Jens Lei Wendel-Hansen

Jens Lei Wendel-Hansen

Jens Lei Wendel-Hansen er ph.d. i historie samt redaktør ved Årsskriftet Critique.

Han forsker i 1800-tallets politiske historie og er særligt ekspert i dansk forfatningshistorie.

Han har bl.a. skrevet bøgerne Grundtvig og Grundloven (2024), De træer, de drypper endnu: 1864 i dansk politik (2023) og Grønlands Amt (2019).

22. september 2026

»Det er en absurd diskussion«

Redaktør, ph.d. og seniorforsker Jens Lei Wendel-Hansen skriver i Årsskriftet Critique 2026 om det amerikanske ønske om Grønland i artiklen »‘Det er en absurd diskussion’ – Trumps aspirationer om at overtage Grønland«. Her tager han os helt ind i sagens kerne vedrørende debatten om Grønlands forhold til Danmark og til USA. Tegn abonnement her. Den 18. august 2019 ankom den danske statsminister Mette Frederiksen til Nuuk. Ved sinankomst til havnen mødte hun en række journalister, der gerne ville have en kommentar til et aktuelt emne. Sagen var, at den amerikanske præsident Donald J. Trump havde tilbudt Danmark at købe Grønland.

16. oktober 2024

Den tabte sags ekko i sydstaternes konservatisme

Redaktør, ph.d. Jens Lei Wendel-Hansen tager os med til de amerikanske sydstater for at undersøge den konservative tradition, som i århundreder har præget dette område. Her udfordrer han vores forståelse af, hvordan fortidens forsvar for slaveriet og de dertilhørende værdier har formet sydstaternes historieopfattelse og konservative tradition. Du kan tegne abonnement på Årsskriftet Critique her. Forud for det republikanske primærvalg i New Hampshire blev kandidaten Nikki Haley på et vælgermøde i slutningen af december 2023 stillet spørgsmålet, hvad årsagen til Den Amerikanske Borgerkrig var. Tydeligt utilpas ved spørgsmålet forsøgte hun alligevel at besvare det:    I think the cause of the

Moder Danmark FB
19. november 2023

Hvordan konservatismen blev national

I dag er det nationale en indgroet del af konservatismen. Det er naturligt at tænke det sådan, at de konservative kræfter i de europæiske lande også kæmper for de nationale værdier og den nationale kulturarv – så meget endda, at nationalpopulistiske partier som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti hyppigt benævnes nationalkonservative partier – uden yderligere refleksion over, hvor det konservative element er andet end netop det nationale. Men her understreger det jo netop pointen. Det nationale hører uløseligt til i det konservative.   Således fremstiller Det Konservative Folkeparti på dets hjemmeside sine værdier på følgende måde:   Det Konservative Folkeparti er partiet

19. november 2023

Traktor-Troels’ høvdingespejl

I denne weekend holder Venstre landsråd. Det gør de, fordi de skal vælge en ny høvding. I Venstre sker som oftest ved, at kandidaterne appellerer til partiets rødder. Det er noget med den gode jyske muld – et ejendommeligt udtryk, der understreger, hvor svær øvelsen er. Generelt er der rimelig dårlige jordbundsforhold i Jylland. For nogle uger siden appellerede Jakob Ellemann-Jensen i et sidste forsøg på at lægge en visionær linje også til netop rødderne. Venstre skulle genfinde ”Venstre Classic”. Det lød jo godt, men hvad er det egentlig? Det er i denne forbindelse, vi som en slags serviceydelse for

Gud kysser uden samtykke
22. februar 2023

»Gud i vold« – prædikener til tiden

Sognepræst Poul Joachim Stender har udgivet en samling prædikener. Det er velvalgte ord til tiden, mener Replique’s anmelder. Denne anmeldelse har til årsag, at sognepræst i Kirke Saaby, Poul Joachim Stender, i 2021 udgav en prædikensamling. Det gjorde Indre Missions mangeårige formand Vilhelm Beck også i 1881. I samlingen Fra Livets Kilde’s langfredagsprædiken skriver Vilhelm Beck følgende: [N]aar man i vore Dage træffer Præster, som ogsaa sige, at de tro paa Jesus og elske ham, men som have saa uendelig travlt med at blive færdige, saa snart de skulle vidne en lille Smule om ham, og hvis meste Præstegjerning bestaar

8. december 2022

Skal Overhuset reformeres eller ødelægges?

Labour foreslår at reformere det britiske Overhus. Historiker Jens Wendel-Hansen analyserer her, hvilke konsekvenser en sådan reform kan få for det britiske forfatningssystem. Så skete det endelig: Der er nu blevet fremlagt et egentligt forslag til en reform af det britiske Overhus. Forslagsstilleren er Labour, der i dets oplæg til administrativ reform i Storbritannien, A New Britain, har foreslået Overhuset erstattet med en ”Assembly of the Nations and Regions”. Historien om Overhuset Diskussionen om Overhusets fremtidige rolle i den britiske forfatning begyndte for alvor for 113 år siden, da Overhuset nedstemte den liberale finansminister Lloyd Georges finanslov, det såkaldte ”People’s Budget”.

Dante
7. februar 2022

Med Dante for EU og FN

Nyoversættelsen af Dantes Monarkiet giver danske læsere adgang til et spændende hovedværk, der viser vej mod den tidlige renæssances tankeverden. Men at tage det til indtægt for EU og FNs goder er at trække argumentet for langt, skriver vores anmelder Jens Wendel-Hansen. Ditlev Tamm har oversat og udgivet Monarchia, der oprindeligt blev skrevet i de første årtier af 1300-tallet. Lad det være sagt først som sidst: Det er overordentligt prisværdigt, at Ditlev Tamm har fået udgivet dette værk af Dante, som let kunne have været overset. Mange vil formodentlig i værket se en introduktion til flere af de opgør, der

21. juni 2021

Grønlænderne ville selv være danske

I anledening af 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland, genudgiver vi historiker og redaktør, Jens Lei Wendel-Hansens, artikel om daniseringen af Grønland. Den er bragt i Årsskriftet Critique 2016 under titlen Det grønlandske daniseringskrav op til 1953

Overhuset
14. maj 2020

Overhuset: Et værn imod populisme?

Kan et overhus fungere som et værn imod populisme? Noget kunne tyde på det, hvis man ser på det britiske Overhus, som øjensynligt står bølgerne på det omskiftelige folkehav imod. Nu står Boris Johnsons reform af Overhuset for døren, og spørgsmålet melder sig: Går Overhuset sin død eller genfødsel i møde? Jens Wendel-Hansen er bl.a. forfatter til bogen Grundloven 1915. Storbritannien står i disse år konfronteret med store essentielle spørgsmål, som vil få varig betydning for det gamle imperiecentrums fremtid og plads i verden. Med EU-afstemningen blev briternes noget afkoblede forhold til kontinentet og belastede forhold til Bruxelles mobiliseret til

Vor Frue Kirke København
16. april 2020
og

Dobbeltanmeldelse: Kristendom og politik

Hvordan gør man kristendommen politisk gældende? Skal man overhovedet gøre forsøget? Replique bringer en dobbeltanmeldelse af Anders Gadegaards nyligt udkomne bog Tro Mod Politik, hvor Gadegaard behandler netop de spørgsmål. Guds eller Gadegaards etik? Som kristen kan man ikke undgå spørgsmålet om, hvordan kristendommen gøres politisk gældende. Derfor har Anders Gadegaard skrevet en nødvendig og modig bog om politik, kristendom og etik, men desværre i et så lukket sprog, at det ikke levner plads til det enkelte menneskes samvittighed. Af Jens Wendel-Hansen Domprovsten i København, Anders Gadegaard, har begået en bog om, hvordan man med kristendommen i hånd kan engagere

4. juli 2018

Selvfølgelig skal Uffe i statsministerdebat!

Ja, De læste rigtigt, kære læser. Uffe Elbæk har meddelt sit statsministerkandidatur. Han forventer altså nu at komme i tv-debat med de øvrige statsministerkandidater på DR og TV2, og det synes denne skribent er helt fint. Mange vil her betragte Uffe Elbæk som det legemliggjorte storhedsvanvid, der med forventede 3-5 % af stemmerne – ganske vist fra en ualmindelig begavet og kreativ del af befolkningen – fremturer med fuldstændige vanvittige krav, og at det er en fuldstændig urimelig situation at sætte de nationale tv-stationer i. Tillad mig at anlægge et andet perspektiv: Det, at Uffe Elbæk nu melder sig som

13. marts 2018

Grønland: Nye vinde over fjeldene

D. 12. marts indleverede Samarbejdspartiet (Suleqatigiissitsisut) godt 1.000 underskrifter på rådhuset i Nuuk, som, hvis erklæret gyldige og godkendt, skal sikre dem opstillingsberettigelse til det kommende valg til Inatsisartut (Landstinget), der bliver afholdt d. 24. april. Det vil sikkert falde visse grønlandskyndige for brystet, at jeg i denne artikel fokuserer på Samarbejdspartiet, for Samarbejdspartiet er ikke det eneste nye parti ved det kommende inatsisartutvalg. Også den tidligere naalakkersuisoq (landsstyremedlem) for udenrigsanliggender for Siumut (Fremad) Vittus Qujaukitsoq, der bl.a. skabte opmærksom om sig selv ved uden Naalakkersuisuts (Landsstyrets) tilslutning at indbringe en klage over Danmark til FN, har startet sit eget

8. februar 2018

Grønland: Ofre for dansk assimilationspolitik – en cirkelslutning

Nedenstående blev skrevet som statusopdatering på Facebook d. 8. februar 2018 ved 15-tiden som reaktion på disse to KNR-historier: »Forsker vil have kolonitidens ofre til orde« og »Danskere ved for lidt om kolonitiden«. Af til tider også bitter erfaring har jeg lært, at man skal overveje det grundigt, inden man begynder at blande sig i grønlandshistoriske emner offentligt. Derfor var jeg også lige ved at lade være, men det blev alligevel for meget. Jeg placerer altså nu røven i klaskehøjde. Kort sagt: Jeg har meget meget svært ved at forestille mig, at der kommer noget som helst egentlig videnskabeligt resultat

23. januar 2018

Omskæring: »Mennesker skal de blive«

Så kom der gang i omskæringsdebatten igen. I humanismens navn vil nogle gøre op med, hvad de betragter som et barbarisk og uciviliseret ritual, der i Danmark har været praktiseret formodentlig hen imod 400 år. Det er i Danmark ikke udelukkende jøder, der lader deres børn omskære, men det er den befolkningsgruppe, der mest entydigt er knyttet til ritualet, og dermed også dem, et forbud mod omskæring mest udtalt vil ramme. De fleste af jer, kære læsere, har uden tvivl stiftet bekendtskab med Henri Nathansens teaterstykke Indenfor Murene – om ikke andet så i tv-teatrets fine opsætning med Poul Reumert

30. november 2017

Red julen med quinoasalat

I morgen er det 1. december, og dermed begynder også den søde juletid, og det er igen på tide at mindes frelserens komme ved at sætte urerne i stå og i et øjeblik lade al neofili fare i dyrkelsen af traditioner enten fælles for os alle, eller fælles i familien. Her træder vi ind i et rum, hvor vi mindes, hvordan vi plejer at gøre, og hvor dette for en gangs skyld er legitimt, snarere end diskvalificerende. Julen er også en tid, hvor vi bør huske dem, der har det svært. I juleræset må vi ikke glemme, at det ikke

21. november 2017

Skulle vi ikke prøve at tage valget alvorligt?

Så drog den lille familie af sted og fik sat krydserne. Dermed endte en lang kommunal og regional valgkamp, som de nationale medier i høj grad har sjoflet. Flere gange har der været henvist til valget som en slags meningsmåling eller et midtvejsvalg for den siddende regering, og i den ene kommunale partidebat, der nåede at være (hvor var i øvrigt den regionale?), var kriteriet for deltagelse tilsyneladende, at man var repræsenteret i Folketinget – tænk lige lidt over, hvor latterligt og irrelevant et kriterium, det er. Det er ganske enkelt for dårligt og desuden en – forhåbentlig ureflekteret –

20. november 2017
ogog

Et tidsskrifts historie

Vi er nået til 10. årgang af Årsskriftet Critique. Da vi i sin tid startede, havde vi næppe turdet tro på, at vores lille eksperiment udi åndrig konservativ idédebat kunne holde så længe. På den anden side var vi vel også selvbevidste nok, eller måske bedre selvovervurderende nok, til at tro, at vi havde sat noget i søen, der faktisk havde et vist perspektiv. Vi vidste, at Årsskriftet Critique dækkede et behov, som var blevet forsømt i de kredse, hvor vi udgik fra, det vil sige det politiske miljø omkring Det Konservative Folkeparti. Så vi kastede os ud i det.

17. oktober 2017

Hvorfor mener en grønlandsk forfatningskommission noget om Catalonien?

Den grønlandske forfatningskommissions formand Vivian Motzfeldt udtalte i kølvandet på afstemningen i Catalonien d. 1. oktober på kommissionens vegne, at Spanien burde anerkende den catalanske selvstændighedsafstemning.   »For os virker det helt utroligt, at man ringeagter en klar majoritets tilkendegivelse i Catalonien. Der er noget galt.« Udtalelsen var ifølge kommissionen begrundet i det forhold, at hverken Landsstyret eller Landstinget havde fundet det relevant at udtale sig i den forbindelse. Der er flere problemer med udtalelsen: For det første var der ikke tale om »en klar majoritet«, men 90 % af 42 %, hvilket ikke er et flertal. For det andet var afstemningen

16. oktober 2017

Historien om Danmark: To ting, der efterlod Påskekrisen fuldstændig uforståelig

»Da kongen afsætter regeringen, tror han, at han har ret til det.« Journalist og forfatter Pia Fris Laneth fremstillede i lørdagens udgave af Historien om Danmark Påskekrisen med denne undren. Som det danske sprog i øjeblikket fungerer, må der i dette udtryk ligeledes ligge, at det havde han ikke. Det synspunkt, der samlet set gives udtryk for i Historien om Danmark, er set før, og det baserer sig grundlæggende på den antagelse, at kong Christian X ikke havde beføjelserne til at afsætte regeringen, fordi parlamentarismen var blevet indført i 1901. Problemet med dette synspunkt er, at det dækker over en

8. oktober 2017

Historien om Danmark: Grundlov, andels- og arbejderbevægelse

Det vil nødvendigvis i denne serie med så relativt få afsnit, som den har, være en konstant potentiel kritik, at vigtige ting er blevet udeladt – og ja, vigtige ting er, som det også er blevet nævnt i anmeldelser af tidligere afsnit, blevet skåret væk. Og for først som sidst at få udløst spændingen, så synes denne anmelder – det vil uden tvivl komme som et chok for mange – at der ikke er gjort nok ud af forfatningshistorien. Stænderforsamlingerne, den gennemsete grundlov og en egentlig bare nogenlunde dækkende fremstilling af forfatningskampen mangler. De tanker, der er brudt i udviklingen

3. oktober 2017

Historien om Danmark – en whig-tolkning

Der allerede blevet skrevet en række indsigtsfulde og berettigede kommentarer til lørdagens afsnit af Historien om Danmark, ikke mindst Lars Christensens anmeldelse i Replique, men jeg vil alligevel gerne føje et enkelt perspektiv til: Det, der i min optik var fint ved oldtidsafsnittene, var, at man turde lave en »vi«-fortælling, samtidig med at man opretholdt, at denne var mangefacetteret pga. de forskellige folkeslag, der blev blandet. Det er komplekst, men det gjorde man godt. Men nu er man ved, som Lars Christensen også nævner, at lade kompleksiteten gå tabt i en whig-tolkning. Problemet ved en whig-tolkning af historien – den

31. maj 2017

Mere rod i forfatningssagen – nu med dansk deltagelse

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fik i en forespørgselsdebat i Folketinget om det grønlandske forfatningsspørgsmål tirsdag i sidste uge sagt, at hvis der vedtages en forfatning for et selvstændigt Grønland, så betragter den danske regering det som en effektuering af Selvstyrelovens § 1, stk. 1: »Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk« og dermed en de facto udtræden af Rigsfællesskabet. Det er ikke svært at se, hvor han har det fra. Det har man sagt flere gange til færingerne, hvilket statsministeren også henviste til. Dette kan sikkert fint være rigtigt i det færøske tilfælde, eftersom den færøske selvstændighedsproces ikke er lige

15. maj 2017

Status på den grønlandske forfatningssag: Den nationale samling, der begyndte med splittelse

I Lov om Grønlands Selvstyre fra 2008 blev det indskrevet, at den grønlandske befolkning tager beslutning om, hvorvidt Grønland skal være selvstændigt. Samtidig blev det fastslået, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten. Skønt dette næppe havde den store reelle betydning for Grønlands muligheder, havde dette en stor identitetsmæssig betydning for mange i den grønlandske befolkning. I efteråret 2011 vedtoges i Landstinget at igangsætte en forfatningsforberedende proces. Dette skal også ses i den sammenhæng, at Færøerne siden 1999 netop havde arbejdet på et sådant projekt, og at rigsdelen netop i 2010 og 2011 havde vedtaget to

10. maj 2017

Tyskland – landet, der blev væk

I søndags var der valg i Europa. Det gik formodentlig ikke hen over hovedet på nogen, at der i Frankrig endnu engang stod et slag mellem dem med siddesår og dem, der gerne vil have dem. Men der var også valg i Slesvig-Holsten. Var der virkelig, spørger De sikkert, kære læser? Ja, det var der, men det kan ikke undre, at De ikke lagde mærke til det, da dækningen mest af alt skildrede landdagsvalget som en meningsmåling forud for det kommende forbundsvalg. Men lad mig nu tage Dem med på en rejse, kære læser. Jeg er opvokset i en generation,

Kongehusdebatten
22. marts 2017

En indføring i det konstitutionelle monarki

Må Dronningen mene noget? Det gør hun i en ny interviewbog, og ifølge vores anmelder gør hun det til perfektion. Dronningen formår både at have kant og binde sammen, og hun inkarnerer Danmarks samlede dannelse og dyder. Ifølge Walter Bagehot, der i sin bog The English Constitution fra 1867 behandlede det engelske forfatningssystem og dermed også det konstitutionelle monarki indgående, er hele meningen med den ceremonielle monark, at den skal samle og være et samlende og stabilt billede på den stat, der ellers er politisk omskiftelig. Monarken gør staten statelig, hvor de politiske organer gør den effektiv, og for at

8. marts 2017

Duplik: Iben Bjørnssons problematiske motivanalyse

Jens Wendel-Hansen svarer her på Iben Bjørnssons kritik af hans artikel Grønlandshistoriens blinde vinkler fra Replique. Iben Bjørnsson har som svar på min artikel i Replique anfægtet, at jeg tillægger hende holdninger, som hun ikke har. Jeg benægter ikke efter at have læst hendes svar, at jeg har været en smule unuanceret i mine gengivelser af hendes holdninger, men jeg vil gerne have lov til at begrunde, hvorfor jeg har gjort disse antagelser, som jeg i øvrigt finder det beklageligt, at Iben Bjørnsson finder så problematiske, at hun mener, at det blokerer for enhver diskussion af mine faglige pointer. Jeg

1 2

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.