Mennesket og dets opløsning
Det er 25 år siden, at pædagogisk filosofi blev en disciplin i Danmark. De sidste mange år har den været under belejring af konkurrencestatens tænkere. Thomas Aastrup Rømer skriver ved et jubilæum.
idédebat og kulturkamp
Konservatisme i en kold tid
Månedens kronikør, Annemette Simone Møller, peger på det paradoks, at nødvendige former for forbrug beskattes voldsom, mens andre helt fritages. Netop i dette spændingsfelt gives der en platform for en modererende konservatisme, der tager udgangspunkt i et blik på menneskers faktiske og praktiske behov, og ikke blot i socialistisk skattetænkning eller liberalistisk markedslogik. Konservatismen foretrækker familien som samfundsbærende institution. Familien og hjemmet bør være samfundets pulserende og livgivende hjerte. De fleste foretrækker vel et hjem, der er varmt, tørt, trygt og rart. Kender du nogen som foretrækker det fodkoldt, fugtigt og klamt? Næppe. Jamen, hvorfor er der så alligevel småkoldt
Jan Lindhardt: Kirke og stat
Tidligere biskop Jan Lindhardts artikel Kirke og Stat omhandler debatten om folkekirken. En debat, der også er begyndt at dukke op i konservative kredse. I sin artikel peger Lindhardt på nogle helt pragmatiske grunde til at fastholde forholdet mellem kirke og stat, men også det det forhold, at kirke og stat herhjemme er bundet sammen af en lang og frugtbar historie, hvor en skilsmisse kun ville sætte et alt for bedrøveligt punktum. Måske skal grundloven ændres inden for en kortere periode. Måske skal den ikke, hvilket vel er det mest sandsynlige. Men hvis den skal, hvad så med forholdet mellem
Artens overlevelse – Om en konservativ kulturkritik ud fra C.S. Lewis’ ”De Descriptione Temporum”
Peter E. Nissens artikel er en indsigtsfuld kommentar til C.S. Lewis’ De Descriptione Temporum fra Årsskriftet Critique 2010, hvor han kommer nærmere ind på C.S. Lewis kulturkritiske ærinde. Artens Overlevelse er dog ikke bare en udlægning af C.S. Lewis, men også en kritisk stillingtagen til den kulturpessimisme, som kom til udtryk i De Descriptione. Peter E. Nissen spørger således om der findes en anden vej hinsides valget mellem den afgrundsdybe fortvivlelse og den blinde accept af moderniteten, en konservativ modernisme, der består i “en konstruktiv dialog med traditionen, der forsøger at integrere den i moderne erfaringer.” I 1954 blev daværende fellow
C.S. Lewis: De descriptione temporum
Af C.S. Lewis Oversat af Peter E. Nissen Idet jeg taler fra en nyoprettet lærestol, kan jeg se mig selv befriet fra én forlegenhed blot for at falde over i en anden. Jeg har ingen store forgængere, som overvåger mig, men på den anden side må jeg derfor forsøge (som i teaterverdenen) at ‘kreere en rolle’. Ansvaret er tungt. Hvis jeg mislykkes, vil universitetet måske fortryde ikke blot min udvælgelse – en fejl, som i værste fald kan overlades til Den Store Læge – men måske endda, hvilket er meget mere tungtvejende, oprettelsen af selve stillingen. Det er årsagen til,
Aksel Møllers konservatisme og politiske arv
Nikolaj Bøgh skriver om Aksel Møller og hans klassiske konservatisme, som idag i høj grad er reduceret til levn. Men Aksel Møllers politiske idéer har fortsat relevans for en moderne konservatisme. Nikolaj Bøgh gør i artiklen rede for Aksel Møllers nationale konservatisme og liberalismekritiske konservativatisme, der var funderet i en tro på traditionerne, det nationale, på fællesskabet og kristendommen som samfundets grundpiller Dansk konservatisme er fattig på teoretikere, og på en vis måde falder det godt i tråd med den afstandtagen fra ideologiske tankebygninger, som er en central del af selve konservatismens væsen. Det har dog ikke afholdt konservative i vore
Sørlanders sandheder
Den danske filosof Kai Sørlander har et omfattende forfatterskab bag sig, der dækker både teoretisk filosofi, etik og politisk filosofi. I denne anmeldelse behandles Sørlanders teoretisk-filosofiske hovedværk, Det uomgængelige fra 1994. Her lancerer Sørlander sit bud på en filosofisk metode, og viser, hvor langt denne kan tage drive filosofien – turen går bl. a. over både naturvidenskab, bevidsthedsfilosofi og etik. Det er med andre ord en omfattende filosofisk rejse, Sørlander udsætter læseren for – spørgsmålet er, om Sørlanders argumenter holder? Naturvidenskaben og induktive videnskaber kan besvare spørgsmålet om, hvordan verden kontingent er. Men hvis vi vil vide, hvordan verden
Det politiske og tilværelsens orden
Forholdet mellem religion og politik er omdiskuteret – både den liberalistiske højrefløj og venstrefløjen er kritiske over for forbindelsen. I denne kronik skriver nyvalgt MF’er Christian Langballe om denne forbindelse mellem religion og politik, og hvorfor den er vigtig. Langballe fremhæver blandt andet, at kristendommen virker som en bremse mod revolutionære eksperimenter som vi kender dem fra totalitære styrer. Samtidig leverer Langballe en kritik af den nye regering, der netop forsøger at nedbryde dette centrale forhold mellem kristendom og Folketing. Vores væsentligste opgave er at lovgive i synderes verden og dermed værne om tilværelsens orden til gavn for Danmark og
Phillip Blond: Rød Tory
Phillip Blonds artikel er et opgør med konservatismens arv efter Thatcher. Ifølge Blond udgør den moderne kapitalisme økonomisk og moralsk en udfordring for konservative værdier og har i Storbritannien vist sig at nedbryde snarere end at styrke civilsamfundet. Blond, der herhjemme bl.a. er kendt fra tv programmet »Den 11. Time« efterlyser en konservativ kommunitarisme, der tager afstand fra neo-liberalismen og omfordeler samfundets velstand efter en grundlæggende konservativ »en-nations« agenda. De Konservative står nu til at bestemme en retning for England efter nyliberalismen. Der står intet tilbage på venstrefløjen. Det liberale venstre dominerer nu; og dets overherredømme har ud fra ethvert
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-