Politik & Samfund- side 3

Krystalbørn i ingenmandsland

22. september 2026

Gennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland« i Årsskriftet Critique 2026. Tegn abonnement her. Denne artikel placerer sig inden for en almenpædagogisk tradition, der forstår pædagogik som en normativ praksis med et samfundsmæssigt mandat. Artiklen undersøger, hvordan diskursen om relationskompetence – som formuleret hos Louise Klinge (2022) – kan forstås i relation til klassisk pædagogiks begreb om opdragelse, med

Europaparlamentet
10. juni 2024

EU: Set fra et borgerligt perspektiv tabte danskerne

I weekenden var der som bekendt valg til Europa-Parlamentet. Det havde De naturligvis styr på, kære læser, men med en samlet valgdeltagelse på 58,2 pct. er der nok en enkelt eller to i Deres bekendtskabskreds, der ikke lige havde så meget styr på det (til sammenligning var valgdeltagelsen ved det forrige folketingsvalg på 84,2 pct., og ved europaparlamentsvalget i 2019 var stemmeprocenten på 66,1). Så på trods af, at EU regulerer mere end nogensinde før. På trods af at stadig flere kompetencer flyder i en lind strøm i retning af Bryssel. Og på trods af at Europas og EU’s geopolitiske

9. juni 2024

Fru S er her ikke mere: den totale, teknokratiske rettighedsideologi

Det var en råkold vinteraften på Ringsted station, mens jeg ventede på at afhente min søn ved toget, at beskeden tikkede ind på Messenger: min gamle klasselærerinde – lad os kalde hende fru S – fra folkeskolen var død. Sorgen, der skyllede ind over mig, kom ganske bag på mig, for hun var en ældre dame, der havde levet et langt og rigt liv, hvor hun havde gjort uendelig meget godt for mange børn, så egentlig burde det vel snarere være en følelse af taknemmelighed og glæden over at have kendt hende, der fyldte mig. Det var det altså bare

24. maj 2024

Den pædagogiserede nedbrydning af kønnet

For nyligt offentliggjorde en ekspertgruppe en rapport med en række kønspolitiske forslag til at optimere drengenes faglige “præstationer”, og dels med nogle mere generelle kønspædagogiske anbefalinger. Undervisningsminister Mattias Tesfaye var ikke tilfreds. Han hældte i både Berlingske, BT og Folkeskolen.dk rapporten ned ad brættet pga. dens radikaliserede syn på køn. I folketingssalen nogle uger senere kaldte han rapporten for ”noget sjask”. Tesfaye blev især støttet af skribenter på Berlingske. Centrum-venstres medier var stort set tavse. Ekspertgruppen havde han da også arvet fra sin forgænger Pernille Rosenkrantz-Theil, som havde nedsat den i juni 2022. Ekspertgruppen består af 20 personer, hvor de

20. maj 2024

Er kvindelig værnepligt overhovedet i overensstemmelse med grundloven?

Kan man bare ignorere grundlovens ordlyd, hvis man vil? Hvis ja, så har vi jo slet ikke brug for grundloven. Kan man bare indføre kvindelig værnepligt, hvis man vil, selvom grundloven udtrykkeligt kun taler om mænd? Hvis ja, så betyder det, at vi tillader, at staten kan pålægge borgerne de mest vidtgående byrder og frihedsbegrænsninger, uden at der er hjemmel til det i grundloven. Er det det, vi vil? Hvis ikke, burde alle, uanset om de går ind for kvindelig værnepligt eller ej, være imod, at en sådan indføres, medmindre der først foretages en grundlovsændring, så ordet »mand« i grundlovens

25. april 2024

Turen gik mod Ukraine, men problemet er Vesten

Det var lørdag den 10. februar, jeg tog mod Ukraine. Sammen med Jens Alstrup, formand for foreningen Frihed for Ukraine, kørte jeg den morgen i bil afsted fra Fjeldsted. Endestationen var et feltlazaret 15-20 kilometer fra den østlige frontlinje. Jeg havde fortalt Jens om min samtaleserie om Ukraine i slutningen af december. Det var i december. Han havde spurgt om jeg ville med derned i foråret for at aflevere beskyttelsesudstyr til forskellige enheder i Ukraines hær. Jeg kunne sige meget om, hvad der gik gennem mit hoved fra, at muligheden viste sig til, at jeg den morgen kørte afsted mod

19. april 2024

Demografisk basislektion

Denne artikel er en slags tveægget sværd. På den ene side er der noget sølle ved at offentliggøre ikke-offentliggjorte debatindlæg. På den anden side kan det tænkes at aviserne spekulerer i, at seriøse skribenter aldrig offentliggør deres ikke-offentliggjorte debatindlæg, fordi det forekommer…. sølle. Derfor gøres der hermed en undtagelse. Det er fordi ærindet er vigtigt. I februar trykte Berlingske en artikel, der kritiserede en af blandt andre folketingsmand Mikkel Bjørn fremsat påstand om demografiske forandringer af Danmark, den anvendte term var den let hensigtsafslørende ”befolkningsudskiftning”. Artiklen var arketypisk kritisk i den forstand, at den var trykt i positioneringsøjemed. Artiklen interesserede

17. april 2024

Stidsen: FE-sagen er et opklarende spejl for min sag

Dette er den anden af tre artikler, hvor Marianne Stidsen med afsæt i sit foredrag på Critiques Årskonference beskriver universiteternes sammenbrud i nutiden. Udgangspunktet er Stidsens egen plagiatsag, som førte til, at hun trak sig fra universitetet – på trods af at hun blev frikendt. Første artikel handlede om substansen i plagiatsagen, om kollegernes reaktion og om det bizarre efterspil, sagen fik. Anden artikel handler om, hvorvidt FE-sagen kan bruges som et spejl til at forstå den, samt om efterspillet til efterspillet. Låget i sagen om spionchefen Lars Findsen ryger af omtrent samtidig med, at min egen doktorsag kører. Det

5. april 2024

Pligten kalder

Bendt Bendtsen stod i spidsen for Det Konservative Folkeparti i 00’erne. At han i dag blev undervurderet, viser ny bog af Nikolaj Bøgh »Pligten kalder – Bendt Bendtsens politiske lederskab«

31. marts 2024

Den vestlige antisemitismes rødder

»Det er ikke alene Hamas, der mener, at Israel skal ophøre som stat. En stor del af centrum-venstre segmentet i Vesten er af samme opfattelse«, skriver højskoleforstander Thue Kjærhus.

20. marts 2024

»Tak for denne gang«

I tre artikler vil Marianne Stidsen med afsæt i sit foredrag på Critiques Årskonference 2024 beskrive universiteternes kritisable tilstand i nutiden. Udgangspunktet for diskussionen er Stidsens egen plagiatsag, som førte til, at hun trak sig fra akademia – på trods af at hun blev frikendt. Som altid er touch’et stidsensk og umiskendeligt anti-woke. Første artikel handler om substansen i plagiatsagen, om kollegernes uldne reaktion og om det mystiske efterspil, sagen fik i de højere cirkler. Står det nu også så skralt til i dag med universiteterne som påstået? Det har man hørt flere betvivle. Javist, der har været forskellige eksempler

Familie
19. februar 2024

Stadig færre børn vokser op med gifte forældre

Den 14. februar var det valentinsdag. Ikke at det i sig selv betyder det store for ret mange andre end blomsterhandlere og chokoladefabrikanter, men dagen giver da også en oplagt mulighed for at fundere lidt over parforholdets og familiens situation i Danmark anno 2024. Og når man kaster sig over den slags refleksioner, er der selvsagt kun ét sted at begynde: hos Danmarks Statistik! Og heldigvis offentliggjorde de talkyndige på netop valentinsdag – hvilket sammentræf! – nogle nye tal for andelen af danske børn, der vokser op i familier, hvor forældrene er gift. Og tallene taler deres eget stille sprog:

13. februar 2024

Konservative intellektuelle er grundlæggende slaver af velfærden

Hvor den ydre venstrefløj elsker at slå på socialdemokraterne, er der på højrefløjen tradition for, at de konservative og liberale prikker håneligt til hinanden. Nu, hvor tænketanken CEPOS har fået ny direktør, og den tidligere direktør samtidig har udgivet en bog, er det derfor heller ikke så overraskende, at de mere konservative borgerlige står klar med kritikken. Især de konservative, som i disse år tænker så det knager og skriver så det runger derefter, har det med at være aggressive over for de borgerlige, som er lidt for fokuseret på frihedsrettigheder, afbureaukratisering og pengepolitik. De fleste af de nye tænkende

16. januar 2024

Derfor valgte jeg en gammel trotskist over Frederik X

Jeg er vokset op i et kongetro hjem, hvor denne muntre familiehistorie om min socialdemokratiske farfars årlige demonstration ved kongens nytårstale blev fortalt; mens kongen talte, insisterede Farfar på at læse avis på en meget insisterende og knitrende måde, så alle måtte anstrenge sig for at høre, hvad der blev sagt. Så spiste Farfar sin middag, kl. 21.00 proklamerede han, at »nu hæver vi«, og da Farfar skulle sove i stuen, måtte resten af familien holde festen gående i mine forældres soveværelse, hvor de så ved midnatstid kunne tilhviske hverandre et glædeligt nytår. Ingen konge trumfede Farfar, måske bortset fra

Selvpineri
27. november 2023

Socialdemokrater elsker kun Danmark, når det er socialdemokratisk

Let omskrevet fra evangelisten Lukas´ forord til Theofilus i Apostlenes gerninger, beskrev jeg i mine to tidligere skrifter hvor hyggeligt, opbyggeligt og godt der er i den borgerlige cigarkasse, medens der fra SVM-regeringens cigarkasse – omend ganske sikkert røgfri – stiger en ram stank af trældom og død. Jeg sluttede her med at spørge, hvorfor valget mellem de to tilsyneladende er så vanskeligt at tage, det er jo mellem Gud og mammon, og ved vi som kristne ikke, hvad vi skal vælge? Den samme anfægtelse ser man hos Paulus i brevet til romerne, hvor han siger, at alt, hvad man

19. november 2023

Traktor-Troels’ høvdingespejl

I denne weekend holder Venstre landsråd. Det gør de, fordi de skal vælge en ny høvding. I Venstre sker som oftest ved, at kandidaterne appellerer til partiets rødder. Det er noget med den gode jyske muld – et ejendommeligt udtryk, der understreger, hvor svær øvelsen er. Generelt er der rimelig dårlige jordbundsforhold i Jylland. For nogle uger siden appellerede Jakob Ellemann-Jensen i et sidste forsøg på at lægge en visionær linje også til netop rødderne. Venstre skulle genfinde ”Venstre Classic”. Det lød jo godt, men hvad er det egentlig? Det er i denne forbindelse, vi som en slags serviceydelse for

1 2 3 4 5 … 23

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.