Sognepræst Henrik Gade Jensen sætter i Blameringer og paranoia og andre besjælinger og midlet mod dem spaden dybt ned i den åndhistoriske muld. Vores verdenssyn hænger nøje sammen med vores teorier om dens udvikling. Henrik Gade Jensen viser, hvordan forskellige teorier om verdens udvikling har indvirket på opblomstringen af konspirationsteorier og identitetspolitik. Det er endt i gensidige beskyldninger og angst for hinanden. Hvordan kommer vi videre derfra, hvor samtalen allerede er brudt sammen? Tegn abonnement på Årsskriftet Critique.
Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.
Sådan skriver H.A. Brorson i sin kendte salme fra 1731, og for Brorson er det indlysende, at naturens mangfoldighed og skønhed kan bevise Guds herligheds magt. Naturen er bevis på Guds godhed og skaberkraft, og salmen hed oprindelig ”Om Skabelsen”.
Brorson opfattede det som evident, at al den skønhed og struktur, som var at iagttage i naturen, kun kunne komme i værk ved en guddommelig skabelse. Man kalder det design-argumentet for Guds eksistens. Det har haft mange fortalere fra middelalderen og frem til 1700-tallet. For man gik ud fra, at der ikke kunne være et design i naturen uden, at der også måtte være en designer. Kompleksiteten kan ikke opstå tilfældigt.
Så naturen er Guds komplot, og derfor viser naturens skabte orden hen til Guds som dens ophavsmand.
En anden dansk teolog, Søren Kierkegaard, faldt ikke på samme måde i svime over at være i naturen og se dens skønhed. Præcis 100 år efter skrev han i sin dagbog om, hvor svært det var for ham at begejstres over naturen og se dens skønhed og design.
Grunden, hvorfor jeg egentlig ikke kan sige, at jeg bestemt nyder Naturen, er fordi det ikke ret vil gaae op for min Reflexion, hvad jeg nyder. Et Kunststykke derimod kan jeg fatte; jeg kan – om jeg saa maa sige – finde hiint archimediske Punkt, og naar jeg først har fundet det, da klarer Alt sig let for mig. Jeg kan nu forfølge denne ene store Tanke og see, hvorledes alle Enkeltheder tjene til at oplyse den. Jeg seer ligesom Forfatterens hele Individualitet som det Hav, hvor alt Enkelt reflecterer sig, Forfatterens Aand er mig beslægtet, den er vel maaske mig langt overlegen men dog indskrænket som jeg. Guddommens Værker er for mig store; jeg maa tabe mig i Enkeltheder.
Her tilstår Kierkegaard, at han modsat Brorson ikke begejstres over naturen. Han kan ikke læse noget ud af naturen. Og det skyldes, at han ikke kan få øje på skaberen eller designeren. Der findes ikke i naturen en intention, et arkimedisk punkt, som kan erkendes eller anes og som kan forklare planters og dyrs eksistens og den hele alnatur.
Modsat forholder det sig ifølge Kierkegaard med kunsten, hvor et kunstværk udtrykker en vilje eller en hensigt, og værket kan ses som en udfoldelse og manifestation af det kunstneriske sind. På 100 år, fra Brorson til Kierkegaard, fremstår naturen og skabelsen ikke længere som et bevis på Skaberen. Kierkegaard er moderne om end i egen selvforståelse upåvirket af samtidens videnskabelige udvikling, men alligevel et barn af sin tid. Tiden var ved at løbe fra besjælinger af naturen, selvom den samtidige romantik med H.C. Ørsted i spidsen kunne eksaltere i animisme.
Et par årtier senere leverede Charles Darwin det første afgørende skrift imod at se på naturen som et design. Med evolutionsteorien blev der givet en forklaring på eller beskrivelse af, hvordan der kan opstå orden og design uden en ordner og designer. Naturen genererer sig spontant, ifølge Darwin, og ud fra mangfoldighed og selektion. Udviklingen udvikler sig selv. Der er ingen udvikler. Gud er overflødig som designer af plante- og dyrelivet i sin momentane konfiguration.
Som mange videnskabelige opdagelser stred det i begyndelsen mod religiøs overlevering, og hvad mange anså for indlysende. Ligesom det tidligere var indlysende, at jorden var flad, og der skulle fornuft og beregninger og abstraktionsevne til at konkludere, at den er kugleformet.
Vil du læse hele artiklen? Så tegn abonnement på Årsskriftet Critique. Det koster 199 kr. om året.
