Redaktionen

Redaktionen

#MeToo
3. marts 2022

Derfor er #MeToo en terrorbevægelse

Det vakte furore, da Marianne Stidsen i 2019 kaldte #MeToo for en terrorbevægelse. Men ifølge Kåre Fog og Lone Nørgaard er det en rammende betegnelse for den eksistentielle trussel imod Europa, som #MeToo og bevægelsens dæmonisering af biologien udgør. Af Kåre Fog og Lone Nørgaard Tilbage i oktober 2019 udnævnte Marianne Stidsen #MeToo til en terrorbevægelse i bl.a. en kommentar i Berlingske. Det er et voldsomt udtryk, og betegnelsen skaffede Stidsen en omgang i mediemaskinen fulgt op af massiv forfølgelse fra hendes fjender (læs f.eks.  her). Men bl.a. når det gælder #MeToo-sagerne på TV2, er det korrekt at tale om

Notre Dame
28. februar 2022

Notre Dame: Katedralen, der blev reddet af en roman

Hvorfor er det netop Notre Dame, der har den mest fremtrædende plads blandt katedralerne? Forklaringen skal findes i Victor Hugos forfatterskab, mener Lotte Malou Adelina Nielsen, der skriver i Replique. Af Lotte Malou Adelina Nielsen Restaureringsarbejdet af Notre Dame i Paris, der blev hærget af en brand i 2019, er på sit højeste. I dag forbinder hele verden katedralen med Victor Hugos roman Klokkeren fra Notre Dame fra 1831. Fortællingen om Quasimodo, Frollo og Esmaralda har dog ikke blot gjort Notre Dame til et af de mest besøgte turistmål i verden – den har været afgørende for katedralens skæbne. Den

Scruton
2. februar 2022

Har Europa en fremtid? Paris-erklæringen 2017

I maj 2017 samledes en kreds af konservative videnskabsfolk og intellektuelle i Paris for at diskutere deres fælles bekymring for Europas tilstand og fremtid. Det blev til Paris-erklæringen, som Replique her bringer i cand.mag. Hans Christian Bjergs oversættelse. Oversat og med introduktion af Hans Christian Bjerg Europa er som bekendt ikke et kontinent, selv om det normalt betegnes som et sådant. Det skyldes nok, at det er europæerne, der har opfundet dette begreb. For sammenlignet med de fem kontinenter, må Europa nærmest betegnes som en halvø til Asien. Vi kalder hele dette område for Eurasien for at antyde, at vi

Selvpineri
17. september 2021

Om protestantisk flagellanteri

Den protestantiske kulturkreds nedbryder sig selv ved selvpineri og overdreven underkastelse. Men ingen andre samfund er så succesfulde som de protestantiske, og det bør vi være stolte af og forsvare, skriver Helle Birk i denne artikel. Af Helle Birk Efter nyligt gensyn slog det mig, at min barndoms yndlingsfilm ikke bare er tåreperseren over alle tårepersere, men et gedigent studie i protestantisk skyld og skam. Love Story, der bygger på Erich Segals roman af samme navn, kan ikke bare ses som en kærligheds- men som en forfaldshistorie. Gennem – mine – nutidsbriler udspilles den kamp mellem protestantiske WASP- og kulturmarxistiske

1. juli 2021

Tom Høyem: Firkløverregeringen ville genrejse middelklassen!

Med anledning af Poul Schlüters død er der grund til at overveje hans regeringsperiodes betydning. Den kan månedens kronikør berette om, for selv om det er næsten fyrre år siden, Firkløverregeringen tiltrådte, var han selv med i forreste række som minister. Forarbejdet havde han også været med til – læs et tidsvidnes beretning fra en afgørende epoke. Af Tom Høyem Firkløverregeringen blev egentlig planlagt på en rejse til Irland i påsken 1981. Rejsen var arrangeret af forstanderen for Europahøjskolen på Møn, Ingolf Knudsen (1940-1999). Ingolf Knudsens rolle for den danske middelstands selvrespekt i halvfjerdserne og firserne er underkendt. Som socialdemokrater

Chr. X
1. juni 2021

På sporet af det tabte samfund?

Genrejsningen af partiet Højre er et opgør med politiseringen af den almindelige danskers liv og en drøm om Danmark som et samfund bygget på sandhed og menneskeligt fællesskab, skriver Ole Lyngvåg i denne måneds kronik. Af Ole Lyngvåg Tilværelsen er asymmetrisk. Det gode er mere værd end det onde, det rette er mere værd end det forkerte. I det menneskelige, asymmetriske sprog symboliserer den højre side det gode og det rette. Pointen med partinavnet Højre er ikke placeringen på et mere eller mindre vilkårligt politisk spektrum. Navnet skal derimod udtrykke, at partiet vil arbejde for at det gode og det

Kors
23. april 2021

Ateismens korstog

Ateisme er en religion baseret på metafysiske antagelser. Den har sin egen filosofi, sit eget program og sit eget historiesyn, i hvert fald ifølge teologen Lars Sandbeck i Den gudløse verden, som redaktør Mikael Brorson her anmelder. Af Mikael Brorson »Jeg indrømmer gerne, at jeg med en vis vemod iagttager vores kulturs langsomme afsked med kristendommen. Det er svært at sætte præcise ord på det smertelige i at observere en næsten tusindårig tradition, man selv er dybt taknemmelig for, smuldre for øjnene af en” (s. 331). Sådan lyder Lars Sandbecks dybfølte og lettere nostalgisk klingende ord, da den ellers gennemgående akademiske

19. april 2021

Tre søjler i en borgerlig skolepolitik

Spørgsmålet om hvorfor vi holder skole i Danmark er for længe blevet overladt af de borgerlige til socialdemokratisk planlægger- og planlægningsdyrkelse. De borgerlige bør generobre denne dagsorden med en vision, og en sådan formuleres i denne længere kommentar. Af Brian Degn Mårtensson Det største samfundsproblem, vi står med i disse år, er uden sammenligning, at det borgerlige Danmark mangler en intellektuelt sammenhængende skole- og uddannelsespolitik. Dette er alvorligt, da en sådan netop er det, der mest mærkbart former samfundsudvikling på lidt længere sigt. Så længe de borgerlige overlader området til socialdemokratiske forestillinger om målstyring, lighedsfremme og planøkonomisk frembringelse af lydige

Atomkraft
28. februar 2021

Atomkraft: Den oplagte løsning

Danmark investerer i disse år massivt i vedvarende energi i form af vindmøller og solceller. Desværre overser de ifølge månedens kronikør en lige så ren og markant mere effektiv energiform, som måske er vores eneste mulighed i kampen mod global opvarmning: atomkraft. Af Johan Christian Sollid Atomkraft er den eneste energikilde, som har en reel chance for at hjælpe os i kampen mod global opvarmning. Lad os tage på energieventyr med atomet – måske er det vores eneste udvej. Energistyrelsen viser i deres nyeste rapport, at vedvarende energi udgjorde en andel af det samlede energiforbrug på 36 pct. i 2019. I

21. februar 2021

Klimakrisen er kun et blandt mange problemer

Der er grund til optimisme når det kommer til klimakrisen, skriver Marc Sabatier, som mener, at velstand og teknologiske fremskridt er vejen frem. Derfor maner han til besindighed: Klimakrisen er vigtig, men der er andre og mere presserende problemer i verden omkring os. Af Marc Sabatier Professor MSO Lars Tønders indbydende bog Om magt i den antropocæne tidsalder er en speciel oplevelse at læse, da den genremæssigt placerer sig mellem det rent fagbogsagtige og det debatterende. Det fagbogsagtige opstår som konsekvens af, at Tønder i udgangspunktet satte sig for at skrive en lærebog om magt, men indser, at et nyt

Inger Støjberg
31. januar 2021

Støjberg for rigsretten: En politisk skueproces

Danmark befinder sig i den historiske situation, at vi kun for sjette gang skal have en rigsretssag. Med udgangspunkt i en gennemgang af Instrukskommissionens arbejde hævder månedens kronikør, Peter la Cour, at rigsretssagen imod Inger Støjberg er – og altid har været – en politisk skueproces. Kommissionens arbejde mangler ifølge kronikøren professionalisme. Af Peter la Cour Kun 7 dage før sagen ville være faldet for en 5-års forældelsesfrist, vedtager Folketinget i starten af februar at stille Inger Støjberg for Rigsretten for påstået ulovlig adskillelse af mindreårige piger fra deres voksne ægtemænd, som de mere eller mindre tvungent boede sammen med

Sofie Hagen
22. oktober 2020

Lykkeligt fed?

Er det usundt at være overvægtig, eller lider vesterlændingene blot under kapitalistismens undertrykkende, tykfobiske strukturer? Sofie Hagen hævder sidstnævnte i sin nye bog, imens Repliques anmelder retter et skarpt angreb imod tykaktivismen og dens konsekvenser. Af Johan Chr. Nord Lad det være nævnt som det allerførste: Jeg er hverken den oplagte læser eller anmelder af komiker og identitetspolitisk agitator Sofie Hagens morsomme, velskrevne og stærkt foruroligende selvfortælling og manifest Happy fat: fordi du godt må være tyk. Den er nemlig ikke skrevet til ”tynde, hvide, heteroseksuelle mænd” som mig. Jeg har ikke desto mindre valgt både at læse den og

Forfald
15. oktober 2020

Et frygteligt århundrede – en sur replik

Kåre Lind fortæller det tyvende århundredes historie, og denne oikofobiens historie er ikke just en munter fortælling. Af Kåre Lind Ser man tilbage på det tyvende århundrede – og er i det lidt sure humør – er det ganske let at beskrive det som et frygteligt, et ganske frygteligt århundrede. Et uheldigt træk der går igen er foragten for folks hjemstavn og deres kulturelle hjem – til fordel for abstrakte ideer og ”frigjorthed”. Diktaturets proletariat Hvis vi starter med en af de mest destruktive tankegange – kommunismen – så blev millioner af menneskers kultur og liv ødelagt:  Bønder i Rusland

Moder Danmark FB
21. september 2020

Svaret på #metoo er endnu mere patriarkat

Af Kasper Rathjen #Metoo-sagerne ruller i den danske mediebranche og det politiske etablissement. Jeg tør næsten kun gisne om, hvordan det står til i de samfundslag, der ikke er så privilegerede at få kastet en mikrofon i kæften eller stukket et kamera i snotkassen, hver gang de får en rids i lakken eller knækker en negl. Mit gæt er, at det står skidt til i folkedybet. At #metoo har genoplivet arkaiske folkedomstole og folkestemninger, der aldrig tilgiver, ændrer ikke ved, at bevægelsen har sat fokus på et problem, der tilsyneladende er langt mere radikalt, end hvad de fleste af os

Knus patriarkatet
31. august 2020

Den feministiske myte om et glasloft

Fremtrædende feminister holder liv i myten om eksistensen af et såkaldt glasloft ved at referere ufuldstændigt til forskningsarbejder. Månedens kronikører ser bag forhænget og gør op med myten. af Kåre Fog og Lone Nørgaard I ligestillingens guldalder lyder den feministiske fortælling fortsat, at karrierekvinder bliver stoppet på et vist trin på rangstigen. Derfor er der færre kvinder i magtfulde stillinger. Fænomenet betegnes ”glasloft”, hvormed menes en usynlig barriere som – uvist hvordan – stopper videre bevægelse opad. Feminister henviser meget ofte til en bestemt undersøgelse, der fortæller, at hvis en kvinde spiller et bestemt stykke klassisk musik, så vurderes hun

Familie
24. februar 2020

Isabella Arendt: Kristendemokratisme i nye gevandter

Kristendemokraterne er endelig kommet ud af fordommenes kulde og ind i varmen i dansk politik, skriver partiets nye formand, Isabella Arendt. Hun fortæller her, hvad ’det nye KD’ er, nemlig klassisk kristendemokratisme i nye gevandter. Af Isabella Arendt Kristendemokraterne har meldt sig på banen som borgerligt parti på en måde, som partiet ikke har været tidligere. Jeg bliver af og til spurgt om ’det nye KD’. Der er da også meget, som er nyt i partiet for tiden med mange nye medlemmer, ny ledelse og nyvalgt formand. Det eneste, som ikke er nyt er faktisk partiets politik. At den opleves

Jesus
17. november 2019

Mennesket Jesus – og Bent Jensen

Blandt teologer er der udbredt enighed om, at evangeliegenren kan betegnes som en biografi efter antikke forskrifter. Men hvordan ser det ud, hvis man omskriver evangelierne til en biografi i moderne forstand? Jens Wendel-Hansen anmelder et forsøg herpå – og et efterskrift. Af Jens Wendel-Hansen  Paul Johnsons Jesus-biografi er, som undertitlen også fastslår ”En biografi skrevet af en troende”, men forfatteren er også historiker og har sat sig for med disse to udgangspunkter at skrive en biografi om verdens frelser. Den er i udgangspunktet kronologisk opbygget – begynder med Bebudelsen og slutter med døden og kristendommens opståen, men derimellem er

Jørgen K. og Lars Bukdahl
14. oktober 2019

Jørgen K. Bukdahl – Den glemte Aarhus-teolog

Aarhus-teologen Jørgen K. Bukdahl (1936-1979) var den teolog i sin tid, til hvem der var de største forventninger. En polyhistor med et forbløffende vid, som en kræft-sygdom satte en stopper for allerede som 43-årig. Hvad tænkte Jørgen K., og hvad kan vi lære af hans tanker i dag? Af Mikael Brorson Ud af et snævert sommerhusvindue stikker først ét ben, så det næste, og til sidst dumper en spinkel, bebrillet og lettere forpjusket herre ud, ganske uset af sine vogtere. Manden går i rask trav mod byen. Egentlig skulle han sidde i sommerhuset og arbejde på sin doktordisputats – det

Roskildefreden
21. august 2019

Tabet af Skåne og krigene, der blev glemt

Svenskekrigene er blevet levnet relativt lidt plads i Danmarks kollektive bevidsthed, selvom de betød en national katastrofe med afståelse af Skåne, Halland og Blekinge. Ny bog retter op på den manglende opmærksomhed og anmeldes her af Adam Wagner. Af Adam Wagner Tabet af Skåne, Halland og Blekinge ved Roskilde-freden i 1658 er vel nok den største katastrofe i Danmarks historie. Derfor kan det også undre, at både den faglige og den almene interesse for de begivenheder, der dels førte til og dels befæstede dette tab, har været så ringe herhjemme fx sammenlignet med interessen for de sønderjyske krige og besættelsen

Valdemarsdag
17. juni 2019

Dannebrog 800 år: rigets og folkets fane

I anledning af Valdemarsdag og 800 års »fødselsdag« for Dannebrog skriver Adam Wagner om fanens historie og betydning – og, ikke mindst, om det danske folks ansvar i brugen af fanen. Af Adam Wagner  I en af vore ældste sange til Dannebrog hedder det: Fra Himlen er du faldet, Du Danmarks Helligdom! Did har du Kæmper kaldet, Som Verden leder om. Saalænge Rygtet svinger Sig over Land og Søe, Mens Nordens Harpe klinger, Din Roes skal ei uddøe. Titlen er ganske enkelt ’Til Dannebroge’, og B.S. Ingemann skrev teksten i 1807. Ja, Dannebrog fylder 800 år! Det fejres i dag,

28. maj 2019

Vi har brug for dansk EU-modstand

af Mikael Brorson Valget til europaparlamentsvalget er overstået, og det er tid til at gøre status. Danskerne har belønnet de EU-positive og klima-alarmistiske partier: Både Socialdemokratiet og Venstre er gået frem, men også De Radikale og SF har oplevet stor fremgang, imens Dansk Folkeparti fik et katastrofevalg og gik fra 4 mandater til blot 1 og Folkebevægelsen mod EU helt blev forbigået. Hvor blev EU-modstanden af? Der er således ikke meget EU-modstand, endsige skepsis, at spore i vælgerhavet (hvilket også understreges af den store opslutning om EU blandt danskerne). En oplagt grund hertil er selvfølgelig Brexit og det kaos, som

Martin Henriksen
9. maj 2019

Martin Henriksen: Danskheden forpligter

Danskheden er forpligtende og defineret ved at være afgrænset. I Sydslesvig kan den derfor heller ikke anskues syntetisk eller globalistisk, og det er således det danske mindretals opgave at insistere på danskheden som historisk og aktuel forudsætning. Af Martin Henriksen Det at være dansk er først og fremmest et eksistensvilkår. Defineret af historien på godt og ondt, det danske sprog og den kultur, som åndeligt binder os sammen. Fædrelandskærligheden er på mange måder sammenlignelig med kærligheden til ens familie og kærligheden til ens forældre. Det er et forhold og et fællesskab, der naturgivent går forud for alt andet. Når først

3. april 2019

Sverige: Guldet blev til sand…?

De nordiske lande kendes på deres høje grad af social tillid og sammenhængskraft. Derfor ser den nordiske familie med bekymring på Sverige, som indvandringen i disse år splitter mellem kulturkonservative og kosmopolitter. Men der pågar en konservativ renæssance i Sverige, skriver rigsdagsmedlem for Sverigedemokraterne, Aron Emilsson, i månedens kronik. Emilsson kalder til nordisk samling om vores fælles kulturelle fundament. Af Aron Emilsson Kultur. Ordet kommer av latinets Cultura som betyder ungefär bearbetning, odling, eller i förlängningen bildning. Som människor är vi kulturella varelser, vi formar en kultur inom familjen, arbetsplatsen, lokalsamhället – ja kort sagt i det lilla till de

24. februar 2019

National identitet i middelalderens Norden

Er national identitet bare en moderne konstruktion? Arild Hald Kierkegaards nye bog om national identitet i Snorre Sturlusons Heimskringla peger i en anden retning og efterviser, at der allerede fandtes national identitet i Norden i 1200-tallet. Af Hans-Tyge B.T.T. Haarløv I anledning af hundredåret for Islands statslige selvstændighed udkom Arild Hald Kierkegaards speciale om National identitet – i Snorre Sturlusons Heimskringla i bogform. Island blev 1. december 1918 et selvstændigt kongerige i forbund med Danmark. Den danske monark skulle således også være islandsk konge i en 25-årig periode. Når Island rev sig endeliggyldigt løs fra Danmark under Besættelsen, var der altså ikke

24. januar 2019

Uden arvesynd, ingen kristendom

Af Mikael Brorson Der har i længere tid, særligt i Kristeligt Dagblads spalter, pågået en debat om folkekirkens dåbsritual, som efterhånden er nået til problemets kerne: teologien. Således spurgte Lars Sandbeck (09/10), om ikke folkekirken har brug for en ny dåbsteologi, og senest har Anders-Christian Jacobsen (12/10) foreslået, at man kaster arvesynden på møddingen som forståelseshorisont for dåben. Hvorfor så droppe arvesynden? Jo, den er simpelthen uforståelig for det moderne menneske anno 2019, hedder det, og så går det ikke, at det nyfødte barn fordømmes, fordi det simpelthen ikke svarer til et billede af Gud som kærlighed. Kristendommens forudsætning Jeg

23. januar 2019

Robespierre – Terrorens humane ansigt

Robespierre begyndte som en godhjertet, socialt indigneret jurist og endte som despotisk tyran, der dømte enhver modstander af sin politiske metafysik til guillotinen. Hvordan skete det? Kasper Haunstrup Madsen fortæller historien om Maximillien Robespierre. Af Kasper Haunstrup Madsen Ludvig d. 16. blev henrettet fordi de påstod, at han var illoyal og kriminel. Så blev Robespierre halshugget fordi han var en despot. Hvem havde ret og hvem tog fejl? – Pjotr ”Pierre” Bezukhov Historien har, ligesom den bedste fiktion, sine komplicerede personer. Aktører der i deres samtid og eftertid fremstår som mysterier, hvis skæbner personificerer det ekstreme, umulige og utrolige. Man

20. januar 2019

Drag, Jesus, mig, dog efter dig!

Af Mikael Brorson Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: »De har ikke mere vin.« Jesus sagde til hende: »Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.« Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.« Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med

25. oktober 2018

Et forsvar for en ny national kosmopolitisme

Er det muligt at formulere en kosmopolitisme, som samtidig respekterer sit nationale udgangspunkt? En kosmopolitisme hinsides nationalisme og internationalisme? Brian Degn Mårtensson forsøger. Af Brian Degn Mårtensson Et gennemgående skel i de seneste 30 års debat om indvandring og integration har været mellem nationalismen og kosmopolitismen. Førstnævnte ses måske mest tydeligt hos Dansk Folkeparti og Nye Borgelige, mens sidstnævnte repræsenteres mest markant hos Enhedslisten, Alternativet og Det Radikale Venstre. Alle andre partier synes dog at placere sig på inden for logikkerne af disse to overordnede poler, og adskiller sig mest på, hvor langt de vil gå i enten den ene

16. oktober 2018

Nordstream 2: Forretning eller underkastelse?

Af Bjørn Rasmussen I en artikel fuld af følelsesladede ord advarer Louise Lindhagen imod, at Tyskland og Østrig investerer i en ny gasledning fra Rusland. Den mener hun vil gøre ”Europa” – ”Europa” skriver hun i flæng, hvor hun mener EU – sårbar overfor Rusland, hvis Kreml skulle vælge at gøre energileverancen til et politisk afpresningsmiddel. Slående ved artiklen er netop de mange følelsesladede udtryk. Lindhagen bruger ordet ”imperie” 11 gange, hvoraf det 4 gange blev til ”imperiedrøm”. ”Ekspansion” skriver hun 8 gange, heraf 5 gange som ”ekspansionslyst”. Lindhagen udråber sågar Rusland som aggressor under verdenskrigene og fortsætter med ord

Nordstream 2
30. september 2018

Nordstream 2: Strøm til en 300 år gammel russisk imperialisme?

Europa hungrer efter energi og Rusland er villig til at levere den med gasledningen Nordstream 2. Men har Europa glemt at tage ved lære af Ruslands 300 år lange, imperialistiske tradition, og er Nordstream 2 blot et led i Ruslands forsøg på at udvide sin interessesfære og destabilisere Europa indefra? af Louise Lindhagen Danmark er blevet fanget i en udenrigspolitisk fælde mellem et energihungrende Europa og et ekspansionistisk Rusland. I 2009 var Danmark det første land til at give grønt lys for den 1.200 km lange gasledning, Nordstream 2, der skal forsyne Vesteuropa med russisk gas. Ni år senere er

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr