Marianne Wagner

Marianne Wagner

Marianne Wagner (1970) er sognepræst på Falster, inkarneret EU-modstander, forfatter til romanen Når den stærke vogter sin gård. Har i mange år deltaget i debatten om især EU og indvandring, tidligere redaktør for Nyt fra Dansk Samling.

Mette Frederiksen
9. marts 2026

Tom patriotisme

»Hvorfor har Gøngehøvdingen med sin hæderlighed, sin frihedstrang, sin ægte fædrelandskærlighed ikke større tiltrækningskraft?«

27. januar 2026

Fra Brandes til MeToo

MeToo har sat køn og magt til debat, men debatten rækker længere tilbage. Marianne Wagner trækker linjen fra Metoo til Det moderne gennembrud og den borgerlige kvindesag og spørger, hvad der sker, når grænser og ansvar opløses.

20. februar 2025

Ukraine og den geopolitiske katastrofe

I min sidste klumme sluttede jeg med at udtrykke tvivl om, hvorvidt der vil blive fred i Ukraine, hvis freden skulle ende med at blive på russiske præmisser. For det ukrainske ønske om selvstændighed er gammelt, kampen lang og ofrene mange, også før denne krig, og vi kunne begynde under sidste krig: Over kridtstregen Erik Aalbæk Jensens roman Kridtstregen udgør sammen med Perleporten en del af grundvolden i dansk litteratur og den beskriver som bekendt et par danske frikorpsfolk, der forsøger at desertere i krigens sidste måneder. I bogen er der en scene fra østfronten, nærmere bestemt Ukraine, hvor en

2. december 2024

Kommer der overhovedet fred efter freden i Ukraine?

Det amerikanske valg er langt om længe overstået. I det magttomrum, valget har efterladt verden, lader det til, at Rusland sætter alt ind på at vinde så meget land som muligt i Ukraine, og det ser ud til at lykkes. Jeg har en fornemmelse af, at krigen mellem de to lande lakker mod enden, og at resultatet af den fredsforhandling, der muligvis vil komme i det nye år, vil ende med, at vi i vesten tvinges til at acceptere russernes krav om en bufferzone, som ganske vist vil ligge længere væk end den gamle fra sovjettiden, men som dog vil

9. juni 2024

Fru S er her ikke mere: den totale, teknokratiske rettighedsideologi

Det var en råkold vinteraften på Ringsted station, mens jeg ventede på at afhente min søn ved toget, at beskeden tikkede ind på Messenger: min gamle klasselærerinde – lad os kalde hende fru S – fra folkeskolen var død. Sorgen, der skyllede ind over mig, kom ganske bag på mig, for hun var en ældre dame, der havde levet et langt og rigt liv, hvor hun havde gjort uendelig meget godt for mange børn, så egentlig burde det vel snarere være en følelse af taknemmelighed og glæden over at have kendt hende, der fyldte mig. Det var det altså bare

16. januar 2024

Derfor valgte jeg en gammel trotskist over Frederik X

Jeg er vokset op i et kongetro hjem, hvor denne muntre familiehistorie om min socialdemokratiske farfars årlige demonstration ved kongens nytårstale blev fortalt; mens kongen talte, insisterede Farfar på at læse avis på en meget insisterende og knitrende måde, så alle måtte anstrenge sig for at høre, hvad der blev sagt. Så spiste Farfar sin middag, kl. 21.00 proklamerede han, at »nu hæver vi«, og da Farfar skulle sove i stuen, måtte resten af familien holde festen gående i mine forældres soveværelse, hvor de så ved midnatstid kunne tilhviske hverandre et glædeligt nytår. Ingen konge trumfede Farfar, måske bortset fra

Selvpineri
27. november 2023

Socialdemokrater elsker kun Danmark, når det er socialdemokratisk

Let omskrevet fra evangelisten Lukas´ forord til Theofilus i Apostlenes gerninger, beskrev jeg i mine to tidligere skrifter hvor hyggeligt, opbyggeligt og godt der er i den borgerlige cigarkasse, medens der fra SVM-regeringens cigarkasse – omend ganske sikkert røgfri – stiger en ram stank af trældom og død. Jeg sluttede her med at spørge, hvorfor valget mellem de to tilsyneladende er så vanskeligt at tage, det er jo mellem Gud og mammon, og ved vi som kristne ikke, hvad vi skal vælge? Den samme anfægtelse ser man hos Paulus i brevet til romerne, hvor han siger, at alt, hvad man

Hospital
1. november 2023

Status for SVM: Mere arbejde, mere dødshjælp og mere abort

I år skulle der i landets kirker på sekstende søndag efter trinitatis prædikes over Jesu opvækkelse af enkens søn i Nain, og søndagen før om det umulige i at tjene to herrer, fordi ingen kan tjene både Gud og mammon. Man vil enten hade den ene eller elske den anden, men søger man først Guds rige, får man alt andet i tilgift. Og just dér begynder vi: Af regeringsgrundlaget fremgår det, at vi her i landet dyrker mammon; økonomi, arbejdsudbud og velfærd står øverst på listen, medens kristendommen og folkekirken er blevet henvist til et delpunkt under punkt 7, der

28. september 2023

Flugten fra lugten i den gamle borgerlige cigarkasse

Marianne Wagner har tidligere skrevet for Critique. Nu byder vi hende velkommen som ny, fast skribent i vores spalter. Hun er sognepræst på Falster, inkarneret EU-modstander, forfatter til romanen Når den stærke vogter sin gård og  har i mange år deltaget i debatten om især EU og indvandring, tidligere redaktør for Nyt fra Dansk Samling. Da Liberal Alliance i 2019 fik sit katastrofale valg, hvor ikke engang den daværende formand blev genvalgt, analyserede Simon Emil Ammitzbøll-Bille på DR2 sig frem til, at nederlaget skyldtes, at LA var faldet i ”den sure borgerlige cigarkasse” og dermed glemt sine mærkesager som frihed,

Kors
1. marts 2023

Store Bededag: Staten skal ikke lege Gud!

I striden om afskaffelsen af Store Bededag er det værd at huske på toregimentelæren: Blander regeringen sig her i det åndelige regimente? Det gør den ifølge månedens kronikør, som advarer om, at når staten vil agere Gud, bliver den en forbandelse i stedet for en velsignelse. Det sker, at jeg høster kritik for at holde politiske prædikener. Sandt er det, at jeg fra prædikestolen taler om politik – i de forløbne år med tiltagende styrke. Det gør jeg, fordi det er min klare opfattelse, at staten i stadig større grad leger gud og opfatter os som brikker, der kan flyttes

4. juli 2022

Gaven på trappen

Familie rimer på fædrelandskærlighed – om ikke lydligt, så i hvert fald sagligt. Det lærte danskerne ifølge månedens kronikør under besættelsen: Det var ikke statens kald, men hjemmets, som modstandsfolkene hørte. Det er i familien, at kærligheden til folket gives videre fra generation til generation. Engang ankom en kat til vort hus og lagde en friskfanget, død mus på trappen. Den ville gerne ind og forsøgte derfor at købe os med sin fangst. Det lille optrin minder mig om forholdet mellem Danmarks Radio og det socialdemokratiske/kulturradikale parnas. DR er blevet fyrsteligt belønnet af magthaverne ved at aflevere gaver som Huset på

1. februar 2019

Når bugen bliver (af)gud

For Paulus hænger afgudsdyrkelse sammen med løgn og tomhed, og dette er ifølge månedens kronikør også en diagnosticering af Vestens forfald: Bugen er blevet danskernes gud, og derfor står vi på afgrundens rand, forsvarsløse imod indvandring, EU og andre trusler imod Danmark. Sex er kommet for at blive, men hvor man engang skulle lære at styre sin trang, handler det i dag om at udleve den. Næsten uanset hvordan den tager sig ud. Der er kommet et enormt fokus på kroppen og begæret, det gælder lige fra 4. bølge-feminismen til den årlige Copenhagen Pride. I brevet til romerne skriver

Vesten og Rusland
17. april 2018

Selvom Putin er national, bliver han aldrig vores allierede

En af mine yndlingshistorier fra barndommen er Den gode gamle rævebog, der fortæller om, hvordan kong Løve kalder Mikkel ræv til rettergang i Lemvig, fordi Mikkel har flere mord og forbrydelser på samvittigheden. Særligt Isegrim ulv er ude efter Mikkel, fordi denne har bragt ham i fedtefadet flere gange. Mikkels fætter, grævlingen, føler, at han p.g.a. slægtskabet er nødt til at forsvare Mikkel, og det gør han på den begavede måde, at han hele tiden påviser, at f.eks. Isegrim ulv ikke selv er for fin i kanten, og at Mikkel flere gange har forsøgt at hjælpe ham. Ingen har – ifølge

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr