Politik & Samfund- side 7

Krystalbørn i ingenmandsland

22. september 2026

Gennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland« i Årsskriftet Critique 2026. Tegn abonnement her. Denne artikel placerer sig inden for en almenpædagogisk tradition, der forstår pædagogik som en normativ praksis med et samfundsmæssigt mandat. Artiklen undersøger, hvordan diskursen om relationskompetence – som formuleret hos Louise Klinge (2022) – kan forstås i relation til klassisk pædagogiks begreb om opdragelse, med

23. november 2021

»Gratis psykologhjælp til unge« lyder godt, men løser ikke problemerne

Debatten om unges mentale helbred og forslaget om gratis psykologhjælp har givet meget stof til eftertanke. Jeg synes, det er rigtig godt, at der er så meget fokus på emnet, for det er tydeligvis et kæmpe problem for rigtigt mange unge mennesker i Danmark, og det virker da også til, at der er bred politisk konsensus om at gøre noget ved det. Men det kan godt ærgre mig en smule, at debatten ofte bliver forholdsvist overfladisk og floskuløs. Jeg savner den lidt mere dybdegående og reflekterende samtale om, hvorfor det er et voksende problem, at unge mennesker har ondt i

16. november 2021

Nørrebro er ikke »cool«. Nørrebro er en failed state

“Uanset hvordan du definerer ‘Cool’ – så har Nørrebro det,” starter TimeOut deres kåring af Nørrebro som det mest »cool« kvarter i verden. Derefter følger en begejstret forklaring om bydelens mange spændende kaffebarer og smårestauranter. Jeg må nok desværre erkende, at jeg ind til nu havde en postkolonial forståelse for Nørrebro som en slags bydelenes svar på en ”failed state”, noget jeg inderligt skammer mig over i dag.  Derfor besluttede jeg mig for at undersøge, hvordan jeg dog kunne tage SÅ meget fejl. Og det viste sig da også hurtigt, at bydelens historie er fyldt med interessante oplevelser, historiske begivenheder

2. november 2021

Om politik ud fra et kristent ansvar – halvtreds år efter Kristeligt Folkepartis stiftelse

I en europæisk sammenhæng kan det virke besynderligt, at Danmark ikke har noget eksplicit kristeligt sindet eller kristendemokratisk parti repræsenteret kontinuerligt i Folketinget. Det havde vi dog engang – for Kristeligt Folkeparti blev stiftet med dette afsæt og bedrev i årtier praktisk politik herudfra, også fra regeringskontorerne. Månedens kronikør var med fra begyndelsen i partiet og fortæller om sine egne og de principielle forudsætninger for politik, set i et kristent ansvars perspektiv. Både i folkeskolen og i gymnasiet var historie mit bedste fag, og jeg interesserede mig meget for politik. I min studietid i 1960’erne blev jeg bekendt med de

1. november 2021

Efterlyses: Borgerlige politikere der kan tænke

Kendetegnende for næsten alle store samfundsdebatter i Danmark er, at venstrefløjen ejer præmissen; dermed er det kun et spørgsmål om tid, før de får deres politiske vilje. Den underliggende konsensus på størstedelen af det politiske spektrum er, at det endemål, som venstrefløjen opstiller, egentlig er det rigtige, og så kan vi diskutere, hvordan vi opnår det. De borgerliges rolle bliver hermed blot at forsinke ‘udviklingen’ med X antal å, ved at komme med praktiske indvendinger. For tiden handler det eksempelvis om familiens betydning, som helst skal udviskes, fordi det faktum, at nogen kommer fra mere ressourcestærke familier end andre, er

25. oktober 2021

Om løsningen af vilde problemer – eller: hvad erhvervslivet øjensynlig har brug for

Hvorfor er det så svært at få lavet noget om i Danmark? Sådan spørger Sigge Winther Nielsen, der gerne vil løse vilde problemer, men ender med konventionelle løsninger: Flere bureaukrater. Sigge Winther Nielsen er end ikke fyldt fyrre, men har prøvet en del. Det er nemmest at gengive den sigende flaptekst fra hans nyudgivne bog Entreprenørstaten, genstanden for nærværende anmeldelse, for at få en præsentation: [SWN] er uddannet cand.scient.pol. og ph.d. i statskundskab. Han har boet flere år i USA som gæsteforsker på Berkeley, University of California og som Fulbright Scholar på Columbia University, New York. Sigge [sic] har skrevet

LGBTQ
1. oktober 2021

Hvorfor skal vi snydes for en virkelig kritik af LGBTQ+-ideologien i Danmark?

Såkaldt homoseksuel propaganda er faktisk et problem i Danmark. Det står på ironisk vis klart, da de etablerede borgerlige stemmer i debatten tilsluttede sig automatmodstanden mod den omstridte ungarske lov. De nægter at gå til biddet, men skulle tage ved lære af loven – hvis de altså for alvor vil tage et opgør med LGBTQ+-bevægelsen og ikke bare vil nøjes med en tam og overfladisk forargelse over obskure universitetsstudier. Den münchenske stadionballade afslørede en klar mangel i dansk politik. Selvom der findes danske politikere, der vil afvise LGBTQ+-bevægelsen, kom ingen med en substantiel kritik af bevægelsens fodboldinvasion. I stedet kritiserede

21. august 2021

Aarhus Kommune leverer projektmageri af værste skuffe

Af Morten Jarlbæk Pedersen Debatten om demokratiets tilstand bølger i lille Dannevang, og der er da også al mulig grund til at mene, at folkestyrets beslutningsmaskineri måske kunne trænge til et mindre serviceeftersyn. Det bliver der både skrevet gode bøger og tankevækkende debatindlæg om. Midt i denne storm kan man af og til tage sig selv i at tænke, at der nok ikke sker de store ændringer alligevel. Men så er det jo heldigt, at vi har Århus Kommune! Her har man nemlig nedsat en tænketank – undskyld, en ”handletank” – der skal undersøge det lokale demokrati og komme med

16. august 2021

Anmeldelse: »Entreprenørstaten« bør være pensum for landets magthavere

Sommerferien er for de flestes vedkommende overstået, og det betyder, at mange af Critiques kløgtige læsere har brugt den forgangne måned på at læse. Og når man nu står der og glaner foran bibliotekets udvalg eller lytter til boghandlerens sirenesag for at finde den næste bog, kan man jo lade sig lede af de anmeldelser, man læser. Men ikke alle anmeldelser er lige nemme at skrive. Nogle gange fordi bogen er så utrolig interessant, og man som anmelder har så meget at sige til det, man har læst. Det er netop situationen, denne anmelder står i efter at have læst

26. juni 2021

Magtfulde mennesker der klæder sig »casual« er løgnere

Er du en af de ledere, der klæder sig afslappet? Så er du en løgner! For du er overhovedet ikke »casual«, som det hedder på moderne dansk. Du har retten og pligten til at fyre mennesker. Du bærer ansvaret for dine ansattes fejl, og store værdier afhænger af dine velovervejede beslutninger. Det ved dine ansatte, dine kunder og dine chefer – og du ved det selv! Alligevel lyver du, når du møder op på arbejde i din krøllede polo, dine forvaskede shorts, din løse sommerkjole eller din krampagtigt ungdommelige hættetrøje. Men det er ikke kun folk med ansvar, der klæder sig uvederhæftigt –

14. juni 2021

Velfærdsstaten virker ikke, fordi den forvandler mennesker til arbejdsopgaver

Frem mod 2030 kommer 160.000 flere ældre over 80 år. I dag beskæftiger kommunerne over 75.000 personer, der kategoriseres som social- og sundhedspersonale, svarende til knap hver syvende kommunal medarbejder, mens fagforbundet FOA forventer, at der vil mangle 40.000 SOSU-ansatte i 2030. Men uanset hvor mange hænder vi får, ligger den største udfordring dog et andet sted: velfærdsstatslogikken forvandler menneskelig omsorg til en arbejdsopgave I sommeren 2020 offentliggjorde Ekstra Bladet skjulte TV-optagelser fra plejehjemmet Kongsgården i Aarhus Kommune. Optagelser, som tv-stationen selv havde fået forbud mod at vise. Videoerne dokumenterede alvorlige overgreb og svigt af nogle af de mest sårbare

5. juni 2021

Hvad der skal siges

Det begyndte med forvirrende meldinger, anbragte til sidst i nyhederne, før vejrudsigten. Det er mere end et år siden. Sygdom, vejrtrækningsbesvær, smitsom, skiferier og Italien. Senere blev det – nok – mere alvorligt. Ordet nedlukning blev præsenteret – og en sådan indfandt sig i marts 2020. Den var med stor sikkerhed rigtig. Meget om sygdommen stod uklart. Sommeren 2020 forekom dog relativt normal. Det står måske ikke klart i erindringen, mange glemmer så hurtigt, men det var muligt dengang at besøge museer, restauranter, hoteller og mange andre steder, uden testkrav, mundbind eller andet. Verden gik videre trods dette, sygdommen kom ikke

4. juni 2021

Glam rocken viser at identitetspolitikken er old news

Af Anne-Marie Vestergaard ”Glam rock (forkortelse af glamour rock), eller glitter rock var en musiktrend fra den første halvdel af 1970’erne. Fænomenet, der især var britisk, var en reaktion mod den højtsvævende intellektualitet, der havde udviklet sig i rockmusikken sidst i 1960’erne.” Sådan definerer Wikipedia en retning indenfor rockmusik der kombinerede energisk, dansevenlig rock og catchy sangtekster med flamboyant sceneoptræden. Stort hår, makeup, farvestrålende, glitrende kostumer og højhælede støvler. Marc Bolan og T-Rex står fadder til genren, og snart følger en ung David Bowie, som rumvæsen med mere. Af mere kommercielle bands kan nævnes Sweet og Slade, og i Danmark

2. juni 2021

I woke-moralismens tidsalder

2020’erne vil uden tvivl gå over i historien som corona-pandemiens, men beklageligvis nok også som woke-moralismens årti. I 1980’erne var det det religiøse Moral Majority i USA, der med nær tilknytning til det yderste højre påberåbte sig moralsk overlegenhed, når det tordnede imod porno, førægteskabelig sex og abort. Lige indtil bevægelsen gik i opløsning på grund af indre splid og diverse – udenomsægteskabelige – skandaler, der afslørede bevægelsens dobbeltmoral og hykleri. I dag findes moralisterne ofte på venstrefløjen. Det har nemlig vist sig som et magtfuldt (politisk) våben at løfte den moralske pegefinger og udskamme dem, der nægter at bekende

Chr. X
1. juni 2021

På sporet af det tabte samfund?

Genrejsningen af partiet Højre er et opgør med politiseringen af den almindelige danskers liv og en drøm om Danmark som et samfund bygget på sandhed og menneskeligt fællesskab, skriver Ole Lyngvåg i denne måneds kronik. Af Ole Lyngvåg Tilværelsen er asymmetrisk. Det gode er mere værd end det onde, det rette er mere værd end det forkerte. I det menneskelige, asymmetriske sprog symboliserer den højre side det gode og det rette. Pointen med partinavnet Højre er ikke placeringen på et mere eller mindre vilkårligt politisk spektrum. Navnet skal derimod udtrykke, at partiet vil arbejde for at det gode og det

29. maj 2021

En funklende stjerne på den konservative himmel. Poul Schlüter 1929-2021

Det er ofte ganske få udtalelser eller handlinger, som i eftertidens lys kommer til at karakterisere en politiker. Om Poul Schlüter, som døde forleden ved vi, at han ikke var så konservativ så det gjorde noget, og at han i øvrigt mente, at ideologier var noget bras. Var de udsagn udtryk for, at han var en principløs politiker, der måske knap så sig selv som konservativ? Nok i virkeligheden tværtimod. Begge udsagn fortæller os noget vigtigt om Schlüters principfaste pragmatisme, som var afgørende for, at han blev Det Konservative Folkepartis første og hidtil eneste statsminister, og den længstsiddende af slagsen

28. maj 2021

»Store P« – ved Poul Schlüters død

Poul Schlüter er død i en alder af 92 år. I den anledning bringer vi redaktør Anders Orris store artikel om Poul Schlüters politiske betydning fra Årsskriftet Critique III under titlen »Poul Schlüter og hans tid« Poul Schlüter var Danmarks statsminister i knapt 10½ år, i en periode fra september 1982 til januar 1993. I det tyvende århundredes Danmark sad kun Thorvald Stauning længere, langt de fleste betydeligt kortere. Schlüter var tilmed borgerlig, hvilket i sig selv var noget af et særsyn. I al den tid statsministerposten havde eksisteret, det vil sige fra 1918 og fremefter, havde ingen borgerlig statsminister

18. maj 2021

Når demokratiet trues fra alle sider – om skolerne og Muhammedtegningerne

Der kører pt en vigtig debat om skolernes visning af Muhammedtegningerne. Skal eleverne se dem eller ej? Nogle mener, at man statsligt skal pålægge landets undervisningsinstitutioner at vise dem, for derved at understrege vigtigheden af ytringsfrihed – og i samme moment fratage den enkelte lærer ansvaret. Baggrunden for debatten er, at endnu en underviser har modtaget trusler grundet en planlagt fremvisning af de så berømte og berygtede tegninger. Retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup udtalte i den forbindelse følgende til DR den 10. maj 2021: ”Det er forfærdeligt, at vi har en situation, hvor en lærer ikke tør bruge Muhammedtegningerne.

Jordan Peterson
13. maj 2021

Jordan Petersons nye bog lærer os at kæmpe videre efter sammenbruddet

Jordan Peterson har tidligere skrevet en bog om livsregler som modgift mod tiltagende kaos for den enkelte såvel som samfundet. I sin nye bog bevæger Peterson sig derimod hinsides orden og giver et bud på 12 livsregler, som forhindrer et overmål af orden. De lærer os at kæmpe videre efter sammenbruddet, skriver Repliques anmelder. Jordan Peterson har udgivet en ny bog – Hinsides orden – med yderligere 12 livsregler, og den kontroversielle og passionerede psykolog har været igennem meget siden hans sidste bog udkom. Bogens indledning beskriver, hvordan han i begyndelsen af 2020 vågnede konfus og forvirret op på et

9. maj 2021

Her er årsagerne til at feminister og antiracister tager fejl

Jeg kan ikke altid genkende mit elskede land, når jeg følger den offentlige debat. Her kan man let få indtrykket af, at Danmark er et patriarkalsk samfund med strukturel racisme, som i øvrigt undertrykker homoseksuelle, transkønnede og alle andre minoriteter. Det lyder måske karikeret, men i virkeligheden gengiver jeg blot populære og udbredte paroler om, at der er »strukturel racisme« i Danmark, at der »selvfølgelig« ikke er lighed mellem mænd og kvinder, at der er en »heteronormativ diskurs«, der stigmatiserer og undertrykker homoseksuelle og transkønnede. Mange af disse postulater er ikke engang genstand for debat, men bliver taget som selvfølge

7. maj 2021

Mette Frederiksen er ingen forklædt konservativ

Er Mette Frederiksen en slags forklædt konservativ? Det spørgsmål har fyldt en del i debatten, efter at statsministeren af flere borgerlige kommentatorer er blevet udråbt til den sande forsvarer af nationale værdier, den stærke stat og genkomsten af de grænser, både fysiske og mentale, som mennesket dybest set behøver for at kunne forstå sig selv og leve et meningsfuldt liv. Men nok så mange coronarestriktioner, grænselukninger og en udlændingepolitisk kurs, som er en rød (!) klud i ansigtet på alle regeringens støttepartier, kan ikke skjule, at Mette Frederiksen er og bliver socialdemokrat, endda en ret traditionel en af slagsen. Tilbagevenden

2. maj 2021

Kaare Dybvad: Her kan konservative og socialdemokrater mødes

Forestil Dem en tur igennem Skåne. Den praktiske strækning mellem Øresundsbroen og Ysted. Eller den smukkere fra Malmø nordover til Landskrone og Helsingborg. Landskabet er tydeligt anderledes end det sjællandske, og den svenske planlov har sat sine mærker med store krydsfinerreklamer for den næste McDonalds. Men i det åbne land er arkitekturen umiskendeligt dansk præget. De smukke gule og røde mursten, der bærer bygningerne eller fylder ud i bindingsværkets tømmerrammer. Mange steder ses de karakteristiske østdanske lader i halvanden etage, muret i grundplan og tømret i den øverste halve etage. Det samme kan man opleve i landsdelens bykerner, der ofte

Frank Dahlgaard
29. april 2021

Det Konservative Folkepartis fire fatale svigt

Det Konservative Folkeparti har på afgørende politikområder svigtet i det seneste slægtled. Det ved månedens kronikør alt om, for han var med på forreste række – og sloges navnlig for at EU-politikken kom mere på rette spor. Det politiske parti, som mere end noget andet har svigtet sine grundlæggende principper, er Det Konservative Folkeparti. Der er tale om fire svigt af historiske dimensioner – svigt, som i mine øjne er utilgivelige. Når Det Konservative Folkeparti ved valget i 2015 blev Folketingets mindste parti med kun seks mandater skyldes det disse svigt. Siden har partiets vælgertilslutning rettet sig – nok især

28. april 2021

Venstrefløjen: Ytringsfriheden gælder ikke stødende udtalelser

Kender De navnet Kieran Bhattacharya? Kieran Bhattacharya er navnet på en medicinstuderende på University of Virginia (herunder UVA). Hans sag med universitetssystemets politiske korrekthed bør efterlade en dårlig smag i munden. UVA arrangerede en paneldebat den 25. oktober 2018 omhandlende mikroaggressioner. Bhattacharya dukkede op til paneldebatten, og stillede kritiske spørgsmål til fænomenet mikroaggressioner. Efterfølgende blev han meldt til universitetets ledelse, beskyldt for fjendtlighed mod panelets deltagere, udfrittet om sine politiske holdninger til en kammeratlig samtale og blev midlertidig bortvist med beskeden om, at han måtte vende tilbage når en psykolog havde foretaget en evaluering. Kieran Bhattacharya sagsøgte efterfølgende universitetet, og

24. april 2021

De nationalkonservative er utopister

Forleden skrev to fremtrædende danske konservative skribenter følgende politiske program i et debatindlæg i Berlingske: ”Vi skal fjerne gøgl og tværfaglighed i skolen. Sætte forbrydere (meget) længere tid i fængsel. Smide kriminelle udlændinge ud og opsige en konvention eller to i den forbindelse. Fjerne tilskuddene til alle de venstreorienterede NGOer. Bygge smukke bygninger igen. Lukke gakkede centre for identitetspolitik på universitetet og flytte RUC til Vordingborg. Afsværge feminismens bekæmpelse af meritokratiet. Få et kunstakademi, hvor kunstnere lærer at lave kunst. Give familierne mere tid og understøtte flere børnefødsler. Genkristne vores kulturelle infrastruktur.” Artiklen og hensigterne blev delt og vel modtaget

Bjarne Corydon
14. april 2021

Corydon: Teknokratiets mand

Bjarne Corydon var teknokratiets mand i teknokratiets årti. Det kunne der både være kommet en god debatbog og et spændende portræt ud af. Desværre er Mikael Busch ifølge Repliques anmelder ikke lykkedes med nogen af delene i Bjarne Corydon og nødvendighedens politik. Skal 2010’erne i dansk politik opsummeres i et begreb, må det være teknokratiet. Lars Løkke og Helle Thorning var teknokratiske maskinrumspolitikere med fokus på reformer og effektiviseringer, mens de omkransende statsministre Anders Fogh og Mette Frederiksen begge har en meget mere direkte forståelse af magten og deres regerings handlerum. En bog om 2010’ernes teknokratiske politik ville være interessant

11. april 2021

Er national selvbestemmelse prisen værd?

Hvor meget nationalselvbestemme har et lille land egentlig, når dette står over for en hegemon? Valutamarkederne er et klassisk eksempel på, at ambitionen om, at vigtige beslutninger om egne forhold kun skal træffes i ens eget land er urealistisk for små lande. Såvel Danmark som Storbritannien har oplevet, hvor hjælpeløs man er, når først kapitalmarkederne beslutter sig for at gå i en anden retning, end hvad man lige selv ønsker. Briterne er ved at lære på den hårde måde, at de er en lilleputstat uden reel evne til at fremme egen eksport. Det viser Brexit-forløbet, hvor pundet står markant svækket

Trump populisme
6. april 2021

Kampen om det sande folk

Populisme-begrebet strøs gerne med løs hånd udover en lang række forskellige positioner i det politiske landskab af i dag. Frederik Thomsen forsøger at indkredse betegnelsen og spørger, om populismen er demokratiets redning, undergang – eller noget midt imellem? Som en toneangivende tendens og kontroversiel realpolitisk faktor har populismen i de seneste årtier skabt rystelser i Vestens politiske typografi og udfordret de etablerede modeller og systemer, der kendetegnede perioden efter afslutningen på den kolde krigs geopolitiske rivalisering. Som politisk magtfaktor har den ikke blot gjort op med den klassiske højre/venstre-skalas konventionelle ideologiske opdelinger, men ligeledes sået tvivl om den udbredte forestilling

Harry og Meghan
28. marts 2021

Sussex-parrets vej fra kongelige til gabende kedelige celebrities

Der kommer stadig efterskælv efter den rystelse, der ramte den globale nyhedsflade, da prins Harry og Meghan Markle, hertug og hertuginde af Sussex, tidligere på måneden lod sig interviewe af Oprah Winfrey. Interviewets påstande om, at parret skulle være blevet dårligt behandlet af det angiveligt følelseskolde og sågar racistiske britiske kongehus, spredte sig som en løbeild på alverdens platforme. Spørgsmålet er, om skælvet faktisk også rystede det britiske kongehus, som det er blevet hævdet af mange. Det er ikke sikkert. Målinger peger på, at Sussex-parrets i forvejen begrænsede popularitet i Storbritannien er reduceret væsentligt yderligere siden interviewet. Efter alt at

Löfven
22. marts 2021

Tillsammans!

Når Sveriges statsminister, Stefan Löfven, taler om tilstanden i Sverige, sker det med rosende ord og megen optimisme. Virkeligheden er ikke helt så rosenrød. Helle Birk om Sveriges stabile samfundstilstand – og hædersmanden Brutus. Shakespeares drama om Julius Cæsar er berømt for begravelsestalen, hvor Marcus Antonius gentagne gange siger, at Brutus – Cæsars stedsøn og en af hans banemænd – er, hold nu fast, en hædersmand. Det er selvsagt ironi på højeste plan. Ja, bidende sarkasme. For det er løgn. Det ved enhver, der har kastet et blik i en historiebog. Det er også skoleeksemplet på, hvordan retorik kan demaskere

17. marts 2021

Den Blå Betænkning spøger stadig

Forleden dag delte Rektor for Designskolen Lene Tanggaard, der også er professor i psykologi fra Aalborg Universitet, og forfatter til fornuftige bøger om uddannelse og dannelse, et billede og et citat på Facebook taget fra den såkaldte ”Den Blå Betænkning”. Opslaget blev generelt modtaget med stor glæde og begejstring for citatet og for mindet om netop dette værk. Blandt de begejstrede sås en del som jeg kender som skolefolk og lærere. Min egen begejstring for det delte centrale citat fra Den Blå Betænkning kan dog ligge på et smalt sted, og jeg mener der er grund til at uddybe her,

1 … 5 6 7 8 9 … 23

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.