‘Gratis psykologhjælp til unge’ lyder godt, men løser ikke problemerne

23. november 2021
6 minutters læsetid

Af Christian Holst Vigilius

Debatten om unges mentale helbred og forslaget om gratis psykologhjælp har givet meget stof til eftertanke.

Jeg synes, det er rigtig godt, at der er så meget fokus på emnet, for det er tydeligvis et kæmpe problem for rigtigt mange unge mennesker i Danmark, og det virker da også til, at der er bred politisk konsensus om at gøre noget ved det.

Men det kan godt ærgre mig en smule, at debatten ofte bliver forholdsvist overfladisk og floskuløs. Jeg savner den lidt mere dybdegående og reflekterende samtale om, hvorfor det er et voksende problem, at unge mennesker har ondt i livet.

Som jeg har forstået det, så er der et stort problem med lange ventelister til psykologsamtaler, og det er selvfølgelig et teknisk problem, der skal gøres noget ved på den ene eller den anden måde – det må være et ret ukontroversielt statement uden forankring på den eller den anden side af det politiske spektrum.

Jeg har dog svært ved at se, hvordan ‘gratis psykologhjælp til alle unge’ afhjælper dette problem. Det er fint, at staten finansierer udgifter til psykologsamtaler, hvis der er tale om et menneske, der har psykiske problemer og hvor det vurderes, at samtaler med en psykolog er den bedste løsning for vedkommende.

Men der er et eller andet ved ‘gratis psykologhjælp til alle unge’, jeg ikke bryder mig om; for det er jo ikke alle unge, der har brug for psykologhjælp. I min optik havde det været bedre, hvis mærkesagen var ‘gratis psykologhjælp til dem, der har brug for det’.

Jeg kunne forestille mig, at fortalerne for forslaget vil indvende, at det også er essensen af forslaget, men rent kommunikativt synes jeg nu alligevel, at der er en væsensforskel.

Socialistiske partier vil for så vidt muligt gerne gøre alt gratis/statsfinansieret, så problemet med unges mentale helbred virker mest af alt blot som endnu en anledning til at udvide den økonomiske udligning og fordeling i samfundet. Det er jeg sikker på, vil provokere en del folk på venstrefløjen, men jeg mener helt oprigtigt, at jeg ikke synes, de venstreorienteredes partier tilgang til denne ret alvorlige problematik har været særligt nuanceret og konstruktiv. Man har fundet en mærkesag, hvor man ved, at man vil fremstå sympatisk og indkassere point/stemmer på det, fordi der er tale om en meget sårbar gruppe, men det forekommer mig bare at være meget useriøst, når løsningsforslaget på ingen måde forholder sig til problemets kerne, eller løser det.

Gratis psykologhjælp kan forværre problemerne

‘Gratis psykologhjælp til unge’ lyder godt, men det løser ikke problemet. Faktisk er det ikke utænkeligt, at det kan være med til at forværre problemet med de lange ventelister, hvis man ikke formår at skelne mellem psykiske problemer i lægefaglig forstand og så den generelle weltschmerz, som alle mennesker oplever – og som det desværre virker til, at flere og flere unge i større og større grad lider af.

Det er på ingen måde for at negligere, at mange mennesker har ondt i livet, det er netop for at tage problematikken alvorligt og understrege, at unge med ondt i livet skal have den rette hjælp. Psykologsamtaler kan helt sikkert hjælpe mange unge, som døjer med psykiske problemer, men det er ikke nødvendigvis en hjælp til alle de unge, der føler sig fortabte og har ondt i livet. Og der kan det virkelig provokere mig, når venstreorienterede politikere forsøger at få modstandere af forslaget om gratis psykologhjælp til at fremstå som usympatiske.

Det er ikke fordi, jeg ikke tager problematikken alvorligt, faktisk er det netop fordi, at jeg tager problematikken meget alvorligt, at jeg ikke synes, debatten skal tage udgangspunkt i floskuløse og populistiske forslag.

Nu har jeg allerede redegjort for, hvorfor forslaget rent praktisk ikke ville løse problemet, men rent principielt er det også et dårligt forslag, hvis man udlægger det som værende en løsning på problemet. At best er der tale om symptombehandling – for hvis unge skal til psykologhjælp, er det jo fordi, de allerede har problemer. Det adresserer på ingen måde problemet med, at vi kan se en stigende tendens blandt unge, der har det svært.

Hvorfor er der flere unge, der har ondt i livet i dag?

Jeg er helt overbevist om, at det er på grund af den tid, vi lever i og det samfund, vi har indrettet. I virkeligheden er det en ret banal konstatering; når vi kan observere en tendens i en befolkningsgruppe i samfundet, er der tale om et sociologisk problem, hvorfor en sociologisk årsag til problemet naturligvis også må kunne findes.

Vi lever i en utroligt individualistisk og omskiftelig tid. Vi har som individer aldrig været så frigjorte, som vi er i dag. Frigørelse er godt til en vis grad, men det er ikke godt, når det gør sårbare individer eksistentielt forvirrede og fortabte.

Man skal som ung tage stilling til utroligt mange ting i dag – intet er givet på forhånd – og samtidig er den grundlæggende etiske fordring i vores samfund, at vi skal finde lykken i os selv – hvad end det så betyder. Måden at opnå lykke på, er ved at realisere os selv og ‘vores fulde potentiale’. Og det gør vi ved at frigøre os selv så meget som muligt – vi skal være uafhængige af normer, strukturer og hinanden. Rasmus Ulstrup Larsen beskriver denne tendens utroligt godt i sin bog, Tidens Tegn, som jeg varmt kan anbefale at læse, hvis man ikke allerede har gjort det.

Det er i relationen til andre, at kimen til lykke ligger

Jeg tror ikke på, at mennesker bliver mere lykkelige af at være frigjorte og uafhængige af hinanden. Jeg tror netop på, at det er i relationen til andre mennesker, at det er i forpligtende fællesskaber, at man bør søge at realisere sig selv – for det er heri, at kimen til lykke ligger. Vi er skabt til at indgå i fællesskab med hinanden. Så hvorfor i alverden prøver vi at frigøre os fra hinanden så meget som muligt?

Jeg tror, at en kombination af disse ovenstående fænomener er grunden til, at så mange mennesker har ondt i livet, føler sig ensomme, uden for fællesskabet og fortabte. Det er godt at indgå i forpligtende fællesskaber med hinanden, og det er godt, at vi har normer og sociale koder, der gør det lettere for mennesker at navigere i en utroligt kompleks virkelighed – og det er noget skidt, at tidsånden siger anderledes.

Hvad gør man så ved det? Godt spørgsmål. Og jeg vil ikke påstå at have svaret. Men det provokerer mig ærligt talt lidt, når bevægelser fører ideologisk kamp på baggrund af et alvorligt problem og forsøger at score point med simple, floskuløse forslag som på ingen måde løser problemet.

Det er svært at komme med et konkret politisk forslag, der med ét gør op med ‘tidsånden’, som jeg jo mener, er det grundlæggende problem. Men jeg mener da, at vi skal prøve at skabe et samfund, hvor vi højere grad dyrker fællesskaber frem for os selv. Hvor vi påskønner værdien af at indgå i forpligtende relationer, hvor vi tør forvente noget af vores medmennesker, og hvor vi dropper illusionen om at lykke er noget, vi kan opnå ved at ‘realisere os selv’ frigjort og uafhængigt af andre mennesker.

Politikere må skabe bedre vilkår for at kunne indgå i fællesskaber

Man kunne forsøge at skabe en politik, hvor der var bedre vilkår for at bruge mere tid sammen med sin familie, sit lokalsamfund, og til at indgå i frivillige forpligtende fællesskaber.

Som troende kristen er det helt indlysende og åbenlyst for mig, at lykke ikke er noget jeg kan opnå kun i kraft af mig selv. Og det virker også helt oplagt for mig, at det menneske- og livssyn, der præger vores samfund i dag, med enormt fokus på individet og individets selvrealisering er et resultat af den sekularisering og den kulturradikale bevægelse, som har været dominerende i Danmark i mange år efterhånden.

Hvordan vender man den udvikling? Hvordan stopper man ‘tidsånden’? Kan det overhovedet lade sig gøre? Det håber jeg. For jeg tror på ingen måde, vi som mennesker bliver mere lykkelige af at komme hinanden mindre ved – tværtimod.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside