Det Kongelige Teaters opsætning af Mestersangerne er – alt andet lige – nok en af de bedste opsætninger af værket, man kan opdrive i vores umiddelbare nærhed.
Men på trods af at der på nogle punkter er plads til forbedring er der stadig mange gode ting at hente i Det Kongelige Teaters Maria Stuarda, særligt gestaltningen af Elizabeth og Maria er i sig selv det hele værd – om man så vil kalde det bel canto eller
Romantiske komedier er vist ikke en genre, mange forbinder med Cannes Filmfestival; og slet ikke med vinderen af hovedpræmien, Den Gyldne Palme. Ikke desto mindre var det i 2024 netop tilfældet, at Sean Bakers romantiske komedie, Anora, vandt netop i Cannes. Den har nu fået dansk biografpremiere. Anora er navnet
I Luis Buñuels Belle de jour (1967, »Dagens skønhed«) spiller Catherine Deneuve den smukke overklassefrue Séverine Serizy, der på trods af sit elegante, kølige ydre har et brændende, indre begær, der på ingen måde er bare i nærheden af at blive tilfredsstillet af den skvattede ægtemand, lægen Pierre. I filmens
Den Jyske Opera er sluppet ganske heldigt fra deres opsætning af Madama Butterfly. Den kan fint blive i repertoiret og tages frem ved passende lejligheder.
Jeg håber værket kommer på programmet igen om ikke alt for længe - gerne som anden del af en dobbeltforestilling, hvor Strauss-Hofmannsthals Elektra er første del.
Det Kongelige Teaters Don Carlos er et operaspektakel af den slags, man for sjældent oplever herhjemme. Det vil sikkert skræmme nogen væk, men det er helt i stykkets ånd og alt i alt får man til fulde forløst Verdis imponerende operaspektakel. En noget nær optimal start på sæsonen.
Richard Strauss om Richard Strauss. Det var ikke første gang. Allerede i tonedigtet Sinfonia domstica fra 1903 havde Strauss sat sit eget privatliv i toner – ikke mindst hustruen Paulines lunefulde sind, som han holdt utrolig meget af. Hvor rollen som den alfaderlige Strauss i Sinfonia domestica er henlagt alene
Thomas Mann skrev om Wagners Nibelungens Ring, at den »i grunden er rettet og digtet mod hele den borgerlige kultur og dannelse, således som den har hersket siden Renæssancen […]«. Mindre radikalt går Wagner ikke til værks i Tristan und Isolde (færdiggjort 1859, uropført 1865), der blev komponeret som et
Skønvirke – Arts and Craft – Art nouveau – Jugendstil. Tidens stil omkring år 1900 kendetegnet ved de rige ornamenteringer og det gode håndværk, der æstetisk sigter efter at forene dekoration og funktion i en formfuldendt helhed. Jugendstilen knyttes særligt til kunsthåndværk og arkitektur. Skulle man finde en musikalsk pendant,
Hvad skete der egentlig med Don Giovanni/Don Juan, efter at han blev styrtet i helvedets ild i slutningen af Mozart/da Pontes opera fra 1787? Det spørgsmål har den danske komponist, instruktør og multimediekunstner Simon Steen-Andersen forsøgt at besvare i sit nye musikdramatiske værk Don Juans Inferno – Operahelvede tur-retur i
Eller rettere: Oratorium, men Händels Saul fra 1739 kan ligesom Tidens og Visdommens Triumf sagtens klare en scenisk opførelse, hvilket man kan se nu på Det Kongelige Teater. Saul har oven i købet en egentlig handling, nemlig den spændende historie om Saul og David fra Første Samuelsbog, kapitel 16 ff.,
Det kunne ligne opskriften på en katastrofe, men ender som et af det 20. århundredes måske største musikalske mirakler: Strauss-Hofmannsthals Ariadne auf Naxos fra 1912, hvor værket i sin oprindelig version blev spillet i stedet for den afsluttende ballet i Molières Den Adelsgale Borger/Hr. Jourdains Adelsgriller fra 1670, som Hofmannsthal
I den tyske Nibelungenlied udspiller der sig i 14. eventyr en central scene foran domkirken i Worms, hvor Brünnhilde og Kriemhild kommer op at toppes. Sidstnævnte håner førstnævnte, fordi helten Siegfried foretrækker Kriemhild, mens Brünnhilde må nøjes med slapsvansen Gunther. Da Brünnhilde opdager, at hun er blevet bedraget, stiller hun
»Eine wunderbare Heiterkeit hat meine ganze Seele eingenommen, gleich den süßen Frühlingsmorgen, die ich mit ganzem Herzen genieße. Ich bin allein, und freue mich meines Lebens in dieser Gegend, die für solche Seelen geschaffen ist wie die meine«. Som det fremgår, er det ikke fordi Johann Wolfgang Goethes Die Leiden
Hvad har mesterinstruktøren Fritz Lang og operakomponisten Giacomo Puccini tilfælles? Ikke meget skulle man synes. Og dog: En af instruktørens tidligst bevarede film er Harakiri fra 1919. Filmen er en filmatisering af David Belascos skuespil Madame Butterfly, det samme skuespil som Puccini 15 år tidligere havde baseret en opera af
Det er egentlig ikke så overraskende, at Justine Triets Anatomie d’une chute først netop her i februar 2024 har dansk premiere som Frit Fald efter at have haft sin internationale premiere ved filmfestivalen i Cannes i maj 2023. Noget mere overraskende er det, at filmen vandt hovedpræmien, Den Gyldne Palme,
Mozarts sidste opera, La clemenza di Tito – eller ofte blot Titus – fra 1791 var genremæssigt lidt af et »tilbageskridt« for hans vedkommende. Den alvorlige opera seria med dens historiske eller mytologiske handling havde han vel egentlig forladt med Idomeneo i 1780 for at hengive sig de mere muntre
Kronen på den for nylig overståede København Stumfilmfestival var en nyrestaureret 4K-udgave af Carl Th. Dreyers Blade af Satans Bog (1920). Filmen – der i øvrigt blev intenst og rørende akkompagneret direkte i salen af Ronen Thalmay ved klaveret – viser forskellige fire inkarnationer af Satan til forskellige tider: Satan
Visse forestillinger passer til bestemte årstider. Wagners Parsifal (1882) opføres f.eks. ikke sjældent til påske, da sidste akt foregår langfredag. Bachs Johannespassion og Matthæuspassion siger sig selv. Sløjest ser det vist ud for sommeren, mens julen ikke overraskende byder på flest af sådanne forestillinger. I flæng kan nævnes Händels Messias
Man hører fra tid til anden udtalt, at J. P. E. Hartmann (1805-1900) med sin imponerende alder kunne have mødt både Joseph Haydn og Louis Armstrong. Det første er i hvert fald i princippet rigtigt, da Haydn døde i 1809; og det sidste er næsten rigtigt, da selv med det
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nødvendige Der er ikke noget at gøre. Disse cookies skal du død og pine have.