Kilde: www.grida.no/resources/1048

»Det er en absurd diskussion«

Trumps aspirationer om at overtage Grønland
22. september 2026
2 minutters læsetid
Redaktør, ph.d. og seniorforsker Jens Lei Wendel-Hansen skriver i Årsskriftet Critique 2026 om det amerikanske ønske om Grønland i artiklen »‘Det er en absurd diskussion’ – Trumps aspirationer om at overtage Grønland«. Her tager han os helt ind i sagens kerne vedrørende debatten om Grønlands forhold til Danmark og til USA. Tegn abonnement her.

Den 18. august 2019 ankom den danske statsminister Mette Frederiksen til Nuuk. Ved sinankomst til havnen mødte hun en række journalister, der gerne ville have en kommentar til et aktuelt emne. Sagen var, at den amerikanske præsident Donald J. Trump havde tilbudt Danmark at købe Grønland. Mette Frederiksens svar til verdenspressen var:

Det er en absurd diskussion, og Kim Kielsen [den grønlandske landsstyreformand] har selvfølgelig gjort det klart, at Grønland ikke er til salg, og så stopper snakken med det.

Denne bemærkning tog Trump ilde op, og få dage efter meddelte Trump på Twitter, at han ville udskyde sit statsbesøg i Danmark, der ellers var planlagt til at finde sted den 2.-3. september:

Denmark is a very special country with incredible people, but based on Prime Minister Mette Frederiksen’s comments, that she would have no interest in discussing the purchase of Greenland, I will be postponing our meeting scheduled in two weeks for another time….

Nogle måneder efter gav det danske udenrigsministerium USA lov til at etablere et amerikansk konsulat i Nuuk – en beslutning, man angiveligt på daværende tidspunkt så som en afværgelse af diskussionen, fordi USA så kunne varetage sine interesser derigennem i det stigende fokus på Arktis.

At det var dette formål, der var med konsulatet, kunne man finde fred i under Joe Bidens præsidentskab, hvor Trumps bestræbelser blev lagt på hylden, men konsulatet vedblev at eksistere. Biden-regeringen udnævnte som sin konsul i Nuuk den charmerende Joanie Simon Bartholomaus, der i et hyggeligt interview om sin første jul i Nuuk forklarede, at landet mindede hende om den by, hun voksede op i, i delstaten Washington.

Under Trumps anden præsidentperiode, der begyndte i januar 2025, er fordringerne imidlertid taget til, og presset øget for amerikansk overtagelse af (dele af) Grønland, og konsulatet står nu i et noget andet lys. I maj 2026 blev det af den konservative politiker Rasmus Jarlov beskrevet som »en stor fejl at tillade amerikanerne at have et kæmpe konsulat i Nuuk, og det kan blive Grønlands undergang«.

Jarlovs synspunkt, som efter min opfattelse har meget for sig, baserer sig på den gennem det seneste år stadig mere udbredte opfattelse, at den imødekommende diplomatiske tilgang over for den nuværende amerikanske regering ikke har virket, eller måske snarere har været en gigantisk fejl, fordi den har givet indtryk af europæisk mangel på rygrad, som blot har givet den amerikanske regering yderligere blod på tanden.

Jeg vil i denne artikel forsøge at klargøre berettigelsen eller mangel på samme af de argumenter, der bruges af Trumps anden regering for overtagelsen af Grønland, og på denne baggrund gøre overvejelser over den situation, spørgsmålet om Grønland har stillet Europa i almindelighed og Kongeriget Danmark i særdeleshed i.

Motiveringen for det amerikanske ønske om overtagelsen har primært været det sikkerhedspolitiske argument, at Danmark ikke har forvaltet forsvaret af Grønland godt nok, og at USA vil hjælpe Grønland til at udvinde de naturressourcer, de ikke under den nuværende ordning har lov til at udnytte.

For at opnå sit mål har Donald Trump blandt andet rejst tvivl, om Danmark overhovedet har retten til Grønland.

Jeg begynder med det sidste.

Vil du læse resten? Tegn abonnement på Årsskriftet Critique og få Årsskriftet Critique 2026 sendt direkte hjem til dig.

Jens Lei Wendel-Hansen

Jens Lei Wendel-Hansen

Jens Lei Wendel-Hansen er ph.d. i historie samt redaktør ved Årsskriftet Critique.

Han forsker i 1800-tallets politiske historie og er særligt ekspert i dansk forfatningshistorie.

Han har bl.a. skrevet bøgerne Grundtvig og Grundloven (2024), De træer, de drypper endnu: 1864 i dansk politik (2023) og Grønlands Amt (2019).

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr