Hvorfor er borgerlige bange for venstrefløjens tænkere?

En slags adventskalender
1. december 2024
2 minutters læsetid

Nogle gange kan det virke som om borgerlige er bange for venstrefløjens tænkere. Det gælder både herhjemme og globalt.

Et af de seneste store ikoner på højrefløjen, Jordan Peterson, har markeret sig inden for en lang række emner. Et af hans hovedtemaer er hans kritik af venstreorienterede intellektuelle som Michel Foucault og Jacques Derrida og deres indflydelse på universiteterne.

Postmoderne neomarxisme?

Peterson har endda opfundet sit eget begreb, “postmoderne neo-marxisme”, som han bruger som en samlet betegnelse for de idéer og personer, han anser for farlige for Vesten. I Danmark har Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, sammen med Henrik Dahl fra Liberal Alliance, kastet sig ind i kampen mod venstreorienterede tænkere og deres indflydelse på universiteterne.

Henrik Dahl skrev blandt andet i 2021, at det var tåbeligt at hente noget værdifuldt fra en tænker som Karl Marx.

Hvis man søger på “postmodern neo-marxism” på internettet, vil man næsten kun finde referencer til Peterson selv, da det ikke er et begreb, der faktisk anvendes af venstrefløjen. Siden midten af 1900-tallet har man diskuteret forholdet mellem marxisme og postmodernisme, hvilket er langt mere komplekst, end Peterson beskriver det.

I forhold til Henrik Dahl, som er sociolog, undrer det mig, at Marx – som på mange måder er en af grundlæggerne af sociologien – ikke tages mere seriøst ud fra et videnskabeligt og historisk perspektiv.

Åbenhed og det borgerlige livssyn

Det virker som om, at vi som borgerlige har en distanceret relation til en gruppe tænkere, som jeg mener, vi bør forholde os til – især hvis vi er uenige med dem.

Jeg anser mig selv som borgerlig. Jeg er blandt andet formand for Konservative Studenter i Aarhus og organisatorisk leder af Unge Moderater. Jeg identificerer mig klart med de borgerlige værdier og livssyn. Udover at være borgerlig er jeg også filosofistuderende. Jeg har en bachelor i filosofi fra Aarhus Universitet og er nu i gang med kandidatuddannelsen. På filosofistudiet arbejder vi med et bredt udvalg af teoretikere og politiske teorier – både højre- og venstreorienterede.

Jeg har altså brugt en stor del af mit studie på at læse Foucault, Marx, Derrida og andre tænkere, som Peterson, Dahl og Messerschmidt nok vil anse for “skadelige”, “tåbelige” eller endda “farlige”.

I denne søde adventstid ønsker jeg at fremhæve venstreorienterede teoretikere, som jeg mener, kan have værdi for borgerlig tænkning. Man kan se det som en serie af uventede adventsgaver.

Alt det vi går glip af

Jeg mener nemlig kort sagt, at vi går glip af en stor mængde viden, hvis vi ikke prøver at forstå, hvorfor disse tænkere mener, som de gør, og hvad deres argumentation bygger på.

Det borgerlige samfund er det eneste samfund, hvor der kan være plads til modstridende og kritiske holdninger – også dem, vi måske ikke bryder os om. Det er i min optik det, der adskiller vores moderne demokratier fra totalitære regimer, hvor kritiske idéer bliver stemplet som farlige.

For mig handler det ikke kun om, hvordan vi “bekæmper” disse tænkere, men også om, hvordan vi kan drage andre konklusioner ud fra de præmisser, de selv opstiller.

De pointer, jeg fremhæver, vil næppe være noget, som disse tænkere eller mine venstreorienterede studiekammerater ville være enige i, men de har alligevel været med til at forme min egen forståelse af politik og borgerlighed. På mange punkter er jeg dybt uenig med disse tænkere, men det har også været med til at give mig en forståelse for, hvorfor jeg placerer mig selv i centrum-højre frem for på venstrefløjen.

Max Manøe Bjerregaard

Max Manøe Bjerregaard er stud.mag. i filosofi, formand for Konservative Studenter og organisatorisk formand for Unge Moderater

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 krTegn abonnement i dag for 199 kr