Anmeldelse: Liberale tror fortsat, at alle problemer kan løses, hvis blot vi giver plads til markedet. De mangler en tænkning om det gode samfund. Dette bliver synligt i en ny antologi Borger og stat med den misvisende undertitel en dansk indføring i liberale og konservative ideer.

At anmelde antologien Borger og Stat, med undertitlen en dansk indføring i liberale og konservative ideer, må jo kalde på forventningens glæde. Således må bogens 654 sider da være smækfyldt med sunde og gode ideer, ja man forventer næsten en blå gejser, der spyr omkring sig med ideer, perspektiver og velbegrundede holdninger og standpunkter.

Man kan roligt sige, at bogen i vidt omfang præsenterer læseren for et væld af ideer. Det med de konservative ideer skal man dog tage med et forbehold, langt hovedparten af bidragene er skrevet med afsæt i den liberale tradition. Ud af bogens 24 kapitler er det højest en to, tre stykker, der har en klar konservativ profil. Og det er sådan set fint.

Det er redaktørernes prærogativ at sammensætte bogens bidrag. Men undertitlen er måske en anelse misvisende, hvis man forventede en mere ligelig fordeling af liberale og konservative bidrag til antologien. Lad det være, nu skal man jo ikke med retsmedicinsk præcision og ildhu lede efter fluen i suppen!

Som at læse sin gamle økonomibog fra min studietid

Tilbage til bogens bidrag, som jo er det vigtigste. Introduktionskapitlet har titlen ’Økonomisk frihed og handlen’ og skal ifølge forfatteren, Christian Bjørnskov, være ’en oplagt indledning’ for resten af bogens kapitler, fordi resterende kapitler drejer sig om ’individers livsdrømme’, og man kan kun sige at det er en ganske rammende og præcis beskrivelse af det der følger! Altså det med økonomi og individer, det der med drømme og alt andet, der giver mening for mennesket, er svært at få øje på!

Vi bliver præsenteret for et væld af kapitler, der samlet set har et højt akademisk og intellektuelt niveau. Ingen tvivl om det, men hold kæft hvor er det kedeligt at læse. Det er kapitler om hvordan man forstår skatten, altså ikke ens kone eller signifikante Anden (hvis man er woke), men ens økonomiske bidrag til staten; et kapitel om nyere dansk økonomisk politik og så kan man lige slutte af med et kapitel om erhvervsliv, kommuner og staten.

Kapitlerne er sådan set fine, de har alle et fint niveau, men at de skal tjene som inspiration for nogen som helst intellektuelt orienteret borgerlig, har jeg svært ved at forstå, men det er nok mig, den er gal med! At læse disse kapitler er som at læse min gamle økonomibog fra min studietid. Men man ’skal’ forstå, at det der med økonomi, skatter, erhvervsliv udgør alle borgerliges kilder for visdom og ’livsdrømme’. Kapitlerne der er omtalt, hører til temaet ’Velfærdsstaten, før, nu og i fremtiden’.

Borgeren i staten

Det andet hovedtema er ’Borgeren i staten’. Der indledes med et kapitel om familiepolitik, det er ganske godt. Der er en fin sammenkædning af forskellige perspektiver på vor tids fejlslagne familiepolitik.

Et af de bidrag, der indeholder en genuin konservativ dimension, er kapitlet ’Skolen og samfundet’. Her præsenteres et opgør med de sidste mange års destruktion af skolen fra at være orienteret mod almen læring og dannelse til at være en forberedelsesanstalt til konkurrencestatens imperativer.

Der argumenteres overbevisende og konservativt. Kapitlet må gerne læses af mange, og jeg håber det kan mobilisere en modstand mod det danske samfunds tiltagende monotonisering/ensliggørelse.

Kapitlet ’Borger og stat – selvstændighed og ansvar’, her argumenteres for den tankefigur, at hvad, der karakteriserer liberale demokratier, er et civilsamfund bestående af myndige borgere. Hvad kapitlet behændigt glemmer, er forudsætningen for ’rettigheder’, ’demokrati’ og ’borger’, og det er selvfølgelig staten som institution, der gør dette muligt.

Det er noget så kedeligt som autoritet, suverænitet, magt og underordnelse af individets autonomi, der er forudsætningen for, at vi overhovedet har praksisser som magtens tredeling, konstitutioner, retsvæsen og medborgerskab.

Alt i alt er det et fint kapitel med mange gode pointer af den årsag, at forfatteren har en historisk bevidsthed og viden. Man kunne så bare ønske sig, at denne historiske bevidsthed også rodfæstede sig, i de mere normative konklusioner og forudsætninger som forfatteren gør sig.

Mangelfuldt opgør med værdirelativismen

Antologien adresserer også forsøg på klare etiske ræsonnementer. Dog er kapitlet med titlen ’Rigtigt og forkert’ en anelse rodet i sin struktur, metode og diskussioner. Man kunne ønske sig at redaktørerne svang pisken lidt mere over forfatteren og indgød forfatteren lidt disciplin. Det er sådan set synd, at kapitlet ikke er helt vellykket, forfatteren har meget på hjerte og sikkert stor viden om de etiske problemstillinger.

Men forfatteren vil for meget på for lidt plads. Man er som læser ikke i tvivl om, at han ikke kan lide etisk relativisme, men fremstillingen af den etisk relativistiske position er meget tilbage at ønske. Der refereres ikke til den moralfilosofiske litteratur, der advokerer for etisk relativisme, så kritikken har lidt karakter af at være en kritik af stråmænd/kvinder!

Forfatterens normative udgangspunkt for kritikken af etisk relativisme fremgår heller ikke eksplicit, og derfor bliver kritikken diffus og svær at ’få fat på’.

Jeg er mere glad for appendikset til kapitlet skrevet af Sløk-Madsen. Dette burde rettelig være udbygget til en selvstændig artikel. Den forkætrede Marianne Stidsen er forfatter til kapitlet ’Med eksistensen i centrum’, og det er i sandhed et af de rigtigt gode kapitler.

Forfatteren forsvarer med succes kunstens autonomi i forhold til økonomi, politik, religion, etik m.v. Borgerlig kunst er karakteriseret ved at være en kunst, der respekterer de rent kunstneriske og æstetiske kriterier, borgerlig kunst skal netop derfor ikke advokerer for blå politik eller blå ideologi. Borgerlig kunst er ’bare’ kunst og skal ikke have ambitioner om andet. Det er ligeledes et kapitel, der tåler at blive læst af mange, både blå og røde!

Tankegods uden alt for meget tænkning

Det tredje hovedtema er betitlet ’Tankegods’, ja det lover jo godt, og det går også ganske godt med kapitlet ’Liberalismens idehistorie’ skrevet af Torben Mark Pedersen, det med ’ganske godt’ er en jysk underdrivelse, og skal i stedet læses som: det er virkeligt godt. Det er vældigt hvad den mand formår at putte på skrift.

Mage til overblik over liberalismens idehistorie skal man lede længe efter. Igen vil forfatteren mange ting på for lidt plads, men det overvejes af forfatterens enorme viden og engagement. Forfatteren har et blik for liberalismens idehistoriske udvikling, også der hvor det ifølge forfatteren går galt med liberalismen.

Jeg vil gerne komme med en opfordring til forfatteren – udvid kapitlet og få det omskrevet det til et bogmanuskript og få et forlag til at udgive det, det vil være både penge og tid værd at investere i det projekt.

Så nu er ’vi’ oppe at køre – men gør plads til en genuin maveplasker! For nu hvor vi virkelig er oppe i de platoniske skyer, så rutsjer vi efterfølgende ned i denne profane verdens tildragelser.

Det er anmelderen en gåde, hvorledes kapitler med titler som, og jeg nævner i flæng, ’Økonomiens teorihistorie’, ’At tænke som en økonom’, Markedsfejl og statsfejl’ for endelig at slutte af med kapitlet ’Public Choice’, kan tjene som tankegods, altså underforstået som noget der skal inspirere både konservative og liberale intellektuelle. Lad mig slå fast. Kapitlerne er rigtig gode, virkelig gode.

Bjørnskov og Brøns-Petersen er altid gode at læse. Jeg har også opdaget. at Sløk-Madsen også kan skrive godt og vedkommende, jeg blev klog af at læse alle kapitlerne. Men, men, som inspirationskilder til nye tanker om hvordan ’det gode liv og det gode samfund’ skal se ud, det er vi virkeligt langt fra. Igen, det er sandsynligvis min egen fejl, men jeg tror ikke jeg står alene med den fornemmelse.

Åbenbart løser markedet alt

Det fjerde og sidste tema, kaldes ’Moderne udfordringer’. De moderne udfordringer er sundhedspolitik, bankvæsen, finanskrisen, klima, narkotika og identitetspolitik. Det er væsentlige udfordringer.

Og hvis vi så havde en forventning om, at der kunne findes mange forskellige borgerlige-liberale løsninger på disse problematikker, så må De, kære læser, forberede Dem på skuffelse, big time!

Alle løsninger på disse problemstillinger, på nær den identitetspolitiske problemstilling, tager alle udgangspunkt i denne ide om det frie marked, markedsøkonomien. Det vil sige, at klimaproblemer, finansielle og økonomiske kriser samt narkotika, mere eller mindre forsvinder, når bare vi deregulerer og tillader markedsøkonomiens logik at herske.

Det forekommer såre usandsynligt, at alle væsentlige problemstillinger kan afhjælpes med et simpelt trick, nemlig den frie markedsmekanisme. Er der virkeligt ikke andre måder og metoder, hvorpå man kan afhjælpe denne verdens store udfordringer?

Er det virkelig de borgerlige-liberales store bidrag til løsningen af verdens problemer? Er det vitterligt det ’tankegods’, der skal trækkes op, når alverdens måbende folkeslag og befolkninger beder om borgerlige-liberale løsninger?

Borgerlighed reduceres til antipolitik

Hvis man med politiske løsninger mener, at politikken mere eller mindre reduceres eller helt elimineres til fordel for markedsøkonomi og individuelle valg, ja så er den borgerlige-liberale position ikke politisk, den er anti-politisk.

Den har intet andet at tilbyde end individuelle løsninger kanaliseret gennem markedsøkonomien. Det er en fattig position. Den er ideologisk, fordi den er endimensionel og reduktionistisk. Det er en politikopfattelse, der er ganske lig venstrefløjens, den er lige så ideologisk og abstrakt.

Den konservative politiske filosof Michael Oakeshott, skrev engang i 1960’erne, at Hayeks ’politiske’ program ganske vist repræsenterede en anden synsvinkel, men at den var lige så ideologisk som datidens politiske venstrefløj. De var to alen ud af samme stykke.

Der var ingen forskel, for de delte samme ideologiske opfattelse af det politiske og det samfundsmæssige. De havde nemlig begge helt entydige forklaringer og løsningsmodeller på alle, som i alle, af tidens spørgsmål, nuvel, de var konkret forskellige, men ånden var den samme, nemlig ideologisk og anti-politisk.

Bogen viser liberalismens fejl

Hvor konservative og mange af dens politiske modstandere vitterligt kan have en konversation om det gode samfund og det gode liv med udgangspunkt kultur, historie, folkelighed, identitet, ånd m.v., så er de liberales input individets frie valg og markedsøkonomi.

Jeg ved ikke om en liberal kan fundere sit liv udelukkende i egne valg, jeg ved det vitterligt ikke, det fremstår som et mysterium for mig, men jeg synes det er noget iltfattigt.

Og jeg er bange for, at vi risikerer, at den liberale tradition, hvis den vedbliver at køre i samme rille, simpelthen risikerer at blive betragtet som noget overflødigt, irrelevant og helt ved siden af skiven.

For selvfølgelig er markedsøkonomien et helt fundamentalt aspekt ved den vestlige civilisation, jeg ønsker også, som konservativ, en markedsøkonomi, netop fordi den er så eminent til at skabe velstand. Men jeg ønsker ikke et markedssamfund, hvor alle kriterier og løsningsmodeller for samfundet er modelleret efter en markedslogik.

Markedet og markedsøkonomi og frie valg fortjener bedre advokater end de liberale. Tingene må sættes ind i en social og samfundsmæssig matrix, det evner de liberale ikke, eller de vil ikke.

Bogen skal selvfølgelig anbefales, ikke fordi den repræsenterer et korrekt bud på hvordan vi skal analysere, vurdere og foreskrive problemer og løsninger. Dertil er den for ideologisk og enøjet.

Den skal anbefales fordi den hovedsageligt giver et velformuleret udtryk for hvorledes nutidige danske liberale tænker. Bogen er ligeledes en påmindelse om at konservative og liberale står lige fjernt fra hinanden, som konservative og marxister gør det.

Brian Degn Mårtensson og Stefan Kirkegaard Sløk Madsen (red.)
Borger og Stat – en dansk indføring i liberale og konservative idéer
Forlaget Klim 2021