idédebat og kulturkamp
Åndelig oprustning kræver ikke politisk enighed, men en villighed til at lytte, tænke og lade sig danne uden at give afkald på sit værdimæssige udgangspunkt. Bogen er en påmindelse om, at ånd ikke er noget, man har; det er noget, man gør.
Vi er, som han skriver i »Wealth of Nations«, ofte drevet af egeninteresse – men det er kun én side af mennesket. Vi rummer også sympati og evnen til at handle ud fra retfærdighed og omsorg.
Den sidste tænker på venstrefløjen, jeg ønsker at fremhæve i denne adventserie, er den belgiske filosof Chantal Mouffe. Da hun begynder at skrive i 1980’erne, er marxismen i intern krise. Begejstringen for Althusser og hans strukturalistiske marxisme er aftaget, da man ikke længere ser fornuften i at reducere al politik til økonomisk klassekamp. Dette påpeger Mouffe, og hun præsenterer i sine teorier et forsvar for politik som en selvstændig social størrelse, der ikke blot handler om økonomi eller etik. Kvindebevægelsen, som på dette tidspunkt havde vind i sejlene, var før Mouffe adskilt fra marxismen, men med Mouffes teori kan socialismen
Vi skal ikke tro på alt, had vi høre. Heller ikke selvom det kalder sig videnskab
Har den kontroversielle marxist noget at byde på? Det undersøger anden artikel i vores adventskalender
Er vi bange for venstrefløjens tænkere? Det mener formand for Konservative Studenter, Max Manøe.
