Denne artikel er en slags tveægget sværd. På den ene side er der noget sølle ved at offentliggøre ikke-offentliggjorte debatindlæg. På den anden side kan det tænkes at aviserne spekulerer i, at seriøse skribenter aldrig offentliggør deres ikke-offentliggjorte debatindlæg, fordi det forekommer…. sølle.

Derfor gøres der hermed en undtagelse. Det er fordi ærindet er vigtigt.

I februar trykte Berlingske en artikel, der kritiserede en af blandt andre folketingsmand Mikkel Bjørn fremsat påstand om demografiske forandringer af Danmark, den anvendte term var den let hensigtsafslørende ”befolkningsudskiftning”. Artiklen var arketypisk kritisk i den forstand, at den var trykt i positioneringsøjemed. Artiklen interesserede sig ikke for sagen, men for at udgrænse en position og dens fortalere.

Derfor sendte undertegnede et debatindlæg til avisen, den af ikke-nærmere anførte grunde ikke trykte, i øvrigt med overskriftforslaget Demografisk basislektion.

Det er en underlig redaktionel prioritering, at Berlingske vælger at sende folketingsmedlem Mikkel Bjørns påstande om den demografiske forandring af Danmark igennem vridemaskinen. Det havde været langt mere oplagt, for en gangs skyld at sende Det Radikale Venstre eller Socialistisk Folkepartis påstande om, hvordan det står til med de fremmedes tilstedeværelse i Danmark, gennem vridemaskinen.

Nuvel. Det er et demografisk faktum, at fødselsraten i Danmark ikke har været over reproduktionsraten (to børn og lidt til pr. kvinde) siden sidst i tresserne. Befolkningstallet er siden da vedligeholdt af to faktorer: forlænget levealder og indvandring.

Situationen indtil sidst i tresserne – som i århundreder forud – var den, at befolkningen reproducerede sig selv og mere til. Børn blev født af to danske forældre, blev senere hen gift med en dansker, født af to danske forældre, og disse to danskere med hver sine danske forældre fik børn, der dermed var børn af danske forældre. Således fungerede befolkningens reproduktion og vækst.

I og med fødselsraten siden sidst i tresserne har været under reproduktionsniveauet, det vil sige hver kvinde får færre end to børn og lidt til, har det kun været muligt at holde befolkningstallet oppe ved forlænget levealder og indvandring. Denne indvandring sker naturligvis også med renters rente. Indvandrere gifter sig oftest med indvandrere, får tilmed oftest (mange) børn med indvandrere, der dermed er børn af indvandrere som så igen får børn af indvandrere.

Alle tænkende mennesker ved, at den ikke-vestlige indvandring således er en befolkningsfaktor, der rummer sin egen reproduktion og forøgelse. Ægtefødte danskere – beslægtet af og med Danmark gennem århundred(er) – er et svindende antal. Ihukom i øvrigt aldringsaspektet. Indvandringens efterslægt – hvoraf en stor del åbenbart er kulturfremmede – bliver flere og flere. Befolkningens sammensætning ændrer sig. Det er et banalt faktum.

Et par måneder senere var turen kommet til en anden ung folketingsmand, der dristede sig til at fremdrage en rapport fra det svenske kriminalpræventive råd, som centrerede om såkaldte muliggørere for kriminelle netværk. Det er en interessant detalje, at en af de første – hvis ikke den første – danske skribent(er), der gjorde opmærksom på rapporten – var undertegnede i en bisætning. Også her var Berlingske’s ærinde entydigt positionering – og mange faldt over hinanden, for at deltage i den hellige forargelse.

Derfor sendte undertegnede et kort debatindlæg til avisen, den af ikke-nærmere anførte grunde heller ikke trykte.

I løbet af et par måneder finder Berlingske anledning til at give Mikkel Bjørn og Frederik Vad en ordentlig tur igennem vridemaskinen for udsagn i udlændingedebatten.

Må man opfordre til, at næste tur igennem vridemaskinen reserveres til Alternativets eller Det Radikale Venstres udlændingeordfører? Gerne med hele molevitten. Folk der “raser”. Skarptvinklede interview med fjendtligtsindede eksperter. Positioneringsudsagn fra politiske modstandere.

Berlingske bør dertil erindre, at Alternativets og Det Radikale Venstres udlændingepolitiske udsagn har årtiers empiri imod sig. Alt hvad de pågældende partier har sagt – om kriminalitets- og uddannelsesniveau, om konsekvenserne af kulturfremmed indvandring i det hele taget – har vist sig ikke at stemme. Det er kun fordi folk som Mikkel Bjørn og Frederik Vad har gidet og turdet, at Danmark ikke står i samme udlændingepolitiske situation som Sverige.

Og til sidst og til de nysgerrige. Der er masser af rapporter at tage af; folk kan få travlt med positionere sig.

Om svindel med erstatningspersonnumre  (særligt interesserede kan rekvirere selve rapporten hos undertegnede, den er underligt nok forsvundet fra internettet, bemærk at Sverige har små 900.000 erstatningspersonnumre at håndtere.

• Om offentligt forsørgede udlændinge
• Om misbrug af opholdstilladelser med henblik på ”studier”
• Om sammenhængen mellem svindel med folkeregisteroplysninger og organiseret kriminalitet
• Om såkaldte bilmålmænd, beslægtet svindel med erstatningspersonnumre, brugtvognshandler og en del andet

Materialet foreligger. Det kan være nogen gide og læse – og forstå – det. Og se fællesnævneren.