Mennesket og dets opløsning
Det er 25 år siden, at pædagogisk filosofi blev en disciplin i Danmark. De sidste mange år har den været under belejring af konkurrencestatens tænkere. Thomas Aastrup Rømer skriver ved et jubilæum.
idédebat og kulturkamp
Ånden i alt. Alt i ånden.
ph.d. og tiltrædende højskoleforstander ved Jaruplund Højskole i Sydslesvig Christian Egander Skov skriver i »Ånden i alt. Alt i ånden« i Årsskriftet Critique 2026, om åndsbegrebet, som det fremtræder hos den tyske romantiker og filosof Schelling. I den forbindelse overvejer han historien og fortællingen som nødvendig forudsætning for at give tilværelsen form og betydning. Tegn abonnement her. Jeg skal i det følgende fremsætte nogle løse lægmandsbetragtninger om den tyske filosof Friedrich von Schelling, der mere end nogen anden regnes for romantikkens filosof. Mit ærinde er derigennem at sige noget om alt. Det vil sige noget om, hvad alt er, og
Hvorfor det nationale er en del af problemet
Professor emeritus, dr.phil. Per Øhrgaard går i Årsskriftet Critique 2026 med sin artikel »Hvorfor det nationale er en del af problemet – og kun en meget lille del af løsningen« kritisk til værks over for dagsordenen om åndelig oprustning, for så vidt at denne indebærer en bevægelse mod det nationale. Tegn abonnement her. Jeg vil gerne begynde med lidt selvbiografi. Jeg var stokkonservativ i mine teenageår, men det voksede jeg fra. Jeg tilskriver det i dag, at jeg brat mistede min far to dage, før jeg fyldte 13, så jeg har formentlig ubevidst strittet imod, at der skulle ske flere
Avantgardens historieløse posthumanisme
Professor, ph.d. Bent Meier Sørensen peger i Årsskriftet Critique 2026 med »Avantgardens historieløse posthumanisme« peger på, hvordan en ideologisk grænseløshed koloniserede dansk åndsliv i den epoke, vi nu har lagt bag os. Med den er vi endt i en posthumanisme, som det er den åndelige oprustnings opgave at gøre op med. Tegn abonnement her. Universitetet er i dag blevet besat af »kritisk tænkning«. Det er i det seneste halve århundrede taget til i omfang, så uskyldige førsteårsstuderende uden videre i dag kan blive bedt om at skrive en opgave, hvori de skal »forholde sig kritisk« til Max Weber eller til
Folkets magt
Bogen »Folkeligt skal alt nu være« skabte debat og gav stof til eftertanke da den udkom tidligere i år. Kan demokratiet overleve uden folkeligheden? Og hvad vil det overhovedet sige at være et folk? Professor emeritus Ove Korsgaard har anmeldt bogen.
Dommedag og det levende håb
Det lykkes for Lyster at åbne salmens erfaringsrum, så det bliver tydeligt, at Sthens gamle tekst ligger hjertet nærere end salmebogens nuværende udgave.
Mads Holger – Ti år senere
Det er denne sommer ti år siden »Den unge dansker« forlod os.
I begyndelsen var opgøret
Det indflydelsesrige, men dog marginaliserede, teologiske arbejdsfællesskab Tidehverv fylder 100 i år. Men hvor står opgøret i dag?
Dansk er, hvad dansk gør?
I dansk sprogvidenskab og sprogpolitik hersker der i dag en påfaldende konsensus: sprogforskning bør være deskriptiv, værdineutral og ikke-indgribende. Positionen er både selvmodsigende, naiv og videnskabeligt problematisk.
Værdisystemernes kamp om fremtiden
Vi udgiver ny bog om vores tids konflikter og idéer af forfatter Bo Heimann
Theis Ørntoft udfordrer sin egen generations frisættelse
Man kan ikke løbe fra sine rødder og sin baggrund, men Ørntoft viser også med romanen, at man ikke kan reduceres til at være et offer for omstændighederne. Der vil altid være eksistentielle valg, der er med til at forme ens voksentilværelse.
Danske praksisser
Danskhed er et sprudlende begreb. Men det er ikke blod. Pædagogisk filosof Thomas Aastrup Rømer tager os med på en rejse dybt ind i begrebet, hvor vi møder tænkere fra både højre og venstre
Arbejdskraft og indvandring
Vi er således vendt tilbage til fortidens indvandring gennem arbejdstilladelser i modsætning til 1980-90’ernes massive asylindvandring. Gæstearbejderindvandringen skaber således en strøm af sociale og økonomiske udfordringer, hvoraf mange har været offentligt kendte i mere end 50 år.
Er der tråde til Socialdemokratiet?
I forbindelse med Martensens kritik af den utopiske socialisme går Rasmussen ind på Martensens overvejelser om næstekærlighed, den utopiske socialismes afstand fra kristendommen. Den sande lighed er åndelig.
Sådan bliver man en af os
Det fremgår i hvert fald åbenlyst af Mikkel Bjørns bog, at man kan vedtage ét og se embedsværket gøre noget andet, under dække af forblommede undskyldninger. Det er temmelig chokerende at læse eksemplerne på indfødsretsudvalgets embedsværks fikumdik.
Christian Vigilius: Hvad mener vi med åndelig oprustning?
Åndelig oprustning tilhører ikke Socialdemokratet
Den forkerte side af historien
Hvis venstreintellektuelle virkelig var optaget af undertrykkelse, burde de sammenligne Vesten med nutidens autoritære regimer. Selvkritik i moderat form er sund, men selvhad er destruktivt som den dominerende ideologi.
Seriøs brainrot
Evnen til fordybelse er under angreb. Multitasking er således ikke noget, man bør efterstræbe; den spredte og delte opmærksomhed ødelægger evnen til fordybet opmærksomhed – og dermed en evne, som er særlig for mennesket.
Åndelige erfaringer
Med sit historiske blik på teksterne gør han deres mennesker begribelige for os, og med sin litterære indlevelse tegner han dem levende, så vi kan se, at der ikke er nær så langt mellem dem og os, som man kunne tro. Men tilgangen har også sine begrænsninger.
Galleri: En dag i den åndelige oprustnings tegn
Se de mange billeder fra vores velbesøgte årskonference om åndelig oprustning
Åndelig oprustning uden pjank
Åndelig oprustning kræver ikke politisk enighed, men en villighed til at lytte, tænke og lade sig danne uden at give afkald på sit værdimæssige udgangspunkt. Bogen er en påmindelse om, at ånd ikke er noget, man har; det er noget, man gør.
Fra Brandes til MeToo
MeToo har sat køn og magt til debat, men debatten rækker længere tilbage. Marianne Wagner trækker linjen fra Metoo til Det moderne gennembrud og den borgerlige kvindesag og spørger, hvad der sker, når grænser og ansvar opløses.
Dydsetikken er en modgift mod moralsk impotens
Mange fornemmer, at dannelse er vigtigt, men det er ikke altid, at det lykkes at formulere hvorfor. Det kan dydsetikken give et svar på.
Musikkens rystede spejl
Når musikken bevæger sig fra de fysiske CD’er til algoritmer, streaming og kunstig intelligens, forandrer det vores måde at opleve musikken på.
Filosofien i sproget – Sproget i filosofien
Man bilder os ind, at sprog bare er kommunikation, men det er vores forhold til verden, og det er skabelse. I medierne og på nettet kommunikerer alle efterhånden på samme sprog: googletranslate fra engelsk.
Frihedens vilkår, fællesskabets værn
I en tid præget af geopolitisk uro, teknokratisk styring og kulturel desorientering bliver de gamle spørgsmål om frihed, fællesskab og dannelse igen uomgængelige. Hume og Smith viser os, hvad vi risikerer at glemme.
Brud og kontinuitet
En ny, opdateret bog om studenterkonservatismen i Aarhus er ikke hverdagskost. Vor anmelder har set nærmere på »I tidens strøm«, som han finder relevant og læseværdig for alle med interesse for konservativ og borgerlig idédebat.
Er frihed mening eller bare frit valg på alle hylder?
Det kræver mod at møde friheden som mere end et katalog af valg. Det er en udfordring at se friheden som et kald til at stå i sandheden, tage ansvar og finde ro i det, vi ikke selv har skabt.
Gives der en dansk-kontinental dydsetik?
For nyligt anmeldte højskolærer Steffen Thomas Laursen Alexander Sokols bog Dyd i spalterne. Den kritiske anmeldelse er en anledning til frydefuld fejde. Vi bringer her Alexander Sokols replik.
Er etisk naivitet en dyd?
Dydsetikken rummer en væsentlig kritik af de herskende etiske traditioner, men Alexander Sokol låser den fast i matematikkens pænt ordnede univers.
Adam Smiths glemte arv: Økonomi med hjertet
Vi er, som han skriver i »Wealth of Nations«, ofte drevet af egeninteresse – men det er kun én side af mennesket. Vi rummer også sympati og evnen til at handle ud fra retfærdighed og omsorg.
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-