Europaparlamentet
Foto: David Iliff

EU: Set fra et borgerligt perspektiv tabte danskerne

10. juni 2024
2 minutters læsetid

I weekenden var der som bekendt valg til Europa-Parlamentet. Det havde De naturligvis styr på, kære læser, men med en samlet valgdeltagelse på 58,2 pct. er der nok en enkelt eller to i Deres bekendtskabskreds, der ikke lige havde så meget styr på det (til sammenligning var valgdeltagelsen ved det forrige folketingsvalg på 84,2 pct., og ved europaparlamentsvalget i 2019 var stemmeprocenten på 66,1).

Så på trods af, at EU regulerer mere end nogensinde før. På trods af at stadig flere kompetencer flyder i en lind strøm i retning af Bryssel. Og på trods af at Europas og EU’s geopolitiske situation er mere – skal vi kalde det ”spændende”? – end i mange, mange år, var der altså færre mennesker, der lod sig trække til truget med demokratisk indflydelse. På den måde er vi vel alle sammen en slags tabere.

Men hvis vi for en stund lægger de principielle overvejelser lidt til side, kan vi jo grave os ned i det interessante valgresultat.

Og det er vitterlig et interessant resultat. Alle ser ud til at vinde. Socialisterne hos SF vinder klart og bliver det største parti. Det er faktisk en reel sejr Større endda end socialdemokraterne.

Så skulle man måske tro, at socialdemokraterne tabte. Men det gjorde de ikke, for de beholdt deres tre mandater. Så de vandt på en måde også, hvis man spørger dem. De gik jo ikke (mandatmæssigt) tilbage!

Venstre blev halveret, men de tabte heller ikke. For man fik jo trods alt næsten 15 pct. af stemmerne, og det er jo dog alligevel mere, end meningsmålingerne antyder, at Venstre står til, hvis der var folketingsvalg. Så det gik bedre end frygtet, og det er jo også en slags sejr.

Danmarksdemokraterne vandt, fordi de kom ind. De var der jo ikke før. Det samme gælder Liberal Alliance. De endte godt nok på 7 pct. og havde nok forventet mere – men ind kom de. Og så har man jo på en måde vundet.

DF holdt skindet på næsen og beholdt deres mandat, og det var en sejr, DF’s nyere historie taget i betragtning. De Radikale røg heller ikke ud, så de vandt også. Og de og Venstre havde endda lidt stemmer tilovers, og derfor vandt Moderaterne også.

Enhedslisten gik en smule frem og beholdt deres mandat. Så de vandt også.

Samme historie med De Konservative. De gik frem, og det er jo ellers længe siden, det er set. Det var ikke nok til mere end at beholde sit ene mandat, men til gengæld blev de det største borgerlige parti (foruden Venstre, men det er vist lidt uklart, hvordan de kategoriserer sig selv for tiden…). Så de vandt selvfølgelig også.

Med andre ord: Alle vandt. Et valg uden tabere.

Og dog: Danskerne har 15 mandater i Europa-Parlamentet og kun et ret så begrænset antal af dem er reelt borgerlige mandater. Jo, den egentlige venstrefløj gik procentuelt tilbage, men halvdelen af de valgte mandater er nu engang socialister eller socialdemokrater. Og fire mandater går til den liberale gruppe Renew, der traditionelt er Europa-Parlamentets mest føderalistisk indstillede gruppe. Det er dér Venstre, de Radikale og Moderaterne sidder sammen.

Så set fra et borgerligt perspektiv tabte danskerne.

Morten Jarlbæk Pedersen

Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol., ph.d. og far til tre. Til dagligt arbejder han med politisk-strategisk rådgivning af virksomheder.
Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside