Efter den liberale verdensorden
»USA’s svækkede position gør det nødvendigt at presse europæerne til at tage større ansvar for deres egen sikkerhed. Af samme grund søger USA at normalisere forholdet til Rusland«
idédebat og kulturkamp
Myten er sandhed
Har vi brug for myten i den moderne verden? Har den noget at sige os i vores meningsløshed? Dette var et af temaerne på Årsskriftet Critiques årskonference 2023. Den blev indledt af Kasper Støvring. Hans introduktion følger her. Det er jo en myte!”, siger man, og mener, at det hele er løgn og bedrag. Men dermed fanger man kun den ene side af det mytiske. For det er mytens væsen at tale sandt om mennesket og dets vilkår. Myten rummer en evig og almengyldig sandhed, som overleveres til os ned gennem historien og siger noget om mennesket som sådan. Det
Ruslands invasion: den liberale drøm ved vejs ende
Debatten om Ruslands invasion af Ukraine er også en debat om de forskellige modeller, vi bruger til at fortolke vores nye virkelighed med. I 2018 udgav Kasper Støvring bogen Gensyn med fremtiden hvor han fremhævede konfliktpotentialet mellem Rusland og Vesten. Vi bringer et fyldigt uddrag her. Overskrifter er indsat af redaktionen. Bogen kan købes her. Rusland er slet ikke et vestligt land, men kernestaten i den ortodokse civilisation. At Rusland har en mere autoritær og hierarkisk, ikke-vestlig kultur skyldes bl.a. erfaringen med zarstyret og den bureaukratisk despotisme i det tyvende århundrede samt den begrænsede påvirkning fra renæssancen, reformationen og oplysningen. Det
Efter Trump – højrepopulismens veje og vildveje
Hvad kan vi lære af Donald Trumps præsidentskab, der endte i stormen på Capitol, et lavpunkt i nyere amerikansk historie. Det overvejer ph.d. og litterat Kasper Støvring i Årsskriftet Critique 2021 i artiklen Efter Trump. Tegn abonnement her. Her et år efter Trump tabte det amerikanske præsidentvalg, er gemytterne kølnede, og vi kan bedre se Trumps fire vilde år i perspektiv. Vi kan som konservative nu bedre stille – og svare på – de gode spørgsmål. Det vil jeg forsøge i det følgende. Jeg vil dog ikke gå nærmere ind i en detaljeret diskussion om de realpolitiske forhold, heller ikke om
De borgerlige må forstå politik som en relation mellem ven og fjende og revitalisere konservatismen
Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang Kasper Støvring om indvandring, integration og forholdet mellem liberalisme og konservatisme. Sidste år var jeg i Budapest med nogle venner for at tale med en historiker, der tilhørte oppositionen; en hæderlig mand, der vel nærmest kan betegnes som en nationalkonservativ, kristen katolik, en
Institutionskonservatisme: Om det risikable menneske og nødvendigheden af at holde det på plads
Konservatismens udgangspunkt er en antropologisk realisme, der afviser en optimistisk tro på menneskets muligheder for at være andet end det er. Med udgangspunkt i denne antropologiske realisme, udlægger litteraten Kasper Støvring konservatismens forhold til institutionerne, hvis bestandighed og rolige udvikling han modstiller radikalismens evige trang til reformer. Ifølge en udbredt konservativ opfattelse er det moderne samfund i høj grad karakteriseret ved normopløsning. Individet har vundet frihed, men individet er et risikabelt væsen, et ”ondt” væsen. Derfor må man reagere institutionsvenligt på friheden. Institutioner tilbyder nemlig måder at kultivere mennesket, så man kan få noget godt ud af det. Denne institutionelle
Folkestyre eller domstolsstyre
Litteraten og kulturforskeren Kasper Støvring skriver om en udvikling, som særligt i kraft af menneskerettighedstænkningen og EU har medført en styrkelse af domstolenes magt på bekostning af demokrati og folkestyre. Artiklen fra 2011 er nu lagt ud i sin fulde længde. I marts måned 2011 bragte Berlingske en opsigtsvækkende dobbeltkronik af juraprofessor Hjalte Rasmussen. Det opsigtsvækkende var ikke blot, at en avis valgte at bringe en dobbeltkronik, eller at en juraprofessor kritiserede EU-domstolen, men at professoren direkte kaldte EU-domstolen ulovlig. Hør blot indledningen: »I løbet af 40 år har EU-Domstolen i henved 100 tilfælde erobret suverænitet fra Danmark og derved
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-