idédebat og kulturkamp
I forbindelse med Martensens kritik af den utopiske socialisme går Rasmussen ind på Martensens overvejelser om næstekærlighed, den utopiske socialismes afstand fra kristendommen. Den sande lighed er åndelig.
Nu foreligger smuk bog med fire salmer af den kristne digter Romanos på dansk.
Engang styrede de kirke og kristendom. I dag husker få Mynster, Martensen og de andre kirkelige konservative. Historiker Jon A.P. Gissels værk graver dem frem af glemslen.
Den russiske filosof Nikolaj Berdjajev er relativt ukendt i Danmark. Nu er ét af hans skrifter tilgængeligt på dansk, og her finder man bl.a. et opgør med den russiske revolution og en politisk-konservativ filosofi baseret på kristendommen. Jon A.P. Gissel introducerer. Teologen Christian Gottlieb har gjort et stort arbejde for at gøre den russiske filosof Nikolaj Berdjajev kendt i Vesten og i Danmark, og det er i høj grad fortjenstfuldt. Hans fordybelse i forfatterskabet har særligt givet sig udtryk i disputatsen fra 2003 og på engelsk Dilemmas of Reaction. Den bog, der anmeldes her, er en oversættelse af et af
Lenins magtovertagelse i Rusland bragte et regime af hidtil uset ondskab til magten. Imidlertid var den ikke et nødvendigt resultat af strukturer udenfor menneskelig indflydelse, men nærmere et produkt af menneskelige handlinger, viser historiker Bent Jensen i bogen Ruslands undergang. Ifølge vores anmelder en både uhyggelig og opbyggelig pointe. Historikeren Bent Jensen har skrevet en meget vigtig bog under titlen Ruslands undergang i videreførelse af de andre vigtige, han har skrevet. Han fremfører i sit forord to vigtige synspunkter: At bolsjevikkernes erobring af magten var en katastrofe for Rusland og for verden, samt at denne katastrofe var menneskeskabt, og at
Da jeg fortalte en gammel dame, der bor på plejehjem, om titlen på min bog, Gud, Livet og Menneskene, sagde hun: »Det er en trekant, som er sammenhængende.« Se det var én, der forstod, hvad det går ud på. Det er vigtigt, at de tre temaer hænger sammen. Titlen spiller selvfølgelig på Gud, konge og fædreland, samtidig med at titlen karakteriserer de ni forfatterskaber. Jeg skriver bevidst »menneskene« om de konkrete mennesker, ikke »menneskeheden«, som er mere abstrakt. Bogen handler om forfattere, der levede i en anden tid; dermed er den også indirekte en kommentar til nutiden. Den er en
En glemt, dansk forfatter skildrer sit møde med Dostojevksij og datidens Rusland, hvor han trods sin kærlighed til Danmark fandt sit andet hjem. Thor Lange var digter, oversætter og klassisk filolog. Han var elev af Madvig, den store og også internationalt berømte danske filolog. Fra 1874 til sin død i 1915 levede han i Rusland som lærer i de klassiske sprog, græsk og latin. Det var kejserinde Dagmars tid, for den første dels vedkommende også Dostojevskijs. Lange blev optaget i den russiske kultur et langt stykke af vejen, men dog ikke helt: Nok konverterede han sent i sit liv, men
I 2014 udgav Lau Sander Ebbesen bogen Thi Livet er stærkere end Loven…, som behandler den fri aborts historie som en kamp imellem et livssyn, der tillægger livet iboende værdi, og et andet livssyn, hvor livets værdi bestemmes af livets indhold. Jon A.P. Gissel anmelder bogen. Denne bog er vigtig for konservative mennesker. Den er ikke uproblematisk; det skal jeg vende tilbage til. Men den er vigtig i kraft af sit emne, som engang tidligere er taget op i Replique,[1] i kraft af sin opmærksomhed på holdningen til livet. Den er også vigtig ved at vise, at historieskrivning handler om andet
Fandtes der nationalbevidsthed i middelalderen, eller er det nationale en rent moderne konstruktion? Det spørgsmål har afgørende indflydelse, ikke mindst på dagsaktuelle emner om kultur- og landegrænser, og er temaet i Adam Wagners bog »Danskhed i middelalderen« der her anmeldes af Jon Gissel. Historikeren Adam Wagners bog Danskhed i Middelalderen er god, grundig og gedigen. Den har et smukt ydre, er et helstøbt bind, og forfatteren skriver et smukt dansk. Der er usædvanlig få sprogfejl. Han er ikke bange for at udtrykke en sammenhæng i en sætning af en vis længde. Et betydeligt antal ord fremhæves ved kursiv, noget ikke
Som mange andre mellemkrigstidsforfattere var også Kaj Munk og Jacob Paludan stærkt orienterede mod naturen, som de dog brugte til at fremhæve menneskets individualitet. Månedens kronikør Jon Gissel skriver om de to store konservative skikkelser. Mellemkrigstiden var en tid, da arvelighed, en biologisk materialisme, havde fået en fremskudt plads i tankegangen, med Johs. V. Jensen som sin hovedtalsmand, men også med den radikale historiker Erik Arup blandt sine repræsentanter. Kaj Munks Liv og glade Dage fra 1944 og Jacob Paludans Landluft fra 1945 er to bøger, som udtrykker en holdning gennem naturen. Munks har en indbygget retorik, idet den forsvarer
Konservative stemmer kæmpede imod en fremvoksende positivistisk ateisme i 1800-tallet; al viden må i sidste ende være baseret på tro, argumenterede de konservative, der også holdte på, at mennesket har en fri vilje. Hvad betyder historien for os? Har dansk åndsliv i gamle dage noget at give os? Er det frugtbart at beskæftige sig med de glemte synspunkter? Clive Staples Lewis, bedst kendt for Narniabøgerne, har skrevet om værdien af at læse gamle tekster (”Introduction” af C. S. Lewis til Athanasius: On the Incarnation). Han fremfører, at folk har lettere ved at se ensidigheder i fortidens tankegang end i deres
Hvad er postmodernisme? Som ordet siger, er det noget, der kommer efter noget andet: Det moderne. Egentlig er det moderne bare det, der er nu, men her er tale om det moderne som ideologi; sådan er udtrykket »Det moderne Gennembrud« blevet brugt. Repræsentanterne for »det moderne« eller moderniteten har som regel ment, at fremtiden tilhørte dem eller burde gøre det, fremtiden er deres territorium. Derfor er det ubekvemt for dem, at nogen kommer og gør krav på at repræsentere noget efter dem. Formålet med denne artikel er at karakterisere den postmoderne bølge, både historisk og filosofisk, på et tidspunkt, da
Hvad er postmodernisme? Som ordet siger, er det noget, der kommer efter noget andet: Det moderne. Egentlig er det moderne bare det, der er nu, men her er tale om det moderne som ideologi; sådan er udtrykket ”Det moderne Gennembrud” blevet brugt. Repræsentanterne for ”det moderne” eller moderniteten har som regel ment, at fremtiden tilhørte dem eller burde gøre det, fremtiden er deres territorium. Derfor er det ubekvemt for dem, at nogen kommer og gør krav på at re-præsentere noget efter dem. Formålet med denne artikel er at karakterisere den postmoderne bølge, både historisk og filosofisk, på et tidspunkt, da
Historikeren dr. phil. Jon A.P. Gissel undersøger forholdet mellem konservatismen og det nationale i denne artikel fra Årsskriftet Critique IV, der nu gøres offentlig tilgængelig. Et hovedpunkt er, at de konservative i slutningen af 1800-tallet var kritiske over for en overdreven dyrkelse af det nationale, som den blandt andet kom til udtryk i de grundtvigianske miljøer. De konservative ikke modstandere af nationalitet, tværtimod pegede man med henvisning til kristendommen på den større civilisatoriske sammenhæng og den kulturkreds, hvori Danmark indgik, og satte på den måde grænser for nationalismen, samtidig med, at man fastholdt en stærk kærlighed til fædrelandet, kulturen og historien.
Jon A.P Gissel behandler konservatismens forhold til kongemagten. Et forhold, der i udgangspunktet ikke alene var præget af reverens for den siddende monark men også af en tro på monarkiet som central magtudøvende, konstitutionel institution, der ikke alene måtte, men skulle spille en rolle i det politiske liv. Konservatismen kan beskrives som en tankegang, der har sin teori i historien eller har historien som sin teori. I denne tankegang gælder det at arbejde, at være aktiv, inden for de historisk givne rammer, som kan være den danske stat eller Folkekirken. Et enkelt slagord som ”Gud, Konge og Fædreland” udtrykker noget
