Pinsekirke
Kilde: Flickr. Creative commons. Fotograf: Mor

Pinsekirken overtager verden!

18. juni 2024
8 minutters læsetid
I en tid præget af sekularisering har Pinsekirken oplevet markant international vækst. I dag er henved 300 mio. medlemmer af Pinsekirken. Redaktør Jacob Aarslev anmelder journalisen Elle Hardys bog om det internationale fænomen.

 

Worshippers moved like they were conjuring tricks, and my eyes instinctively looked for a hand at work. A teenage girl took hold of a guitar, put down by a man who had been moved to pick up a rattlesnake from a glass cage on the altar; other worshippers fanned out from their places to lay hands on an elderly man who had fallen backwards ‘slain in the Spirit’; two women in veils held a flaming plastic bottle to their throat and spun around and around and around.

Når journalister begiver sig ind på fagområder, man selv som læser mener at have et vist kendskab til, kan det give anledning til betænkeligheder. Formår forfatteren at trænge i dybden, eller er beskrivelserne overfladiske og vinklede til ukendelighed?

Omvendt kan det også give anledning til beundring, hvis den journalistiske skrivetæft munder ud i tekster, der kan formidle omfattende og kompliceret stof til et større interesseret publikum. Og det er netop det, der er tilfældet her.

Journalisten er australske Elle Hardy, erfaren udenrigskorrespondent, og fagområderne er kirkehistorien og religionssociologien.

Det er ikke just emner, der plejer at tiltrække de måbende masser. Derfor er det også godt med en god overskrift. Elle Hardy har valgt Beyond Belief, med meningsbærende flertydighed: Der er mere end blot og bar tro bag de pinsekirkelige samfunds globale udbredelse; og udviklingen er mere dramatisk end man skulle tro.

Hovedfaktorerne i pinsekirkelighedens vækst er ”kannibalisering” af de mere traditionelle kirkesamfund

Til anmeldelsen valgte jeg så Pinsekirken overtager verden! En journalistisk stramning ud over det rimelige. Men det giver den nødvendige anledning til at præcisere.

Pinsekirken, på dansk og i bestemt ental, er et lille frikirkesamfund med godt og vel 5000 medlemmer. Efter vores hjemlige forhold er det ikke engang så småt igen. Men det er selvfølgelig ikke dem, bogen handler om, selvom den danske pinsekirke har rødder i selvsamme bølge af religiøs vækkelse i USA i starten af det 20. århundrede.

Flere bliver født igen

Pentecostal Christianity, som det kaldes i bogens underoverskrift, er med nødvendighed en meget bredere betegnelse. Ligesom i Danmark er der masser af kirker verden over, der kalder sig pinsekirker, men fænomenet er meget større end som så. Det er en måde at drive kirke på, og være kristen på, som påvirker og præger hele det religiøse verdenskort.

“A branch of evengelical Christianity, Pentecostalism is ’born again plus’ – after accepting Jesus as Lord and Saviour, believers need to be filled with the Holy Spirit, usually by speaking in tongues. Yet trying to capture the uniqueness of this religion is easier said than done […] the movement contains churches by countless other names. It’s also establishing itself as an official renewal movement within other denominations desperate to stem the tide, most notably Catholicism; at a local level it is even influencing the style of worship among certain rival Jewish or Muslim communities.”

Pew Research Center estimerede i 2011, at godt en fjerdedel af verdens kristne tilhører denne meget løst definerede gruppe.

De egentlige pinsekirker – uanset navn eller betegnelse – stod for ca. 280 mio. mens den videre forgrening af såkaldte karismatiske samfund og prædikanter kunne tilskrives den lidt større halvdel med ca. 300 mio. En meget væsentlig sondring med teologiske implikationer, som jeg skal komme tilbage til.

Imidlertid, i bevægelsens moderland, USA, var der i 2022 flere, som svarede ja til at have haft en ”born again experience” end på noget tidspunkt siden GSS (General Social Survey) begyndte at stille spørgsmålet. Vel og mærke til trods for at kirkerne generelt i USA, ligesom i Europa, mærker faldende medlemstal.

Hovedfaktorerne i pinsekirkelighedens vækst er ”kannibalisering” af de mere traditionelle kirkesamfund – primært men langt fra udelukkende den katolske kirke i Latinamerika og Filippinerne – og en kombination af aggressiv missioneren og voksende befolkningstal i særligt Afrika.

Pinsekirkelighed er simpelt sagt forsøgene på… at drive kirke på baggrund af stemningen af Helligåndens aktive og mærkbare tilstedeværelse.

Elle Hardys bedrift er at sætte ansigter på og kaste lys over den udvikling og de historier, der gemmer sig bag tallenes tydelige men måske lidt tørre tale. Og som udenrigskorrespondent har hun selvfølgelig gjort det gennem en lang række af rejser og reportager. Sydkorea, Brasilien, Storbritannien, Nigeria, Sydafrika og Guatemala er blandt de mange steder, vi som læsere bliver taget med til. Men det starter naturligvis i USA.

Hvis Ånden kommer over mig

Det indledende citat er Hardys observationer ved en nutidig gudstjeneste i Alabama. Klapperslangen er en lokal og stadigt sjældnere specialitet, selvsagt ikke repræsentativ for pinsekirkerne i øvrigt, men voldsomme bevægelser i både krop og sind, trancer, mirakuløse helbredelser og tungetale har i varierende grad kendetegnet beskrivelserne af bevægelsen siden begyndelsen i 1900-tallets første årti i så forskellige steder som Los Angeles og Kansas.

Som fremhævelsen af pinsen, the Pentecost, indikerer, er det Helligånden, der er i centrum. Nærmere bestemt Helligånden som beskrevet i Apostlenes Gerninger 2, 2-4:

”Da lød der med ét fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde.”

Pinsekirkelighed er simpelt sagt forsøgene på at revitalisere denne inspiration i kristenheden og drive kirke på baggrund af stemningen af Helligåndens aktive og mærkbare tilstedeværelse. Derfor er personlige omvendelser, oplevelser og vidnesbyrd også helt centrale. Noget, som synes at passe godt til et individualiseret 21. århundrede.

Why Are Charismatics So Weird?

Den eneste egentlige anke overfor Beyond Belief er, at Hardy ikke i tilstrækkelig grad får redegjort for den såkaldte karismatiske kristendom. Betegnelsen dækker nemlig over mere end blot prædikanternes personlige udstråling og tag i publikum, og den vil uvægerligt dukke op, hvis man læser om pinsekirkerne eller lignende samfund.

Pew Research valgte at sondre mellem pentecostals og charismatics i deres oprøgelse fra 2011 for så alligevel at lægge de to tal sammen bagefter. Det er betegnende for den uklarhed, der kan være om begreberne.

Karismatisk kristendom hentyder til det græske χαρίσματα, karismata, gaver. Og i den konkrete sammenhæng menes der Åndens gaver til menigheden og dens medlemmer, som skal bruges til at opbygge kirken. Visdom, belæring, nåde, lederskab, tjeneste er typiske eksempler. Men også profeteren, tungetale, helbredelser og andre mirakler.

Det er naturligvis den sidste gruppe af gaver, som moderne karismatikere (de vil næppe selv bruge betegnelsen) hæfter sig ved. Nogle vil mene, at der slet ikke er tale om levende kristendom, hvis ikke også de mere spektakulære og overnaturlige gaver er til stede og bliver delt og oplevet i menigheden. Det er ikke kun noget, der skete blandt apostlene og de allerførste kristne, det er netop også nu.

Mange, hvis ikke alle, pentecostals deler i større eller mindre grad den karismatiske tankegang, men karismatisk kristendom er et meget bredere fænomen. Det præger andre trossamfund som f.eks. baptisterne, og det trives lige så vel blandt de mere denominationsløse kirker, der er centrerede omkring populære enkeltpersoner og prædikanter.

Det er også under denne samlebetegnelse, at man finder tidens mest kendte televangelister som Joel Osteen og Benny Hinn og det såkaldte health and wealth gospel.  Eller Prosperity theology med et mere akademisk udtryk.

Tungetale, der var hovednummeret i de første pinsekirker for 100 år siden, synes at have aftaget i popularitet. Men løfter om godt helbred, psykisk velvære og personlig økonomisk fremgang har altid appel.

De egentlige pinsekirker – uanset navn eller betegnelse – stod for ca. 280 mio. mens den videre forgrening af såkaldte karismatiske samfund og prædikanter kunne tilskrives den lidt større halvdel med ca. 300 mio

En konsekvens ved at undlade at gå i dybden med den karismatiske kristendom i bredere forstand er, at man derved fraskriver sig mulighed for at beskrive megen af den kirkelige modstand, der faktisk er imod udviklingen og pinsekirkernes fremfærd og fremvækst. Det er ikke kun tab og efterlignelse af gudstjenesteformerne.

Det er omkring Åndens gaver, at den teologiske hund er begravet, så at sige, og derfor er det også der, at modstanderne sætter deres stød ind. Vil man selv have syn for sagen og sætte ansigter på nogle af de kuriøse fænomener, kan jeg anbefale at man tyer til internettet.

Et godt sted at starte kunne være Justin Peters’ youtube-kanal. Peters er en konservativ protestantisk præst af skarpt calvinsk tilsnit, hvor teologien ofte lyder som jura, men han har gjort det til sit livs gerning at bedrive polemik imod de karismatiske bevægelser.

Kanalen og især serien Why Are Charismatics So Weird? er en guldgrube af eksempler på den karismatiske verdens kulørte excesser. Atlanterhavet føles måske større end ellers, set fra lutherske folkekirke-Danmark, men det er kirkekamp i realtid anno youtube. Ligesom Beyond Belief er det vidnesbyrd om kirkehistorie in the making.

Det gælder om at vinde

Beyond Belief kunne også have kontrasteret USA og Latinamerika med velfærdsstaternes Skandinavien, hvor udviklingstendenserne ikke er fraværende, men kampene kæmpes med stærkt nedsat lydstyrke. Det er imidlertid valg, som måske nok kunne have forbedret bogen, men fraværet trækker ikke det mindste fra et allerede godt resultat.

Blandt undertegnedes personlige favoritter er Elle Hardys reportage fra Lagos. I Nigeria er der ikke blot den tredje verdens akutte behov for lindring og en mere løfterig fremtid. Der er også den mindst lige så akutte trussel fra islam. Det skønnes at over 60.000 kristne er dræbt i jihadistiske angreb især i det nordlige Nigeria siden 2000.

“So, everything will be fine, so long as everyone is like us. This could be the unofficial motto on both sides among those most invested in Nigeria’s religious divide. The born-again project boils down to winning, and in the Pentecostal Republic, the battle of good and evil is not an abstract issue, but an everyday one.”

En skærende kontrast, som viser spændvidden i både de faktiske fænomener og den gode iagttagelsesevne, der lægges for dagen i forfatterskabet, er deltagerobservationerne fra en gudstjeneste i Mississippi. Det kunne ikke være længere væk fra den tredje verden.

”Immacualte conception is a bit cray-cray,” she joked. This event might have been a world away from her upbringing, but Caine knew her audience. Through waves of laughter, she led a prayer for Jesus to “bind our bladders” so that we ladies wouldn’t need to take a bathroom break – you know how it is. This was a display of feel-good Christianity at its finest; and with women worldwide at the front of the pack among Pentecostal converts, it’s also good business.”

Beyond Belief er ikke oversat til dansk, men den fortjener et større publikum og anbefales hermed.

Elle Hardy: Beyond Belief. How Pentecostal Christianity Is Taking Over The World. C. Hurst & Co. Ltd. 2021.

 

Jacob Aarslev

Jacob Christian Aarslev er cand.mag. i historie og religionsstudier fra Syddansk Universitet i Odense, hvor han har skrevet speciale om den kirkelige filantropi, der udgik fra Indre Mission, og de politiske holdninger i bevægelsen. Til daglig er han beskæftiget som tekstforfatter. Jacob Christian Aarslev er redaktør ved tidsskriftet Replique.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside