Brian Degn Mårtensson

Brian Degn Mårtensson

Brian Degn Mårtensson er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofi, videnskabsteori, pædagogik og undervisning.

10. november 2021

Brian Degn Mårtensson i Årsskriftet Critique: Efter Woke

Vi bringer et uddrag fra filosof, cand.pæd. Brian Degn Mårtenssons artikel Efter Woke. Forskere har, skriver Brian Degn Mårtensson fundet ud af, at ”alt, der ikke kommer fra de frelste undertrykkelsesbevidste akademiske miljøer er reelt udtryk for undertrykkelse.” Tegn abonnement her. De sidste ti-femten år har en skelsættende udvikling taget fart. Udviklingen er vidt forgrenet og kompleks, men en afgørende del af den startede i diverse akademiske institutioner, hvor desillusionerede venstreorienterede forskere spejdede efter et nyt socialistisk projekt i lyset af den liberale verdensordens tilsyneladende sejr. Problemet var kendt siden murens fald i 1989, men efter årtusindeskiftet var det blevet mere

18. maj 2021

Når demokratiet trues fra alle sider – om skolerne og Muhammedtegningerne

Der kører pt en vigtig debat om skolernes visning af Muhammedtegningerne. Skal eleverne se dem eller ej? Nogle mener, at man statsligt skal pålægge landets undervisningsinstitutioner at vise dem, for derved at understrege vigtigheden af ytringsfrihed – og i samme moment fratage den enkelte lærer ansvaret. Baggrunden for debatten er, at endnu en underviser har modtaget trusler grundet en planlagt fremvisning af de så berømte og berygtede tegninger. Retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup udtalte i den forbindelse følgende til DR den 10. maj 2021: ”Det er forfærdeligt, at vi har en situation, hvor en lærer ikke tør bruge Muhammedtegningerne.

7. december 2020

Krigen mod virkeligheden

I Tyskland mener aktivistiske kritikere, at en stor statue af kansler Otto von Bismarck (1815-1898) skal rives ned. Pt troner den over Hamborgs gamle havn, men sådan skal det ifølge mange ikke være mere. Begrundelsen er, at Bismarck ifølge aktivisterne støttede kolonialisme. Trenden med at forlange statuer, buster og andre historiske minder fjernet fra det offentlige rum kender vi også alt for godt herhjemme, hvor det især er gået ud over landets tidligere konger, senest på Kunstakademiet af alle steder. Både i Danmark og Tyskland bærer aktionerne præg af en generel foragt for historisk viden, og fælles er det også, at

20. august 2019

Noget at leve for: pejlemærker for en borgerlig uddannelsespolitik.

Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang filosof og forfatter Brian Degn Mårtensson. Følg og støt den borgerlige idedebat ved at abonnere på Årsskriftet Critique. Lidt forenklet udtrykt findes der i Danmark to borgerligheder i det politiske landskab. Mest synlig i dag er købmandsborgerligheden, hvor man er særligt optaget af økonomi,

28. november 2018

Brian Degn Mårtensson i Critique 2018: Revolutionen i 2013 – Da staten ikke ville vide af folket

Årsskriftet Critique 2018 er nu på trapperne. Det bringer næsten 200 sider om og fra den borgerlige ide-, kultur- og samfundsdebat. Det koster kun 150 kr. i abonnement. Bestil her. Her præsenterer vi et uddrag tidl. lektor og nuværende ph.d.-stipendiat, forfatter, foredragsholder og uddannelsesdebattør Brian Degn Mårtenssons artikel om ødelæggelsen af folkeskolen. Det følgende er et bidrag til en fælles refleksion, som det danske folk må gøre sig om tiden efter år 2000. I disse år lagdes nemlig først grunden for et opgør mellem stat og folk, og i perioden 2013-2016 gennemførtes en erklæret revolution, der åbenlyst havde til formål

6. marts 2018

Når fordummelse radikaliseres – om dengang det danske folk besluttede sig for at ophøre med at genskabe deres kultur

Fredag den 26/1 – 2018 forsvarede lektor Keld Skovmand en ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet. I afhandlingen viste han, hvorledes centrale elementer i de senere års skole- og uddannelsespolitik er baseret på sløseri, akademiske forsømmelser og kreativ talgymnastik. Skovmands empiriske redegørelse herfor var ifølge opponenterne særdeles holdbar, og enhver kan studere hans materiale og konstatere, at den såkaldte ”læringsmålstyrede undervisning” – et af skolereformens store slagnumre – i dagligdagssprog må betegnes som det rene fup. Værre er det, at tilgangen ifølge Skovmand er direkte skadelig for eleverne og samfundet på sigt. Efterfølgende har politikere og skolefolk på forskelligvis kommenteret på denne

13. december 2017

Uanset om man er kristen eller ej, bør man lære kirken og kristendommen at kende

For tiden raser der en heftig debat om Gribskolen i Græsted, der har aflyst den traditionelle juleafslutning i den lokale kirke. Nogle er kritiske over, at det er et knæfald for multikulturalismen, mens andre synes, at det i første omgang var forkert at blande kirken og skolen sammen. Dertil er det nogle, der er blevet stødt af bl.a. Skolelederforeningens formand, der har sagt, at en juleafslutning i kirken ikke behøver at være forkyndende. Således er der et væld af synspunkter på spil, og selv landets statsminister har blandet sig i striden. Kirkens hovedopgave er at forkynde Guds ord, ingen tvivl

20. november 2017
og

Holdninger, viden og faglighed i læreruddannelsen

De lærerstuderendes faglighed er for ringe og de er ikke i stand til at skelne mellem fakta og holdninger. Adjunkt Andreas Mebus og ph.d.-stipendiat Brian Degn Mårtensson forklarer, hvad læreruddannelsens problem er, og hvordan det løses. Den 27. oktober kunne man i Politiken læse, at »Lærerstuderende mangler viden og faglighed«, hvilket baseres på den netop offentliggjorte årsberetning fra Censorformandskabet ved Læreruddannelsen på de danske professionshøjskoler. Videre i årsberetningen står: »Den mest udbredte forklaring på situationen er imidlertid den en censor i fysik/kemi meget kort opsummerer således: Generelt er der for lavt et fag-fagligt niveau, men det hænger sammen med få

16. oktober 2017

Om økonomi og uddannelse

For tiden diskuteres det heftigt, hvor mange penge, der skal afsættes til skoler og uddannelser. Ikke sjældent høres det argument, at enhver reduktion af bevillinger vil gå ud over kvaliteten for elever og studerende, og både elevorganisationer, fagforeninger og nogle venstrefløjspartier har aktuelt øjnene stift rettet på vejrudsigterne for næste års budgetter. Det er en sørgelig situation. Naturligvis har det en betydning, hvor mange penge, der afsættes til skole og uddannelse, men der er altså noget andet, der er vigtigere, nemlig: Hvad vil vi med disse aktiviteter? Eller rettere: Hvad skal de penge, der bevilges, reelt bruges på? Lad os

14. august 2017

Muslimske friskoler kan være en del af løsningen

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har netop slået til lyd for, at man lukker alle muslimske friskoler. Bl.a. sagde hun følgende til Berlingske Tidende den 11/8-2017: »Vi ønsker at lukke alle muslimske friskoler. Det er ikke nogen god idé med lærere, der ikke spiller efter de demokratiske spilleregler.« . Logikken er rystende, og udmeldingen er på alle måder problematisk. For er man partout antidemokrat, når man er muslimsk lærer? Eller bare muslim? I så fald skal muslimer vel også udrenses fra folkeskolen, retsvæsenet, forvaltninger osv.? Allerede i dag er der fine værktøjer i friskolelovgivningen, som kan tages i anvendelse, hvis nogen

21. juni 2017

Om kristen mission blandt muslimske medborgere

For ikke så længe siden stillede Marie Krarup (DF) på ny forslag om øget kristen mission blandt herboende muslimer. Debatten har været oppe mange gange før, og i sig selv er den ikke så interessant. Selvfølgelig må kristne præsentere deres religion for andre troende, og selvfølgelig er de i deres gode ret til at mene, at praktiserende muslimer ville være godt tjent med at konvertere. Vi lever i et frit land, hvor kristendommen endda er den foretrukne religion. Jeg vil med det samme medgive, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at muslimer, der ønsker det, kan konvertere

Christiansborg politik
25. april 2017

Virkelige og indbildte vilkår i dansk politik

Vi lever i en verden, hvor vi er underlagt nogle vilkår. Der er ting, vi ikke kan lave om på, og vi må derfor affinde os med realiterne og handle inden for de givne rammer. Sådan er det – om vi kan lide det eller ej. Ovenstående ytring er umiskendelig sand, og hvis man ellers tilslutter sig de mest basale formallogiske regler, vil man ikke kunne sige andet. Selvfølgelig må vi handle inden for visse vilkår! Det er i grunden slet ikke interessant at diskutere tilstedeværelsen af eksterne begrænsninger og rammer, og der findes da heller ikke ret mange, der

9. april 2017
og

Interview: Kampen om skolen

Enhver der følger med i, hvad der sker bag kulisserne i den danske folkeskole, ved, at der i disse år udkæmpes en kamp om skolens sjæl: Skal vi bevare en Folkeskole, der har fokus på formål og som trækker på dansk skolehistorie fra Kold, Grundtvig over Hal Koch og til Løgstrup, eller skal vi lade os revolutionere i konkurrencestatens ånd med synlig læring, datavarehuse og evidens som de foretrukne våben. På begge sider står der pædagogiske forskere, så fagkundskaben er svær at bruge til at vælge side. På den revolutionære side står dog også Undervisningsministeriet selv, KL, DI og andre

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.