P.N.

20. februar 2023

P.N.

Opera: Den Forheksede Gris

Der er veloplagt eventyr på programmet, når en prinsesse skal gifte sig med en gris, som forvandler sig til en konge, hvis hun kan lære at elske den/ham; og det er præcis handlingen i operaen, The Enchanted Pig af engelske Jonathan Dove (f. 1959) fra 2006, der her i den forgangne vinterferieuge har været opført på Det Kongelige Teater af Operaakademiet som Den Forheksede Gris. Vores prinsesse hedder nærmere bestemt Flora og bor sammen med sin far, kong Hildebrandt, og to søstre, Mab og Dot. På et tidspunkt må kongen drage i krig; og de tre piger skal derfor være

Dorothea Spilger som den forelskede Estella, der endelig kan lægge den mørke fortid bag sig i Den Jyske Operas opsætning af Hameriks La vendetta. Fotograf: Anders Bach. Fra Den Jyske Operas hjemmeside.

13. november 2022

P.N.

Opera: La vendetta & I Pagliacci

Teater i teater, iscenesættelse af iscenesættelse, er ikke nogen ny foreteelse. Hos Shakespeare finder vi det som en rammefortælling for The Taming of the Shrew, men mere kendt er vel de kapriciøse indslag med Peter Quinces muntre teaterspillende håndværkersvende i A Midsummer Nights Dream, der gled ubesværet over i Purcells opera over samme, The Fairy Queen. Inden for opera finder denne »genre« sin mest sublime forløsning Strauss’/Hofmannsthals Ariadne auf Naxos (1912/1916). Strauss’ sluttede også sin karriere som operakomponist på flotteste vis med Capriccio fra 1942, der også en opera om opera og forholdet mellem tekst, musik og iscenesættelse. Det hele

30. oktober 2022

P.N.

Opera: The Handmaid’s Tale

Nogle moderne komponister får deres musik opført mere, end dens kvalitet måske berettiger til. Andres kunne sagtens klare hyppigere opførelser. Det sidste gælder danske Poul Ruders (1949-); også selvom hans musik faktisk er blevet opført og indspillet ganske pænt både herhjemme og i udlandet. Det mest populære værk – hvis man kan bruge det udtryk om musik af en samtidskomponist – er formentlig Concerto in Pieces – Purcell Variations for Orchestra (1994-1995), der blev bestilt af BBC til Last Night of the Proms i 1995 i anledning af dels 300-året for Henry Purcells død og dels 50-året for Benjamin Brittens

21. oktober 2022

P.N.

Guldpalmefilm: Triangle of Sadness

Svenske Ruben Östlund vandt tidligere på året for anden gang en guldpalme ved filmfestivalen i Cannes. Første gang var i 2017 for den veloplagte komedie The Square, der gjorde grin med kulturelitens prætentiøse snobberi og hykleriske tolerance og postulerede godgørenhed uden egen vinding for øje. I år var for Triangle of Sadness – titlen referer til nogle rynker man får mellem øjnene, hvis man virker ulykkelig. Emnet for Östlund er stadig overklassen og velstand. Men denne gang er overklassen egentlig ikke særlig hyklerisk. Tværtimod. Vi er på krydstogt med en luksusyacht fyldt med stinkende rige mennesker, der ikke skammer sig

26. september 2022

P.N.

Opera: Katja Kabanova

Critiques maskerede anmelder har været i Det Kongelige Teater for at se Leoš Janáčeks opera Katja Kabanova

17. september 2022

P.N.

Opera: Askepot

Sæsonstart på Den Kongelige Opera. Og det er svært at forestille sig noget bedre end Rossinis La Cenerentola (Askepot) fra 1817, der har en livskraft og et overskud af alt det, der skal til for at skyde en operasæson i gang – det har Rossinis operaer i det hele taget. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen italiensk komponist, jeg skatter højere end Rossini; og hans operaer er altid en fornøjelse. Det er derfor en stor glæde, at sæsonen åbner med italiensk opera, når det er allerbedst. Skulle nogle ved titlen tænke, at »det er for børn«, og blive

21. maj 2022

P.N.

Opera: Manualen og De Syv Dødssynder

Kroppen skriger af smerte af mangel på ilt. Bevidstheden, Lungen og Nyrerne vil gerne gøre en ende på det hele. Men det gamle Hjerte mærker ikke noget og bliver ved med at slå og følge sin gamle rutine, men bliver endelig overvundet, da smerten rammer også det i en voldsom slutscene. Ideen bag Louise Alenius’ nykomponerede opera i en akt, Manualen, om aktiv dødshjælp er overraskende god og original, når man tænker på, hvor klodset aktuelle etiske og politiske emner ellers kan tages op i opera- og teaterregi. Det havde ellers været nærliggende at lave en opera, hvor hhv. den

4. maj 2022

P.N.

Opera: Næsen

Kollegie-assessor Kovaljov opdager en morgen til sin skræk, at hans næse er væk. Sikke noget rod. En mand er intet uden sin næse. Hvad skal han dog gøre? Han er jo en vigtig person med et betydningsfuldt embede. Han kender vigtige folk. Havde han så bare mistet den i en krig, men når den bare forsvinder af sig selv uden grund, er det pinligt. Var det så bare overgået en simpel kræmmerske. Hun kan jo fint klare sig uden næse. Men han selv har jo en lovende karriere foran sig. Den dovne tjener, Ivan, er ikke meget bevendt. Han vil

30. april 2022

P.N.

Fjernsyn: Operarejsen

I landet for voksne syd for Danmark har de et godt bogprogram, Druckfrisch, der sendes fra tid til anden på ARD, Das Erste, svarende til vores DR1. I programmet præsenterer Denis Scheck nye bøger, interviewer forfattere og – ikke mindst – »warnt Sie vor schlechter Literatur«. Det sidste gør sig ikke helt sjældent gældende i forhold til skandinaviske krimier og andet nordisk »Literaturmüll«, som de ellers så miljøbevidste danskere, nordmænd og svenskere har ladet ligge og flyde på det tyske bogmarked. Selv nok så velmenende litteratur, der ikke er god nok, får ikke lov til at gemme sig bag tidsånden,

23. april 2022

P.N.

Koncert: Parsifal

Hvorfor blev romerne kristne? Eller for den sags skyld vikingerne? Hvad var det præcist, de fandt så meget mere attraktivt i Kristus end i Jupiter, Mars, Juno og Venus, hhv. Odin, Tor, Frigg og Freja, hvis spørgsmålet overhovedet kan formuleres som om, at der er tale om et valg? Sikkert er det dog nok, at det må have være andet og mere end blot det tegn, som Konstantin ifølge overleveringen så på himlen før slaget ved den mulviske bro år 312. Spørgsmålet skal ikke søges besvaret her; og det besvares heller ikke i Wagners sidste opera, Parsifal (1882), men værket

13. april 2022

P.N.

Opera: Mitridate

Den historiske Mithradates (135-63 f.Kr.) var ifølge overleveringen så grusom, at allerede hans egen mor forsøgte at dræbe ham. Han var romernes farligste modstander i østen, hvor han var konge af Pontos i det nordlige Lilleasien ud til Sortehavet. Han nåede at forvolde romerne en del besvær i en række krige, inden han blev drevet til selvmord, da hans egen søn gjorde oprør mod ham. Han forsøgte at tage gift, men det mislykkedes; og han måtte lade sig stikke ned af en slave. En af Mithradates romerske antagonister, konsul/diktator Lucius Cornelius Sulla (138-78 f.Kr), skildrer Mozart i den senere opera

1. april 2022

P.N.

Operette: Greven af Luxembourg – »Lad stå til! Ske hvad der vil!«

Den dekadente grev Réne af Luxembourg har for længst bortødslet hele sin formue på at leve en udsvævende boheme-tilværelse i de parisiske saloner under valgsproget »Lad stå til! Ske hvad der vil!« Men hvad betyder det at være fallit, når »han har humøret kvit og frit«? Ja, vi er endnu engang i operettens verden, hvor det bedre borgerskabs vaner og livsstil skal gøres til grin. Det sker i regi af Den Jyske Opera, der turnerer landet rundt med deres opsætning af Franz Lehárs Der Graf von Luxemburg (1909), der opføres i en bearbejdet version tilrettelagt af Philipp Kochheim som Greven

27. marts 2022

P.N.

Opera: Valkyrien

Hvem skal man have mest ondt af i Wagners Valkyrien? Helten Siegmund, der dør forrådt af sin egen far, Wotan? Den underkuede hustru Sieglinde, der med Siegmund endelig finder modet til at stikke af fra sit ulykkelige ægteskab, blot for at se ham blive slået ihjel, da han ikke længere nyder gudernes gunst? Valkyrien Brünnhilde, der bliver frastødt fra gudernes kreds, selvom hun ikke gør andet end det, som overguden Wotan ønsker allermest, nemlig at gøre alt for, at Siegmund overlever? Nej, ingen af dem! Overguden Wotan er så afgjort den mest tragiske og mest menneskelige af stykkets persongalleri. Ikke

14. marts 2022

P.N.

Film: The Batman

Godt og vel 10 år efter Christopher Nolan afsluttede sin Batman-trilogi med The Dark Knight Rises, har en ny Batman-film fået premiere i biograferne. Det er ikke fordi, at der ligefrem mangler Batman-film på markedet. Tim Burton satte med Batman (1989) og Batman Returns (1992) den standard, som enhver Batman-film siden er blevet målt med. Siden kom Joel Schumachers to film, hhv. Batman Forever (1995) og Batman & Robin (1997), begge film som det siden er blevet populært at skælde ud på, men som er bedre end deres rygte. Todd Phillips’ Joker (2019) og de forskellige Batman v Superman-film regner

19. februar 2022

P.N.

Opera: Don Giovanni

Mange filminstruktører kunne lære noget af, hvor fint opbygget Mozarts Don Giovanni (1787) er: De forskellige personer præsenteres stille og roligt og en af gangen. De interagerer herefter med en anden person, så deres indbyrdes relationer står klart. Og så fremdeles. Først når de forskellige personer er på plads hver for sig, optræder de i større ensembler. I ganske mange nyere film er denne basale kunst ikke på plads, og persongalleriet blandes sammen til skade for handling og karakteristik. Det går sjældent godt, når alle personer præsenteres for hurtigt, og måske kun i en enkelt scene i starten af filmen,

9. december 2021

P.N.

Opera: Maskeballet

Mere Verdi. Denne gang om mordet på den svenske kong Gustav III i 1792. Kongen, der bl.a. bl.a. grundlagde Svenska Akademien, blev myrdet til netop et maskebal i den kongelige opera. Mord på et statsoverhoved kunne censuren naturligvis ikke tillade i 1859, hvor Verdi færdiggjorde sin opera, så den måtte omarbejdes; Gustav blev til Riccardo, Anckarström til Renato og handlingen henlagt til Amerika hvor kongen var blevet til guvernør i Boston. Sådan blev operaen opsat i årtier, omend spåkonen Ulrica og pagen Oscar foruden den kvindelige hovedperson Amelia fik lov til at beholde deres navne. Den danske førsteopførelse i 1935

5. december 2021

P.N.

Opera: Aida

Verdis Aida (1871) er bedre end sit rygte som udstyrsstykke med kæmpekulisser og stort anlagte processioner med hundredvis af statister. Omend dette også har sin centrale plads i værket, så er drivkraften den konflikt mellem ansvarsfølelse over for fædreland og kærlighed til fjenden, vi finder hos den kvindelige hovedperson, den ætiopiske kongedatter, Aida, der er forelsket i den ægyptiske hærfører, Radamès. En umulighed kærlighed, da Ægypten og Ætiopien ligger i krig. Verdis begejstring for Shakespeare er velkendt, og selvom han aldrig komponerede en opera over Romeo og Julie, så kommer Aida tæt på. De elskendes fælles undergang indespærret i gravkammeret

8. november 2021

P.N.

Opera: Book of Mountains and Seas

Opera er vist så meget sagt. For Huang Ruos genfortælling af fire kinesiske myter forekommer mig mere at være et visualiseret tonedigt, hvor den musikalske hovedingrediens blev leveret af Ars Nova Copenhagen akkompagneret af forskelligt slagtøj. Det hele forløb i en enkelt akt på ca. 75 minutter. Genfortællingen sker ved nogle genstande, der bevæges rundt på scenen af nogle »dukkeførere«. Både sangere og dukkeførere er iklædt sort tøj; og kun sagernes ansigter og de forskellige genstande er direkte oplyst. Ideen synes at være, at man kun skal se de forskellige genstande og ansigter bevæge sig rundt til musikken i mørket.

11. oktober 2021

P.N.

Operette: Den Glade Enke 2.0

Det Kongelige Teaters aktuelle opsætning af Franz Lehárs operette Die lustige Witwe fra 1905 har fået tilføjet »2.0« til sin danske titel. Man er så at sige på forhånd varslet om, at der ikke er tale om en almindelig opsætning, men noget andet – en opdatering. Opdateringen består ikke i, at der synges på dansk. Det var tidligere normen i opera og operetter opført herhjemme; og det sker også stadig fra tid til anden. F.eks. i Det Kongelige Teaters opsætning af Strauß d.y.s Flagermusen. Aarhus Sommeropera har også en fin tradition for at synge på dansk. Opdateringen til 2.0 består

27. september 2021

P.N.

Science fiction: Dune

Året er 10.191, men det er ikke vores tidsregning. År nul er året, hvor Rumlauget fik monopol på al rumfart, hvilket igen er godt 200 år efter den såkaldte butlerske jihad – 100 års krig og kaos, hvor alle computere blev ødelagt og forbudt i den nye orden, der skulle være styrende for universet i de følgende mere end 10.000 standardår. Det nøjagtige tidspunkt for den butlerske jihad i forhold til vores egen tid er ikke helt klart, men det var ikke så længe efter, at mennesket først opfandt rumfart, dvs. sidste halvdel af det 20. århundrede i vores egen,

14. september 2021

P.N.

Opera: Faust

Det er et pudsigt tilfælde, at den mest kendte Faust, den klassiske musik kan byde på, lige præcis ikke er tysk, men fransk. Det er naturligvis Charles Gounods opera af samme navn, der i sin urform havde premierer i 1859. Tyske værker, der benytter sig af samme stof, findes skam, f.eks. Schumanns Szenen aus Goethes Faust (færdiggjort 1853) Liszts Faust-Symphonie (1857) og Gustav Mahlers 8. symfoni (1910), men ingen stor, tysk helaftensopera i standardrepertoiret er at finde. Thomas Mann så paralleller mellem slutningerne af hhv. 2. del Goethes læsedrama og Wagners Götterdämmerung, men udover sin Faust-Ouvertüre (1840, revideret 1855) og

7. september 2021

P.N.

Opera: Begærets Mysterier

Den mystiske hr. D har sat en række personer i sin nære omgangskreds stævne på et motel en mørk aften: Hustruen fru D, den transkønnede søn, elskerinden samt elskeren. Tilstede er i øvrigt motelejeren samt en professionel lejemorder, der af magtfulde fjender er antaget til at myrde hr. D. De forskellige personer fortæller om deres forhold til hr. D i nogle videoklip, der projekteres i begyndelsen af Det Kongelige Teaters start på operasæsonen, Begærets Mysterier – et værk sat sammen af en række populære numre fra operaens og rytme-musikkens bagkatalog af instruktøren Krystian Lada. Det er med andre ord den

6. september 2021

P.N.

Koncert: Luisi & Abrahamsen

Ny sæson, nyt værk. Eller næsten nyt. For Hans Abrahamsens 10 Stykker for orkester, der indledte DR Symfoniorkestrets nye sæson, er ikke helt nyt, men en orkesterversion af hans 10 studier for klaver, der blev komponeret i perioden 1983-98. Hel falsk varebetegnelse er det dog ikke, når det hedder, at der er tale om en verdenspremiere; for klaverværket er kun et udgangspunkt; og der er foretaget flere ændringer end blot tilføjelse af instrumenter. Mit kendskab til klaverværket er, må jeg nok indrømme – trods flere gennemlytninger både før og efter koncerten – for begrænset til, at jeg kan finde ligheder.

8. april 2021

P.N.

Roger Scruton om Parsifal

Der er gjort mange forsøg på at udlægge Wagners mystiske slutværk, fortællingen om gralsridderen Parsifal, der blev færdiggjort i 1882, året før komponistens død i Venedig. Kort før sin død færdiggjorde den engelske filosof Sir Roger Scruton (1944-2020) manuskriptet til sit eget forsøg på at komme værket nærmere. Der er ikke tale om en introduktion til dem, der godt lige kunne tænke sig at få en hurtig indføring i, hvad Parsifal handler om. Der er tale om en bog skrevet til dem, der i forvejen har et vist kendskab til værket. Er man interesseret i en form for introduktion eller

2. september 2020

P.N.

Opera: Tryllefløjten i København

Gæster man nogenlunde regelmæssigt teateret eller operaen, har man næppe kunnet undgå at bemærke den udtalte brug af videoprojektioner. De er blevet et af de mest yndede instrumenter i instruktørernes værktøjskasse. Smarte er de. De kan lave scenen om til alt fra stormvejr til tropisk regnskov. Altid dog kun som et supplement til den egentlige scenografi og de egentlige karakterer, der stadig er hovedingrediensen i en god forestilling. Mest gennemført formentlig i Metropolitan-operaens seneste opsætning af Nibelungens Ring fra 2010-12 (repremieren fra 2019 er omtalt tidligere her på siden), hvor teknikken sammen med en stor maskine blev brugt til at

13. april 2020

P.N.

Opera: Tosca i København

Puccinis Tosca varer netto under 2 timer. Kortere end de fleste biograffilm. Det virker derfor noget opreklameret, når man på Det Kongelige Teater i 2019-opsætningen havde indlagt hele 2 pauser og forlænget hele herligheden til 2 timer og 40 minutter. Selv hvis man tager i betragtning, at opera kræver mere af sit publikum end film. Lad gå hvis det var nødvendiggjort af hensyn til sangere eller scenografi. Men det var vist ikke tilfældet. Én enkelt pause havde været passende. Tosca lever ligesom andre af Puccinis operaer i forvejen i farlig risiko for at ramme det opreklamerede i udtrykket. Historierne er

22. marts 2020

P.N.

Datidens tegn – Hitchcock og parforholdet

»I 1950’erne lavede man tingene pænere, end de var. I dag laver man dem grimmere, end de er«. Citatet stammer fra den amerikanske Hitchcock-ekspert Donald Spoto, der er bosiddende i Danmark og en flittig oplægsholder i Cinemateket. Citatet er vel og mærke fremsat i 1960’erne eller 1970’erne og ikke af Spoto selv, men vistnok en af de skuespillere, han har interviewet. Forrige lørdag kunne man have fået syn for savn ved et stort arrangement i netop Cinemateket, hvor Spoto skulle have talt i forbindelse med visningen af Hitchcocks to mesterværker, henholdsvis Rear Window (1954) og To Catch a Thief (1955).

12. marts 2020

P.N.

Opera: Idomeneo i København

I Det Kongelige Teaters opsætning af Mozarts gennembrudsopera om Idomeneo, kongen af Kreta – der er en samproduktion med Teatro Real de Madrid, Teatro dell’Opera di Roma og Canadian Opera Company – er handlingen henlagt fra tiden umiddelbart efter den trojanske krig til nutidens Grækenland. Ilia sidder samen med andre håbefulde migranter/flygtninge fra Mellemøsten foran et metalhegn og håber på at blive lukket ind i Grækenland. På den anden side patruljere bistert udseende græske grænsevagter i uniformer bevæbnet automatvåben, mens redningsveste fra omkomne på havet skyller i land på stranden. Kommandanten er den hadefulde Elektra fra Argos, der selv har

7. marts 2020

P.N.

Opera: Tidens og Visdommens triumf i København

»Lad tornen sidde | pluk kun rosen«, sådan lyder det herlige livsnyderråd fra Nydelsen til Skønheden i Händels dejlige allegoriske oratorium, Il trionfo del tempo e del disinganno (1707), der blev opsat scenisk på Gamle Scene i foråret 2019. Så hel falsk varebetegnelse er det ikke at kalde det en opera. Sådan blev den da vist også markedsført. Nogen egentlig handling er der ikke sådan rigtigt. Kvinden Skønheden (»Bellezza« eller »Schönheit«) fristes af Nydelsen (»Piacere« eller »Vergnügen«) til et leve et sorgløst liv, mens Visdommen (»Disinganno« eller »Erkenntnis«) og Tiden (»Tempo« eller »Zeit«) forsøger at overbevise hende om, at det

11. februar 2020

P.N.

Opera: Lohengrin i Prag (2020)

Ligesom Tryllefløjten havde også Lohengrin sin første opførelse i Prag på det føromtalte Nostitzsches Nationaltheater, der dog ved Prag-premieren på Wagners mesterværk i 1856 havde fået navnet Deutsches Landestheater. Men det er på Nationalteatrets egentlige hovedscene, at man også i år har kunne opleve noget af det bedste opera i Europa inden for det tyske repertoire. Den historicistiske bygning fra 1883 passer vel også bedre til den idealiserede fortid, Wagners værk hensætter tilskuerne i godt hjulpet godt på vej af sønnesønnen Wolfgangs opsætning fra 1967, hvor vi får riddere sat i scene i en grad der bringer mindelser om Fritz

P.N.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique