Klimakatastrofer, oversvømmelser og orkaner. Vejret går amok med tragiske konsekvenser. Det gjorde det også i gamle dage. Redaktør og historiker Anders Orris er dykket ned i årskrønikerne.
Den 6. januar 1983 blev der målt op til 11,4 graders varme i København. Samme dag blev der målt 12,8 graders varme i Prag, 633 kilometer borte i fugleflugtslinje, og dermed 0,2 grader varmere end den aktuelle danske temperatur-rekord for januar.
I Stuttgart, 793 kilometer borte i fugleflugtslinje, blev der målt 15,0 graders varme. Det er som bekendt så 2,4 grader varmere end den aktuelle danske temperatur-rekord for januar.
Er vejret blev mere voldsomt, mere ekstremt? Er det blevet varmere? Regner det mere? ”Sådan kan jeg ikke huske, at vejret har været før”. Tyveårshændelser hvert tredje år. Der er mange spørgsmål og mange udsagn. Visse synes at miste proportionssansen i den forbindelse: som den amerikanske matematiker John Allen Paulos har påpeget, overgår det manges fantasi, at 1 2 3 4 5 6 7 er en lige så sandsynlig lottokombination som 2 5 9 11 16 21 29.
Alt bliver til ekstremt vejr, alt kan indsættes i et uforpligtende kausalt forhold til løst definerede ”klimaforandringer”. Ikke så få har endog svært ved at skelne mellem vejr og klima, det er forresten vigtigt med henblik på nærværende artikel. Løst definerede klimaforandringer påstås dog af ”alle”, ikke mindst vort samfunds definerende og dermed herskende klasse.
Her tilbydes et strejftog i nogle årskrøniker, forlaget Bertmark’s rødt indbundne Horisont-serie, der gengiver stort og småt fra årenes gang. Det hele er ikke så længe siden.
Der tilbydes ingen skarpt formuleret konklusion i forlængelse af strejftoget. Det er et fromt håb, at folk – ”danskerne” – fortsat kan tænke så nogenlunde selv og besidder lige dele proportionssans og skepsis. Uanset at de og deres adfærd, liv og vaner i tiltagende grad underkastes troen på en højere formålsrettethed, hvilket i klimahysteriets tilfælde synes at lede til et omfattende formynderskab, drevet af en stadigt mere aggressiv overtro på det, der er blevet benævnt den moderne myte.
Det spiller formentlig også en rolle, at det moderne, ængstelige menneske forventer og på det nærmeste kræver en tryg og gnidningsfri tilværelse.
Bønder, fiskere og hårdføre arbejdere er forliste og forsvundne fra vor tid, og deres position som folkelig støttepille er vaklende erstattet af en pylret samfundsklasse af halvstuderede eksamensbevis-indehavere, som suger næring af et konfiskatorisk skatte- og afgiftstryk, stribevis af love og bekendtgørelser og afledte hel- og halvoffentlige embeder.
Den afgående borgmester i Frederikshavn, der efterlod sin forpjuskede kommune med en milliardgæld, stiftet ved ødsel havnevirksomhed, og som så fandt sig en passende sinecure, er et arketypisk eksempel.
*
I dagene omkring den 22. december 1979 blev hele Italien udsat for en række hårde storme. Fra Sicilien til Napoli og Rom blev huset skyllet bort, træer rykket op med rode, og al kommunikation var umulig både til lands og til vands meddeler årskrøniken. Naturligvis blev Venedig også ramt. Størstedelen af byen var oversvømmet. Det daglige liv [i byen] gik helt i stå. Stormene piskede vandet op, så det dækkede pladser, gader og torve hedder det videre i årskrøniken.
Danmark gik heller ikke fri i de dage. Midt i december 1979 lammede en snestorm trafikken i store dele af landet. Et omslag i vejret førte dog til, at der opstod omfattende problemer med smeltevand. Dette – kombineret med en kraftig nordøstenvind – forårsagede oversvømmelser i dele af landet. Årskrøniken viser et trist billede af et helt parcelhuskvarter i Halskov, der er oversvømmet.
I juli 1980 blev Amerikas såkaldte solbælte, den sydlige del, ved omtrent 36 grader nordlig bredde, ramt af en kraftig varmebølge. Der blev målt temperaturer på 45-47 grader i Texas, og 60 mennesker døde, alene i Dallas, af – som det hedder – den ulidelige varme. Videre hedder det, at
tørken medførte mange alvorlige skader. I Arkansas, der er en af landets førende stater, hvad hønserier angår, døde der to-en-halv million kyllinger. Og mange hundrede bygninger brød sammen, fordi murene tørrede helt ind og gik fra hinanden. Farmene i Texas mistede afgrøder for cirka en milliard dollar. Mange køer døde af sol og tørst, så mælkeproduktionen faldt med 20 procent.
*
Den 24. november 1981 blev den jyske vestkyst ramt af en orkan- og stormflodskatastrofe, der i øvrigt blev mildnet af konsekvenserne af den forudgående; af de efter 1977 opførte, såkaldt fremskudte diger.
Hundredevis af træer knækkede som tændstikker og spærrede vejene. I store områder af landet frarådede politiet direkte, at folk forlod deres hjem. I Thisted blæste taget af fem store beboelsesejendomme, så mellem 200 og 300 mennesker blev tvunget til at forlade deres lejligheder, som truede med at styrte sammen. [Master] knækkede, så store områder var uden elektricitet i længere tid. Vejle-broen blev lukket for trafik.
Esbjerg havn blev stærkt beskadiget for omtrent 200 millioner kroner. 200 kuttere blev mere eller mindre alvorligt beskadiget, og auktionshuset blev oversvømmet hedder det videre. Årskrønikens noget triste billeder viser Fanø-færgen stå oppe på kajen i Esbjerg havn, væltede træer ohne ende i Rold Skov og en raseret del af stakkels Thisted.
I begyndelsen af marts 1977 førte opsvulmede floder og afledte flodbølger til katastrofetilstande i Sverige og Finland, navnlig i Midtsverige og ved byen Örebro.
Flere store industrier i området [omkring Örebro] var truet, og arbejdet måtte indstilles i en del af byen. Byen isoleredes af vandmasserne, og mange familier måtte evakueres fra deres hjem meddeler årskrøniken. Videre hedder det, at en trediedel af vejnettet i Örebro len ødelagdes fuldstændigt af vandmasserne.
10.000 hektar landbrugsjord lå så dybt under vandmasserne, at den ikke kunne dyrkes i 1977.
Den 29. april 1978 skete der en omfattende jordskreds-katastrofe i Midtnorge på grund af smeltevand. 11 gårde blev totalt ødelagte, og en hushøj flodbølge ødelagde blandt andet et savværk. Huse, dyr og ejendele blev trukket ned i [søen] Botnen meddeler årskrøniken. 31 mennesker mistede alt hvad de ejede og havde, 27 andre blev delvist påvirkede. Èn person døde.
*
Et kraftigt uvejr ramte Californien den 25. februar 1980. 300 millimeter regn ramte et område fra Palm Springs til San Diego. Omkring 30 mennesker omkom på grund af jordskred, oversvømmelser, kæmpebølger og storme. Tusinder af familier måtte evakueres, og hundreder af hjem blev jævnet med jorden, mens 1.300 kvæstedes alvorligt meddeler årskrøniken. Videre hedder det, i en påfaldende nøjagtig årsagsforklaring, sammenlignet med vore dages reduktionistiske, at skybruddet skyldtes et højtryk ved Alaska som tvang de vestlige stillehavsstorme mange hundrede kilometer sydpå.
Den 19. november 1977 ramte en cyklon den indiske delstat Andhra Pradesh. En 400 kilometer lang kyststrækning blev, med årskrønikens ord, udsat for frygtelige ødelæggelser. Hele byer blev trukket ud i havet, og huse i tusindvis styrtede sammen. 800.000 hektar ris, sukkerrør, tobak og bomuld blev totalt ødelagt. Titusindvis af mennesker døde.
I midten af februar 1978 blev Danmark ramt af snekaos. I lufthavnene stod flyene stille uden at kunne komme på vingerne meddeler årskrøniken. Kattegat og Skagerrak var iset til, både med fast is og grødis på indtil ti centimeters tykkelse. Den 12. februar frøs en 17-årig pige fra Stubbekøbing ihjel, da hun forlod sin hyrevogn, der var kørt fast i sneen. Hun fortsatte selv til fods, gik vild og frøs ihjel, meddeler årskrøniken, i et for vor tid noget nøgternt tonefald. Vi er vant til storstilede, lige dele sentimentale og uforpligtende sørgemarkeringer via de såkaldt sociale medier.
*
Vejret i maj måned 1978 var varmt. Med en svunden tids sprogbrug hedder det i årskrøniken, at vejret var usædvanlig smukt. Den 31. maj var det 26 grader varmt i København, og man oplyste at vejret ville holde sig i yderligere nogle dage, som det videre hedder. Dertil meddeler årskrøniken, let underforstået triumferende, at temperaturen samme dag var 17 grader i Madrid, 16 grader i Lissabon og 18 grader på Madeira.
Den 19. og 20. april 1980 blev Danmark ramt af et meget kraftigt stormvejr. Stormen væltede træer, rev tage af, og vandet i Kattegat og Øresund piskedes op på land. Videre hedder det, ganske detaljeret, at toppen af stormskyen befandt sig 2.500 meter oppe i luften. Årskrøniken ledsager omtalen med et billede af den oversvømmede Strandvejen ved Nivå, hvor en fin Opel Kadett C stationsvogn tappert forcerer vandmasserne.
Brasilien hærgedes den 15. februar 1979 af en voldsom oversvømmelseskatastrofe, der ramte den centrale og østlige del af landet. 1.500 mennesker mistede livet, og 700.000 mennesker blev hjemløse. Regnen væltede ned i flere uger i træk meddeler årskrøniken. Da det stod værst til, var et areal på mere end 500.000 kvadratkilometer under vand, hedder det videre.
*
Og afslutningsvis skal det nævnes, at foretrækkes der audiovisuelle overleveringer om hårdt vejr, om den evigt tilbagevendende konfrontation mellem menneske og natur, anbefales disse to tidskapsler.
Dels dette gribende koncentrat af den berygtede nytårs-snestorm 1978-79, der på det nærmeste kan anvendes som hørespil. Medens man lytter, kan man overveje om alle disse pligtopfyldende vagthavende, spredt ud over hele kongeriget, stadig kan træde i beredskab. Eller er de erstattede af bæredygtighedskonsulenter, fødevare- og klimakoordinatorer og kommunikationsmedarbejdere, som nødigt går senere end klokken 15?
Dels dette gemytlige og fascinerende portræt af Statens Istjeneste med dens nu ikke-eksisterende isbrydere fra isvinteren 1987. Udsendelsen er behageligt fri for løftede pegefingre og relateret, didaktisk-mental fiksering ved ”klimaforandringer”.
