Mennesket og dets opløsning
Det er 25 år siden, at pædagogisk filosofi blev en disciplin i Danmark. De sidste mange år har den været under belejring af konkurrencestatens tænkere. Thomas Aastrup Rømer skriver ved et jubilæum.
idédebat og kulturkamp
Længe leve lediggangen!
Er flid og arbejde konservative dyder?
Brinkmann og oplevelsessamfundets fanger
I oplevelsessamfundet isoleres mennesket i sin egen subjektive virkelighed.
Immanuel Kant: frihedens og pligtens filosof i 300 år
»I vores tid forstår mange frihed som frihed fra pligt og frihed til at forfølge egoistiske tilbøjeligheder«. Sådan var det ikke for den store filosof, der fylder 300 år i dag.
Dyd til hverdagsbrug
Stoicismen og dydsetikken er på vej tilbage. Også i selvhjælpsbøgerne – men giver det overhovedet mening at beskæftige sig sådan med filosofien?
Reportage: Er der åndsfrihed på universitetet?
»Universitet skal kort sagt være en central og uafhængig institution i civilsamfundet, som ikke baserer sig på markedet eller på magt. Dette forekommer meget langt fra de faktiske forhold i jernindustrien«
Den frie ånds krise på universitetet
Se billederne fra årskonferencen 2024 om »Den frie ånds krise på universitetet«
Gives der et anknytningspunkt? – Et svar til Mikael Brorson
Brorson og jeg er så langt fra hinanden, at vi næppe kan mødes. Fred være med det. Et svar vil jeg dog give ham. Jeg vil forsøge at give et mere sammenhængene svar, der måske kan opklare forskellene. Så må den enkelte jo svare for sig selv. Det følgende kan vi ikke sige os selv. Hverken ved at se dybt i vores indre eller ved at studere verdens fænomener. Det kan kun siges hvor budskabet om Guds inkarnation i mennesket Jesus forkyndes og høres. Ovenpå denne forudsætning følger der en ny. I lyset af Guds selvåbenbaring åbenbares vi også. Det
Uden for Guds åbenbaring er ingen synd og intet menneske
Guds åbenbaring er ikke omskabelse eller genskabelse, men nyskabelse!
Hvad gør Gud ved vores syn på verden?
Om genudgivelsen af K. Olesen Larsens prisopgave – og et teologisk opgør!
Kierkegaards kamp mod konkurrencestat og tech-industri
Hvis Kierkegaard havde levet i dag havde hans kamp rettet sig mod konkurrencestaten og tech-giganterne. Det handler om menneskets frihed.
Filosofien og den borgerlige orden
Hadets filosofi bygger på Heidegger, Nietzsche og Sartre. Men er Rune og Eva Selsings opgør med dem tilstrækkeligt, spørger filosoffen Kai Sørlander
Litteraturen viser os vores fælles virkelighed
Litteraturen befrier os fra vores eget solipsistiske perspektiv på verden.
Midt i det etiske sammenbrud
Vi er på vej ind i et nyt år, men også en ny verden. Det er Dostojevskijs kælderverden. Det er Camus’ rædselsverden, hvor alle etiske bremseklodser er faldet af. Marianne Stidsen skriver årets nytårsessay.
Er der sprækker af lys i det moderne?
Det moderne liv er affortryllet og hyperindividualiseret. Er der håb?
»Vi var vist alle på en eller anden måde inspireret af Søren Krarup«
Søren Krarup kunne tvivle om hans ord satte sig spor. Men de der hørte dem, tvivlede ikke. Vi bringer her en beretning fra mag.art. Adam Wagner, fast skribent ved Critique og redaktør for Tidsskriftet Nomos 2003-2005. Nomos var siden en inspirationskilde for Årsskriftet Critique. Søren Krarup havde intet at gøre med etableringen af Nomos-kredsens arbejde – og så nok alligevel på en måde. For selvom vi »yngre akademikere« – ja, det var dengang kort efter årtusindskiftet – skabte vort eget uafhængige netværk med dertilhørende hjemmeside, tidsskrift og mødevirksomhed, var vi vist alle på en eller anden måde inspireret af Søren
Indgang til et stort forfatterskab
Søren Krarup, der gik bort den ottende november, har gjort et uudsletteligt indtryk på sin tid og sine landsmænd, hvad mindeordene og nekrologerne klart bevidner. Udover den umiddelbare ihukommelse, som de triste omstændigheder byder til, er det måske ubetimeligt at gøre status over eftermælet som sådan, men en ting synes dog allerede at stå klart: Interessen har samlet sig om hans virke i dansk politik og debatten om indvandring. Det er forståeligt og berettiget i enhver forstand. Søren Krarups og Jesper Langballes indflydelse i samfundsdebatten og i Dansk Folkeparti har haft stor betydning for Danmarks indgang i det 21. århundrede.
Mindeord for Søren Krarup
Præsten, forfatteren og fhv. folketingsmand Søren Krarup er død. Tre redaktører mindes ham.
Radikale humanister og neoliberalister er vor tids ekstremister
Ekstremisterne er ikke altid de andre. Og ekstremismen er ikke uden videre overvundet i og med det liberale demokrati. For også her findes ekstremismer. Nærmere bestemt radikal humanisme og neoliberalisme.
Teknokrater sidder heller ikke på et evighedsmandat
Folkeskolen har været under angreb fra konkurrencestaten de seneste tredive år. Hvad har det betydet for skolen?
KU i 1930’erne set indefra
Helt nyt billedmateriale giver eftertiden et stærkt indtryk af livet i Konservativ Ungdom i de turbulente 1930’ere
Enestående billeder af KU i 1930’erne
Se Henry Rosenauer Hauchs enestående og hidtil ukendte billeder af Konservativ Ungdom i 1930’erne
Var Nietzsche antidemokrat?
Har vi overset de mørke, kyniske og brutale sider af Nietzsches tænkning? Ny bog stiller de ubehagelige spørgsmål.
Børnevoksne og den stjålne barndom
De voksne har stjålet barndommen. De har stjålet den fra børnene, som tvinges til at blive små voksne og bære både kulturens og naturens byrder. Og vi ser resultatet i samfundet, finkulturen og populærkulturen. For nylig genså jeg første sæson af den britiske kultserie Absolutely Fabulous. Hovedpersonerne er de to veninder Edina og Patsy. De er i starten af fyrrerne og har bragt den frigjorte halvfjerdsermentalitet – sex, drugs and rock’n roll – med sig ind i halvfemserne. De arbejder begge med mode og forfængelighedens marked, men de går mere op i at have det sjovt og drikke champagne til
Tro, håb og kærlighed: Tre arrangementer med samtale, sang og spisning
Vores samarbejdspartnere i Tænketanken Prospekt er vært for tre tankevækkende arrangementer med sang og spisning. Gør kærlighed virkelig blind? Får den dig til at glemme dig selv? Hvad er et menneske uden håb? Og hvad stiller vi egentlig op med troen? De er arrangeret i samarbejde med FOF Aarhus. Det foregår i Århus og skal handle om tilværelsens grundbegreber: tro, håb og kærlighed. Man kan tilmelde sig arrangementerne enkeltvist eller tilmelde sig alle tre til kun 300 kr. Læs mere og tilmeld dig alle tre her. Kærlighed – samtale, sang og spisning Vi har inviteret en præst og en læge
Pontoppidan er i virkeligheden et opgør med vor tids ny-stoicisme
Henrik Pontoppidan er kendt som ivrig brandesianer og kritiker af præster og kristendom. Der er bare et problem. Det passer ikke.
Tænketanken Prospekt: Forsvar for en værdibaseret samfundsudvikling
15. juni går Tænketanken Prospekt officielt i luften. Prospekt arbejder med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger. Årsskriftet Critique er med i projektet gennem vores udgiver Munch & Lorenzen. Direktør Søren Peter Hansen præsenterer her Prospekt. Vi håber, at I vil skrive jer op til Prospekts nyhedsbrev her. En tænketank beskrives i Den Store Danske Encyklopædi som en privat organisation, der uafhængigt af stat og politiske partier giver sig af med forskning i aktuelle problemer af interesse for nation, samfund eller erhvervsliv og fremsætter forslag til løsning af dem. En tænketank er med andre ord
Skal teknologien bemægtige sig menneskets indre?
Vi står i et valg mellem to forskellige fremtider. Den ene betyder frihedens endeligt, transhumanisme og overvågning. Den anden giver os en chance med udgangspunkt i nationale, humanistiske og verdensborgerlige idealer. Thomas Aastrup Rømer har anmeldt Lene Rachel Andersens Libertisme – begrib det 21. århundrede. Lene Rachel Andersen har kastet sig ud i et stærkt og velargumenteret forsvar for frihed, dannelse og kultur imod ikke mindst teknikkens indtog og styring af både det sociale og indre liv. Andersen er nok den mest filosofisk og samfundsvidenskabeligt orienterede økonom i landet. Det giver en god og samtidig sans for systematik og kulturel iderigdom,
Det seksual-industrielle kompleks
Den britiske debattør, Mary Harrington (f. 1979), kalder sig selv for ”reaktionær feminist”. Hvor den forrige teknologiske revolution frigjorde kvinder (vaskemaskinen og p-pillen), bidrager nutidens tech-industri ikke til at gøre nogen af os friere og lykkeligere ifølge Harrington. Jo mere vi jagter den ultimative frigørelse, jo mere skader vi vores relationer til hinanden, til vores børn og til vores egne kroppe. Oxford kaldes med en lyrisk cliché ”the city of dreaming spires” på grund af sine mange elegante collegetårne. Kort efter at Mary Harrington som ung litteraturstuderende ved Oxford Universitet var blevet præsenteret for Judith Butlers kønsteori og Michel Foucaults
Rahbeks højskole handler om at være menneske og borger – at være til og at høre til
Tidligere i foråret offentliggjorde en kreds af borgerlige med udgangspunkt i både liberale og konservative positioner ønsket om at skabe en ny højskole med fokus på medborgerskabet, folkestyret og frihedens forudsætninger. Her skriver Andreas Paulsen om projektet, der til sommer skydes i gang med et stort højskolekursus på Grundtvigs højskole. På grundlovsdag i år grundlægges Rahbeks Højskole officielt i Bakkehusets have. Under Dannebrog og åben, forhåbentlig skyfri, himmel, der vil fyldes af højskolesang, som forbinder vores nye skole til fortid, nutid og fremtid. Mere uofficielt er Rahbeks Højskole produkt af mange års debatsaloner i det borgerlig-liberale miljø og vores årlige
Myten er sandhed
Har vi brug for myten i den moderne verden? Har den noget at sige os i vores meningsløshed? Dette var et af temaerne på Årsskriftet Critiques årskonference 2023. Den blev indledt af Kasper Støvring. Hans introduktion følger her. Det er jo en myte!”, siger man, og mener, at det hele er løgn og bedrag. Men dermed fanger man kun den ene side af det mytiske. For det er mytens væsen at tale sandt om mennesket og dets vilkår. Myten rummer en evig og almengyldig sandhed, som overleveres til os ned gennem historien og siger noget om mennesket som sådan. Det
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-