15. juni går Tænketanken Prospekt officielt i luften. Prospekt arbejder med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger. Årsskriftet Critique er med i projektet gennem vores udgiver Munch & Lorenzen. Direktør Søren Peter Hansen præsenterer her Prospekt. Vi håber, at I vil skrive jer op til Prospekts nyhedsbrev her. 

En tænketank beskrives i Den Store Danske Encyklopædi som en privat organisation, der uafhængigt af stat og politiske partier giver sig af med forskning i aktuelle problemer af interesse for nation, samfund eller erhvervsliv og fremsætter forslag til løsning af dem.  

En tænketank er med andre ord en organisation, der giver råd og bringer nye ideer på banen inden for et eller flere samfundspolitiske områder.

Danmark har længe manglet en tænketank, der fra et borgerligt udgangspunkt kan bidrage til samfundsdebatten med værdimæssig politisk tænkning og ideudvikling.

Det er i det lys, oprettelsen af Tænketanken Prospekt skal ses. En almennyttig og politisk uafhængig tænketank, der er funderet i en interesse for tradition, historie, kultur og dannelse samt folkeoplysning.  

Ligesom Prospekt i sin virksomhed indskriver sig i den værdi- og kulturarv samt -tradition, der følger af de kilder og strømme, der har skabt vores europæiske kultur og gang på gang fornyet den. Jerusalem, Hellas og Rom repræsenterer dette åndelige og kulturelle udgangspunkt.

Prospekts formål er at bidrage til en refleksion over det danske samfund, at ideudvikle, at styrke og at levere indspark til den idepolitiske og samfundspolitiske debat i Danmark. 

Et naturligt partnerskab

Fundamentet for Prospekt er et samarbejde mellem Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF) i Aarhus og Forlaget Munch & Lorenzen. Det er et naturligt partnerskab.

På den ene side har vi FOF, hvis formål er at fremme kundskab om menneske og samfund og medvirke til at dygtiggøre og udvikle den enkelte til et rigere menneske- og samfundsliv.

Og dette formål søges opnået gennem initiativer til og iværksættelse af folkeoplysende virksomhed og anden virksomhed inden for uddannelsesmæssige og kulturelle områder.

På den anden side har vi Forlaget Munch & Lorenzen, der er dedikeret udgivelsen af tidsskrifter samt forsknings- og debatlitteratur med relevans for en engageret og kritisk borgerlig offentlighed.

Tilsammen er FOF og Munch & Lorenzen et godt og solidt fundament. 

Det gode samfund og det gode liv 

Prospekts vision er det, vi kalder værdibaseret samfundsudvikling. Og de mål, vi gerne vil opnå med denne vision, er dels at skabe forandring/reformering gennem refleksion, idéudvikling og formidling, dels at skabe aktiviteter, der bringer fællesskabsaktører og interessenter i forbindelse med hinanden i konkrete arbejdsfællesskaber og dels at styrke bevidstheden og viden om forudsætningerne for det gode samfund i den offentlige debat gennem en målrettet formidlingsindsats. 

Danmark har længe manglet en tænketank, der fra et borgerligt udgangspunkt kan bidrage til samfundsdebatten med værdimæssig politisk tænkning og ideudvikling.

Visionen om en værdibaseret samfundsudvikling er afhængig af institutioner, fællesskaber og individer. For eksempel er det enkelte menneske afhængig af institutioner og fællesskaber for at udvikle en etisk sans.

En værdibaseret udvikling er for Prospekt ensbetydende med en organisk kontinuitet og sammenhæng, et organisk samfundssyn.

Sansen for det, der binder os sammen, forståelsen af værdien af at være bundet sammen. Sansen for den store sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid, der fordrer en levende forbindelse til historie og kultur.

Det værdibaserede handler om at vi har noget grundlæggende til fælles. Den fælles fortælling om, hvem vi er. Den kultur og samhørighed som har dannet samfundets værdigrundlag. 

Hvordan styrker vi folkestyret?

Et relevant spørgsmål er uvilkårligt hvilke værdier der skal til for at styrke det danske folkestyre, dets institutioner og brede folkelige legitimitet. I en besvarelse af dette ønsker vi at undersøge mulighederne for politisk fornyelse med udgangspunkt i et samfundssyn, der hævder den enkeltes pligter, ansvar og friheder som borger i et politisk og nationalt fællesskab.

Med det udgangspunkt arbejder vi for en politisk tænkning, der sigter mod at forny samfundskontrakten mellem borgere, stat og civilsamfund, fastholde samtalen som folkestyrets omdrejningspunkt og sikre frie fællesskaber præget af frihed, tillid og sammenhængskraft. 

Dette fører videre til en undersøgelse af hvad forudsætningerne for det gode liv er. Når vi i denne sammenhæng således taler om værdier, handler det i første omgang ikke om økonomisk værdi, værdifulde genstande eller resultatet af et matematisk regnestykke.

Værdier er de normer og handlinger, som vurderes som rigtige. Værdier er de handlinger, kvaliteter og idealer, vi vurderer højest. Det er den fælles rettesnor for, hvad der er rigtigt eller forkert. Det er hele den platform, vi står på, når vi vurderer en situation, en handling eller et andet menneske. 

Den etisk forudsætning 

Alt dette handler om etik. En tilbagevendende opgave for Prospekt er derfor at indkredse hvad der skal forstås ved etik. Ordet og betegnelsen etik stammer fra græsk ethikos og ethos, som betyder: sædvane, skik og brug, karakter. Som navn på en akademisk beskæftigelse bruges det først af den græske tænker Aristoteles.

Opgaven for Prospekt er, for så vidt det er muligt, at anvende den brede bestemmelse af etik ved at sammentænke såvel ethikos som ethos i, hvad der skal forstås ved etik. Således er etik en grundholdning, en måde at være på, som kommer til udtryk i handlinger, reaktioner, tanker, vaner, overbevisninger med mere.

I forhold til det for etikken overordnede spørgsmål, om det gode er givet med virkelighedens egen natur og beskaffenhed eller om det gode beror på en menneskelig vedtagelse, kan vi knytte an til en bestemmelse af hvad der skal forstås ved etik ud fra Aristoteles’ overvejelser.  

Sansen for det, der binder os sammen, forståelsen af værdien af at være bundet sammen. Sansen for den store sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid, der fordrer en levende forbindelse til historie og kultur.

Etik er en kritisk refleksion over vore forestillinger om, hvad der er den rette eller den gode menneskelige handlemåde og livsførelse. Forholder det sig videre sådan, at en kritisk refleksion er nødvendig, hvis det ikke længere er selvfølgeligt, hvad der er godt og rigtigt, så ligger det ligefor at betragte ovennævnte bestemmelse i sammenhæng med debatten om etik.

Og etik er et centralt emne i værdi- og samfundsdebatten såvel direkte som indirekte.  

Rødderne til vores etiske debat

Direkte kom etikken på den offentlige og politiske dagsorden, da det første danske reagensglasbarn blev født i 1984.

Et tegn på, at den teknologiske udvikling flyttede grænser for, hvad vi hidtil ikke havde anset for at være muligt. Og i forlængelse heraf kom oprettelsen af Etisk råd.

Den bio- og genteknologiske udvikling tvinger os til en besindelse på hvad der er godt og hvad der ikke er godt. Samtidig med at vi også må se nærmere på grundlaget for at sige, at noget er godt og noget andet ikke er godt. 

Umiddelbart er et blandt flere spørgsmål om der findes et fælles etisk grundlag, som vi kan orientere os ud fra, når vi vil styre den teknologiske udvikling.

Om ikke andet så hænger konkrete og aktuelle værdidebatter sammen med etiske refleksioner og overvejelse – Og ikke kun når det handler om teknologi. Nye etiske dilemmaer melder sig til stadighed med en stigende kompleksitet inden for mange områder i samfundet. Det fordrer en fælles samtale om etik og værdier samt om hvem vi er som mennesker og som samfund. 

Etiske problemstillinger rejser sig uvilkårligt, når mennesker med forskellige normer finder sammen eller forskellige kulturer støder sammen. Ligesom etikken også trænger sig på i de mere enkle sammenhænge, hvor vi står over for hinanden i familien, der som bekendt giver det enkelte menneske de første og umiddelbare indtryk og erfaringer.

Etik er forestillingen om det gode liv. Men hvordan får vi lyst til at virkeliggøre det gode liv. Og hvordan giver vi andre lyst til det gode liv. Både nu og i fremtiden. 

Det bæredygtige samfund 

En værdibaseret samfundsudvikling betyder ikke, at alle regler bør skrottes. Tværtimod. Fællesskaber har behov for regler. Eksempelvis er der lovgivning i samfundet, der skal tages højde for.

Og her er konsekvens en vigtig værdi. Ansvar og konsekvens bør altid gå hånd i hånd. I en værdibaseret samfundsudvikling er målet at øge bevidstheden om både officielle, skrevne regler og uskrevne regler.

Når reglerne kommer frem i lyset, har vi nemlig muligheden for – i fællesskab – at vurdere, debattere og udvikle fællesskabets regler. Måske skal nogle blot skæres væk, måske skal nogle reformuleres og andre lidt længere frem i rampelyset. 

Det værdibaserede forudsætter tillid til de bærende institutioner i vort samfund og til hinanden.

For uden tillid, er der ikke ansvar. Det være sig den enkeltes ansvar og det fælles ansvar. Derudover fordrer det værdibaserede et menneskesyn om at være realistisk og socialt bevidst om samfundets styrkelse og udvikling. Fundamentet for det gode samfund og det gode liv er tillige bæredygtighed.  

Etik er forestillingen om det gode liv. Men hvordan får vi lyst til at virkeliggøre det gode liv. Og hvordan giver vi andre lyst til det gode liv. Både nu og i fremtiden. 

Derved forstår vi, at det gode samfund forudsætter stærke institutioner, kulturel og social sammenhængskraft forankret i konkrete fællesskaber samt værdier, der udspringer af myndige og ansvarlige individer.

Videre handler det om det gode liv for og med den anden i retfærdige institutioner. Og dermed bør fokus tillige være hensynet til menneskets autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed. 

Dannelse og folkeoplysning 

I forlængelse heraf er det naturligt at pege på begreberne dannelse og folkeoplysning, som væsentlige fokusområder for Prospekt. Og i den sammenhæng er N. F. S. Grundtvig uomgængelig med hensyn til folkeoplysning.  

For Grundtvig er oplysning lystbetonet og drejer sig om at blive klogere på livet. Og at blive oplyst er samtidig at blive oplivet. Lys og liv hænger sammen. Oplysning om det, der liver os op, når vi oplyses om det og får øje for det er livsoplysning. 

En sådan livsoplysning handler ikke om bestemte fag, men kan finde sted, uanset hvad der undervises i. Oplysning rækker ud over den specifikke faglighed og sigter mod oplysningen om tilværelsen.

Det et er et problem, når oplysning kun handler om forandringsmuligheder. Ensidigheden er et problem. Oplysning skal være så bred som mulig, så fornuftens oplysning suppleres med oplysning om det der med ord af K. E. Løgstrup unddrager sig vores bemestring i foretagsomhed og rationalisering.

Begreberne dannelse og folkelig oplysning, der knytter an til det tyske begreb Bildung, har haft og bør fortsat have afgørende og betydende værdi i samfundsudviklingen. Dannelsestanken må ses som et forsøg på at skabe et harmonisk forhold mellem individ og fællesskab, mellem menneske og natur og i sidste instans mellem menneske og Gud.    

Dannelsens menneskesyn

Således må dannelse gælde alle og være almen. For dannelsestanken påkalder noget evigt i mennesket, men appellerer samtidig til en forbindelse mellem det evige og det virkelige liv.

Dannelsestanken postulerer endvidere, at mennesket ikke er defineret udtømmende ved sin sociale placering. I sit udspring abonnerer den klassiske dannelse på begrebet ethos.

Og det medfører en balance mellem på den ene side det at lære noget og på den anden side en evne til at tolke hvad der er det rette i det givne tilfælde.   

Siden er det blandt andet i begrebet Bildung understreget at dannelse ikke kan finde sted uden evne og vilje til overvindelse af vanskeligheder, kriser og modstand.

Og det vil sige, at dannelse er en afprøvning af individet og dets egne muligheder. Aktuelt set er det også sådan, at mennesket både er i verden og handlende i forhold til samme verden. Altså et dobbeltsyn.

I praksis handler det ikke om evnen til at lave ting og løse problemer, men det handler om evnen til at forstå og samtale. Og forståelse er ikke teknik, men engagerer hele individet, fordi den altid foregår i konkrete situationer, hvor det ikke kun er ting, men andre individer og deres tilstedeværelse, der sætter dagsordenen.   

Perspektiv og dybde 

Afsluttende kan vi sammenfatte at Prospekts virksomhed via fokusområder og konkrete programmer vil imødekomme et behov for en systematisk og kontinuerlig viden, indsigt og læring.

Dette vil blandt andet komme til udtryk ved at vi indadtil skaber aktiviteter og arrangementer, der bringer fællesskabsaktører og interessenter i forbindelse med hinanden.

Udadtil vil vi styrke bevidstheden og viden om forudsætningerne for det gode samfund, herunder nødvendigheden af at knytte an til hvad der allerede er til, i den offentlige debat gennem en målrettet formidlingsindsats via alle tænkelige distributionskanaler.  

Prospekt adskiller sig som tænketank umiddelbart fra lignende virksomheder ved ikke have et ensidigt fokus på at være et analyseinstitut med en samfundsøkonomisk agenda.

Bredden i vores virksomhed vil overvejende være forskellig fra andre tænketanke i forhold til valg af emner, temaer og problemstillinger.

Visionen om en værdibaseret samfundsudvikling betyder også at vi har til opgave at give perspektiv og dybde ved at være en åndens talsmand, en etisk-eksistentiel repræsentant og en fællesskabsbaseret platform i den offentlige ide- og samfundspolitiske debat.  

Prospekts mission er at tilvejebringe og formidle viden og indsigt til en politisk fornyelse og tænkning, der kan medvirke til at se de rette proportioner samt at balancere hensyn og beslutninger i forholdet mellem borgere, stat og civilsamfund.

Vi vil i det omfang det er muligt undersøge, kommentere og analysere alt, hvad der er relevant for den idepolitiske tænkning og debat samt den værdibaserede samfundsudvikling i Danmark.

Det er en afgørende del af vores mission at alt produceret viden i form af kommentarer, analyser og udgivelser mv kommunikeres ud til den brede offentlighed via trykte og elektroniske medier.

Således at vores samlede virksomhed kommer flest mulige mennesker til gavn og glæde samt medvirker til at forny og kvalificere den brede ide- og samfundspolitiske debat.