Realismen er den nye imperialisme
Markante nationalkonservative markerer sig som såkaldte "realister", der ikke vil lade moral trænge ind i udenrigspolitik. Men deres drøm om en ny verdensorden er slet ikke realistisk.
idédebat og kulturkamp
Den tabte sags ekko i sydstaternes konservatisme
Redaktør, ph.d. Jens Lei Wendel-Hansen tager os med til de amerikanske sydstater for at undersøge den konservative tradition, som i århundreder har præget dette område. Her udfordrer han vores forståelse af, hvordan fortidens forsvar for slaveriet og de dertilhørende værdier har formet sydstaternes historieopfattelse og konservative tradition. Du kan tegne
Kære Konservative: Tillykke med det nye program. Det betyder ikke en fis – endnu
De Konservative har vedtaget et nyt program, der lover at føre partiet tilbage til konservativ grund. Men samme indtryk gav 2012-programmet. Dengang betød det ikke meget. Hvorfor skulle det betyde noget i dag, spørger redaktør ved Årsskriftet Critique
Hvordan tamilsagen satte scenen for 2001
Tamilsagen satte scenen for en stor del af udlændingedebatten frem til 2001. Men også for anvendelse af rigsretten. Ministrene er reelt blevet immune.
Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”
Danmark har fået sin nye konge. Og kongen har udgivet en bog. Men hvad finder en monarkist i "Kongeord"?
Hvordan konservatismen blev national
I dag er det nationale en indgroet del af konservatismen. Det er naturligt at tænke det sådan, at de konservative kræfter i de europæiske lande også kæmper for de nationale værdier og den nationale kulturarv – så meget endda, at nationalpopulistiske partier som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti hyppigt benævnes
Traktor-Troels’ høvdingespejl
I denne weekend holder Venstre landsråd. Det gør de, fordi de skal vælge en ny høvding. I Venstre sker som oftest ved, at kandidaterne appellerer til partiets rødder. Det er noget med den gode jyske muld – et ejendommeligt udtryk, der understreger, hvor svær øvelsen er. Generelt er der rimelig
»Gud i vold« – prædikener til tiden
Sognepræst Poul Joachim Stender har udgivet en samling prædikener. Det er velvalgte ord til tiden, mener Replique’s anmelder. Denne anmeldelse har til årsag, at sognepræst i Kirke Saaby, Poul Joachim Stender, i 2021 udgav en prædikensamling. Det gjorde Indre Missions mangeårige formand Vilhelm Beck også i 1881. I samlingen Fra
Skal Overhuset reformeres eller ødelægges?
Labour foreslår at reformere det britiske Overhus. Historiker Jens Wendel-Hansen analyserer her, hvilke konsekvenser en sådan reform kan få for det britiske forfatningssystem. Så skete det endelig: Der er nu blevet fremlagt et egentligt forslag til en reform af det britiske Overhus. Forslagsstilleren er Labour, der i dets oplæg til administrativ
Med Dante for EU og FN
Nyoversættelsen af Dantes Monarkiet giver danske læsere adgang til et spændende hovedværk, der viser vej mod den tidlige renæssances tankeverden. Men at tage det til indtægt for EU og FNs goder er at trække argumentet for langt, skriver vores anmelder Jens Wendel-Hansen. Ditlev Tamm har oversat og udgivet Monarchia, der
Grønlænderne ville selv være danske
I anledening af 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland, genudgiver vi historiker og redaktør, Jens Lei Wendel-Hansens, artikel om daniseringen af Grønland. Den er bragt i Årsskriftet Critique 2016 under titlen Det grønlandske daniseringskrav op til 1953
Overhuset: Et værn imod populisme?
Kan et overhus fungere som et værn imod populisme? Noget kunne tyde på det, hvis man ser på det britiske Overhus, som øjensynligt står bølgerne på det omskiftelige folkehav imod. Nu står Boris Johnsons reform af Overhuset for døren, og spørgsmålet melder sig: Går Overhuset sin død eller genfødsel i
Dobbeltanmeldelse: Kristendom og politik
Hvordan gør man kristendommen politisk gældende? Skal man overhovedet gøre forsøget? Replique bringer en dobbeltanmeldelse af Anders Gadegaards nyligt udkomne bog Tro Mod Politik, hvor Gadegaard behandler netop de spørgsmål. Guds eller Gadegaards etik? Som kristen kan man ikke undgå spørgsmålet om, hvordan kristendommen gøres politisk gældende. Derfor har Anders
Selvfølgelig skal Uffe i statsministerdebat!
Ja, De læste rigtigt, kære læser. Uffe Elbæk har meddelt sit statsministerkandidatur. Han forventer altså nu at komme i tv-debat med de øvrige statsministerkandidater på DR og TV2, og det synes denne skribent er helt fint. Mange vil her betragte Uffe Elbæk som det legemliggjorte storhedsvanvid, der med forventede 3-5
Grønland: Nye vinde over fjeldene
D. 12. marts indleverede Samarbejdspartiet (Suleqatigiissitsisut) godt 1.000 underskrifter på rådhuset i Nuuk, som, hvis erklæret gyldige og godkendt, skal sikre dem opstillingsberettigelse til det kommende valg til Inatsisartut (Landstinget), der bliver afholdt d. 24. april. Det vil sikkert falde visse grønlandskyndige for brystet, at jeg i denne artikel fokuserer
Grønland: Ofre for dansk assimilationspolitik – en cirkelslutning
Nedenstående blev skrevet som statusopdatering på Facebook d. 8. februar 2018 ved 15-tiden som reaktion på disse to KNR-historier: »Forsker vil have kolonitidens ofre til orde« og »Danskere ved for lidt om kolonitiden«. Af til tider også bitter erfaring har jeg lært, at man skal overveje det grundigt, inden man
Omskæring: »Mennesker skal de blive«
Så kom der gang i omskæringsdebatten igen. I humanismens navn vil nogle gøre op med, hvad de betragter som et barbarisk og uciviliseret ritual, der i Danmark har været praktiseret formodentlig hen imod 400 år. Det er i Danmark ikke udelukkende jøder, der lader deres børn omskære, men det er
Red julen med quinoasalat
I morgen er det 1. december, og dermed begynder også den søde juletid, og det er igen på tide at mindes frelserens komme ved at sætte urerne i stå og i et øjeblik lade al neofili fare i dyrkelsen af traditioner enten fælles for os alle, eller fælles i familien.
Skulle vi ikke prøve at tage valget alvorligt?
Så drog den lille familie af sted og fik sat krydserne. Dermed endte en lang kommunal og regional valgkamp, som de nationale medier i høj grad har sjoflet. Flere gange har der været henvist til valget som en slags meningsmåling eller et midtvejsvalg for den siddende regering, og i den
Et tidsskrifts historie
Vi er nået til 10. årgang af Årsskriftet Critique. Da vi i sin tid startede, havde vi næppe turdet tro på, at vores lille eksperiment udi åndrig konservativ idédebat kunne holde så længe. På den anden side var vi vel også selvbevidste nok, eller måske bedre selvovervurderende nok, til at
Hvorfor mener en grønlandsk forfatningskommission noget om Catalonien?
Den grønlandske forfatningskommissions formand Vivian Motzfeldt udtalte i kølvandet på afstemningen i Catalonien d. 1. oktober på kommissionens vegne, at Spanien burde anerkende den catalanske selvstændighedsafstemning. »For os virker det helt utroligt, at man ringeagter en klar majoritets tilkendegivelse i Catalonien. Der er noget galt.« Udtalelsen var ifølge kommissionen begrundet i
Historien om Danmark: To ting, der efterlod Påskekrisen fuldstændig uforståelig
»Da kongen afsætter regeringen, tror han, at han har ret til det.« Journalist og forfatter Pia Fris Laneth fremstillede i lørdagens udgave af Historien om Danmark Påskekrisen med denne undren. Som det danske sprog i øjeblikket fungerer, må der i dette udtryk ligeledes ligge, at det havde han ikke. Det
Historien om Danmark: Grundlov, andels- og arbejderbevægelse
Det vil nødvendigvis i denne serie med så relativt få afsnit, som den har, være en konstant potentiel kritik, at vigtige ting er blevet udeladt – og ja, vigtige ting er, som det også er blevet nævnt i anmeldelser af tidligere afsnit, blevet skåret væk. Og for først som sidst
Historien om Danmark – en whig-tolkning
Der allerede blevet skrevet en række indsigtsfulde og berettigede kommentarer til lørdagens afsnit af Historien om Danmark, ikke mindst Lars Christensens anmeldelse i Replique, men jeg vil alligevel gerne føje et enkelt perspektiv til: Det, der i min optik var fint ved oldtidsafsnittene, var, at man turde lave en »vi«-fortælling,
Mere rod i forfatningssagen – nu med dansk deltagelse
Statsminister Lars Løkke Rasmussen fik i en forespørgselsdebat i Folketinget om det grønlandske forfatningsspørgsmål tirsdag i sidste uge sagt, at hvis der vedtages en forfatning for et selvstændigt Grønland, så betragter den danske regering det som en effektuering af Selvstyrelovens § 1, stk. 1: »Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det
Status på den grønlandske forfatningssag: Den nationale samling, der begyndte med splittelse
I Lov om Grønlands Selvstyre fra 2008 blev det indskrevet, at den grønlandske befolkning tager beslutning om, hvorvidt Grønland skal være selvstændigt. Samtidig blev det fastslået, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten. Skønt dette næppe havde den store reelle betydning for Grønlands muligheder, havde dette
Tyskland – landet, der blev væk
I søndags var der valg i Europa. Det gik formodentlig ikke hen over hovedet på nogen, at der i Frankrig endnu engang stod et slag mellem dem med siddesår og dem, der gerne vil have dem. Men der var også valg i Slesvig-Holsten. Var der virkelig, spørger De sikkert, kære
En indføring i det konstitutionelle monarki
Må Dronningen mene noget? Det gør hun i en ny interviewbog, og ifølge vores anmelder gør hun det til perfektion. Dronningen formår både at have kant og binde sammen, og hun inkarnerer Danmarks samlede dannelse og dyder. Ifølge Walter Bagehot, der i sin bog The English Constitution fra 1867 behandlede
Duplik: Iben Bjørnssons problematiske motivanalyse
Jens Wendel-Hansen svarer her på Iben Bjørnssons kritik af hans artikel Grønlandshistoriens blinde vinkler fra Replique. Iben Bjørnsson har som svar på min artikel i Replique anfægtet, at jeg tillægger hende holdninger, som hun ikke har. Jeg benægter ikke efter at have læst hendes svar, at jeg har været en
Grønlandshistoriens blinde vinkler
Er det blot en moderne myte opfundet til lejligheden, at Grønland ikke var en ”ægte” koloni? Nej, svarer historiker Jens Wendel-Hansen, som peger på et historisk tæt bånd mellem Danmark og Grønland, og kritiserer en sort-hvid fremstilling Grønlandshistorien. Den 30. januar bragte Politiken en kronik af ph.d. Iben Bjørnsson, hvori
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-
