Stefan Agger

Stefan Agger er lektor på Lemvig Gymnasium, samt tidligere kommunalpolitiker og folketingskandidat. Han skriver på Aarsskriftet-Critique.dk om uddannelse, dannelse og beslægtede emner.

24. april 2021

De nationalkonservative er utopister

Forleden skrev to fremtrædende danske konservative skribenter følgende politiske program i et debatindlæg i Berlingske: ”Vi skal fjerne gøgl og tværfaglighed i skolen. Sætte forbrydere (meget) længere tid i fængsel. Smide kriminelle udlændinge ud og opsige en konvention eller to i den forbindelse. Fjerne tilskuddene til alle de venstreorienterede NGOer. Bygge smukke bygninger igen. Lukke gakkede centre for identitetspolitik på universitetet og flytte RUC til Vordingborg. Afsværge feminismens bekæmpelse af meritokratiet. Få et kunstakademi, hvor kunstnere lærer at lave kunst. Give familierne mere tid og understøtte flere børnefødsler. Genkristne vores kulturelle infrastruktur.” Artiklen og hensigterne blev delt og vel modtaget

17. marts 2021

Den Blå Betænkning spøger stadig

Forleden dag delte Rektor for Designskolen Lene Tanggaard, der også er professor i psykologi fra Aalborg Universitet, og forfatter til fornuftige bøger om uddannelse og dannelse, et billede og et citat på Facebook taget fra den såkaldte ”Den Blå Betænkning”. Opslaget blev generelt modtaget med stor glæde og begejstring for citatet og for mindet om netop dette værk. Blandt de begejstrede sås en del som jeg kender som skolefolk og lærere. Min egen begejstring for det delte centrale citat fra Den Blå Betænkning kan dog ligge på et smalt sted, og jeg mener der er grund til at uddybe her,

Integration ghetto

15. marts 2020

Opskriften på forfejlet integration

Det danske integrationsområde er i Ali Aminalis fremstilling domineret af offerdyrkende indvandrere og et blødsødent og inkompetent system af socialrådgivere. Dét er opskriften på forfejlet integration, og resultatet er derefter: Et kæntret integrationssystem. Den konservative politikerspire, socialrådgiver og nu medie- og meningsmenneske Ali Aminali har med sin bog Alis Danmarkshistorie forsøgt at fortælle to væsentlige og vigtige historier på én gang: På den ene side historien om en meget succesfuld opskrift på integration. På den anden side historien om en borgerligt sindet systemkritiker i det socialfaglige offentlige velfærdssystem. Overordnet set er det en fin bog, der lykkedes på sine egne

11. februar 2020

Det liberale demokratis sejr, kulmination og forvitring

Forleden dag ville jeg gerne arbejde med en ny rapport om demokratiets tilstand i min undervisning på Lemvig Gymnasium. Rapporten er fra Cambridge University og bærer titlen ”Global Satisfaction with Democracy 2020”. Den viser ikke overraskende for os, der følger lidt for meget med i verdens gang, at tilfredsheden med demokratiet generelt falder, bortset fra i små, rige lande i Europa. Vi havde inden da beskæftiget os med demokrati fra forskellige faglige og teoretiske synsvinkler i nogle uger, men for at forstå og arbejde med demokratiets tilstand og fremtid på en måde hvorpå det giver mening, så skal man jo

5. november 2019

Tre trin mod en borgerlig kulturpolitik

Når jeg oplever optrin som det der forleden involverede statsminister Mette Frederiksen og forfatteren Jonas Eika, så tænker jeg altid: ”Åh Gud, hvorfor er jeg med til at betale for denne mand”. Jeg gætter på at det er en reaktion der er vidt udbredt blandt højreorienterede danskere som jeg selv. Ikke nødvendigvis fordi vi er nærige, men nok nærmere fordi det bekræfter en regel, hvorfra der stort set aldrig er undtagelser: Kulturlivet, kulturpersoner, kulturpolitik og kulturindhold er en næsten ren rød fest. Hvis man ser tilbage på den forrige valgperiode i Folketinget, så kan man vel stort set kun få

29. august 2019

De borgerlige skal kæmpe for provinsens liv og livsform

Det borgerlige Danmark er i krise. Krisen er en idékrise. Krisen omfatter også det konservative Danmark. Men debatten har hidtil fokuseret på liberale problemer. Vi tror konservatismen er en del af løsningen. Derfor har vi spurgt en række tænkende konservative i kredsen om Årsskriftet Critique, hvad der skal til for at genrejse det borgerlige Danmark. Denne gang lektor Stefan Agger om borgerlig politik for det lokale Danmark. (Følg og støt den borgerlige idedebat ved at abonnere på Årsskriftet Critique det koster kun 150 kr. om året.) Det eneste umiddelbart gode ved det borgerlige valgnederlag og tabet af magten, er at

11. juni 2019

Gode råd til en ny konservativ uddannelsesordfører

Kære nye uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti. Du står nu over for en vigtig og monumental opgave: Du skal forsvare den danske Folkeskoles sjæl og den vestlige civilisations fortsatte beståen gennem de almene danske gymnasier. OK, det er måske lidt overdrevent, men du skal ikke være i tvivl om, at den kommende socialdemokratiske undervisningsminister, samt ikke mindst de kommende uddannelsesordførere på venstrefløjen, vil benytte enhver lejlighed til at angribe søjler der for enhver borgerlig sindet må udgøre vigtige dele af fundamentet i det danske uddannelsessystem. Klima og lighed Du kan som det første godt forberede dig på, at selve skolens

25. marts 2019

Vi kan ikke undvære karakterer

Man kan udmærket sammenligne karaktergivning med måling af bruttonationalproduktet. BNP er på mange måder en fejlbarlig opgørelse af et lands rigdom, men er alligevel ret uundværlig, hvis vi skal diskutere hvordan lande klarer sig økonomisk. På helt samme måde er karakterer og uddeling af karakterer en både fejlfuldt og svær proces, der ikke desto mindre er helt umulig at undvære. Karaktergivning hører ikke hjemme i Folkeskolens lavere klasser, men fra udskolingen og op gennem ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser er bedømmelse med karaktergivning en af de bærende søjler i vores uddannelsessystem. Det er det, fordi eleverne har brug for,

13. marts 2019

Lektor: Hvorfor ødelægger vi ungdomsuddannelserne i udkantsdanmark?

Den store historie i den forløbne weekend har været undervisningsministerens skandaløse besøg og efterfølgende retræte fra Ørestad Gymnasium. En episode der i den grad har fået det borgerlige Danmark op af stolen, med krav om bedre ledelse og mere disciplin og opdragelse af Ørestadens unge. I det lys kunne man jo tænke sig at den borgerlige regering havde en særlig kærlighed til provinsens gymnasier som f.eks. i Vestjylland, hvor karaktererne er gode, fraværet er lavt, mange læser videre, og hvor et optrin som det på Ørestad Gymnasium ville være utænkeligt. Desværre viser en ny analyse fra Danske Regioner at provinsens

Ytringsfrihed

4. februar 2019

Glem gini: Retfærdighed er vigtigere end lighed

En kollega i gymnasielærerbranchen bemærkede forleden at ulighed er et godt emne til samfundsfagsundervisningen i gymnasiet, fordi det rummer så mange tvetydigheder og nuancer: Man kan ganske enkelt sige meget lidt med sikkerhed om ulighed, uden at det, man påstår nødvendiggør et ”på den anden side…”. Dermed har man måske også antydet, at det er et emne, der hurtigt kan forplumres i den offentlige politiske debat, der sjældent er præget af nuancer eller tvetydigheder. Jeg vil derfor i denne tekst foreslå, at man fjerner blikket fra ginikoefficientens forskellige bevægelser, og i stedet koncentrerer sig om at diskutere hvilke principper der

18. november 2018

Bliv dannet med Frasier

En af de sidste 20 års mest intelligente TV-serier, og klart min egen favorit som alle tiders yndlingsserie, er historien om ”Frasier”. En på overfladen simpel historie om en for nyligt fraskilt psykiater, Frasier Crane, der flytter tilbage til sin barndomsby Seattle for at varetage et nyt job som radiopsykiater. Under overfladen er serien dog samtidigt i en dybere forståelse en næsten guddommelig komedie, om hvordan man bør leve sit liv som et dannet menneske. Omdrejningspunktet i serien er Frasiers liv på radiostationen, men i endnu højere grad hans tilværelse i en stor og smukt indrettet lejlighed, hvor han bor med

20. september 2018

Juraindianeraffæren på KU

Københavns Universitet er helt berettiget kommet i modvind for at være de første, der for alvor indfører de fordummende identitetspolitiske regler og argumenter i Danmark. De identitetspolitiske krænkelsesvinde har længe blæst hen over det amerikanske uddannelsessystem, hvor en lang række sager har anskueliggjort, hvordan man dermed har sat demokratiets grundpiller under pres: Ytringsfriheden og ideen om at vi i et demokrati skal dele os efter anskuelser og argumentere med og mod hinanden. Læseren kan selv søge videre i den forunderlige og skræmmende verden af krænkelser og efterfølgende drakoniske overgreb mod det frie samfund, men blandt de værste finder man overfaldet

10. september 2018

Hvordan jeg lærte at elske liberalismen

”Folketingskandidat skifter parti”, sådan stod der på forsiden af den lokale avis 11. august 2018. Derved bekendtgjordes det at jeg skiftede fra Det Konservative Folkeparti til Liberal Alliance. Læsere af aarsskriftet-critique.dk kender mig mest som en konservativ stemme i uddannelsesdebatten. Hvordan kan det være, at jeg ud af det blå skiftede til Liberal Alliance. Menneskets identitet fungerer sådan, at ens eget personlige narrativ altid for en selv giver rigtig fin mening. Da jeg en mandag aften lidt tidligere i august modtog et opkald fra formanden for Det Konservative Folkeparti i Vestjyllands storkreds, vidste jeg med det samme, at jeg måtte

Ziegler

22. juni 2018

Uddannelsespolitik: Michael Ziegler er blevet revolutionær

Der hersker i tiden en indædt ideologisk kamp mod dannelse i skolen. Ideologien har ikke noget navn, men den er let at genkende: Den elsker IT, den elsker tværfaglighed, den vil helst afskaffe klasseværelset, den vil gerne afskaffe skemaet, den elsker projektorienteret undervisning, og den vil allerhelst afskaffe ordet skole til fordel for det forfærdelige begreb ’læringshus’. Fredag den 15. juni blev det i Weekendavisen beskrevet hvordan denne ideologi har bemægtiget sig skolepolitikken i Høje Taastrup kommune, og kommunens borgmester Michael Ziegler fremstod som en stolt bannerfører for den dannelsesfjendtlige ideologi. Med tale om en ”brændende platform” for den vestlige

Aarhus Katedralskole

8. juni 2018

Gymnasiet: Det er blevet gammeldags at være fagligt dygtig

I forrige uge lærte vi i den uddannelsespolitiske debat et nyt begreb: Intenderet faglighed. Begrebet stod centralt i den EVA-rapport der undersøgte faglighedens kår i gymnasieskolen gennem mere end fyrre år. Rapporten og dens forkætrede begreb tages fornuftigt under kærlig behandling af Redaktør Skov her, men der er faktisk endnu flere problemer for fagligheden under overfladen i den danske gymnasieskole. EVA-rapporten angiver helt korrekt at kravene i fagenes læreplaner er blevet mere komplicerede gennem årene, men er den intenderede faglighed overhovedet den rigtige faglighed? Er det ikke snarere sådan, at der blevet indført et akademiseret lag af metoder og former

7. maj 2018

Tommy Ahlers viser, at Venstre savner Helge Sanders åndløshed

Da jeg normalt er skeptisk af natur var min første indskydelse, at ideen om Tommy Ahlers i spidsen for de danske universiteter er en forfærdelig ide. Da jeg også samtidig priser mig som en venlig og høflig type, så er jeg parat til at give manden Tommy Ehlers en chance for at bevise sit værd på posten. Der er dog noget han bør få det rene med det samme, så jeg håber du læser med her Tommy Ahlers. Når ideen om en iværksætter og erhvervsmand i spidsen for universiteterne er så skidt, er det fordi det spiller alt for oplagt

29. marts 2018

Hvis uddannelse ikke betyder noget, hvorfor læser vi så ikke bare alle sammen Homer?

En af mine yndlingshistorier er historien om, hvordan nogle få tusinde Oxford- og Cambridgemænd bestyrede den halve verden gennem Det britiske imperium, baseret udelukkende på uddannelse i antikkens klassiske værker. Det er måske en smule forsimplet, men det er nu ganske vist, at rigtig mange af dem, der gjorde tjeneste i den britiske civile tjeneste ikke havde praktiske uddannelser, der var rettet mod administration eller ingeniørkunst. De havde rygsækken fuld af Ovid, Homer, Aristoteles og resten af den klassiske verdens store værker. Og det virkede tilsyneladende meget godt – kvaliteten af det britiske imperiums mænd var vigtigere, end om de

8. februar 2018

De Konservative har brug for en ny skolepolitik

På Det Konservative Folkepartis – mit partis – hjemmeside kan man finde partiets gældende uddannelsespolitik. Det er en blandet landhandel. På den ene side husker man de åbenlyse konservative dyder om dannelse, karakter og faglighed. På den anden side er teksten inficeret af den skoletænkning der hærgede nullerne, og som var dybt forbundet med ideen om konkurrencestaten. Den tænkning hvor eleverne var en slags soldater i den produktive og altomfavnende stats tjeneste, og hvor skolen helst skulle minde om en industrivirksomhed, hvad angår ledelsesfilosofi og målbarhed. ”Et uddannelsessystem i verdensklasse”, hedder det afgørende slagnummer i overskriften. Som om skolens anliggende

17. januar 2018

Det muslimske tørklæde har ingen plads i skolen

Det er en kerneværdi i det danske samfund, at vi forholder os pragmatisk til religion. Gennem forestillinger om frisind og tolerance accepterer vi at andre mennesker har andre former og grader af tro end vi selv, og de fleste danskere opfatter ikke religion som noget man skal skilte med, eller bruge som argumentation i sekulære sammenhænge. Det lyder lidt paradoksalt, men skal vi bevare netop dette frisind i et samfund med stigende etnisk og kulturel diversitet, så bør vi gøre som Frankrig og forbyde muslimske tørklæder i Folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Lad mig prøve at forklare. De lave forventninger Det

12. december 2017

En borgerlig redningsplan for skolen

Forleden blev en undersøgelse offentliggjort, der viste et markant fald i læseevnerne hos danske børn. Undersøgelsen er en såkaldt PIRLS-undersøgelse og laves i en række lande hvert femte år. Danmark har deltaget i undersøgelsen i 2006, 2011 og 2016, og resultaterne af den seneste undersøgelse viste altså et markant fald i læseevnerne hos danske børn siden 2011. Det dårlige resultat føjer sig til en række andre tegn på, at Danmarks Folkeskole ikke har det så godt, som den burde: stressniveauet hos lærerne er for højt, uro præger alt for mange timer, eleverne og forældrene flygter til friskolerne og privatskolerne, og

12. oktober 2017

Virker den nye gymnasiereform?

I disse uger er der godt gang i spekulationerne over fremtiden på landets gymnasier. De nye 1.g’ere nærmer sig afslutningen på det korte grundforløb og skal nu vælge sig ind på en af gymnasiets studieretninger. Det er samtidig tegn på at en ny gymnasiereform er trådt i kraft, men nok endnu ikke i karakter. Dertil er erfaringerne endnu for små, og følelsen af at asfaltere, mens vi kører, stadig for stærk hos adjunkterne og lektorerne på det almene gymnasium. Alligevel kan man ane konturerne af det, der kommer, og så småt fornemme, hvad der ikke længere er med fra den

24. august 2017

Styrk læreruddannelsen på seminarierne

Der tales i disse år en del om at gøre læreruddannelsen til en universitetsuddannelse. Forslaget fremføres som en reaktion på faldende faglighed og manglende prestige i lærerjobbet. Senest har Liberal Alliances Henrik Dahl foreslået at universiteterne kan udbyde en fem-årig læreruddannelse i konkurrence med de eksisterende lærerseminarier. Jeg vil i stedet foreslå, at man styrker de eksisterende seminarier – både fagligt, men også gerne lader dem udbyde en femårig uddannelse til de lærere, der gerne vil have en højere faglighed rettet mod Folkeskolens overbygning. For mig at se er der mindst tre vigtige grunde til, at en universitetsbaseret læreruddannelse risikerer

7. juni 2017

Eleven og elefanten

Jeg har tidligere her på bloggen – i mit første indlæg – gjort opmærksom på den absolut centrale rolle som relationen mellem lærer og elev spiller for elevens indlæring. Den påstand vil jeg i denne blog underbygge med viden fra en af tidens mest fremtrædende tænkere, nemlig socialpsykologen Jonathan Haidt. På den måde vil denne måneds blog gå lidt tættere på den egentlige lærergerning end jeg har gjort før, men for mig er det afgørende for enhver politisk diskussion af rammerne for Folkeskolen og ungdomsuddannelserne, at der i samfundet findes en reel forståelse for den proces der foregår mellem læreren,

24. april 2017

Glem fremtidens skole: Det er fortiden, det handler om!

Forleden dag på Facebook kommenterede uddannelsestænkeren Thomas Aastrup Rømer som så ofte før de tanker, der lå bag skolereformen. Han skrev om den Corydon’ske konkurrencestatsfilsofi: ” Det er det, man kalder for »normalisering«. Og nu skal børnene også »normaliseres«. Hvilken fest. Normaliseringen skal nu materialisere sig i hjernerne. Men hvad er det egentlig, der materialiserer sig i hjernene? Det er 2000’erne. Vi er i 00’erne, i 00’ernes take på fremtiden. Vi er forsinket.” I den tanke gemmer der sig en dyb sandhed om skolen og vores uddannelsessystem: Det er og bør være bygget på erfaringer – og dermed bygget på

9. april 2017

Stefan AggerogBrian Degn Mårtensson

Interview: Kampen om skolen

Enhver der følger med i, hvad der sker bag kulisserne i den danske folkeskole, ved, at der i disse år udkæmpes en kamp om skolens sjæl: Skal vi bevare en Folkeskole, der har fokus på formål og som trækker på dansk skolehistorie fra Kold, Grundtvig over Hal Koch og til Løgstrup, eller skal vi lade os revolutionere i konkurrencestatens ånd med synlig læring, datavarehuse og evidens som de foretrukne våben. På begge sider står der pædagogiske forskere, så fagkundskaben er svær at bruge til at vælge side. På den revolutionære side står dog også Undervisningsministeriet selv, KL, DI og andre

20. februar 2017

Alternativets (parti)skole

Partiet Alternativets form er oftest et signal om, at intet rigtigt er alvorligt. Evige grin, store smil, tylklædte dansere og selskabslege udgør en del af det pjankede image. Men formen står i skarp kontrast til politikken, der i modsætning til formen er politisk revolution retfærdiggjort af en grundlæggende angst for fremtiden. Således også på uddannelsespolitikken, hvor Alternativet i forrige uge fremlagde deres bud på en forandring af fagene i Folkeskolen. Allerede den 9. februar lancerede Alternativet deres første tanker om en forandring af Folkeskolen. I dette udspil handlede det ikke om indholdet af skolen, men i stedet en del om

23. januar 2017

Den innovative skole?

Innovation er et begreb med en vis indbygget selvmodsigelse. Det er i hvert fald som om samtaler om innovation i højere grad fører til udpræget brug af floskler, frem for at lede til nytænkning. Alligevel har jeg vovet mig ind i diskussionen om innovation, for at se på de udbredte misforståelser der synes at herske i den debat. Lad mig dog først slå fast at innovation i den forståelse, hvor det betyder at opfinde nye og bedre løsninger og ideer der kan sættes i spil i den eksisterende virkelighed, i sin grundsubstans er et positivt begreb. Det er først når

19. december 2016

Betydningen af karakter

I ”Solskin for det sorte muld” beskriver højskolemanden og historikeren Ove Korsgaard landbokulturens storhed og fald. For Korsgaard er det i høj grad en trist forfaldshistorie. Både fordi det er det Danmark han selv kommer af, men måske i højere grad fordi Korsgaard ser at der ligger et nationalt tab af dannelse i landbokulturens uddøen. Hans tese er, at Danmark i disse år undergår et karakterologisk tab af betydeligt omfang, og at der i dette tab ligger en række konsekvenser som vi slet ikke kender endnu. Karakterologi er kort fortalt en række karaktertræk der præger mennesker på tværs af bestemte

29. november 2016

Digitale drømme

Hos KL, i Undervisningsministeriet, og mange andre steder i det politiske system, findes en drøm om en fremtid, hvor IT fylder langt mere i danske institutioner og skoler. Desværre for det danske skolevæsen og de danske daginstitutioner er det dog meget uklart med hvilket formål dette scenarie skal udspille sig, og hvilke argumenter der egentlig fremføres til støtte for drømmen. Til gengæld er der ganske megen forskning der peger på det problematiske i en sådan udvikling. Policy frem for pædagogik I KL, Regeringen og Danske Regioners fælles strategi for Digital Velfærd fra 2013 hedder det i overskriften at ”digitalisering (er

24. oktober 2016

Berlingskes æstetiske borgerlighed

I Berlingskes artikelserie ”På sporet af borgerligheden” møder man den 19. oktober Luise Faurschou, der viser sig at beskrive en borgerlighed der kun i nogen omfang er beslægtet med et konservativt livssyn. Hendes hovedpointe om borgerlighed er en ide om, at man først og fremmest er en borger i verdenssamfundet: ”Når jeg skal forholde mig til begrebet »borgerlige værdier«, er det første, jeg tænker, at borgerlig er at være borger i et samfund. Det er vi naturligvis i vores nationale samfund, det danske, men i min optik i 2016 er det i lige så høj grad at være borger i