Woke-forskningen hviler på et falsk grundlag!
Kai Sørlander fremfører en filosofisk kritik af den postmoderne relativisme.
idédebat og kulturkamp
Filosofien og den borgerlige orden
Hadets filosofi bygger på Heidegger, Nietzsche og Sartre. Men er Rune og Eva Selsings opgør med dem tilstrækkeligt, spørger filosoffen Kai Sørlander
Filosofiens krise – og dens redning
Filosofien er i krise. I postmoderniteten har den forladt sin traditionelle søgen efter sandheden. Denne relativering af filosofien er en trussel imod videnskaben, vores rationelle verdensforståelse og demokratiet. Traditionelt opfattes filosofien som en rationel stræben efter at finde den dybeste sandhed: Den sandhed, som er grundlaget for, at nogen sandhed overhovedet er mulig. Ifølge den opfattelse må den sandhed, som filosofien søger, være universelt gyldig. Den må i princippet kunne begrundes af enhver mulig person, så det – ud fra selve begrundelsen – fremgår, at den må gælde for enhver mulig person. Filosofihistorien fra grækerne og frem viser vores intellektuelle
Pseudoforskning: Universiteterne og den videnskabelige bestræbelse
Debatten om aktivistisk forskning og Folketingets indgreb herimod raser. Kai Sørlander fortæller om den historiske dynamik bag det, han betegner som aktivistisk pseudoforskning, og som han ser som en direkte trussel imod det traditionelle videnskabsideal. Overalt i den vestlige verden oplever vi en skærpet politisk opmærksomhed omkring, hvad der sker på universiteterne. Herhjemme er det senest kommet til udtryk i Folketingets indskærpelse om at sikre, at forskningen holdes på sporet. Men skal vi forstå, hvad der egentlig er galt med universiteterne i den nuværende situation, så er det nødvendigt at forsøge at forstå den historiske dynamik, som har skabt den.
Kan vi fordømme fortiden?
Black Lives Matter-bevægelsen aktualiserer spørgsmålet om, hvordan vi skal tage moralsk stilling til vores fortid. Filosof Kai Sørlander taler for moralsk modenhed og anerkendelse af historiens kompleksitet, og minder desuden om, at minoriteter også skylder majoriteten det hensyn at bøje sig for historien. I vore byer findes mindesmærker for folk, som stod for andre værdier end dem, vi står for i dag. Det drejer sig for eksempel også om personer, der på en eller anden måde har haft forbindelse til slavehandel, eller som har ytret sig racistisk. Hidtil har vi levet med dem, som en del af vor historie, men
Asyl: En ret eller en gave?
Vestlig populisme er et resultat af kollisionen mellem befolkningers lokale moralperspektiv, som skelner mellem ’os’ og ’dem’, og en herskende retsorden, som er baseret på en universel menneskerettighedstænkning. Sidstnævnte anser asyl som et juridisk spørgsmål om rettigheder – men det er, ifølge Kai Sørlander, irrationelt. For tiden gøres der mange forsøg på at diagnosticere, hvad der er galt med Vesten generelt – og specielt med Europa. Hvorfor ser vi et populistisk oprør imod den herskende orden – hvad enten det giver sig udtryk i valget af Trump, i Brexit eller i Frankrigs ”gule veste”? Blandt de, der forsøger at give
Stat og sjæl
Demokratiet er – i modsætning til hvad Platon hævdede – det rationelle politiske ideal for ethvert samfund. Det betyder blot ikke, at det er en selvfølge, skriver Kai Sørlander og spørger, om et demokrati eksempelvis kan overleve, hvis det blindt giver statsborgerskab til mennesker, som forkaster demokratiet? Passer vi godt nok på vores demokratiske arv? I sin store dialog Staten sætter Platon sig for at undersøge, hvad retfærdighed er, eller hvad der kendetegner et retfærdigt menneske. Til indledning tilbageviser han via sin talsperson Sokrates – i en diskussion med Thrasymachos – at magt er ret. Men efter denne negative konklusion vil
Den økonomiske videnskab undergraver demokratiet
Hvad bliver konsekvenserne, når mere og mere af samfundet indrettes efter den økonomiske videnskab? Kai Sørlander peger på, at det i sidste ende betyder en undergravning af enhver kollektiv beslutning, og dermed i yderste konsekvens af selve demokratiet. For kort tid siden skrev jeg et indlæg på Facebook (15.5.2017), hvori jeg gjorde opmærksom på, hvorledes den marxistiske historisering af fornuften stadig præger venstrefløjens politiske filosofi og dermed fordrejer dens forhold til den politiske virkelighed. Denne historisering af fornuften betød, at man har troet, at rationaliteten til at styre den socialistiske økonomi automatisk ville vokse frem, når det blev nødvendigt. Ligesom
Har vi gavn af politisk videnskab?
Hvordan forholder vi os til begreber som statsborgerskab og nationalstat set i lyset af masseindvandringen? Spørgsmålet behandler professor Per Mouritsen i bogen En plads i verden, men ifølge vores anmelder mangler han blik for demokratiets skrøbelighed og forskellen mellem kristendom og islam. Vore traditionelle politiske begreber er under pres. På grund af globalisering og migration udfordres vor vante forståelse af begreber som ”statsborgerskab” og ”nationalstat” – ligesom vor vante forståelse af forholdet mellem religion og politik. På en helt anden måde end tidligere stilles vi over for spørgsmålet om, hvad det betyder – og hvad det skal betyde – at være statsborger.
Kai Sørlander: Universalisme kontra relativisme
Kai Sørlander, der har et stort forfatterskab bag sig inden for filosofi og politisk filosofi forsvarer i denne artikel idéen om universelle, rationelle idéer som et udgangspunkt for konservatismen. Vesten er ikke bare anderledes end andre civilisationer, den er også nået længere i at realisere de universelle værdier. Derfor giver det netop i vesten mening at være konservativ, mens det samme ikke gør sig gældende i f.eks. Saudi Arabien. Artiklen er et indlæg i debatten med Søren Hviid Pedersen og Jon A.P. Gissel i regi af Årsskriftet Critique. Huntingtons dilemma Spørgsmålet, om der findes universelle værdier, kan i dag specielt
Er konservatismens rationel?
Den danske filosof Kai Sørlander, forfatter til bogen “Forsvar for rationaliteten” leverer sit bud på en konsistent konservativ politisk filosofi, der erkender rationalitetens kulturelle forudsætninger og derfor gør op med en multikulturalisme og en radikal relativisme, der afviser alle sandheder foruden den, at alle sandheder er relative. Samtidig tager Kai Sørlander afstand fra en ureflekteret konservatisme, der blot ønsker at bevare, hvad der nu engang tilfældigvis er. Konservatismen bliver derfor hos Kai Sørlander et nødvendigt udgangspunkt for forsvaret af en rationel og fornuftigt samfundsorden. Når vi spørger, om konservatismen er rationel, så forudsætter det, at vi allerede har en elementær
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-