Hvor den ydre venstrefløj elsker at slå på socialdemokraterne, er der på højrefløjen tradition for, at de konservative og liberale prikker håneligt til hinanden. Nu, hvor tænketanken CEPOS har fået ny direktør, og den tidligere direktør samtidig har udgivet en bog, er det derfor heller ikke så overraskende, at de mere konservative borgerlige står klar med kritikken.

Især de konservative, som i disse år tænker så det knager og skriver så det runger derefter, har det med at være aggressive over for de borgerlige, som er lidt for fokuseret på frihedsrettigheder, afbureaukratisering og pengepolitik.

De fleste af de nye tænkende og skrivende konservative er akademikere eller journalister, som har været igennem velfærdsstatens lange uddannelsesforløb, og som i deres voksne liv er blevet afhængige af et job i det offentlige eller ved et statsstøttet medie.

For eksempel kunne man i det borgerlige medie Kontrast læse en anmeldelse, hvor den gode Mikael Jalving giver Martin Ågerup og dennes bog en ordentlig tur. Ågerup gør et velment forsøg, lyder det.

Men ifølge Jalving har han ikke rigtig forstået, hvad kultur betyder, og hvordan den formes eller ødelægges. Eller rettere sagt, så har han, ifølge Jalving, ikke forstået alvoren af problemet med indvandring:

”Manden, der normalt ikke fattes ord, har ikke et eneste tilbage, når det gælder den mest volatile form for migration, som har medført en demografisk katastrofekurs over hele Vesteuropa, og man fristes til at mene, at det må have været en tung osteklokke, Martin Ågerup har befundet sig i de seneste 30 år.”

Som konservativ er jeg meget enig med Jalving, og jeg ville næppe selv bedømme Ågerups bog meget anderledes eller bedre. Liberalismen har fejlet borgerligheden, og det er ikke liberalismen, som kommer til at løse de problemstillinger, som vi står over for i dag. Vi er ikke længere i 1980’erne, og samfundsøkonomien er ikke længere det største problem. Vores kultur og identitet er ved at smuldre væk, og det vestlige menneske lider i sjælen. Det er her, man bør fokusere.

De konservative er ikke gode til at tjene penge

Når det er sagt, har jeg alligevel skrevet dette indlæg, fordi jeg vil påpege en ret vigtig pointe eller et vigtigt kritikpunkt, som liberalismen og liberalister som Ågerup kunne bruge mod os tænkende og skrivende konservative. Og hvor paradoksalt det end lyder, så handler dette punkt faktisk også om penge.

Hvis ikke du som borgerlig har selvstændighed og er selvkørende økonomisk, så er det begrænset, hvad du kan gøre godt for andre og dit land.

Sagen er den, at selvom det er de mange konservative, som tænker og skriver, og som i disse år udtænker en ny gangbar vej for det borgerlige Danmark, så er der samtidig forsvindende få af disse konservative, som kan finde ud af at tjene eller skaffe penge til noget som helst. Når sandheden skal frem, er denne fløj så afhængig af velfærdsstaten og dens ydelser, at mange af dem faktisk ikke er i stand til at tage de opgør, som er nødvendige for den konservative sag, de skriver om.

De fleste af de nye tænkende og skrivende konservative er akademikere eller journalister, som har været igennem velfærdsstatens lange uddannelsesforløb, og som i deres voksne liv er blevet afhængige af et job i det offentlige eller ved et statsstøttet medie.

Mange af dem kommer fra middelklassen eller underklassen og er måske de første i familien, som har fået en lang uddannelse. De er med andre ord fattige mønstrebrydere, som skylder socialdemokraterne, masseuniversiteterne og velfærdssystemet deres karriere og livssituation.

Hvordan vil du hjælpe dit land uden penge?

Det er selvfølgelig et problem, at dem, som man skal kritisere og gøre op med, er dem, som man skylder alt og som fortsat holder hånden under en. Det siger sig selv, at en sådan gruppe af kulturkrigere aldrig rigtig vil kunne gøre det nødvendige, og måske i virkeligheden heller ikke ønsker det.

Samtidig er det et stort problem, at disse konservative kulturkrigere ikke har nogen formue eller forretning. Hvis ikke du som borgerlig har selvstændighed og er selvkørende økonomisk, så er det begrænset, hvad du kan gøre godt for andre og dit land.

Jeg mener faktisk, at det er svært at være rigtig borgerlig eller konservativ, hvis du ikke har en forretning og ejer huse og jord

Du kan skrive sure indlæg og holde sure oplæg, men du er ikke i stand til rigtig at gøre en forskel. Du kan ikke støtte de politiske kandidater, som du ønsker skal lave ændringer. Du kan ikke støtte den forskning, de skoler eller de foreninger, som du vil have frem. Og du kan ikke igangsætte nye projekter. Du er grundlæggende handicappet og slave af velfærdssystemet eller de offentligt støttede medier, som du arbejder for.

De venstreorienterede har sat sig på fonde og offentlige puljer. Derfor kan de få så mange penge, som de ønsker, til alle deres projekter. Liberale forretningsfolk, kan give den nødvendige støtte til nye politiske projekter, som Liberal Alliance, der måske snart vinder statsministerposten. De konservative har nul og niks.

Tjen jeres egne penge

Skal man lære noget af liberale som Ågerup og hans tanker om penge, frihed og uafhængighed, så er det, at de konservative skal gøre op med velfærdsafhængigheden og begynde at tjene deres egne penge. Vi skal tilbage til, at det at være borgerlig er lig med at kunne klare sig selv og være selvstændig, også selvom du er konservativ tænker eller skribent.

Jeg mener faktisk, at det er svært at være rigtig borgerlig eller konservativ, hvis du ikke har en forretning og ejer huse og jord. Faktisk mener jeg, at det bør være det højeste livsmål for enhver borgerlig, hvilket måske kan virke underligt for nogen.

Men tænkningen er sekundær, fordi den i sig selv ikke kan skabe eller opretholde noget. Bevæger man sig udelukkende i tankernes rige, så vandrer man også i en parallel verden.

Uden tænkningen forsvinder forståelsen dog af, hvorfor den økonomiske frihed er det vigtigste. Og det er der, det går galt i dag for de liberale.

Liberale som Ågerup har mistet forståelsen for helheden og ser kun sig selv. Man forstår ikke længere, hvad man skal bruge pengene på. Man forstår ikke, at penge grundlæggende kun er gode, når de er med til at bevare og forbedre det, som allerede er.

For at opsummere mener jeg således, at vi bør vende tilbage til, at alle borgerlige har en eller form for selvstændig forretning. Helst et familiefirma, som sikrer, at de altid kan klare sig selv, sikre deres familie og støtte den borgerlige orden, skabelse, opretholdelse og udvikling.

Borgerlige bliver nødt til at både kunne tjene penge, bruge hovedet og skrive. Det er ikke nemt. Og jeg er ikke selv perfekt. Men jeg mener, at det ville være her Ågerup kunne have en reel kritik af det borgerlige Danmark.