Morten Jarlbæk Pedersen

Morten Jarlbæk Pedersen

Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol., ph.d. og far til tre. Til dagligt arbejder han med politisk-strategisk rådgivning af virksomheder.
Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.

22. september 2026

Den borgerlige EU-skepsis

Ph.d. og adjungeret rådgiver i Tænketanken Prospekt Morten Jarlbæk fremlægger i Årsskriftet Critique 2026 med »Den borgerlige EU-skepsis« en analyse af den borgerlige kritik af den måde, EU fungerer på. Denne kritik har fået trange vilkår, og det netop i en tid, hvor den på grund af det europæiske samarbejdes voksende betydning er mere aktuel end længe. Du kan tegne abonnement her. Når talen falder på EU, sker det ofte efter en af to meget forudsigelige formler. Føres samtalen i et mere professionelt regi, så drukner det i detaljer om dette eller hint reguleringsredskab, en kommende forordning, en ny lånemekanisme eller

15. maj 2025

Giv os varme hveder og en folkeafstemning

Fredag den 26. april 2024. Sikkert ikke en dag, De husker for noget særligt, kære læser, men lad mig lette hukommelsen for Dem: Hin fredag var store bededag. Med tryk under »var«. Bededagen i 2025 falder fredag den 16. maj. Som en almindelig hverdag, thi den verdslige magt slog til med arbejdsudbudshammeren og afskaffede sidste år denne »extraordinarie Bede-Dag«, der ellers havde været en særlig dansk tradition siden den blev indført ved en kongelig forordning af Christian V. i 1686 efter en initiativrig biskop i Roskilde havde foreslået at rydde lidt op i den kirkelige kalender. Hvis De f.eks. på

7. februar 2025

Skal vi følge kommissionens kompas?

Så kom den! Europa-Kommissionens store plan for, hvordan den europæiske konkurrenceevne skal reddes, så vi her på kontinentet ikke sakker bagud og ender som et gigantisk frilandsmuseum og legeplads for turisterne på krydstogtskibene. Det såkaldte »konkurrenceevnekompas». Næ, Europa skal genfinde sin vitalitet, genoplive sin industri og blive et sted, man har lyst til at investere. Den målsætning er det meget svært at være uenig i. Ikke mindst når afsættet er, at den europæiske konkurrenceevne og produktivitet er udfordret. Vi tøffer billedligt rundt i slæbesporet en slidt Fiat fra 1980’erne, mens Teslaerne eller – endnu værre – kinesiske elbiler ræser forbi

3. februar 2025

Da den danske lovmaskine gik i stykker

Den danske lovmaskine er gået i stykker og det har alvorlige konsekvenser for folkestyret og vores tillid til institutionerne. Det er en af hovedteserne i den nye bog Den defekte lovmaskine af Morten Jarlbæk Pedersen. Vi bringer her et uddrag fra forordet.

16. oktober 2024

Principper for en borgerlig EU-politik

Ph.d., adjungeret rådgiver i Tænketanken Prospekt Morten Jarlbæk Pedersen bidrager med en artikel om, hvordan EU’s institutioner har det med at undergrave institutionens egen legitimitet ved at fremme en folkelig afkobling, der giver sig udslag i demokratisk underskud. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique her. Det er ingen hemmelighed, at mange danskere interesserer sig helt ufattelig lidt for EU-politik. Selvom danske medier måske / måske ikke er bedre end i flere andre lande, er EU-stoffet meget sjældent dét, der prioriteres eller optager hverken redaktører, læsere, lyttere – eller politikere. Det gælder også for mange borgerlige. Og selv ihærdige forsøg på at

16. august 2024

Mother Earth: Tragikomisk satire eller hyperrealisme?

For ikke så længe siden satte jeg mig for at læse en bog. Mother Earth hedder den. Og måske læseren nu tror, at det er et-eller-andet bittert og bistert værk om klimaet og verdens forfald, så tager De fejl. Og dog. For bogen – der i øvrigt er skrevet af Alexander Rich Henningsen – er både bitter og bister og handler på en eller anden måde om klimaet. Og så er den helt ufattelig morsom og helt ufattelig uhyggelig på samme tid. Er De forvirret nu, kære læser? Så er De det med rette, så tillad mig et par uddybende

Europaparlamentet
10. juni 2024

EU: Set fra et borgerligt perspektiv tabte danskerne

I weekenden var der som bekendt valg til Europa-Parlamentet. Det havde De naturligvis styr på, kære læser, men med en samlet valgdeltagelse på 58,2 pct. er der nok en enkelt eller to i Deres bekendtskabskreds, der ikke lige havde så meget styr på det (til sammenligning var valgdeltagelsen ved det forrige folketingsvalg på 84,2 pct., og ved europaparlamentsvalget i 2019 var stemmeprocenten på 66,1). Så på trods af, at EU regulerer mere end nogensinde før. På trods af at stadig flere kompetencer flyder i en lind strøm i retning af Bryssel. Og på trods af at Europas og EU’s geopolitiske

Familie
19. februar 2024

Stadig færre børn vokser op med gifte forældre

Den 14. februar var det valentinsdag. Ikke at det i sig selv betyder det store for ret mange andre end blomsterhandlere og chokoladefabrikanter, men dagen giver da også en oplagt mulighed for at fundere lidt over parforholdets og familiens situation i Danmark anno 2024. Og når man kaster sig over den slags refleksioner, er der selvsagt kun ét sted at begynde: hos Danmarks Statistik! Og heldigvis offentliggjorde de talkyndige på netop valentinsdag – hvilket sammentræf! – nogle nye tal for andelen af danske børn, der vokser op i familier, hvor forældrene er gift. Og tallene taler deres eget stille sprog:

14. september 2023

Nu skal EU være meget dybere, større og vildere

I onsdags var det #soteu-dag. Det er en stor ting nede i Bryssel og omegn, men da De, kære læser, sandsynligvis ikke aner, hvad jeg taler om, skal jeg løfte sløret: SOTEU er ”State of the European Union” – en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor Europa-Kommissionens formand giver en slags status på EU og alt deromkring. Ligesom når amerikanske præsidenter holder deres ”state of the union”-tale, eller lidt ligesom når statsministeren første tirsdag i oktober åbner Folketinget med en redegørelse over ”rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger”, som det så fint står i Grundlovens § 38. Nå, men

23. august 2023

Hvis De gerne vil forstå Danmark… gak til Statistisk tiårsoversigt

Statistisk tiårsoversigt. Allerede flygter Deres øjne opad, og et stort gab trænger sig på. Men hvis De, kære læser, er det mindste interesseret i at forstå, hvad det er for et land, De bor i (og det er De, for ellers læste De ikke dette), så er Danmarks Statistiks udgivelse ”Statistisk Tiårsoversigt” vejen frem. Så tag med mig, kære læser, når vi nu sammen dykker ned et (måske?) tilfældigt uddrag af de mange spændende tal, der beskriver vort samfund. Færre teaterforestillinger og flere indvandrere De ved nok, at kulturen i Danmark er på støtten – men vidste De, at der

29. maj 2023

EU er på vej med et nyt bygningsdirektiv – og det kan godt blive dyrt for dig

Bor De i et hus eller en større ejendom, kære læser? Ja, så skal De muligvis have håndværkere rendende. For EU er godt i gang med at beslutte, at den europæiske bygningsmasse skal renoveres, så bygningerne bliver mere energieffektive. Alt sammen i klimaets navn, naturligvis. Og det gælder sandsynligvis også den bygning, som De bebor. I Bryssel arbejder man nemlig på at opdatere det såkaldte bygningsdirektiv. Og hvis De endnu ikke er stødt på det direktiv, så er det på tide, De gør det. For ud over at direktivet, når det engang vedtages, kan ende som et ualmindelig indgribende ét

Rodløshed
4. april 2023

En forårsaften i Netto og tabet af det menneskelige møde

Forleden dag var jeg en tur i Netto. Ja, det kan jo ske for selv den bedste. Og her fik jeg én af den slags oplevelser, som rammer de fleste danskere, når de går i supermarkedet – så nej, det her er bestemt ikke for at pege fingre ad Netto, der hverken er værre eller bedre end så mange andre. Jeg skulle have nogle krydderboller og agurker, og efter den vanlige vandring rundt mellem gangene i forvirret tilstand endte jeg ved kassen. Det er butikken nok glad for. Ved kassen blev jeg mødt af en yngre ekspedient, der ekspederede os

14. november 2022

Har Europa en fremtid? Her er fire bud.

Der her været en bekymrende mangel på reflektion over EUs fremtid i forbindelse med 50-året for Danmarks medlemskab. En ny bog forsøger at råde bod på det. Læs den kritiske anmeldelse her. Af Morten Jarlbæk Pedersen Den 2. oktober i år var det præcis 50 år siden, at danskerne stemte ja til at træde ind i det, der dengang hed EF. Den begivenhed kalder højtråbende på refleksion over, hvor vi er, og hvor vi skal hen med det, der nu hedder EU. Den refleksion har dog været bekymrende fraværende i en tid, hvor der ellers med forrygende kraft og hastighed

15. september 2022

Maskefald i EU: På vej mod en ny traktat

Af Morten Jarlbæk Pedersen Torsdag den 14. september var en slags ”juleaften for EU-nørder” som én udtrykte det. Det var nemlig dér, at kommissionens præsident – Ursula von der Leyen – holdt den årlige ”State of the Union”-tale. #SOTEU, som det hedder på moderne internetlingo. Talen er en årlig tilbagevendende begivenhed, der har sine rødder i en interinstitutionel aftale fra 2010 om samarbejdet mellem Europaparlamentet og Europa-Kommissionen. Heri slås det fast, at Kommissionens præsident ”shall deliver an address, taking stock of the current year and looking ahead to priorities for the following years”, så man i parlamentet kan debattere denne

9. september 2022

Mens vi kigger væk, sætter kriserne turbo på integrationen i EU.

Af Morten Jarlbæk Pedersen Alle de kloge siger det, og alle vi andre mærker det: Folketingsvalget er lige op over. Denne gang skal det sikkert handle om den udfordrede, danske (privat)økonomi, sundhedsvæsenets til stadighed mere krakelerende tilstand og den evige diskussion om de af politikerne forladte områder uden for postnumre, der begynder med 1. Og så selvfølgelig også indvandring. Hvad vi derimod næppe kommer til at diskutere, er Danmarks forhold til den Europæiske Union. Og det kan faktisk både undre og bekymre såre. I Danmark har vi lige opgivet forsvarsforbeholdet. Diskussionen herom viste med al tydelig klarhed, at den danske

28. maj 2022

»Ja« eller »Nej«? Hvilke argumenter holder?

Af Morten Jarlbæk Pedersen Den 1. juni er lige om hjørnet, og derfor er det måske på tide, at De gør op med dem selv, om De vil sætte Deres kryds ved ”Ja” eller ”Nej” til spørgsmålet om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet (eller hvordan man politisk nu endte med at formulere det spørgsmål). Mange danskere synes stadig i tvivl om, hvad det overhovedet handler om – og deraf følger selvsagt en tvivl om, hvor krydset bør sættes. Mange vil utvivlsomt lade sig lede af deres foretrukne parti, men det behøver jo ikke nødvendigvis være et klogt valg for alle. Derfor

9. maj 2022

Analyse: mister vi suverænitet, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet?

Af Morten Jarlbæk Pedersen Ja? Nej? Ved ikke? Ja, det er en ikke ubetydelig sandsynlighed for, at De, kære læser, befinder dem i sidstnævnte kasse, når det kommer til spørgsmålet, vi skal tage stilling til den 1. juni. For det første fordi man jo kan blive helt rundforvirret over, hvad det faktisk er for et spørgsmål. For det andet fordi diskussionen om EU, militær og det danske forsvarsforbehold jo ingenlunde er så ligetil, som man skulle tro. Lad os i denne omgang dog fokusere på ét særligt aspekt, der altid – som i altid – er relevant, når vi diskuterer

30. marts 2022

Zeitenwende: Den tyske oprustning forandrer Europa

Af Morten Jarlbæk Pedersen ”Zeitenwende”. Læg mærke til dette ord, kære læser. For det er netop et sådan, vi gennemlever for tiden. Og det på rigtig mange planer. Jo, De har sikkert registreret, at krigen i Ukraine trækker lange tråde, og at det internationale system har fået en rusketur af de større. Og det er en rusketur, der får konsekvenser langt ud i fremtiden – uanset hvad der ellers sker i Ukraine, eller hvor lang tid det tager. Selv hvis krigen på de østeuropæiske sletter fandt en lykkelig slutning i dette selvsamme sekund, ville verden stadig ikke være den samme.

EU flag
21. marts 2022

Debatten om forbeholdet tager fart: Myten om myterne

Af Morten Jarlbæk Pedersen Til juni skal vi stemme om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, og allerede nu er debatten i gang. Beskyldninger og overdrivelser flyver rundt i vanlig stil – og midt i stormvejret står alle eksperterne – de anerkendte og de (som i mit tilfælde) fuldstændigt selvudråbte – og forsøger at skabe lidt klarhed over emnet. Jeg har således tidligere beskrevet, hvad forbeholdet og dermed afstemningen reelt set handler om. Et godt greb, når man skal skabe klarhed i en kompliceret debat, er altid at punktere de myter, der måtte være. Og netop det greb benytter Christine Nissen fra

8. marts 2022

Folkeafstemning – igen. Men om hvad?

Putins tropper maser sig vej gennem Ukraine; virkeligheden er tilbage, og det for fuld smadder små 1.000 km fra Danmark. Det har fået lille Danmark til – i al fald delvist – at vågne fra sin sikkerhedspolitiske tornerosesøvn, og derfor har et bredt flertal i Folketinget netop indgået en ny sikkerhedspolitisk aftale – et »nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik«, som det kaldes.

14. februar 2022

Morten Jarlbæk: Skrald, skrald og atter skrald

Danskerne er et venligt, hyggeligt og fredeligt folkefærd. Og så er vi samtidig gode mod dyr og naturen. Sådan vil vi i al fald rigtig gerne se os selv. Derfor har vi da heller ikke andet end rosende ord til overs for økologi, ligesom vi gladelig kaster os over vindmølleprojekter, så vi kan være et grønt foregangsbillede for den (olie)svinende omverden. Eller det vil sige: Sådan vil vi utrolig gerne se os selv. Det sande billede er – her som så mange andre steder – betydelig mere nuanceret. Nogen ville endda kalde det grumset og beskidt. Motorvejsrabatter, der ligner lossepladser

1 2 3

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.