Mennesket og dets opløsning
Det er 25 år siden, at pædagogisk filosofi blev en disciplin i Danmark. De sidste mange år har den været under belejring af konkurrencestatens tænkere. Thomas Aastrup Rømer skriver ved et jubilæum.
idédebat og kulturkamp
Danske praksisser
Danskhed er et sprudlende begreb. Men det er ikke blod. Pædagogisk filosof Thomas Aastrup Rømer tager os med på en rejse dybt ind i begrebet, hvor vi møder tænkere fra både højre og venstre
Karakterdannelse aktiveres, når samfundet er i krise
Vi risikerer, at karakterdannelsen bliver redskab for konkurrencestatens soldat – i stedet bør den styrke vores demokratiske og folkelige traditioner, skriver Thomas Aastrup Rømer
Konkurrencestaten ødelægger uddannelserne
Gymnasiet og ungdomsuddannelserne står for skud i nyt regeringstiltag. Men hvilke tanker har man gjort sig i Mattias Tesfayes ministerium?
Universitetet og dets fjender
Seniorrådgiver i Tænketanken Prospekt, ph.d. Thomas Aastrup Rømer, leverer en passioneret kritik af konkurrencestatens universitet. Han beskriver, hvordan markedets logik har infiltreret universitetet, og han udfordrer os til at genoverveje, hvad vi vil med vores uddannelsessystem – og i sidste ende vores samfund. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique her. I 2003 skete der en revolution. Revolutionen efterlod danske universiteter i en fundamental krise, hvis effekt var en kortslutning af den akademiske frihed og dennes omfattende tradition. Revolutionens indhold var en ny universitetsreform, som tog den faglige og institutionelle autoritet væk fra de videnskabelige samfund. I stedet gav man magten til
Dannelsen er blevet vores tabte verden
Dannelse handler om vekselvirkning mellem frihed, dyd og kritik – men de i dag er den marginaliseret i uddannelsessystemet
Ribe i børnehøjde: »Vi måtte bare lege og bruge vores fantasi.«
Hanne Riishøj udgav i 2023 en lille bog »Ribefortællinger i børnehøjde«, som er på 76 sider i et læsevenligt og fint illustreret layout. Og hvilke sider! Bogen må kandidere til en af årets vigtigste bøger, både litterært og fagligt. Bogen indeholder 22 korte erindringsglimt fra forfatterens barndom i Ribe i slutningen af 1950’erne, hvor hun voksede op med en hjemmegående mor, en far som var jurist for biskoppen, og fire ældre søskende. Alle beretningerne er fortalt direkte til læseren/barnet, med formuleringer som »og ved du, hvad der skete?«. Det giver en barnlig og fængende nærhed i sproget. De små fortællinger
Den pædagogiserede nedbrydning af kønnet
For nyligt offentliggjorde en ekspertgruppe en rapport med en række kønspolitiske forslag til at optimere drengenes faglige “præstationer”, og dels med nogle mere generelle kønspædagogiske anbefalinger. Undervisningsminister Mattias Tesfaye var ikke tilfreds. Han hældte i både Berlingske, BT og Folkeskolen.dk rapporten ned ad brættet pga. dens radikaliserede syn på køn. I folketingssalen nogle uger senere kaldte han rapporten for ”noget sjask”. Tesfaye blev især støttet af skribenter på Berlingske. Centrum-venstres medier var stort set tavse. Ekspertgruppen havde han da også arvet fra sin forgænger Pernille Rosenkrantz-Theil, som havde nedsat den i juni 2022. Ekspertgruppen består af 20 personer, hvor de
Næsten 20 års kamp om de nationale tests i folkeskolen
I 2006 indførte den borgerlige regering nationale tests i folkeskolen. Men de var ikke en borgerlig sejr. Derimod var de en del af årtiets opgør med pædagogik og dannelse i konkurrencestatens navn.
Skal teknologien bemægtige sig menneskets indre?
Vi står i et valg mellem to forskellige fremtider. Den ene betyder frihedens endeligt, transhumanisme og overvågning. Den anden giver os en chance med udgangspunkt i nationale, humanistiske og verdensborgerlige idealer. Thomas Aastrup Rømer har anmeldt Lene Rachel Andersens Libertisme – begrib det 21. århundrede. Lene Rachel Andersen har kastet sig ud i et stærkt og velargumenteret forsvar for frihed, dannelse og kultur imod ikke mindst teknikkens indtog og styring af både det sociale og indre liv. Andersen er nok den mest filosofisk og samfundsvidenskabeligt orienterede økonom i landet. Det giver en god og samtidig sans for systematik og kulturel iderigdom,
Thomas Aastrup Rømer om DPU’s opgør med dannelsen – og om de borgerliges medansvar
I forbindelse med den aktuelle sag på DPU, hvor lektor Thomas Aastrup Rømer efter mange års kritik af DPUs linje og ledelser er blevet varslet opsagt, bringer Årsskriftet Critique Rømers artikel fra Årsskriftet Critique IX (2016) »Hvorfor er det borgerlige Danmark begejstret for et neo-kommunistisk teknokrati?« Artiklen rummer blandt andet en skarp kritik af den institutleder, der står bag opsigelsen af Thomas Aastrup Rømer, men giver også et indblik i fronterne i dannelsesdebatten og ikke mindst det borgerlige Danmarks, ifølge Rømer, problematiske position heri. I det følgende vil jeg beskrive nogle begrebslige processer, der har den konsekvens, at forholdet mellem
Det borgerlige Danmarks begejstring for et neo-kommunistisk teknokrati
I det følgende vil jeg beskrive nogle begrebslige processer, der har den konsekvens, at forholdet mellem højre og venstre i uddannelsespolitikken nærmest vendes på hovedet. Mit mål er at skabe en maksimal forvirring hos læseren, for kun en sådan tilstand vil være i overensstemmelse med sagen selv, hvilket vanskeliggør en uddannelsespolitik efter de eksisterende retningslinjer. Det er det, jeg plejer at kalde for en destruktiv kritik. Mit spørgsmål, som jeg vil begrunde nærmere nedenfor, er, som angivet i overskriften: Hvorfor er det borgerlige Danmark begejstret for et neo-kommunistisk teknokrati? En konsekvens af denne forvirring er på realniveauet, at landets pædagogiske
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-