Rasmus Volthers Pedersen

Rasmus Pedersen er cand.mag. i filosofi og litteraturhistorie fra Aarhus Universitet med speciale inden for analytisk filosofi. Han har blandt andet udgivet artikler om modernismens litteratur og litteraturkritik. Til daglig arbejder han som konsulent med strategirådgivning. Rasmus Pedersen er forlagsredaktør ved Munch & Lorenzen, redaktør ved Årsskriftet Critique samt redaktør ved tidsskriftet Replique.

Bjarne Corydon
14. april 2021

Corydon: Teknokratiets mand

Bjarne Corydon var teknokratiets mand i teknokratiets årti. Det kunne der både være kommet en god debatbog og et spændende portræt ud af. Desværre er Mikael Busch ifølge Repliques anmelder ikke lykkedes med nogen af delene i Bjarne Corydon og nødvendighedens politik. Skal 2010’erne i dansk politik opsummeres i et
21. marts 2019

Pontoppidan på Trolddomsbjerget

Henrik Pontoppidan er traditionelt blevet forstået som et barn af det moderne gennembrud. Den opfattelse er imidlertid blevet problematiseret i de seneste år, og det samme gør Rasmus Vangshardt i Livets febrile hemmeligheder, idet han sammenstiller Pontoppidan med Thomas Mann. Henrik Pontoppidan har den seneste tid fyldt usædvanligt meget i
21. august 2018

Den konservative modernisme?

Er modernitet og modernisme to sider af samme sag? I Kasper Støvrings seneste bog, Mytisk modernisme, kommer de to størrelser ifølge vores anmelder snarere til at stå i modsætning til hinanden, idet Støvring maler en konservativ livsverden frem ved hjælp af modernismens litteratur og dens mytiske elementer. Mytisk modernisme. Det
4. juni 2018

Er der brug for mere videnskab i politik?

Undertegnede har grundlæggende en sikkert grænsende til det naive tiltro til forskere og forskningsresultater. Omtrent er det vel mit verdenssyn, at ›viden‹ er identisk med ›videnskab‹. Ud over det, vi erkender med vores umiddelbare erfaring og følgeslutninger, omfatter vores viden kun det, videnskaben fortæller os. Resten er tro. (Det siger
3. april 2017

Fremragende historieformidling på DR

For de fleste læsere af denne blog giver det vel anledning til nervøsitet – og måske en smule skadefryd, nu viser DR sig endnu engang som røde lejesvende – når der er udsigt til, at DR1 forsøger sig med en Danmarkshistorie over 10 afsnit. Det er risikabelt materiale, og bliver
2. januar 2017

Film: Torn Curtain

Der var ellers mange muligheder for godt fjernsyn nytårsdag; både DRʼs seneste dramasatsning, hvor vi følger den kulturelle elites kvaler i Arvingerne og TV2ʼs såkaldte familieunderholdningsprogram »Fuld plade« (beskrivelse: »Mikkel, Kasper og Søren laver i aften masser af vilde eksperimenter, hvor de maser, klemmer og pakker al juleriet ned, mens
27. september 2016

Skal kunst provokere?

At kunst skal provokere (eller eksperimentere, eller afprøve grænser) er den kulturpolitiske kliché over dem alle. Selvom den i sin essens er et progressivt og kulturradikalt mantra, er den så bredt accepteret, at mainstream-politikere gerne erklærer sig enige. Carina Christensen (idet jeg her tillader mig at plukke lavthængende frugter) gjorde
21. juni 2016

Sofisme for de let øvede

En nyudgivet antologi ser nærmere på ytringsfrihedens begrænsninger. Men er antologien selv styret af begrænsninger, f.eks. af evnen til at forstå begreber og til at ræsonnere sammenhængende, dvs. intellektuelle begrænsninger? Det ser en anmelder nærmere på.   Ytringsfriheden til forhandling er en antologi om ytringsfrihed. Den har – som titlen
7. juli 2015

Er der en modsætning mellem religion og videnskab?

Det er næppe gået manges næse forbi, at der efter udnævnelsen af Esben Lunde Larsen som ny videnskabsminister har fulgt en særdeles forvirret debat, der som sit konfuse højdepunkt havde et interview med to religionshistorikere i Politiken, velsagtens fordi en journalist mente de to måtte tælle som en form for
24. juni 2015

Ufornuftens ideologi?

Konservatismen betegnes ofte som en mere irrationel form for politisk tænkning end eksempelvis socialisme eller liberalisme, fordi den ikke anerkender mennesket som et rendyrket fornuftsvæsen og dermed forkaster en række argumenter. Ifølge Rasmus Pedersen, redaktør på Årsskriftet Critique, er dette dog ikke ensbetydende med at konservatismen er irrationel, men snarere
23. oktober 2014
og

Viktor Orbáns Ungarn

Der står storm om Ungarns konservative ministerpræsident Viktor Orbán. Mange i vesten opfatter ham som en autoritær autokrat, der er i gang med at demontere folkestyret i Ungarn. Men hvem er han egentlig? Og bygger Vestens kritik på misforståelser og overdrivelser? af Daniel Fabricius For at starte med det basale: Orbán
3. juli 2014
og

Når venstrefløjen bliver national

Venstrefløjen har kappet sine forbindelser til nationalfølelsen. Det mener månedens kronikør, Katrine Winkel Holm, der med udgangspunkt i tre eksempler peger på, at venstrefløjen i nationale krisetider ikke selv har kunnet opretholde den antinationale linje. Pludselig er kærligheden til hjemlandet dukket frem bag fraserne og ideologien.  af Katrine Winkel Holm I
2. juni 2014
og

Det socialkonservative kompas

Rasmus Jarlovs kronik har affødt en reaktion: Mai Mercado peger i månedens kronik på, at Jarlovs karakteristik af den socialkonservative strøming er forenklet og fordrejet. I forholdet til blandt andet EU og familiepolitikken står socialkonservatismen ikke for den bløde mellemvare, men derimod som et solidt, værdibaseret værn mod frigørelse og
6. maj 2014
og

Dannelsen forfra

Dannelsestabet i uddannelsesinstitutionerne har umyndiggjort borgerne og kan i yderste instans nedbryde et værn mod totalitarisme. Det mener månedens kronikør Morten Kvist, talsmand for Rønshovedgruppen, der peger på at en opprioritering af kundskaber og færdigheder, koblet til en forståelse af historisk sammenhæng, er bydende nødvendig for at genrejse idealet om
23. april 2014
og

Demokratiets grundlag

Det er ikke rettigheder eller forfatninger, der holder nationen sammen, men snarere end kulturel sammenhængskraft, siger Kasper Støvring – har han ret? af Anne-Bjørg Kjærhus Kasper Støvring udgav i 2010 bogen ”Sammenhængskraft”, hvis centrale tese er, at mens Danmarks stærke sammenhængskraft er blevet til over flere århundreder, så kan den
16. april 2014

Mennesket som fortælling

»After Virtue« er titlen på Alasdair MacIntyres hovedværk, der genoplivede dydsetikken med sit fokus på det hele menneskeliv frem for den enkelte handling. Der er altid nogle filosofiske positioner, der betragtes som stendøde. Langt op i det tyvende århundrede var dydsetik sådan en position. Etik havde siden Bentham og Kant
4. februar 2014
og

Essensen af eksistensen

200-året for Søren Kierkegaards fødsel reaktualiserede i høj grad interessen for Kierkegaards teologi og filosofi. Mag.art. Birgit Bertung, der er forfatter til en række bøger om Kierkegaard, præsenterer i månedens Replique-kronik essensen af Kierkegaards tænkning, med særlig vægt på menneskelivet i dets evindelige spædingsfelt mellem paradokser, tro og ansvar for
4. december 2013
og

Ensidighed i Danmarks Radio

De røde lejesvendes hegemoni i Danmarks Radio er afløst af DJØFʼernes og journalisternes, ikke mindst fordi den folkeligt-demokratiske funderede kontrol og repræsentation er afskaffet. Væsentligste konsekvens af dette er, udover politisk vanetænkning og indforståethed, et svigt af Danmarks Radios arv og forpligtelse som kulturbærende og oplysende institution, og et ensidigt
4. november 2013
og

Imod det vægtløse menneske

Det omstridte tidsskrift Tidehverv har gennem sin eksistens kæmpet for det samme: Redelighed, ædruelighed, og gammeldags kristendom mod idealisme. Tidehvervs nytiltrådte redaktør giver her sin udlægning af Tidehvervs historie, ikke mindst forholdet mellem det gamle og såkaldt nye Tidehverv. af Agnete Raahauge Det korteste og klareste svar på, hvad Tidehverv
16. oktober 2013

Stat eller utopi?

Hvor stor kan staten være uden at være uretfærdig? Ikke større end en minimalstat, hævdede den amerikanske filosof Robert Nozick i sit hovedværk Anarchy, State, and Utopia, der er en kritik af Rawls’ teori om distributiv – omfordelende – retfærdighed. Her bringer vi en kritisk gennemgang af de væsentligste argumenter
12. september 2013
og

Den liberalkonservative dunder

Kim Møllers kronik har medført reaktioner: Kian Schmücker og Rune Kristensen angriber i denne replik Møllers nationalkonservative position, der i deres optik har totalitære træk, og forsvarer liberalkonservatismen, der ifølge de to baserer sig på de liberale filosoffer og tilfører dem en konservativ moderation, for friheden kan ikke stå alene.
6. september 2013
og

Den liberalkonservative tomhed

Det Konservative Folkeparti – og særligt partiets liberalkonservative repræsentanter – svigter kampen for nationalstaten. Det mener månedens kronikør, historikeren og redaktør for hjemmesiden Uriasposten Kim Møller, der eftersporer årsagen til partiets stagnation og udpeger de skyldige herfor. af Kim Møller For nylig lancerede den tidligere KU-formand, nuværende folketingskandidat Rune Kristensen,
1 2

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 krTegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.