring har vi nydt de relative frugter af flere gange siden.
Et stort forfatterskab
Men da Søren Krarup tog plads i Folketinget i 2001, havde han allerede deltaget flittigt i kultur- og samfundsdebatten i over 40 år. Forud lå altså talrige bogudgivelser og et stort engagement, som blev varetaget sideløbende med både teologistudier, præstekald og familieliv.
Forfatterskabet i sig selv er omfattende, og kan for nogle måske virke uoverskueligt. Men det er svært for alvor at forstå den arv, Søren Krarup efterlader sig i det omgivende samfund, uden at stifte bekendtskab med det.
Hvad her følger i korthed, er undertegnedes eklektiske indgang til Søren Krarups forfatterskab. Medfølgende stærke anbefalinger. Teksterne har altid været rettet til den umiddelbare samtid, og ofte skrevet i helt bestemte anledninger, men lige fra Søren Krarup udgav sin første bog i 1960 har der været bud til læsere i flere generationer.
Arvesynden til forskel
Den amerikanske økonom og debattør Thomas Sowell har skrevet (i A Conflict of Visions, 1987), at de politiske skel i den moderne verden hidrører fra én eneste afgørende sondring. Han talte om hhv. indskrænkede (constrained) og uindskrænkede (unconstrained) opfattelser af mennesket.
Er mennesket underlagt skabelsens vilkår i tid og rum og dets egen fejlbarlighed, eller er dette kun tilfældige forhindringer, som kan overkommes med tilstrækkelig viden, reformeren og politisk planlægning? Det er forskellen på konservatismen og alt andet.
I Loven, som udkom i 1980, kan vi se Søren Krarup udfolde sine tanke i de samme baner. Men på det klare lutherske og tidehvervske grundlag, som determinerer hele forfatterskabet. Arvesynden og for så vidt kristendommen afspærrer skabningen fra at gøre sig til skaberværkets herre. Vi må per definition leve under lov.
Et skæbneår i dansk indvandringspolitik indfandt sig kort tid efter, i 1983, og hvis man vil slå ned kun et sted for at læse sig ind på det (for mange at se) særegne tankegods, Krarup påny bragte ind i dansk politik i det 21. århundrede, er Loven et godt sted at starte.
Kød, blod og bleskift
Forsvar for familien, der udkom i 1977, fremstår i dag som en af de mere anonyme bøger i forfatterskabet. Bogen er sammensat af debatindlæg, der blev til i 1970’ernes diskussioner om familieliv, seksualmoral, ægteskab, hippie-bevægelse, kollektivisme og statslig indgriben i de traditionelt private sfærer.
Igennem det hele løber individets oprør mod det nære fællesskab. I selvhævdende magtberuselse som hos Charles Manson, eller i Rousseau-inspireret pædagogisk bedreviden i velfærdsstaten. I Forsvar for familien pegede Søren Krarup tilbage på det nære. Kærlighedens gaver og lænker. Menneskets udvisning fra Eden er navlestrengen i verden, og det er samtidig henvisningen til ægteskabskriser, bleskift og forældremøder.
