Thomas Gress

Thomas Gress

Thomas Gress cand.polit fra Københavns Universitet, dansk-amerikaner, og er vokset såvel ”over-there” som herhjemme. Han har en brændende interesse for samfundsvidenskaben, amerikansk og europæisk historie, og bidrager med sit brede kendskab og interesse for amerikanske samfundsforhold og USA’s internationale rolle.

7. december 2021

I dag er 80-årsdagen for angrebet på Pearl Harbor

Seks japanske hangarskibe med over 300 jægerfly gennemførte morgenen d. 7. december Honolulu-tid et overraskelsesangreb på den amerikanske flådebase ved Hawaii. Knap 2.400 amerikanere mistede livet. 4 gigantiske slagskibe på sammenlagt 120.000 tons sank, og yderligere 4 svært beskadiget. Knap 200 fly blev ødelagt. Men hovedmålet – de amerikanske hangarskibe – befandt sig ikke i havnen da angrebet fandt sted. Kun få i den japanske kejserlige ledelse var begejstret ved tanken om at angribe USA. Men angrebet var i deres øjne en nødvendighed: Japan ville udnytte krigen i Europa til at erobre britiske, franske og hollandske besiddelser i Fjernøsten, men

1. november 2021

Halloween er udtryk for afvikling af det danske

Når danskerne omfavner amerikanske traditioner og sproglige angliseringer, i stedet for at udvikle deres egne traditioner og sprog, er det ikke et udtryk for udvikling, men afvikling. Allehelgensaften er netop afsluttet. Eller »Halloween«, som vi oftere og oftere ser det kaldt. Et strålende eksempel på, hvordan årtiers dannelsestab i kombination med globaliseringen har medført en identitetssyge, hvor vi forsømmer vores egen kulturarv og i stedet omfavner amerikansk kulturhegemoni. Vi har i forvejen fastelavn, som kunne opfylde samme formål som »Halloween« (»udklædningsfest med rædselstema«). Hvad bliver det næste? Den fjerde torsdag i november er »Thanksgiving« – for vi har jo Black

14. juni 2021

Velfærdsstaten virker ikke, fordi den forvandler mennesker til arbejdsopgaver

Frem mod 2030 kommer 160.000 flere ældre over 80 år. I dag beskæftiger kommunerne over 75.000 personer, der kategoriseres som social- og sundhedspersonale, svarende til knap hver syvende kommunal medarbejder, mens fagforbundet FOA forventer, at der vil mangle 40.000 SOSU-ansatte i 2030. Men uanset hvor mange hænder vi får, ligger den største udfordring dog et andet sted: velfærdsstatslogikken forvandler menneskelig omsorg til en arbejdsopgave I sommeren 2020 offentliggjorde Ekstra Bladet skjulte TV-optagelser fra plejehjemmet Kongsgården i Aarhus Kommune. Optagelser, som tv-stationen selv havde fået forbud mod at vise. Videoerne dokumenterede alvorlige overgreb og svigt af nogle af de mest sårbare

11. april 2021

Er national selvbestemmelse prisen værd?

Hvor meget nationalselvbestemme har et lille land egentlig, når dette står over for en hegemon? Valutamarkederne er et klassisk eksempel på, at ambitionen om, at vigtige beslutninger om egne forhold kun skal træffes i ens eget land er urealistisk for små lande. Såvel Danmark som Storbritannien har oplevet, hvor hjælpeløs man er, når først kapitalmarkederne beslutter sig for at gå i en anden retning, end hvad man lige selv ønsker. Briterne er ved at lære på den hårde måde, at de er en lilleputstat uden reel evne til at fremme egen eksport. Det viser Brexit-forløbet, hvor pundet står markant svækket

26. september 2017

Primærvalg i Alabama: Derfor har Trump mistet forbindelsen til sin base!

I løbet af i dag afholdes der i delstaten Alabama anden runde af republikanernes primærvalg, hvor der skal stemmes om hvem republikanerne vil opstille som kandidat til at overtage eks-senatoren, nu justitsminister, Jeff Sessions plads i senatet. Dagens sejrherre vil formentlig blive valgt ind i senatet til vinter. De to kandidater, hvoraf ingen fik over 50 pct. af stemmerne under første runde 15. august, hedder henholdsvis Luther Strange og Roy Moore. Hvad der har overrasket mange er, at Trump har valgt at give sin anbefaling til den af etablissementet foretrukne kandidat, Strange. Valget er spændende, fordi udfaldet kan ende med

28. juli 2017

Opgøret med Sessions: Lægger Trump #MAGA i graven?

Midt i sommerens store gør-det-selv projekter har jeg forsøgt at følge med i det kaos, der synes at kendetegne Trump-regerings første halvår. Endnu udstår vedtagelsen af nogen væsentlige reformer, og talrige af Trumps udnævnelser venter stadig på senatets godkendelse. Senest er initiativet om en sundhedsreform faldet til jorden. Samtidig synes Trump-regeringen at være lammet af Ruslands-undersøgelsen, hvor magtfulde aktører oppisker en paranoid stemning blandt journalister og i Washington-kredse. Utilfredsheden med de daglige og ustandselige angreb og anklager og sammensværgelse med russerne har nu fået Trump til at rette skytset mod sin egne, herunder sin mest trofaste støtter. Striden om ruslandsundersøgelsen

3. maj 2017

Efter 100 dage: Trump svigter sit projekt

Det er 100 dage siden, at Trump blev indsat som præsident i den måske mest sensationelle politiske sejr nogensinde. Trods forbløffende ringe debat- og formuleringsevner (der fik mig til at tro, at han ville tabe) lykkedes det Trump at vinde en uhørt stor sejr målt i valgmandsstemmer. Ikke bare over Hillary Clinton men også hele det politiske etablissement samt langt de fleste meningsdannere, der enstemmigt forudså og håbede på en Clinton-sejr. Dét er vigtigt at erindre i disse dage, nu hvor Trump i sine politiske prioriteringer mere og mere ligner en typisk neokonservativ republikaner, især mht. skatte og forsvarspolitikken. De

5. januar 2017

Hvor er far henne?

Den er gal igen. Forleden på DR skulle vi lægge ører til en historie, hvor en stakkels arbejdsløs mor til fire (fire!) børn, som var på barsel, nu skulle til at miste godt 2.500 kr. om måneden som følge af det netop indførte kontanthjælpsloft. Udsendelsens vinkel var, at det var forrykt, at et tiltag, hvis hensigt er at få ledige i arbejde, også rammer enlige kvinder på barsel. Dét kan ingen vist være uenige i. Men tænk: det nyfødte barn, som kvinden tager barsel for at passe, er jo ikke kommet til verden på egen hånd. Hvor frygteligt det end

20. oktober 2016

Tid til at adskille Trump og Trumpismen

Efter nattens debat står det klart, at Trump er en budbringer, anomalien, der har forspildt en gylden chance for at sejre over en historisk svag kandidat, Hillary Clinton, hvis fravær af folkelighed selv hendes egne tilhængere erkender som et problem. Måske opstår et mirakel, hvormed Trump vinder, eksempelvis at alle meningsmålinger konsekvent har været skæve. Men sort ser det ud. Trumps chancer faldt efterfølgende på bettingmarkederne fra 17,9 til 16,1 pct. Pengene siger altså, at slaget er tabt. De kommende 3 uger vil Trump formentlig hale lidt på Hillary, men som sagt: Med mindre der sker noget helt bemærkelsesværdigt, så

8. oktober 2016

Analyse: Derfor er Trumps chancer små

Tilbage i juli sidste år spåede jeg Donald Trump gode chancer under primærvalgene. Hvorfor? Fordi han, modsat de andre republikanske kandidater, valgte at gøre indvandringen og den politiske korrekthed til valgkampens omdrejningspunkt. Som bekendt endte det med en sejr, mod »eksperternes« forventninger, Trumps uortodokse stil og især hans tydeligvis meget overfladisk indsigt i emnerne til trods. Han vandt på sin mavefornemmelse. Af den grund ventede mange Trump-tilhængere derfor også, at Trump nemt ville knuse Hillary Clinton; en kvinde, hvis eneste valgsejr var i en delstat, hvor det er umuligt for demokraten at tabe. En kvinde tynget af skandaler, de fleste

24. september 2016

Hvornår er man dansk og kan danskheden bevares?

»Hvornår er man dansk?« spurgte Jyllands-Posten Jens Phillip Yazdani. »Når man føler sig dansk« svarede Jens. Svaret kom som en respons på Martin Henriksen fra DF’s anfægtelse af, hvorvidt Jens overhovedet var dansk, hvortil Jens senere uddybede, at det var han i det øjeblik, han selv mente han var det. Det rejser spørgsmålet: er danskheden en relativ størrelse, som Jens vil gøre den til – noget, han selv bestemmer? Eller er den objektiv, som Grundtvig skrev: Til et Folk de alle hører, Som sig regne selv dertil, Har for Modersmaalet Øre, Har for Fædrelandet Ild?  Kan man med passende præcision

18. maj 2016

Amerikas bedste håb: Donald Trump

Donald Trump er Amerikas bedste håb. I en situation, hvor Republikanerne og de konservative intellektuelle har svigtet og ladet USA udvikle sig i retning af en demografisk revolution, er han den eneste politiker, der har turdet trodse kravet om politisk korrekthed og tage et åbent opgør med venstrefløjens vision for landet. Donald Trump står til at blive nomineret som republikanernes præsidentkandidat, og det har affødt en forudsigelig strøm af dommedagsprognoser: På den ene side har Trump ingen chancer for at vinde præsidentvalget til november; på den anden er han uegnet til opgaven som præsident for verdens endnu mægtigste nation. Denne

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr