Opera: Den Forheksede Gris
Der er veloplagt eventyr på programmet, når en prinsesse skal gifte sig med en gris, som forvandler sig til en konge, hvis hun kan lære at elske den/ham; og det er præcis handlingen i operaen, The Enchanted Pig af engelske Jonathan Dove (f. 1959) fra 2006, der her i den forgangne vinterferieuge har været opført på Det Kongelige Teater af Operaakademiet som Den Forheksede Gris. Vores prinsesse hedder nærmere bestemt Flora og bor sammen med sin far, kong Hildebrandt, og to søstre, Mab og Dot. På et tidspunkt må kongen drage i krig; og de tre piger skal derfor være
