Hvorfor valgte briterne Brexit? I artiklen Common law – en borgerlig orden fra Årsskriftet Critique XV argumenterer cand.jur. Anders Toft-Hansen for, at den britiske common law-tradition konstituerer en orden, der både er borgerlig og konservativ. Denne særlige britiske retstradition står i et modsætningsforhold til den måde, vi tænker lov og lovgivning på i en kontinentaleuropæisk tradition. Dermed ligger skellet også til grund for Brexit, for i kraft af den britiske tilknytning til EU blev landets common law-tradition gradvist undergravet. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique her.
Som borgerlig, konservativ og anglofil har de engelske traditioner længe optaget mig. Og jeg har særligt studset over, at de konservative i den engelsktalende del af verden synes at have en større og mere udtalt skepsis over for statsmagten – navnlig socialstaten – end konservative i Kontinentaleuropa har, hvor sidstnævnte flere steder måske ligefrem har omfavnet socialstaten.
Det kan der være mange årsager til. Min tese er, at der i den engelsktalende del af verden eksisterer en større folkelig immunitet mod og skepsis over for ideologier, der for at kunne udleve og udfolde sig selv kræver statsmagt og øget statslig regulering.
Det er derfor også en del af min tese, at der findes en særlig angelsaksisk konservatisme, der er formet af blandt andet common law-traditionen, og som har gjort sig gældende ved en række større verdensbegivenheder, hvor der – groft sagt – kan trækkes en linje fra oplysningstidens modsætningsforhold imellem britiske konservative filosoffer og Kontinentaleuropas rationalistiske filosoffer over modsætningsforholdet mellem nationalsocialismens Tyskland og Winstons Churchills Storbritannien til Storbritanniens udtræden af Den Europæiske Union.
Der kan som nævnt være mange årsager til de politiske og filosofiske forskelle imellem Storbritannien og Kontinentaleuropa, og emnet rummer en sådan kompleksitet, at det vil kræve en større afhandling at gennemgå alle aspekterne heraf. I denne artikel vil jeg derfor alene fokusere på et enkelt, men efter min opfattelse helt centralt emne, nemlig det engelske retssystem: Common law. Emnet er i sig selv yderst komplekst, og mit bidrag skal derfor alene ses som et indspark, der skal bidrage til en bedre forståelse af, at briternes judicielle tankesæt divergerer fundamentalt fra Kontinentaleuropas, og at dette til eksempel har været en medvirkende årsag til, at briterne forlod Den Europæiske Union.
I min artikel vil jeg pege på det forhold, at common law konstituerer en borgerlig orden. Common laws judicielle tradition har etableret denne borgerlige orden ved to forhold:
- Common law bygger på retssædvanen – regler skal komme ”nedefra” og ikke ”oppefra”, hvorved det er borgerne i landet, der grundlæggende skaber reguleringen og ikke et bureaukratvælde i staten. Statens myndigheder i form af domstolene er til for at understøtte borgernes regulering.
- Forudsætningen for, at der kan være tale om en ”common law” – altså en alment gældende ret – er, at der er en stærk og udbredt kernekultur blandt borgerne. Borgerne skal altså i udstrakt grad dele værdier og normer på tværs af landets geografiske udstrækning. Borgerne i et traditionsbåret kulturfælleskab, som det engelske, deler principper og værdier ud fra en fælles fornuft, en common sense.
Common law vil derfor kun kunne opstå i en homogen kultur med ét folk og vil ikke kunne blive etableret i et multikulturelt samfund med en tilfældigt sammensat befolkning og en svag eller slet ingen kernekultur. Med common law opstår der en borgerlig-konservativ orden, hvor folkets kernekultur bevares, og der er ikke en stat, som via ideologisering tvinger normer ned over folket, som ikke er deres, og som dermed ikke passer ind i kernekulturen.
Common law er et stærkt fundament at stå på som borgerlig. Min tese er, at den borgerligt-konservative sfære i den engelsktalende verden, hvor common law er gældende, i et større omfang end vores i sit DNA har en iboende modstand mod statslig regulering. Der er en evigt tilstedeværende, klar og umiddelbart foreliggende kilde at hente de grundlæggende principper fra, nemlig det gældende retssystem.
Vil du læse hele artiklen? Så tegn abonnement på Årsskriftet Critique. Det koster 199 kr. om året.
