Politik & Samfund- side 2

Krystalbørn i ingenmandsland

22. september 2026

Gennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland« i Årsskriftet Critique 2026. Tegn abonnement her. Denne artikel placerer sig inden for en almenpædagogisk tradition, der forstår pædagogik som en normativ praksis med et samfundsmæssigt mandat. Artiklen undersøger, hvordan diskursen om relationskompetence – som formuleret hos Louise Klinge (2022) – kan forstås i relation til klassisk pædagogiks begreb om opdragelse, med

28. februar 2025

Trump 2.0: Den første måned

Donald Trump har været en præsident i en måned. Hvad har han udrettet – og hvad er der udsigt til? Det ved månedens kronikør noget om, for han har arbejdet for fire amerikanske præsidenter gennem årtier.

20. februar 2025

Ukraine og den geopolitiske katastrofe

I min sidste klumme sluttede jeg med at udtrykke tvivl om, hvorvidt der vil blive fred i Ukraine, hvis freden skulle ende med at blive på russiske præmisser. For det ukrainske ønske om selvstændighed er gammelt, kampen lang og ofrene mange, også før denne krig, og vi kunne begynde under sidste krig: Over kridtstregen Erik Aalbæk Jensens roman Kridtstregen udgør sammen med Perleporten en del af grundvolden i dansk litteratur og den beskriver som bekendt et par danske frikorpsfolk, der forsøger at desertere i krigens sidste måneder. I bogen er der en scene fra østfronten, nærmere bestemt Ukraine, hvor en

7. februar 2025

Skal vi følge kommissionens kompas?

Så kom den! Europa-Kommissionens store plan for, hvordan den europæiske konkurrenceevne skal reddes, så vi her på kontinentet ikke sakker bagud og ender som et gigantisk frilandsmuseum og legeplads for turisterne på krydstogtskibene. Det såkaldte »konkurrenceevnekompas». Næ, Europa skal genfinde sin vitalitet, genoplive sin industri og blive et sted, man har lyst til at investere. Den målsætning er det meget svært at være uenig i. Ikke mindst når afsættet er, at den europæiske konkurrenceevne og produktivitet er udfordret. Vi tøffer billedligt rundt i slæbesporet en slidt Fiat fra 1980’erne, mens Teslaerne eller – endnu værre – kinesiske elbiler ræser forbi

3. februar 2025

Da den danske lovmaskine gik i stykker

Den danske lovmaskine er gået i stykker og det har alvorlige konsekvenser for folkestyret og vores tillid til institutionerne. Det er en af hovedteserne i den nye bog Den defekte lovmaskine af Morten Jarlbæk Pedersen. Vi bringer her et uddrag fra forordet.

Trump
1. februar 2025

Giv Grønland til amerikanerne

Vi fortsætter debatten om Grønland, hvor redaktør for Årsskriftet Critique, Christian Egander Skov, forleden forsvarede Rigsfællesskabet samt Grønlands ret til selvstændighed. Emil Juhler-Nøttrup præsenterer her det modsatte synspunkt. Ifølge google bor der tæt på 57.000 mennesker i Grønland. Selvmordsraten er notorisk høj, alkoholisme præger store dele af samfundet. Hvis vi skal være ærlige, er befolkningen i Grønland på mange måder en gruppe, vi har besluttet os for at ignorere – eller svigte om man vil – hvis blot de accepterer at høre under Kongeriget Danmark mod, at vi giver dem nogle penge. Sandheden er, at USA har langt bedre forudsætninger

18. januar 2025

Grønlænderne har ret til folkelig selvstændighed

Spørgsmålet om Grønlands fremtid i det danske rige, giver anledning til dybe bekymringer. Det vigtigste har ikke med Grønland at gøre, og måske endda i mindre grad med Danmark end med Vesten i det hele taget. For ved at true Danmark økonomisk – og i princippet også militært – først i sin tale i Mar-a-Lago og siden ved ikke at tage disse trusler af bordet i en samtale med Danmarks statsminister, har Trump sat Amerika i en ny rolle. Ikke blot i forhold til Danmark men i forhold til alle sine allierede, som i sidste instans har bygget deres forsvars-

10. december 2024

Skatter, moms og afgifters skævvridning af Danmark

Det er medierne i bred forstand – aviserne og de elektroniske medier, der hertillands domineres af skatteyderfinansiering, i hvert fald når det gælder de politisk-dagsordenssættende af slagsen (DR/TV2/Radio IIII) – som bestemmer, hvad der bliver betragtet som problemstillinger, der er relevante at drøfte i den offentlige debat. I den forstand er den offentlige debat styret på den måde, at et bestemt udsnit af befolkningen kan bestemme, hvad der på offentlighedens vegne skal betragtes som relevante problemstillinger. Det er påfaldende, at skatte- og afgiftstrykket i så ringe omfang anses for at være et samfundsproblem, at medierne anser det for relevant at

2. december 2024

Kommer der overhovedet fred efter freden i Ukraine?

Det amerikanske valg er langt om længe overstået. I det magttomrum, valget har efterladt verden, lader det til, at Rusland sætter alt ind på at vinde så meget land som muligt i Ukraine, og det ser ud til at lykkes. Jeg har en fornemmelse af, at krigen mellem de to lande lakker mod enden, og at resultatet af den fredsforhandling, der muligvis vil komme i det nye år, vil ende med, at vi i vesten tvinges til at acceptere russernes krav om en bufferzone, som ganske vist vil ligge længere væk end den gamle fra sovjettiden, men som dog vil

Trump
15. november 2024

Verden går nok heller ikke under denne gang

Allerede før Trumps indsættelse har valget af ham betydet, at Europa er kommet i gang med at løse sikkerhedspolitiske udfordringer, vi har forsømt i 30 år. Siden resultatet stod klart, har diverse ledere i Europa, herhjemme med SVM-regeringens “Door-step”, kraftigt indikeret, at der nu skal bruges flere penge på forsvaret. Samtidig ser vi ledere fra flere lande efterlyse en revurdering af begrænselsespolitikken for Ukraines brug af vestlige våbensystemer. Indtil videre har Ukraine været begrænset af det Biden og Scholz-ledte forsigtighedsprincip. Hvis både England, Tyskland og Frankrig tør fritstille Ukraine i dets brug af våben, indenfor krigens love selvfølgelig, ville det,

16. oktober 2024

Principper for en borgerlig EU-politik

Ph.d., adjungeret rådgiver i Tænketanken Prospekt Morten Jarlbæk Pedersen bidrager med en artikel om, hvordan EU’s institutioner har det med at undergrave institutionens egen legitimitet ved at fremme en folkelig afkobling, der giver sig udslag i demokratisk underskud. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique her. Det er ingen hemmelighed, at mange danskere interesserer sig helt ufattelig lidt for EU-politik. Selvom danske medier måske / måske ikke er bedre end i flere andre lande, er EU-stoffet meget sjældent dét, der prioriteres eller optager hverken redaktører, læsere, lyttere – eller politikere. Det gælder også for mange borgerlige. Og selv ihærdige forsøg på at

Woke
16. oktober 2024

Woke: Det værste fra begge verdener

Marianne Stidsen, dr.phil. i litteraturhistorie, giver en bredere diskussion af woke–ideologien i Årsskriftet Critique 2024. Hendes artikel forbinder universitetet med samfundet og kaster et kritisk blik på, hvordan ideologier som woke bevæger sig mellem akademia og den brede offentlighed, ofte med rødder i både kulturmarxismen og liberalismen ”Hvis critique er godt – må selv-critique vel være dobbelt så godt.” Ud fra denne devise skal jeg i nærværende artikel gå i rette med min egen tidligere wokeanalyse, sådan som den bl.a. udfoldes i Køn og identitet – et spadestik dybere fra 2021. I bogen kalder jeg wokeismen for rendyrket neomarxisme. Dette

16. oktober 2024

Universitetet og dets fjender

Seniorrådgiver i Tænketanken Prospekt, ph.d. Thomas Aastrup Rømer, leverer en passioneret kritik af konkurrencestatens universitet. Han beskriver, hvordan markedets logik har infiltreret universitetet, og han udfordrer os til at genoverveje, hvad vi vil med vores uddannelsessystem – og i sidste ende vores samfund. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique her. I 2003 skete der en revolution. Revolutionen efterlod danske universiteter i en fundamental krise, hvis effekt var en kortslutning af den akademiske frihed og dennes omfattende tradition. Revolutionens indhold var en ny universitetsreform, som tog den faglige og institutionelle autoritet væk fra de videnskabelige samfund. I stedet gav man magten til

16. oktober 2024

Mine to universitetsliv

Litteraturhistoriker, ph.d. Nils Gunder Hansen reflekterer over universitetets udvikling i de to perioder, han har været tilknyttet det. Han kaster et kritisk og muntert blik på de forandringer, der har formet vores højeste uddannelsesinstitutioner fra marxismen til konkurrencestat. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique her. Jeg har haft to universitetsliv. Det første gik – ud over min studietid 1975-84, som var dejligt lang, ganske som datidens normer bød det – fra 1985 til 1992. Her var jeg ansat som forskerspire på Institut for Litteraturvidenskab, Københavns Universitet, først som kandidatstipendiat (ph.d.-studerende i nutidens termer), siden som seniorstipendiat (postdoc) og til sidst som

16. oktober 2024

Velfærdens rødder og borgerlige muligheder

Rådmand, cand.scient.pol. Nikolaj Bøgh skriver om velfærdsstatens borgerlige rødder – en artikel, der minder os om, at borgerlige også havde ambitioner om et stærkere velfærdssamfund, men var uenige med venstrefløjen om midlerne dertil. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique her. Gennem en årrække er danskerne blevet vænnet til at tænke på den danske velfærdsstat som en overvejende socialdemokratisk opfindelse, hvilket vel har givet socialdemokraterne en naturligt central rolle i fortolkningen af velfærdens natur og kvalitet, og i diskussionerne om dens fremtidige udvikling. Og det er ikke som sådan forkert. Selvom en stor del af de grundlæggende velfærdsstatselementer er blevet til gennem forlig

16. oktober 2024

Erhard Jacobsens lange vej mod de borgerlige

Historiker, cand.mag. Martin Grunz bringer os videre til et andet aspekt af den danske politiske historie med sin artikel om Erhard Jacobsen og den højre-socialdemokratiske position. Jacobsens politiske virke viser, hvordan traditionelle ideologiske grænser kan overskrides, og Grunz’ artikel åbner for en refleksion over, hvordan politiske strømninger og alliancer formes og forandres over tid. Du kan tegne abonnement på Årsskriftet Critique her. Den partikonservative Poul Møller (1919-1997) skrev i 1975 forord til Erhard Jacobsens bog Et opgør. I forordet citerede Møller Henrik Ibsens digt ”Til min ven revolutions-taleren!”, der indledes:  De siger, jeg er bleven ”konservativ”. Jeg er, hvad jeg

16. oktober 2024

Tamilsagen som urskandale

Historiker cand.mag. Mathias Kobberrød Rasmussen giver i Årsskriftet Critique 2024  en grundig analyse af Tamil-sagen og rigsretten som institution. Hans artikel skildrer ikke alene en vigtig politisk skandale, men kaster også lys over de historiske og institutionelle implikationer, der stadig er relevante i dag. Med denne artikel minder han os om, hvordan fortidens beslutninger fortsat former vores politiske og juridiske institutioner. Bestil abonnement her. Tamilsagen var den altoverskyggende politiske skandalesag i Danmark fra 1988 til midten af 1990’erne. Den blev ”startskuddet for debatten om principperne for ministerbetjening”, der siden er søgt indkredset i en række udvalgsbetænkninger. Det mundede i 2015

6. september 2024

Det var opskriften på en trivselskatastrofe, da vi begyndte at mærke efter

“Hvad tænker du på Emil, og hvordan har du det?” Hvis jeg havde en krone for hver gang mine forældre, mine lærere eller andre autoritets-voksne, da jeg var barn og ung stillede mig det spørgsmål, ville jeg bruge pengene på at flytte til et tropisk paradis i Sydamerika. Langt væk fra de impulser, der gør, at jeg ustandseligt skal mærke efter. Men jeg ville nok ikke slippe. For i den situation ville jeg vel skulle vise det for vennerne online. For sådan er det i følelsesidealernes tid. Vi er alle ofre for samfundets hyper-refleksionisme. Samfundet opdrager os til, på en

27. august 2024

Gratis arrangement: Folkelig afkobling i Europa

EU har traditionelt har splittet det borgerlige Danmark. For mange er unionen hjerteblod. Andre er skeptiske eller endda modstandere af EU. Uanset hvor man står, rejser forholdet til EU talrige spørgsmål? Hvordan forliger man erkendelsen af EU som et nødvendigt samarbejde mellem europæiske stater med et EU, som bliver mere overnationalt og blander sig i stort og småt. EU handler ikke længere bare om handel, men stort set om alt. Og måske også om alt for meget. Er der en vej til et borgerligt EU? Til denne samtale kan du opleve forfatter til en bogen Vejen til et borgerligt Europa

1 2 3 4 … 23

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.