Af Morten Jarlbæk Pedersen Selvom europæiske politikere og kommissærer har ganske enorm indflydelse på dagligdagens regler i Dannevang, er det som regel først, når danskerne pludselig skal forholde sig til nye initiativer og konkret lovgivning, de alligevel ikke kan gøre noget som helst ved, at EU bliver et emne, man tager sig (lidt) tid til at diskutere. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor er EU-debatten i Danmark egentlig så overfladisk, så sendrægtig og så tandløs? Nogle ville måske endda også sige: så ensidig. Der er givetvis flere forklaringer, men én af de vigtigste er, at den intellektuelle debat om EU

Af Morten Jarlbæk Pedersen Ja, her gik vi rundt og troede, at det hele skulle handle om corona. Også i EU. Men nej – verden står bestemt ikke stille, selvom mange arbejder hjemmefra. Således er Europa-Kommissionen naturligvis heller ikke gået i stå, og derfor kunne den i torsdags præsentere sin tanker om en handlingsplan for et mere socialt inkluderende Europa. ”Og hvad er nu det for noget?”, tænker De måske. Jo, i EU-systemet er man nu gået i gang med at sætte kød og blod på den såkaldte European Pillar of Social Rights – altså den del af det forpligtende,

Morten Jarlbæk Pedersen De fleste folk har en nogenlunde fornemmelse af, hvad et parlament foretager sig: Det er en forsamling af mennesker, der er uenige, men som alligevel på den ene eller anden måde skal tage beslutninger, der binder borgerne. Sådan fungerer det altid ikke helt i Europa-Parlamentet. Her er nemlig tale om en forsamling af mennesker, hvoraf langt størstedelen i hvert fald når det kommer til EU-spørgsmål ikke nødvendigvis er synderligt uenige, og som langt fra altid beskæftiger sig med beslutninger, der binder borgerne. Ny rapport illustrer Europa-Parlamentets selvforståelse En glimrende illustration herpå er indholdet og behandlingen af en