Verden ifølge en biolog

med et opråb til samfundsvidenskaberne
16. oktober 2024
2 minutters læsetid
Seniorforsker, dr.scient. emeritus Hans Meltofte belyser menneskets forhold til natureneller rettere vores manglende erkendelse af, at vi også er en del af naturen. Det er også et opråb til både samfundsog humanvidenskaberne, som ifølge Meltofte ofte glemmer den biologiske dimension, og dermed de grundlæggende vilkår for menneskelivet. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique her.

Næsten fire milliarder års evolution har arbejdet i én bestemt retning og kun den: at sikre individernes (dvs. genernes) reproduktive succes. Det har ført til en ufattelig mangfoldighed af tilpasninger og livsstrategier for at kunne udnytte så mange økologiske nicher som muligt og dermed sikre sig en plads i kampen om ressourcerne.  

Al snak om en anden og ’højere’ mening med menneskelivet er derfor meningsløs, så sådan en må vi selv skaffe os. Fra naturens hånd handler det om at holde sig i live, formere sig og tilkæmpe sig en andel af Jordens ressourcer. Det har 100.000 års menneskelig intelligens ikke ændret på, og det er det, vi er oppe imod, nu hvor vi befinder os på grænserne for, hvad Jorden kan bære. 

Vi er alle født med store indre konflikter 

Især siden udviklingen af flercellede dyriske organismer for godt 600 millioner år siden har evolutionen ’satset’ på at frembringe individer, der var programmerede til at reagere ’hensigtsmæssigt’ på næsten alle tænkelige situationer og udfordringer.

På samme måde, som vi og andre dyr pr. refleks lukker øjnene, når noget uventet kommer tæt på dem, har vi indbygget utallige reflekser, instinkter og reaktionsmønstre, der skal sætte os i stand til at klare os i en vanvittigt kompliceret verden. Det er jo ikke sådan, at alle vores adfærdsformer er genetisk fikserede, men vi er født med et ekstremt veludviklet sæt af programmer, som har indbygget en meget stor spændvidde for tilpasning til det miljø eller den kultur, som vi lever i.

Men miljø og kultur kan lige så lidt ’opfinde’ vrede, aggression, frygt, sorg, jalousi, glæde eller evnen til at opleve skønhed, som de kan ’opfinde’ sult og tørst. Dem er vi født med, men miljø og kultur kan fremme eller undertrykke aggression og mange af de andre egenskaber – dog kun inden for visse rammer.

De mere grundlæggende dele af disse reaktionsmønstre ligger i det, vi populært kalder reptilhjernen, men som mere korrekt er en del af hjernen, der først var fuldt udviklet hos de første pattedyr for mere end 200 millioner år siden, fulgt af alle de gener, der virker i storhjernen (disposition f.eks. for seksuel orientering, alkoholisme, fedme, indad-/udadvendthed, samvittighedsfuldhed).

Yderligere 140 millioner år senere, dvs. efter at gigant-meteoritten for 66 millioner år siden smadrede et 200 kilometer bredt hul i Yucatan-halvøen, førte evolutionen til udviklingen af kombinationsevnen (intelligens) hos primaterne (samt visse fuglegrupper mv.) – og så havde vi balladen, for denne intelligens har i stigende grad været i modsætningsforhold til vores ’reptile’ reaktionsmønstre.  

På det daglige plan er det det, der kommer til udtryk, når vi fortryder en handling, hvor vi sagde eller gjorde noget, før vi nåede at tænke os om. Reptilhjernen satte omgående ind med en ’dyrisk’ reaktion, mens vores intelligens ville have gjort det anderledes. Den er bare for langsom. Reptilhjernen er meget hurtigere, når der skal reageres momentant. 

På et større plan er det reptilhjernen, der spiller hovedrollen, når vi kører for hurtigt i trafikken, hidser os op over andre, går i seng med naboens kone/mand, lyver, stjæler og snyder hinanden. Det er alt sammen dybt indlejret i vores biologi, og nok så meget intelligens er ikke altid i stand til at stå imod fristelserne. Spørg bare Jesus! 

To tredjedele abe, en tredjedel intelligens 

Tro nu ikke, at alt det, der foregår i reptilhjernen, er negativt. For det er reptilhjernen, der forsyner os med næsten al den glæde, vi kan få her i livet via hvirveldyrenes flere hundrede millioner år gamle kemiske belønningssystemer. Det er her, alt fra kærlighed, erotik og venskab til evnen til at opleve skønhed, velsmag og alle de andre berigende følelser ligger.  

Foretag selv det tankeeksperiment, at vi kun var intelligens. Hvad skal et 100 procent intelligensstyret individ så med sult og tørst? Man spiser og drikker da bare den nødvendige mængde proteiner, kulhydrater, vitaminer, væske mv.

Og hvad skal et 100 procent intelligensstyret individ med erotik? Man overfører da bare en afmålt mængde kønsceller fra den ene til den anden. Et 100 procent intelligensstyret individ behøver ikke alle de ’primitive’ drifter til at sikre, at man får noget at spise og formerer sig, men det er dem, der gør livet værd at leve. 

Vil du læse resten. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique. Det koster kun 199 kr. Vi sender direkte til din postkasse.

Hans Meltofte

Hans Meltofte er dr.scient. og seniorforsker emeritus

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 krTegn abonnement i dag for 199 kr