Mikael Stæhr Brorson

Mikael Stæhr Brorson

Mikael Stæhr Brorson er ph.d. i teologi og post.doc. ved Aarhus Universitet. Mikael Brorson er fhv. redaktør ved tidsskriftet Replique.

30. september 2025

At skrige verden ret farvel

Lige siden Jørgen Leth i juni udkom med »Zombie«, som jeg læste ude i solen på terrassen en eftermiddag, har jeg tænkt, at jeg burde skrive en anmeldelse. Men tiden har ikke været til det. Nu er Jørgen Leth død, og derfor må det være tid.

Savoir-vivre

Sommertid med Savoir-vivre

Hvad skal du mon opleve, hvor bør du rejse hen, hvor kan du indtage et godt måltid? Udprægede sommerferietids-overvejelser, og Savoir-vivre-redaktionen har lykkeligvis gode anbefalinger parat. Redaktionen ønsker en glædelig sommer, der, uanset om det regner eller er stegende varmt, er garanteret et DR- og TV 2-bombardement af besværgende påstande om »ekstremvejr« og »klimaforandringer«, og er tilbage til efteråret med flere anvisninger til givende oplevelser. Oplevelse: Moloch – En fortælling om mit raseri på Teatret Svalegangen En slagen mand sidder udmattet i hjørnet af et lille, klaustrofobisk rum. Rummet er malet i en kvalm, okkergul farve, og kun ganske få

Savoir-vivre

Savoir-vivre: Det offentlige rums glæder og fortrædeligheder

Med en tur i et stormarked, en forfriskning på vejen og et besøg ved en såre dansk by i et fremmed land, ønsker redaktionen læserne en god jul og et lykkebringende, men dog sikkert skrækkeligt nyt år. Savoir-vivre er tilbage i 2025 med flere anbefalinger udi livskundskab. – Redaktionen Oplevelse: Et storcenter i Danmark Den amerikanske græskarfest er bag os, og de store indkøbscentre vil adventsdagene igennem eskalere julens stress og jag. Jeg befandt mig for nylig uden for de metaforiske volde omkring Århus, i bytilvæksten, hvor Storcenter Nord har udskåret sig et domæne i det urbane billede. Efter at

Savoir-vivre

Savoir-vivre: livsstilstillægget bider sig fast

Hermed fortsættes Repliques sektion med anbefalinger udi livskundskab og livsforståelse. Oplevelse: Steen Rasmussens Quinteto med optræden af Leo Minax På en råkold februar-aften begav jeg mig – i mine tre og en halv ledsageres gode selskab – ned på Svendborg havn, på jagt efter lys i mørket og lidt varme i den danske vinter. Det håbede vi at finde i Svendborgs jazzklub, i regi af hvilken den danske mesterpianist Steen Rasmussen gav koncert med brasilianske Leo Minax. Når økonomien ikke rækker til at rejse mod varmere himmelstrøg, må man jo bringe dem hertil. Til vores store gru viste det sig

19. november 2023

Et strejf af noget eksotisk

I 1981 befandt den tyske filminstruktør Werner Herzog sig i Amazonas-junglen for at instruere filmen Fitzcarraldo. Her siges det, at én af medarbejderne på filmsettet – i et forsøg på at opmuntre den ikke just af livsglæde sprudlende instruktør – bemærkede, at fuglene da sang så smukt. Hvortil Herzog, noget køligt, skulle have svaret: “Se birds are not singing. Sey are screaming – in pain”.   Jeg kan ikke komme i tanker om en mere koncis beskrivelse af fransk litteraturs enfant terrible, Michel Houellebecqs, syn på tilværelsen. Heller ikke på trods af den seneste tids påstande om, at Houellebecq med sin

14. august 2023

Solid religions­kritik

Korankrisen har sat dansk politik og den offentlige debat på den anden ende. Men bogafbrændinger kan sagtens fungere som solid religionskritik, skriver ph.d.-stipendiat i teologi og redaktør ved Replique Mikael Brorson.

6. februar 2023

Da Gud blev en klump lort: Houellebecqs tilintetgøre

Den franske forfatter Michel Houellebecqs seneste roman tilintegøre er blevet set som et tegn på optimisme. Men det er ifølge redaktør Mikael Brorson ikke blot en fejllæsning af bogen men også forfatterskabet. Det er først på et langt dybere niveau vi hos Houellebecq finder sporet af håb i det liv, hvor vi hver især er fanget i vores eget lille helvede. “Spærret inde i hvert sit lille helvede”. Det er måske den mest koncise karakteristik af det problem, som fransk litteraturs enfant terrible, Michel Houellebecq, igen og igen har kredset om i sit forfatterskab. Nu gør han det atter en

23. maj 2022

Utidige prædikener

I tide og utide hedder en ny prædikensamling til kirkeårets anden tekstrække, som Merete Bøye, Nana Hauge og Katrine Winkel Holm har redigeret. Titlen har redaktørerne lånt fra Paulus’ andet brev til Timotheus, hvor apostelen strengt formaner sin betroede medarbejder: “Prædik ordet, stå frem i tide og utide” (2 Tim 4,2). Og når vi nu har med en prædikensamling at gøre, vil man vel tillade denne recensent at lægge en smule eksegetisk ud (til gengæld lover jeg så at spare læseren for isagogiske overvejelser om brevets autenticitet – det lader vi virkelighedens eksegeter strides om): De græske ord er eu-kairōs

Justitia

Kristendommen er kuren mod ny-moralismen

Det moderne gennembrud og 68’ernes ungdomsoprør afskaffede ikke moralen, men erstattede den gamle moral med ny moral. Resultatet er vor tids religiøse ny-moralisme – og den eneste kur er kristendommens absolut amoralske forkyndelse. “Vejen går altid fra gammel moral til ny moral, aldrig fra moral til moralløshed”, skrev teologen Johannes Horstmann engang. Vores tid giver ham ret. Engang sagde vi, at vores samfund var præget af kristen moral. Det var nu altid et lidt forvirret postulat, for man kunne sjældent definere betydningen af udsagnet synderlig stringent, og igennem tiderne har det udsagn betydet en lang række af ting. Kristen moral

Svend Brinkmann
21. november 2021

Guds år med Svend Brinkmann

Svend Brinkmanns Mit år med Gud reducerer Gud til det gode. Den er fra begyndelsen til slut en dødssejler, der degraderer kristendommen til etikkens krykke. Jeg skylder vist læseren en indledende disclaimer, som det hedder på nudansk: Jeg er svært glad for Svend Brinkmann. Han er efter min opfattelse en aldeles fremragende kritiker af moderne management-kultur med alt hvad den har af selvudviklings-paroler og agilitets-floskler. Desuden er jeg flittig lytter af Brinkmanns P1-program Brinkmanns briks, hvor en række forskellige psykologiske, eksistentielle og filosofiske spørgsmål behandles med en for offentligheden anno2021 sjælden dybde og seriøsitet. Brinkmann er kort og godt en

Dostojevskij
23. august 2021

Hurra for Dostojevskij!

Den russiske mesterforfatter Fjodor Dostojevskijs fortællinger er præget af hverdagens grå toner og det ondskabens mørke, som viser sig dér. Alligevel får opstandelsen altid det sidste ord. Replique markerer 200-året for Dostojevskijs fødsel med en anmeldelse af nyoversat Dostojevskij-bog. 2021 er et stort jubilæumsår. Vi har allerede, med et års forsinkelse, fejret 100-året for Danmarks genforening med Sønderjylland, men det jubilæum hørte jo ret beset 2020 til. Til gengæld fejrer vi i år 200-året for den russiske mesterforfatter Fjodor M. Dostojevskijs fødsel. En fejring, som forlaget Multivers har markeret ved at udgive en lille perle af en bog fra den

Vor Frue Kirke København

Dobbeltanmeldelse: Kristendom og politik

Hvordan gør man kristendommen politisk gældende? Skal man overhovedet gøre forsøget? Replique bringer en dobbeltanmeldelse af Anders Gadegaards nyligt udkomne bog Tro Mod Politik, hvor Gadegaard behandler netop de spørgsmål. Guds eller Gadegaards etik? Som kristen kan man ikke undgå spørgsmålet om, hvordan kristendommen gøres politisk gældende. Derfor har Anders Gadegaard skrevet en nødvendig og modig bog om politik, kristendom og etik, men desværre i et så lukket sprog, at det ikke levner plads til det enkelte menneskes samvittighed. Af Jens Wendel-Hansen Domprovsten i København, Anders Gadegaard, har begået en bog om, hvordan man med kristendommen i hånd kan engagere

Opstandelse
11. april 2020

Påskedag: Gud er, at alt er muligt

De danske kirker er lukkede i påsken, og det betyder, at påsken må fejres i hjemmene og hjerterne. Her på siden har vi ingen video-prædikener, men til gengæld skriver stud.theol. Mikael Brorson skærtorsdag, langfredag og påskesøndag om påskens budskab. Gud er det at Alt er muligt, eller at Alt er muligt, er Gud (Søren Kierkegaard, SKS 11,156) Langfredag var en lang og mørk dag for Jesu disciple. Her besejrede døden tilsyneladende livet, og disciplene måtte nedslået konstatere, at manden, som de troede var Guds søn og til hvem de derfor havde sat al deres håb, var blevet forhånet, pint, korsfæstet

Korsfæstelse
10. april 2020

Langfredag: En god fredag?

De danske kirker er lukkede i påsken, og det betyder, at påsken må fejres i hjemmene og hjerterne. Her på siden har vi ingen video-prædikener, men til gengæld skriver stud.theol. Mikael Brorson skærtorsdag, langfredag og påskesøndag om påskens budskab. Den treenige Gud er lidt af en historie-fortæller, og det bliver tydeligt i påskens fortælling: Gud drog i søndags, palmesøndag, ind i Jerusalem som den messias, der skulle udfri israelitterne – troede de. For han skuffede deres forventninger fælt, var ikke den ventede jordiske konge og befrier, men en religiøs fanatiker. Derfor var myndighederne ude efter ham, og skærtorsdag forråder Judas

Den sidste nadver
9. april 2020

Skærtorsdag: Kirken er åben!

De danske kirker er lukkede i påsken grundet corona-virussen, og det betyder, at påsken må fejres i hjemmene og hjerterne. Her på siden har vi ingen video-prædikener, men til gengæld skriver stud.theol. Mikael Brorson skærtorsdag, langfredag og påskesøndag om påskens budskab. Dagen i dag, skærtorsdag, er dagen for indstiftelsen af nadveren. I dag, i lyset af, at Judas forråder Jesus, giver han sig selv som livets brød og vin. Vi kan bare ikke modtage det, for kirken holder lukket. Processen op til, at vi i år må fejre påsken i hjemmene, var noget rodet. Først besluttede regeringen, at kirkerne skulle

7. februar 2020

Kristendommen som fortegn: Etiske tanker og bagtanker

Nutidens konservatisme – i hvert fald den tænkende del heraf – har påtaget sig den nødvendige opgave at tænke over samfundets moral: Gode, konservative debattører, som f.eks. dette foretagendes podcast-redaktør, Rasmus Ulstrup Larsen, diskuterer etiske problemstillinger og råber vagt i gevær over tidens kulturelle forfald og de moralske sider heraf. Problemet bliver også temaet for Critiques Årskonference 2020, på hvilken førnævnte Ulstrup Larsens nye bog, Tidens Tegn, udkommer (bogen kan allerede forudbestilles nu). Der råbes med andre ord o tempora, o mores!, men uden blusel eller frygt for at fremstå bagstræberisk. Det er tiltrængt og glædeligt. Gammel moral og ny

4. december 2019

I begyndelsen var opgøret: Tidehvervs historie

Årsskriftet Critique 2019 udkom i november. Her bringer vi et uddrag fra stud.theol. og redaktør Mikael Brorson om det teologiske arbejdsfællesskab Tidehverv, der i de senere år særligt er blevet kendt for Søren Krarup og Jesper Langballes engagement i Dansk Folkeparti. Men historien stikker meget dybere. Bestil Årsskriftet Critique i abonnement. Det er en noget utaknemmelig opgave at skulle skrive historien om en størrelse, som er notorisk svær at afgrænse, endsige definere.  Det er ikke desto mindre den opgave, som Henrik Bach med bogen Konfrontationskurs – Tidehverv og den guddommelige komedie har påtaget sig, og det er bl.a. med udgangspunkt

2. september 2018

Prædiken: Syg af religion

Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da

22. juni 2018

Juridisk kønsskifte vidner om en afsporet kultur

VLAK-regeringen lancerede for nylig en såkaldt handlingsplan med det formål at reducere diskrimination og chikane af LGBTI-personer. Planen indeholder et væld af forskellige tiltag, herunder et forslag om at muliggøre juridisk kønsskifte for personer under 18 år. Det er et i og for sig ganske prisværdigt tiltag, al den stund ingen selvfølgelig skal chikaneres som følge af deres seksualitet. Men ønsket om juridisk kønsskifte for mindreårige – såvel som muligheden for juridisk kønsskifte i det hele taget – vidner alligevel om noget ganske andet: En afsporet kultur, som ikke kender til virkelighed, fordi den ikke ser sig selv som stående

etik kjeld holm
23. maj 2018

Mere misklang end samklang

Forhenværende biskop Kjeld Holm er ifølge vores anmelder kommet til at forveksle kristendom med humanisme og sig selv med Vorherre i sin seneste erindringsbog. Derfor bliver hans forsøg på at formulere en erindringens etik heller aldrig til mere end en anekdotens etik. »Det var ellers en tynd, lille sag«, lød det første indfald, da undertegnede fiskede et anmeldereksemplar af Kjeld Holms seneste erindringsbog op af postkassen. Og lad det være sagt med det samme: At læse Misklang og samklang ændrede ikke stort på den opfattelse.  Kjeld Holm – og dennes ambitioner med bogen – lider ellers ikke af mindreværdskomplekser, tværtimod.

27. april 2018

Prædiken: Den, der ej søgte, han fandt og blev fundet

Jesus sagde: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!

21. januar 2018

Prædiken: Nåden er, at vi skal

Jesus svarede disciplene: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære. Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne

26. november 2017

Apologetikken og kristendommens afskaffelse

Det er efterhånden en længere debat, som har fundet sted i Kristeligt Dagblad og på denne side om apologetikken og dens rolle i teologien. Den begyndte med min og en medstuderendes kritik af Kristoffer Kruses apologetiske bestræbelser, og Kruse har nu sluttet ringen ved at vende kritikken imod mig og i den forbindelse stille mig tre konkrete spørgsmål. Det glæder mig, dels fordi polemik jo altid er fornøjeligt, men særligt fordi det giver mig en kærkommen lejlighed til at imødegå en række misforståelser. Skal kristne forkynde for hedninger? Én af disse misforståelser har indsneget sig ganske tidligt. Kruse tager nemlig

30. oktober 2017

Reformation betyder ikke fornyelse!

I dag er det 500 år siden, at Martin Luther satte reformationen i gang ved at banke sine 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Markeringen af jubilæet har dog allerede varet længe, og det er selvfølgelig på mange måder glædeligt, fordi det har betydet et stort fokus på den afgørende historiske begivenhed, som reformationen er og var. Men fejringen har også afsløret en række graverende misforståelser af, hvad reformationen egentlig var, og hvad den dermed betyder for os i dag. Måske bunder de udbredte misforståelser i nutidens sprogbrug, som den kommer til udtryk i det politiske liv.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr