Jonas Hoeck

Jonas Hoeck

Jonas M. Hoeck er cand.mag. i litteraturvidenskab, tidligere linjefagsleder på Askov Højskole og nu ph.d.-studerende ved Karlstad universitet. Han skriver for diverse medier og holder foredrag på højskoler og kulturhuse. På aarsskriftet-critique.dk skriver han fra og om forskningens, litteraturens og kulturens verden.

23. januar 2025

Hans Hauges kærlighedssommer

Hans Hauges nye dobbeltbiografi forfølger Martin Heidegger og Hannah Arendts unikke og umage forhold gennem filosofihistorien. Der er interessant læsning i de to intellektuelle kæmpers møde og affære

6. marts 2024

Det hele handler om familie, troskab og et sted at kalde hjem

Der er i de seneste år blevet talt meget om den. De siger, at man får lyst til at blive cowboy, når man har set den, og at den har været med til at gøre countrymusik populært på ny. Komikeren Casper Christensen har blandt andet fortalt, hvordan han har omlagt hele sit liv og købt en gård i Nordsjælland på grund af den. Og Hartland festival på Fyn, der ellers er for storbyeliten, har annonceret, at de i år laver en ny scene for country-, blues-, americana- og folkmusik. Derfor var jeg naturligvis også nødt til at se, hvad alt

13. februar 2024

Konservative intellektuelle er grundlæggende slaver af velfærden

Hvor den ydre venstrefløj elsker at slå på socialdemokraterne, er der på højrefløjen tradition for, at de konservative og liberale prikker håneligt til hinanden. Nu, hvor tænketanken CEPOS har fået ny direktør, og den tidligere direktør samtidig har udgivet en bog, er det derfor heller ikke så overraskende, at de mere konservative borgerlige står klar med kritikken. Især de konservative, som i disse år tænker så det knager og skriver så det runger derefter, har det med at være aggressive over for de borgerlige, som er lidt for fokuseret på frihedsrettigheder, afbureaukratisering og pengepolitik. De fleste af de nye tænkende

19. november 2023

Grønne tanker i en konservativ tid

Grønne tanker i en konservativ tid: Den grønne konservatismes historie, relevans og perspektiver   Der kan være mange grunde til, at man som borgerlig-konservativ er træt af den moderne klimakamp. Det kan eksempelvis være, at man er træt af unge kvindelige frontfigurer som svenske Greta Thunberg eller danske Selma Montgomery, der tydeligt bygger en karriere op på at svine alt og alle til for at være nogle egoistiske og onde kapitalister. Det kan være, at man er træt af klimaaktivistiske organisationer som Extinction Rebellion, Letzte Generation, Just Stop Oil eller Fridays for Future, der laver demonstrationer, hvor deres endnu meget unge

22. august 2023

Giv nu slip på Ellemann og Pape!

Jakob Ellemann er langt om længe vendt tilbage til dansk politik, og det mærker man, at der er mange, som har ventet på. Særligt de Konservatives formand Søren Pape har virket mere eller mindre paralyseret uden sin storbror Jakob til at holde ham i hånden. Personligt kan jeg faktisk ikke huske en eneste ting, som Pape har markeret sig på, siden sidste valg. Man mærker derfor også, at det rammer som et ekstra stort chok, når Ellemann som det første går ud og meddeler, at han og Venstre er færdige med Blå blok og gerne vil videre. Pape virkede ligefrem

8. april 2023

Hvor er det konservative forsvar for landskaberne?

Lige nu planlægges det at opsætte kæmpevindmøller, der er 450 meter høje, langs det unikke vadehavsområde ved den sønderjyske vestkyst. Det er vindmøller, som er højere end Ribe Domkirke og højere end Eiffeltårnet i Paris. Det vil unægtelig komme til at betyde noget for både turisme og de særlige naturfænomener, som eksempelvis Sort sol, som findes i det UENSCO-listede landskab. Samtidig planlægges og anlægges der over hele landet den ene mere voldsomme solcellepark efter den anden, uden at der er ret mange politikere, som interesserer sig for, hvad det betyder for de naturområder, som rammes, og de mennesker, som bebor

29. marts 2023

Svaret er ikke »Du kan godt«, men forpligtelsen på et »os«

Med talent for branding på de sociale medier og en forståelse af, hvordan man kommunikerer med den nye generation, har Liberal Alliances Alex Vanopslagh fået kæmpe succes. Hans parti vokser og vinder indflydelse, og personligt vinder han alle de borgerlige priser, han kommer i nærheden af. Allerede nu har han i 2023 vundet to priser. Henholdsvis mediet Kontrasts pris og deres præmie på 25.000 kr. og avisen Berlingskes Fonsmark-pris og den dertilhørende pengepræmie på 250.000 kr. Særligt kampagnen ”Du kan godt” og hans budskaber om viljestyrke, selvstændighed og gåpåmod, og hans succes som Daddy Vanopslagh på det nu suspekte medie

6. november 2022

Nu kan kun Socialdemokratiet redde os fra liberalismen

I januar var jeg til Årsskriftet Critiques årskonference. Her talte man om post-liberalismen og om, hvordan liberalismen nu skulle lægges i graven. Sådan gik det langt fra. En af de ting, som vi må konkludere efter dette valg er, at danskerne i hvert fald ikke er færdige med liberalisme (og slet ikke den neoliberale af slagsen). Selvom de gamle liberale partier Venstre og Radikale Venstre gik voldsomt tilbage, så er de liberale kræfter samlet set blevet styrket efter dette valg. Liberal alliance stormede åbenlyst frem blandt særligt de unge vælgere. Moderaterne, som har en tidligere liberal statsminister som formand, og

23. september 2022

Så gik der hash i liberalismen igen

De moderne borgerlige er som en flok kåde teenagedrenge på studietur. Hvis man ikke hele tiden er over dem, ender det hele i fest og ballade, og så står man næste dag dér alene som underviser foran de historiske monumenter mens de frie sjæle sover rosen ud. Forleden var den gal igen. Ovre på Kontrast kunne den liberale Martin Sibast Laugesen ikke dy sig for skrive et debatindlæg og endnu engang forsøge at teste om tiden er rigtig for en legalisering af canabis. Hans argumenter har vi hørt hundredevis af gange før. De andre lande må! Og det er jo

12. september 2022

Mann var også bare dødelig og oplevede skriveblokader, sygdomsforløb og familiære udfordringer

Thomas Manns liv og arbejde var, som hans store romaner, fyldt med dramatik, store tanker og dybe følelser, og derfor bliver man aldrig træt af at læse om ham og hans virke, skriver Jonas M. Hoeck. For nogle år siden udkom et udvalg af Thomas Manns essaysamling Et upolitisk menneskes betragtninger. Dengang endte jeg min meget rosende omtale med at skrive, at jeg håbede, at vi ville få flere lignende oversættelser af se i de kommende år. Det glæder mig derfor også, at oversætteren Karin Højersholt og det lille forlag Multivers har fortsat deres dygtige arbejde og nu har givet

Inger Støjberg
31. august 2022

Populismen er et stærkt våben, men den kan ødelægge konservatismen

Populismen er succes, som er kommet for at blive – men den er samtidig en trussel imod konservatismen. I sidste ende må konservatismen løsrive sig fra massernes vilje. Trods sit nederlag og den pågående retssag, står Donald Trump stadig stærkt nok til at vinde næste valg i Amerika, i modsætning til forventningerne, beholdt Viktor Orban magten i Ungarn, i Frankrig har Marie Le Pen og hendes parti Rassemblement National (RN) haft en kæmpe fremgang og undergravet Emmanuel Macrons flertal. I Sverige står Sverigedemokraterne til at blive det udslagsgivende parti ved det kommende valg, og i Danmark slår Inger Støjbergs nye

27. marts 2022

Har moderne konservative drukket hjernen ud?

Lige nu følger kæresten og jeg med i en serie på HBO, som hedder Raised by Wolves. En af filmens præmisser er, at mennesket ikke videreudvikler sig til højerestående væsener men i stedet med tiden vil degenere til mere primitive livsformer. Uden at sige for meget, så virker den tanke ikke så urealistisk, når man hører på den liberale kritik, som Det Konservative Folkeparti har givet af regeringens nye sundhedsreform og forslag om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år.« Selvom jeg syntes, at det er super dekadent, så kan jeg på et rationelt plant forstå, at

23. januar 2022

Thomas Manns Den udvalgte påminder om de positive sider af kristendommen

I modsætning til, hvad mange ellers længe har bildt sig selv ind, så er religionerne ikke ved at forsvinde, og vi er ikke alle ved at blive ateister. Både de klassiske og nye religioner spiller tværtimod en stigende og influerende rolle båd indenfor og udenfor den vestlige verden. I Rusland og Østeuropa har den Ortodokse kirke genfundet en central plads, i Sydamerika og Afrika vinder nye former for kristendom frem, og i Mellemøsten og Europa vokser Islams udbredelse år for år. I stedet for at blive ved med at se religiøse som tilbagestående, dumme og uoplyste mennesker, der desperat griber

29. november 2021

Vi må ikke misbruge kulturkampen til at spare på universiteterne

Vi behøver ikke at forestille os, hvordan det bliver på de danske universiteter, hvis vi ikke snart hiver i håndbremsen og laver en vild U-vending. Allerede nu kan vi kigge på USA, England og Sverige, hvor man flere steder har skiftet nationalflaget ud med regnbueflaget, hvor Valerie Solanas SCUM Manifesto er studieboghandlens bestseller, og hvor 90% af alle kurser og seminarer tager udgangspunkt i den præmis, at alle hvide heteroseksuelle mænd er nogle dumme racistiske svin. Derfor ser jeg det også grundlæggende som en god ting, at kulturkampen i Danmark er genopstået, og at flere politikere og meningsdannere de sidste

15. november 2021

Er litteraturens tid ved at være forbi?

Faldende bogoplag, selviscenesættende forfattere og en tiltagende moralisme er bare nogle af de symptomer, som den svenske litteraturprofessor Sven Anders Johansson kommer omkring, når han i sin nye bog Litteraturens slut forsøger at diagnosticere samtidens svenske, danske og måske ligefrem vestlige litteratur. Det er en velskrevet og letlæst bog, som tager sit emne og sin tid meget seriøst, men som desværre lider en smule af liberalt tunnelsyn. Det kan godt være, at det er tyskerne, som bryster sig af at komme fra Das Land der Dichter und Denker, men med verdens største litteraturpris, prestigefyldte universiteter som Uppsala, Lund og Stockholm

15. august 2019

Vi har ret til at være upolitiske

”Alt er politisk”, hævdede 70’ernes marxister. I Et upolitisk menneskes betragtninger afviser Thomas Mann en sådan politisering af virkeligheden som en forfladigelse af verden og livet, der ser bort fra, at mennesket er andet og mere end et fornuftsvæsen. Jonas M. Hoeck anmelder stridsskriftet og introducerer Manns forfatterskab. Lige som med alt andet i Thomas Manns liv var forholdet til broderen Henrich præget af ambivalente følelser. På trods af, at de gennem blodet elskede hinanden, rivaliserede de to også hele livet så heftigt, at de ofte ikke kunne være i stue sammen i mere end en time ad gangen. Litteraturen

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr