Retssikkerheden for mænd, der står anklaget for voldtægt, er under pres, takket være vedtagelsen af samtykkeloven. Her er mand skyldig indtil det modsatte er bevist.
I 2023 udgav forfatter, litteraturforsker og samfundsdebattør Marianne Stidsen boge Med lov skal land nedbrydes. En bog om samtykkeloven og de retsmæssige konsekvenser, det har for mænd, der bliver anklaget efter den nye lov.
Marianne Stidsen var en af de første i Danmark til at reagere, da MeToo-bølgen skyllede ind over landet i 2020. Allerede i 2018 havde hun øje på den feministiske aktivismes fremmarch i Europa, som hun forskede i og skrev om. Hendes frygt for, hvad de stærke følelser gør ved fornuften, friheden, demokratiet og retssikkerheden har været drivende i de bøger og artikler, hun har skrevet de senere år.
Den nye lov sætter fundamentale retsprincipper under pres.
For Marianne har vedtagelsen af samtykkeloven været beviset på det, hun siden 2018 har forsøgt at advare imod. Loven blev vedtaget på trods af, at ti af Straffelovrådets elleve medlemmer direkte frarådede det. Det er netop det faktum, at loven blev vedtaget alligevel, der ifølge Stidsen viser, hvor stærk og farlig den nye feministiske aktivisme er for vores samfunds grundpiller.
Under anklage
Bogens absolutte styrke er de kapitler, hvor vi får beskrevet ti forskellige retssager og det menneske, der står midt i sagen som anklaget for voldtægt – det mest stigmatiserende, man overhovedet kan komme ud for i samfundet Danmark. For hver historie bliver vi præsenteret for hovedpersonen, sagen, hvordan der sker anmeldelse, retssagen og rettens begrundelse for dom.
Marianne Stidsen balancerer mellem objektive beskrivelser af hændelser, sagsforløb og mennesker, og sine egne subjektive følelser og analyser af det skete. I udgangspunktet kan dette godt virke som et irritationsmoment, fordi forfatterens subjektive holdninger og galde over visse grupperinger i det danske samfund fylder den del.
Til al held holdt jeg selv ved. Og over de næste 250 sider lykkes det forfatteren langsomt men med stor sikkerhed at vise læseren, hvordan de nye strømninger og den nye lov, sætter fundamentale retsprincipper under pres.
Den frygtelige erkendelse
Tilbage står den frygtelige erkendelse af, at man i dag kan blive idømt fængselsstraffe på minimum halvandet år for voldtægt alene på parternes vidneforklaring. Blandt andet fordi kontekst og vidneforklaringer op til og efter det seksuelle samvær ikke altid inddrages i og tillægges værdi i sagerne på grund af lovens særlige formuleringer.
Ligeledes får man en indsigt i, hvordan love og processer er skruet sammen, så de forskelsbehandler en forurettet og anklaget i denne type sager.
Venstrefløjens feminister vil formentlig bruge bogen til at tænde op i brændeovnen med.
Tilbage står læseren med tvivlen om, hvorvidt mantraer som: “Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist” og: “Hellere lade en skyldig gå end at fængsle en uskyldig”, stadig holder i dagens Danmark.
Bogen kan bruges på skoler
Bogen henvender sig til et bredt publikum af både politisk og samfundsmæssig interesserede og helt almindelige danskere, fordi dens tema er så relevant.
I undervisningsregi kan bogen give anledning til refleksioner over både vores samfund, seksualitet og samtykke. For samfundsdebattører og politiske aktører kan bogen give anledning til at bremse op og diskutere, om det her er den vej, vi ønsker, at retssamfundet skal bevæge sig i. Og for den voksne kvinde, kan bogen læses på samme måde, som når hun læser damebladets ”historier fra hverdagen”.
Særlig mænd, som synes, at MeToo har taget overhånd, vil elske bogen. Mens venstrefløjens feminister formentlig vil bruge den til at tænde op i brændeovnen med.
Rigtige menneskers voldsomme skæbne
Bogens mange skildringer af rigtige mennesker og rigtige sager gør den til noget af det bedste, Marianne Stidsen efter min mening har skrevet. Hendes akademiske og forskningsmæssige baggrund er normalt meget tydelig i hendes tekster, som derfor godt kan være svære at læse for lægmænd. Det lykkes hun imidlertid at styre rimelig godt uden om i denne bog.
Som læser måtte jeg hurtigt erkende, at det ikke var en feel good-bog, jeg havde givet mig i kast med. Og jeg har mere end én gang været noget modløs, når jeg lagde mig til at sove efter aftenens kapitel, for den handler ikke kun om rigtige menneskers voldsomme skæbner; den handler også om det samfund, jeg er en del af – og den tro på retsstaten, jeg er vokset op med.
Bogen har også haft den effekt, at jeg har taget min søn og mine nevøer ”i skole” og nøje instrueret dem i – ikke hvordan de skal tilgå det intime samvær med det modsatte køn, som samtykkeloven egentlig var tiltænkt – men i, hvordan de skal agere over for politi og anklagemyndighed, hvis de en dag bliver hentet af politiet pga. en voldtægtsanmeldelse. For kan det ske på den måde, det skildres for mændene i bogen, så kan det også ske for de dejlige drenge, jeg selv elsker.
Og alene det, at jeg tænker og handler sådan, viser, at her er noget, vi som samfund er nødt til at undersøge nærmere.
Marianne Stidsen: Med lov skal land nedbrydes. Hovedland, 2023.
