Politik & Samfund- side 5

Krystalbørn i ingenmandsland

22. september 2026

Gennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland« i Årsskriftet Critique 2026. Tegn abonnement her. Denne artikel placerer sig inden for en almenpædagogisk tradition, der forstår pædagogik som en normativ praksis med et samfundsmæssigt mandat. Artiklen undersøger, hvordan diskursen om relationskompetence – som formuleret hos Louise Klinge (2022) – kan forstås i relation til klassisk pædagogiks begreb om opdragelse, med

Michael Sandel
14. april 2023

Hvorfor mistrives vi? Svaret er ”meritokrati” og ”teknokrati”

Debatten om mistrivsel fylder danske medier. Krisens rødder er det moderne præstationssamfund. Det er vokset frem af vores teknokratiske og meritokratiske idealer, som den amerikanske filosof Michael Sandel har vist. Det er en udfordring på tværs af politiske skel. De vestlige lande har i en accelererende bevægelse over de seneste 40 år ændret sig fra velfærdssamfund til præstationssamfund. Præstationssamfund, hvor store befolkningsgrupper lider. 10 procent af befolkningen i de vestlige lande tager antidepressiv medicin. I USA, hvor alting som altid er mere ekstremt, dør over 150.000 om året af selvmord, alkohol- og/eller stofmisbrug. Men også herhjemme står det galt til.

8. april 2023

Hvor er det konservative forsvar for landskaberne?

Lige nu planlægges det at opsætte kæmpevindmøller, der er 450 meter høje, langs det unikke vadehavsområde ved den sønderjyske vestkyst. Det er vindmøller, som er højere end Ribe Domkirke og højere end Eiffeltårnet i Paris. Det vil unægtelig komme til at betyde noget for både turisme og de særlige naturfænomener, som eksempelvis Sort sol, som findes i det UENSCO-listede landskab. Samtidig planlægges og anlægges der over hele landet den ene mere voldsomme solcellepark efter den anden, uden at der er ret mange politikere, som interesserer sig for, hvad det betyder for de naturområder, som rammes, og de mennesker, som bebor

Rodløshed
4. april 2023

En forårsaften i Netto og tabet af det menneskelige møde

Forleden dag var jeg en tur i Netto. Ja, det kan jo ske for selv den bedste. Og her fik jeg én af den slags oplevelser, som rammer de fleste danskere, når de går i supermarkedet – så nej, det her er bestemt ikke for at pege fingre ad Netto, der hverken er værre eller bedre end så mange andre. Jeg skulle have nogle krydderboller og agurker, og efter den vanlige vandring rundt mellem gangene i forvirret tilstand endte jeg ved kassen. Det er butikken nok glad for. Ved kassen blev jeg mødt af en yngre ekspedient, der ekspederede os

Sø
3. april 2023

Der er ingen klimakrise – om klimaproblemet

Klimaet og ”den grønne omstilling” er blevet nye, belastende udgiftsposter i statsbudgettet. Er det velbegrundet? – spørger månedens kronikør. Riget fattes penge. Store Bededag er blevet afskaffet for at rejse midler til udbygningen af Forsvaret som følge af Ruslands udskejelser i Ukraine. Men det er slet ikke nok, der er mange andre presserende områder, der også mangler store beløb. Foruden velfærden og de evigt pengeløse hospitaler nævnes nu ofte klimaet som et område, der kræver omfattende udgifter. Klimarådets betænkeligheder Danmark skal gøre sit til at redde klimaet på Jorden, og der er opstillet ambitiøse mål for, hvordan det skal ske.

29. marts 2023

Svaret er ikke »Du kan godt«, men forpligtelsen på et »os«

Med talent for branding på de sociale medier og en forståelse af, hvordan man kommunikerer med den nye generation, har Liberal Alliances Alex Vanopslagh fået kæmpe succes. Hans parti vokser og vinder indflydelse, og personligt vinder han alle de borgerlige priser, han kommer i nærheden af. Allerede nu har han i 2023 vundet to priser. Henholdsvis mediet Kontrasts pris og deres præmie på 25.000 kr. og avisen Berlingskes Fonsmark-pris og den dertilhørende pengepræmie på 250.000 kr. Særligt kampagnen ”Du kan godt” og hans budskaber om viljestyrke, selvstændighed og gåpåmod, og hans succes som Daddy Vanopslagh på det nu suspekte medie

Køn
21. marts 2023

Kåre Fog punkterer kønsideologiske myter

En ny bog af biologen Kåre Fog gør med videnskabeligt funderede argumenter op med vor tids kønsideologer. Det hævder Lone Nørgaard i sin anmeldelse af bogen Fakta og myter om mænd og kvinder.  Jeg blev første gang opmærksom på navnet Kåre Fog omkring årtusindeskiftet. På det tidspunkt var jeg meget optaget af ligestilling(s-begrebet) og deltog flittigt i den offentlige debat. Problemet med debatten var imidlertid, at den stort set kun rummede kvindelige stemmer. Mange af dem hardcore ligestillingsfeminister ligesom mig selv. Indtil jeg blev klogere! Og det gjorde jeg bl.a. med Kåre Fogs hjælp, da han begyndte at tage til

8. marts 2023

I dag er enhver traditionel maskulinitet »toksisk«

Hvad gør moderniteten ved manden, når det givne bliver til en kønsrolle, der er udsat for konstant teoretisering og forhandling?  Er den moderne mand overhovedet en bæredygtig konstruktion? Det spørger forfatteren om i denne kritiske artikel, som også peger på, hvordan opbyggelige muligheder kan findes i pligtfølelsen og i gøremål udenfor navleregionen. Gøremål, der vejer tungere end os selv. Vores civilisation er syg. Eller sådan kan den i hvert fald synes, hvis vi da ellers tør bruge manden som nogen form for målestok på noget som helst. Manden er nemlig i moderne tid blevet noget af en varm kartoffel. Hvad

6. marts 2023

Kampen mod Woke-regimet: Når verden ryger af hængslerne

Marianne Stidsen mødte massiv modstand både før og efter, hun udgav sin kritiske bog om MeToo-bevægelsen. Hun beretter her om sine oplevelser. Læs første del her og læs anden del her. Den 26. oktober 2021 kl. 10:11 får jeg en mail fra dekanen på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Da mærker jeg på egen krop, om ikke jeg havde vidst det før, at der er en ekstremt høj pris at betale for at engagere sig i MeToo-debatten og den identitetspolitiske debat på den kritiske side. Det var på en måde endestationen efter flere års kamp op ad bakke mod Woke-regimet.

Nikolaj Bøgh, konservativ
1. marts 2023

Farvel til en konservativ garanti – folkeafstemningens død

Tirsdag den 28. februar vedtog et flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne og De Radikale at afskaffe Store Bededag. Og trods meget debat om at anvende den mulighed, der findes i Grundlovens §42, hvor 60 folketingsmedlemmer kan kræve det vedtagne lovforslag sendt til folkeafstemning indenfor tre dage (altså inden fredag), så ser det ikke ud til at komme til at ske, da en række oppositionspartier har afvist tanken, som skrivende stund kun støttes af 40 folketingsmedlemmer. Folkeafstemning ville der dog næppe blive under nogen omstændigheder, da Grundlovens §42 også indeholder stk. 3, hvorefter et flertal i Folketinget kan beslutte at

Kors
1. marts 2023

Store Bededag: Staten skal ikke lege Gud!

I striden om afskaffelsen af Store Bededag er det værd at huske på toregimentelæren: Blander regeringen sig her i det åndelige regimente? Det gør den ifølge månedens kronikør, som advarer om, at når staten vil agere Gud, bliver den en forbandelse i stedet for en velsignelse. Det sker, at jeg høster kritik for at holde politiske prædikener. Sandt er det, at jeg fra prædikestolen taler om politik – i de forløbne år med tiltagende styrke. Det gør jeg, fordi det er min klare opfattelse, at staten i stadig større grad leger gud og opfatter os som brikker, der kan flyttes

10. december 2022

Theresa Scavenius minder os om, at vi absolut intet kan forvente os af vores politikere

For ganske nylig kom den nyvalgte folketingspolitiker for Alternativet, Theresa Scavenius i vælten, da det kom frem, at hun havde fløjet mere end 24 gange siden 2017, primært indenrigsflyvninger. For Scavenius er dette særligt uheldigt, taget i betragtning af, at hun i samtlige partier, hun har været i, har markeret sig som en særdeles grøn stemme. Men Scavenius opfører sig ikke meget anderledes end sine nye 178 kollegaer. Det er ikke nyt for en folkevalgt sådan at få sin dobbeltmoral udstillet. Og det illustrerer et meget større problem. Vi har en skare af folkevalgte, der er helt ude af trit

8. december 2022

Skal Overhuset reformeres eller ødelægges?

Labour foreslår at reformere det britiske Overhus. Historiker Jens Wendel-Hansen analyserer her, hvilke konsekvenser en sådan reform kan få for det britiske forfatningssystem. Så skete det endelig: Der er nu blevet fremlagt et egentligt forslag til en reform af det britiske Overhus. Forslagsstilleren er Labour, der i dets oplæg til administrativ reform i Storbritannien, A New Britain, har foreslået Overhuset erstattet med en ”Assembly of the Nations and Regions”. Historien om Overhuset Diskussionen om Overhusets fremtidige rolle i den britiske forfatning begyndte for alvor for 113 år siden, da Overhuset nedstemte den liberale finansminister Lloyd Georges finanslov, det såkaldte ”People’s Budget”.

8. december 2022

Konservatismens fremtid og rødder

Det er svært at forudsige konservatismens fremtid, da det er en politisk ideologi, der kan antage mange former og har udviklet sig over tid. Generelt er konservatisme en filosofi, der lægger vægt på tradition, begrænset regering og individuel frihed. Konservatives specifikke politikker og overbevisninger kan dog variere afhængigt af den politiske og kulturelle kontekst, de opererer i. Nogle konservative kan fokusere på økonomiske spørgsmål, mens andre kan prioritere sociale og kulturelle spørgsmål. I sidste ende vil konservatismens fremtid afhænge af det politiske klima og de valg, der træffes af dem, der identificerer sig som konservative. Der er mange faktorer, der

2. december 2022

Læs denne bog og forstå blå bloks sammenbrud

Historikeren Christian Egander Skovs debatbog Borgerlig Krise udkom før valget, og var i sin diagnose af blå bloks problemer ifølge vores anmelder næsten profetisk: Efter folketingsvalget står blå blok overfor hvad der bedst kan beskrives som et komplet sammenbrud. Eftersom Lars Løkkes hævnparti, Moderaterne, indædt hævder ikke at være en del af den borgerlige forsamling, kan den ‘rigtige’ blå blok i dag kun mønstre 72 mandater. Det største borgerlige parti, Venstre, står for 23 af dem – altså under halvt så mange som Socialdemokratiet. Og nu ser vi måske konturerne af en midterregering, som ville være dødsstødet til den borgerlige opposition.

1. december 2022

Poul Nielson: Energipolitik er blevet sikkerhedspolitik. Vi må tilbage til forsyningssikkerheden

Energikrisen aktualiserer spørgsmålet: hvordan håndterede Danmark halvfjerdsernes energikrise og sikrede effektive forsyninger af energi ved gennemtænkte beslutninger? Ingen er næppe bedre egnet til at svare på dette end Danmarks første energiminister, som i månedens kronik optegner et både historisk og aktuelt perspektiv. Den aktuelle energikrise med Ruslands afbrydelse af gasforsyningen til Europa har aktualiseret interessen for situationen i 1970’erne, og der er bestemt også gode grunde til at genopfriske, hvad vi dengang stod over for – og gjorde noget ved. Men det vil være en stor fejl, hvis vi alene fokuserer på den helt aktuelle situation, for realiteten er, at

Nikolaj Bøgh, konservativ
16. november 2022

Lad os se det i øjnene: Så få konservative er der faktisk ikke i Danmark

»Hvad binder os sammen, hvilket land er vi, og hvilket land vil vi gerne være? Hvem skulle være mere egnet til at tage disse spørgsmål op end Det Konservative Folkeparti, hvis man forstår sit idépolitiske grundlag og sin historie rigtigt?« spørger konservativ rådmand på Frederiksberg Nikolaj Bøgh efter det store konservative valgnederlag. Efter folketingsvalget i 1984, hvor Det Konservative Folkeparti opnåede sit hidtil bedste valgresultat nogensinde med 23,4 pct. af stemmerne og 42 mandater, karakteriserede statsminister Poul Schlüter med typisk finurlighed valgresultatet med ordene; ”Jeg vidste ikke, at der var så mange konservative, og det er der heller ikke.” Schlüters

14. november 2022

Har Europa en fremtid? Her er fire bud.

Der her været en bekymrende mangel på reflektion over EUs fremtid i forbindelse med 50-året for Danmarks medlemskab. En ny bog forsøger at råde bod på det. Læs den kritiske anmeldelse her. Af Morten Jarlbæk Pedersen Den 2. oktober i år var det præcis 50 år siden, at danskerne stemte ja til at træde ind i det, der dengang hed EF. Den begivenhed kalder højtråbende på refleksion over, hvor vi er, og hvor vi skal hen med det, der nu hedder EU. Den refleksion har dog været bekymrende fraværende i en tid, hvor der ellers med forrygende kraft og hastighed

Christiansborg politik
6. november 2022

Sortsyn og sammenbrud? Enquete om folketingsvalget 2022

Folketingsvalget 2022 er overstået. Resultatet er, ser det ud til, en omvæltning af dansk politik og ikke mindst en forandring af det borgerlige Danmarks situation. Vi har bedt en række borgerlige stemmer give deres bud på valgets tale. Journalist Rasmus Ulstrup Larsen: Blå blok kan vise sig at have lidt dobbelt nederlag Økonom, ph.d. Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen: Valget var en overset liberal sejr Museumsinspektør David Holt Olsen: De borgerlige står tilbage som konkurrencestatens duknakkede forvaltere Redaktør Anders Orris: Danmark bliver til Sverige – og Sverige bliver til Danmark Litterat, ph.d.-stipendiat Jonas Hoeck: Nu kan kun Socialdemokratiet redde os fra liberalismen Redaktør, ph.d. Christian

6. november 2022

Blå blok kan vise sig at have lidt dobbelt nederlag

Valget er ovre og blå blok tabte noget så eftertrykkeligt. Faktisk tabte blå blok langt mere, end de selv ved af. For ikke nok med, at Mette Frederiksen sejrede, så lader det til, at hun vil tage Moderaterne med ind i maskinrummet, som har den officielle politik, at Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti skal holdes fra indflydelse. Så ikke nok med, at blå blok tabte valget. De bliver også i højere grad sat uden for døren, end de var i forrige valgperiode. Det er et dobbelt nederlag vi er vidne til. Det har selvsagt skabt panik i blå blok,

6. november 2022

Valget var en overset liberal sejr

Mette og SF gik frem. Det kan ikke undre, hvis man kender sin public choice teori, at de to partier er populære i et land hvor 59 pct. af borgerne er enten offentligt ansatte eller overførselsmodtagere. Men der var også flere gode nyheder for de borgerlige! Naturligvis LA’s imponerende resultat – der er noget at bygge på! Særligt da jeg personligt kan bevidne, at den nye generation af ungdomspolitikere for manges vedkommende har en dyb interesse i, og dannelse med, klassiske borgerlige teorier og indsigter. Den største positive nyhed ved dette valg var dog, at med 14 mandater til LA

6. november 2022

Nu kan kun Socialdemokratiet redde os fra liberalismen

I januar var jeg til Årsskriftet Critiques årskonference. Her talte man om post-liberalismen og om, hvordan liberalismen nu skulle lægges i graven. Sådan gik det langt fra. En af de ting, som vi må konkludere efter dette valg er, at danskerne i hvert fald ikke er færdige med liberalisme (og slet ikke den neoliberale af slagsen). Selvom de gamle liberale partier Venstre og Radikale Venstre gik voldsomt tilbage, så er de liberale kræfter samlet set blevet styrket efter dette valg. Liberal alliance stormede åbenlyst frem blandt særligt de unge vælgere. Moderaterne, som har en tidligere liberal statsminister som formand, og

6. november 2022

Danmark bliver til Sverige – og Sverige bliver til Danmark

Der er to betragtningsmåder. Den ene er, at resultatet af folketingsvalget er ”grumset” – som det hed om et valg for mange år siden. 8. september 1987, til glæde for nørderne. Det grundede sig i, at flertalskonstruktionerne var komplicerede, og yderfløjene var blevet styrkede. Det gjorde Folketingets arbejde vanskeligt. Den anden er, at resultatet af folketingsvalget er en katastrofe. Selv medregnet Lars Løkke Rasmussens sammenflikkede parti af lykkejægere, har den såkaldte blå blok intet flertal. Flertallet i Folketinget er rødgrønt, og det vil betyde fare på to afgørende politikområder. Primært miljøpolitikken og den såkaldte klimapolitik, hvor væslerne, nulvækstmørkemændene og skatteopkræverne

6. november 2022

Live-reportage fra et sofa-valg

Stilhed før stormen. Det er den eneste måde, jeg kan beskrive min valgaften på. Eller i hvert fald stilhed før en brise. Jeg har set, at andre har skrevet reportager fra deres valgaften. Hvor de spankulerer rundt. En spankulage. Her er min spankulage. Men jeg spankulerede ikke. Storm er i øvrigt et stort ord. Jeg kan huske i gamle dage, da valgaftener var så festlige, at man fik tømmermænd af dem. Det var i KU- og KS-tiden. Dengang hvor vi med åbne arme og højt humør udslettede mindet om valgaftenens ydmygelse af vort kære gamle parti ved at ydmyge os

6. november 2022

De borgerlige står tilbage som konkurrencestatens duknakkede forvaltere

Den netop overståede valgkamp blotlagde, at de store borgerlige partier – fraset måske LA, der havde held med at tale om menneskesyn og ansvar – stadig ikke har fundet en fortælling om sig selv, der ikke slavisk følger konkurrencestatens rationaler. Hjort-doktrinen blev formuleret efter valgnederlaget i 1998 om, at man ikke kan vinde valg på velfærd, og at man derfor skal vise, at man er bedre forvaltere af velfærdsstaten end Socialdemokratiet. Her er en overset pointe, at det er velfærdsstaten i dens moderne version, konkurrencestaten, man forvalter. I hvert fald, hvis man som jeg køber Ove Kaj Petersens indvending mod

Moder Danmark FB
29. oktober 2022

Defund kulturradikal og individualistisk kultur – styrk familie og fædreland

Landsformand i Konservativ Ungdom og skribent ved Critique, Christian Holst Vigilius, fortsætter her sin serie om, hvad vi skal forlange af en borgerlig reging. De Førse indlæg kan læses her , her og her Lige meget hvordan vi vender og drejer det, så har vi stadig store udfordringer med parallelsamfund og subkulturer, som dyrker anti-vestlige og anti-danske værdier, og den demografiske udvikling tilsiger, at problemet kun vil blive større over tid. For mig er det helt åbenlyst, at Danmark bliver nødt til at stoppe med at tage imod flere muslimske asylansøgere, for fællesnævneren for mange af de integrationsproblemer, vi har, er befolkningsgrupper

26. oktober 2022

KU-formand: Ryd op i universiteternes pseudo-marxistiske indoktrinering

Landsformand i Konservativ Ungdom og skribent ved Critique, Christian Holst Vigilius, fortsætter her sin serie om, hvad vi skal forlange af en borgerlig regering. De første indlæg kan læses her og her I dag er uddannelsessystemet fuldstændigt blevet venstrefløjens domæne, og det er en stor udfordring for det borgerlige projekt. Det er i skolen, unge mennesker formes og dannes, og derfor kan det ikke nytte noget, at vi overlader dette til venstrefløjen. Først og fremmest skal vi hæve ambitionsniveauet ved at gøre læreruddannelsen langt mere krævende og udfordrende. Læreruddannelsen, som den er i dag, er useriøs. Det kan jeg med

17. oktober 2022

Marianne Stidsen: Er universiteterne ved at ødelægge videnskaben – og samfundet?

Dr. phil. Marianne Stidsen kom i stormvejr efter udgivelsen af bogen »Køn og identitet«. Bogen  var en kritik af tidens modestrømninger og ledte til en plagiatanklage, der drev hende til at sige op. Nu er anklagen blevet afvist. I denne artikel giver hun i anledning af Kai Sørlanders Den rene fornufts struktur en grundig kritik af tilstanden på landets universiteter, hvor aktivistisk forskning har overhalet klassiske videnskabsidealer I disse uger er der igen rettet et negativt spotlys mod universiteterne herhjemme. Det skyldes en analyse offentliggjort af tænketanken Justitia d. 19. september, der viser, at det er gået grelt tilbage for

12. oktober 2022

Drachmann og imperialismens tidsalder

Christian Egander Skov skriver om den glemte konservative forfatter og toldpolitiker Povl Drachmann, der var søn af Holger Drachmann og drømte store drømme om industrialiseringen af Danmark som et led i opgøret med åndsradikalismen. Det handlede om at skabe en ny form for modernitet, snarere end at vende moderniteten ryggen. I de senere år er spørgsmål om arbejde og industri vendt tilbage i den offentlige samtale. Forud var gået en periode, hvor vi bildte os ind at leve i et videnssamfund, hvor manuelt arbejde skulle udflages til Kina eller Østeuropa. Udflagningen var en mulighed, som globaliseringen kastede af sig. Den

12. oktober 2022

Scener fra Amerika

Frederik Thomsens essay Scener fra Amerika fra Årsskriftet Critique XV fører os dybt ind i de glemte egne af USA, hvor populismens vrede mod kystbyernes eliter vokser. Fra Louisiana over Pennsylvania til den mytologiske hovedvej Route 66 i Arizonas endeløse goldhed. Tegn abonnement her. Som global stormagt har USA altid været en elsket såvel som ildeset nation. Især sidstnævnte har været tilfældet blandt europæiske intellektuelle, der tidligt udlagde nationen som et åndeligt korrumperet billede på den ”gamle verdens” egen fremtid. Som selve symbolet på modernitet og massekultur inkarnerede landet den kumulative sum af de kulturelle eliters frygt for det europæiske

12. oktober 2022

Tribalismen truer den borgerlige orden og ungdommen

Økonom og ph.d. Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen skriver i sin artikel, at Mette Frederiksen splitter samfundets indre sammenhæng ved at spille den ene gruppe ud mod den anden. Bag den socialdemokratiske fællesskabsretorik gemmer dens modsætning sig – og den kommer ikke mindst til udtryk i en negativ holdning til ungdommen. Borgerlige samfund er ikke bygget på gruppetilhørsforhold eller stærke ledere, der reagerer efter deres egne ønsker. Borgerlige samfund bygger på individets suverænitet og en forståelse, af at samfundet er en omkostning som skal være til at bære for individet. Når samfundet omfordeler ressourcer og rettigheder, skabes borgerlig sammenhængskraft i samfundet ved

1 … 3 4 5 6 7 … 23

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.