P.N.

P.N.

P.N. er vores anmelder og polyglote kulturskribent ved aarsskriftet-critique.dk.

10. maj 2019

Nibelungens Ring i New York del 2: Die Walküre

Feuerzauber. Dette eventyrlige ord står skrevet i marginen i min udgave af teksten til Wagners Nibelungens Ring med angivelse af ledemotiver ved Dr. Julius Burghold (1913). Det står ud for det sted, der markerer den afsluttende musik i værket. Det lader sig dårligt oversætte. På engelsk kaldes det noget klodset bare for »Magic Fire Music«. Das tönt nicht recht. Selv har jeg et selv blot beskrevet det som »trolddomsilden«. Ikke meget bedre. Trylleild? Ildmagi? Duer heller ikke. Det er vanskeligt at finde ord, der beskriver og fanger magien af den smukke og rørende musik, der ledsager den sovende Brünnhilde ud

2. maj 2019

Nibelungens Ring i New York del 1: Das Rheingold

En af operahistoriens dyreste og mest spektakulære produktioner er på programmet igen. For tredje og – siges det – sidste gang: Robert Lepages produktion af Wagners Nibelungens Ring til Metropoitan Opera i New York. Den kunne ses første gang i 2010, blev genopsat i 2012-13-sæsonen, og nu altså igen i april-maj 2019, hvor alle tre cyklusser er totalt udsolgt. Rent spektakel er det ikke, selvom kernen i Lepages produktion er et gigantisk stålskellet, »maskinen«, bestående af en række lameller med projektionsflader, der kan dreje og bøje og belyses, så de danner de forskellige lokaliteter, hvori Ringen foregår. Ideen er, at

Gamle Scene, Det Kongelige Teater
16. april 2019

Opera: Drot og Marsk

26 år er der gået siden Peter Arnold Heises Drot og Marsk fra 1878 sidst blev opsat på Det Kongelige Teater. En stor skam for en så glimrende opera om noget så nationalt som mordet på Erik 5. Klipping i Finderup lade i 1286. Sidste gang var i 1993 med 15 opførelser. Ellers skal vi tilbage til 1974 for at finde opførelser af Heises værk. Det er altså en begivenhed, der finder sted – sådan rundt regnet – en gang i hver generation, som det ser ud nu. Derfor var jeg da også glad for at se, at den var

17. marts 2019

Opera: Kleopatra

Den Jyske Opera har fået den udmærkede ide at genopsætte ukendte danske operaer under overskriften »Den Danske Serie«. Aktuel er August Ennas Cleopatra (sådan staves titlen vist oprindelig), der havde premiere i 1894, og som var frygtelig populær i sin samtid både i Danmark og udlandet. P.t. er den på turne rundt i landet og var i sidste uge nået til Gamle Scene på Kongens Nytorv, hvor den opførtes tirsdag og onsdag. »Hvis I er kommet for at se grå jakkesæt og maskinpistoler, er I gået forkert.« Sådan blev introduktionsforedraget indledt. Det er præcis den slags, jeg gerne vil høre

3. marts 2019

Unoder: Koncert for bavian og orkester

Hvis man skulle have glemt, at man er kommet tilbage til København efter at have tilbragt et par dage i kulturbyen Prag og oplevet en skøn opsætning af Wagners Lohengrin, så behøver man bare tage til torsdagskoncert. Her havde DR SymfoniOrkestret sat sig for at opføre svenske Fredrik Högbergs »Koncert for bavian og orkester«. Et regulært avantgardistisk bagholdsangreb. Jeg var fuldstændig uforberedt. Jeg opdagede først godt på vej ind i salen, at der var noget galt. Som at komme til at tænde for P3 ved en fejl. En ublid påmindelse om, at man skal huske at kigge sin koncertkalender grundigt

2. marts 2019

Opera: Lohengrin i Prag (2019)

I Prag er man på Statsoperaen (»Státní opera«) gået i en noget anden retning end på andre europæiske operascener. I stedet for de endeløse og ofte ulidelige forsøg på at genopfinde genren, har man fundet en 50 år gammel opsætning af Wagners Lohengrin frem fra gemmerne. Nærmere bestemt Bayreuth-opsætningen fra 1967, der blev instrueret af Wolfgang Wagner (1919-2010), komponistens barnebarn. Genopsætningen kunne ses i 2017. Nu kan man se den igen her i foråret, hvor Statsoperaen dog på grund af ombygning er rykket ind på præmisser tilhørende Nationalteatret (»Národní divadlo«). Genopsætningen har Katharina Wagner stået for. Hun er instruktørens datter

29. januar 2019

Opera: Fidelio

Navnet på Beethovens eneste opera er blevet så indbegrebet en association med den ægteskabelige troskab, at det i populærkulturen ofte bruges som ironisk kommentar til mangel på samme. I Carl Th. Dreyers Gertrud fra 1964 er det den opera, som Gertrud i første omgang bilder sin ægtemand ind, at hun skal se, mens hun i virkeligheden skal være sammen med sin elsker. Gertruds credo »Jeg tror på kødets lyst og sjælens ubodelige ensomhed« må være så langt fra Beethovens Fidelio, som man overhovedet kan komme! I Stanley Kubricks Eyes Wide Shut fra 1999 bliver Fidelio kodeordet, der giver adgang til

Gamle Scene, Det Kongelige Teater
26. januar 2019

Opera: Turandot

»I skal opleve en nyproduktion. Altså ikke en traditionel opsætning.« Sådan blev det højtideligt lanceret til den 45 minutter lange premiereintroduktion til Det Kongelige Teaters nye opsætning af Puccinis sidste opera, Turandot, som han endnu ikke havde færdiggjort ved sin død i 1924. Til premiereforestillinger på Operaen har Det Kongelige Teater for vane at have en lidt grundigere introduktion end den sædvanlige 10-15 minutters introduktion, der er før hver forestilling. Det havde man stort set undladt den her gang, hvor der var en temmelig overfladisk introduktion, der dårlig nok fik fortalt det mest basale om handlingen og personerne i værket.

24. januar 2019

Opera: Eugen Onegin i München

Tjajkovskij er – i hvert fald herhjemme – næsten udelukkende kendt for sine store symfonier, sin første klaverkoncert, og sin skønne balletmusik. Nåh ja, og så den herligt larmende »1812-overture«, der blev komponeret for at fejre årsdagen for Ruslands sejr over Napoleon dette år. Bedst er formentlig den vidunderlige musik til balletterne Nøddeknækkeren og Svanesøen. Det overses desværre ofte, at Tjajkovskij faktisk så sig selv som operakomponist, men hans operaer opføres ikke så tit, slet ikke herhjemme. I München havde man i fjor chancen for at opleve hans mest kendte opera, Eugen Onegin (Jevgenyj Eunegin) fra 1879 – der er

6. januar 2019

Lohengrin i Wien

Den hvide brudekjole er bare tynd glasur, der skal skjule falskheden og få postulatet om dyd og troskab til at glide sukkersødt ned. Under det hele bobler lidenskaberne og drifterne, og det er i virkeligheden disse, langt mere grundlæggende kræfter, der driver mennesket, uanset hvor hvid og blød brudekjolen så end er. Det var ganske vist Brünnhilde, som Wagner lod kaste branden i Valhals prangende borg og styrte gudsriget i grus, men måske var Lohengrins søde brudemarch en langt farligere og mere altfortærende ild al den stund, at den i dag ledsager mangt en hvid brud ind i ægteskabet og

28. december 2018

Film: The House that Jack Built

Der er gået omkring 5 år siden Lars von Triers sidste film. Men det er med en reference til hans første »rigtige« film, Forbrydelsens Element (1984), at hans seneste film, The House that Jack Built, indledes. Begge steder bekender filmens hovedperson sig til en anden og fortæller den historie, som vi ser som filmen. I Forbrydelsens Element er det til en terapeut eller hypnotisør, i The House that Jack Built er det til en person ved navn Verge, der hurtigt afsløres som Vergil. Verge skal føre vores hovedperson, Jack, gennem underverdenen, mens Jack fortæller om de utallige liv, han har

18. december 2018

Film: Cold War

Man opdager først, hvor stort et kunstnerisk geni Alfred Hitchcock var, når man ikke ser hans film. Hitchcock mestrede som ingen anden det filmiske håndværk. Han kunne fortæller historier godt og præcist og med dybde, vid og humor; og han kunne især skildre mennesker og komplekse følelser både enkelt og vedkommende. Men det opdager man ikke rigtigt, når man ser hans film. Man tager det hele for givet. For Hitchcocks film er nemlig påfaldende normale. De er sjældent spektakulære. Ikke engang i hans samtid, hvis man sammenligner med eksempelvis Fritz Lang, Cecil B. DeMille eller Stanley Kubrick, der alle lavede

Gamle Scene, Det Kongelige Teater
17. december 2018

Opera: La bohème

Man skal formentlig til Bayreuth for at finde et sted, hvor en enkelt komponist bliver eksponeret lige så kraftigt som Puccini bliver i København. Hele tre Puccini-operaer er programsat i denne sæson (Tosca, Turandot og La bohème) mod to sidste år (Madame Butterfly og La bohème). Puccini er fast inventar på nationalscenen. Puccini er absolut ikke en dårlig komponist, tværtimod. Men den hypersentimentale stil falder ikke i min smag. Følelserne stoppes ned i halsen på en i en grad, så både handling og karakterer bliver utroværdige selv med operagenrens målestok. Og den kraftige eksponering irriterer mig grænseløst, når det sker

10. december 2018

Opera: Wilhelm Tell i Wien

Hvad laver han der? Af alle steder en person, der kæmpede mod Habsburgerne, kunne opholde sig? Der er naturligvis tale om Rossinis opera om den schweiziske frihedshelt, som har fundet vej til Theater an der Wien. Med premiere i Paris i 1829 blev Wilhelm Tell Rossinis sidste opera, selvom han levede endnu næsten 40 år indtil sin død i 1868. Tiden brugte han efter sigende på at slappe af på sit landsted i Italien og på at kreerer dekadente madretter, som eksempelvis tournedos Rossini – stegt oksemørbrad med foie gras og trøfler på smørstegt, lyst brød – der tilskrives komponisten.

Gamle Scene, Det Kongelige Teater
30. november 2018

Opera: Carmen

Det Kongelige Teater byder denne sæson på hele to gange Carmen, den ene Georges Bizets opera, den anden en balletversion af samme opera. Ret beset er det Den Jyske Opera, der i to gæsteforestillinger i november opsatte operaen. Den Jyske Operas gæsteforestillinger plejer at være et af et af sæsonens højdepunkter, da de typisk turnerer med fornuftige forestillinger og ikke flyver højere, end vingerne kan bære. Sådan var det desværre ikke denne gang. Den Jyske Opera har desværre valgt fuldtonet regiteater i deres opsætning af Carmen med de fleste af de konsekvenser det har for historien og personerne. Jeg forstår

Gamle Scene, Det Kongelige Teater
25. november 2018

Operette: Flagermusen

Unter Donner und Blitz! Til maskebal hos Prins Orlofsky. Foto: Camilla Winther fra Det Kongelige Teaters hjemmeside Johann Strauß d.y.s muntre operette Die Fledermaus har igen fundet vej til Det Kongelige Teater i Peter Langdals iscenesættelse efter ca. 13 års fravær siden premieren i 2005. Et kærkomment gensyn, for det er en glimrende operette, der mestrer det ubekymrede, uden at det bliver overfladisk. Flagermusen kan vel i dansk sammenhæng bedst beskrives som en germansk udgave af Holbergs Maskerade tilsat musik, hvor forskellige intriger og sidespring forløses til et maskebal, hvor folk nok sjovt nok viser deres virkelige jeg. Operetten synges

24. november 2018

Opera: Trojanerne i Wien

Hvad laver de der? Muse, fortæl! Godt gik det ikke mange af de grækere, der oplevede Trojas fald. Agamemnon blev som berettet tidligere myrdet af sin hustru og dennes elsker ved sin hjemkomst til Argos. Disse blev siden myrdet af datteren Elektra i ledtog med broderen Orestes, en begivenhed skildret i Sofokles’ tragedie og nogle tusinde år senere i Strauss/Hofmannsthals opera. Store dele af grækernes flåde blev ødelagt af Minerva, som straf for at Aias havde voldtaget den trojanske prinsesse Cassandra netop i gudindens eget tempel. Og oven i købet vælte gudindens statue i akten. Odysseus måtte som bekendt flakker

19. november 2018

Film: Climax

En gruppe dansere fra forskellige lande med mere eller mindre tvivlsomme baggrunde – dømt ud fra de indledende præsentationsvideoer – samles på en tom skole for at træne dansetrin, drikke sig fulde, tage stoffer og have sex på kryds og tværs. Drengene har lumre samtaler om, hvilke af pigerne de helst vil kneppe. Og hvor meget og hvor hårdt de mon skal kneppe de lesbiske piger, før de bliver heteroseksuelle. Og så videre. Så er stilen ligesom lagt for aftenens udskejelser. Selvom stemningen er løssluppen, så bliver det i starten ved snakken. Men noget er under opsejling. Snart kommer festen

2. november 2018

Opera: Elektra i Wien

Hvad laver hun der? Wiener Staatsoper har i denne sæson et imponerende Strauss-program, der i antal overgår selv antallet af Puccini-operaer, der opføres på en sæson i København. Hele seks har jeg kunne tælle mig til i statsoperaens program. Ariadne auf Naxos, Arabella, Die Frau ohne Schatten, Die Rosenkavalier, Salome og Elektra. Sidstnævnte opføres her i efterårstiden. Med kun én enkelt akt på knap 2 timers spilletid er Elektra en af de kortere operaer i repertoiret. Men det er mere end rigeligt til de fleste. For Elektra er ren nihilisme. Der er så absolut intet opbyggeligt i værket. Overhovedet. Der

Gamle Scene, Det Kongelige Teater
7. oktober 2018

Opera: Il Trovatore

Verdis Il Trovatore lever på alle måder op til de gængse forestillinger om, hvordan italiensk opera er. Det er formentlig også grunden til, at den fandt vej ind i Marx Brothers-filmen A Night at the Opera fra 1935. Den kunne uden besvær tjene som eksempel på alle de genrestereotyper, som brødrene ønskede at gøre grin med, fordi den har det hele udi storladen tenor- og sopransang, store korpassager og melodramatiske optrin. Filmen vises i øvrigt for tiden i Cinemateket som led i en Marx Brothers-serie. Den kan ses igen den 31. oktober 2018. Trubaduren blev til i 1852 og var

Gamle Scene, Det Kongelige Teater
1. oktober 2018

Opera: Figaros Bryllup

Handlingen i Mozart og da Pontes Le Nozze di Figaro fra 1786 er så indviklet, at det kan undre lidt, at værket – med rette – har vundet indpas som en af operahistories største mesterværker. Dette skyldes en sjælden vellykket kombination af skønne karterer, underfundig humor med en bittersød og alvorlig undertone og – ikke mindst – vidunderlig musik. Det er dog ingen underdrivelse at sige, at handlingen i Wagners samlede Nibelunges Ring er enklere at gengive, end de utallige intriger og forviklinger, som Mozart/da Pontes brogede persongalleri vikler sig ind og ud af. Hvis Wagners operaer er bedre, end

9. september 2018

Sæsonstart

Koncertsæsonen 2018-19 har i hele landet været i gang i lidt over en uge. DR indledte med Gustav Mahlers 4. symfoni allerede den 30. august; og i den forgangne uge kunne man torsdag og fredag høre værker af Mozart og Haydn. Lørdag var det Det Kongelige Kappels tur med værker af Wagner, Strauss, og Brahms. Det blev kapellet, der kom bedst fra start. For min sæsonstart med DR Symfoniorkestret fredag var ærlig talt lidt af en sløj affære. Det er desværre tydeligt, at orkestret mere og mere er et orkester, der specialiserer sig i høj- og senromantiske værker, mens det

3. september 2018

Opera: Parsifal

Programmet til 2018-udgaven af Parsifal i Bayreuth indledes med et citat af Dalai Lama: Ich denke an manchen Tagen, dass es besser wäre, wenn wir gar keine Religionen mehr hätten. Efter at have gjort op med kapitalismen i en kapitalismekritisk opsætning af Der fliegende Holländer er turen nu kommet til at gøre op med religionen. På sin vis er denne næsten barnlige oprørstrang meget passende, da Wagner om nogen var en komponist, der gjorde op med stort set alt, hvad han kunne. Mest radikalt formentlig i Nibelungens Ring og Tristan und Isolde. Hvis der er et gennemgående træk i Wagners

23. august 2018

Opera: Der fliegende Holländer – Da kapitalismekritikken kom til Bayreuth

1952 var angiveligt det sidste år, hvor man kunne opleve en traditionel opsætning af Wagners operaer i det operahus i Bayreuth, der ellers er helliget hans værker. »Traditionel« i den forstand, at opsætningen fulgte komponistens anvisninger for, hvordan værket skulle opføres. 1952 var nemlig året, hvor man sidste gang kunne opleve Rudolf Hartmanns opsætning af Die Meistersinger von Nürnberg. Festspillenes genåbning efter krigen i 1951 blev startskuddet for det såkaldte »Neu Bayreuth«, hvor Wagners børnebørn – Wieland og Wolfgang – forkastede den traditionelle opførelsespraksis. I årene, der kom, blev den traditionelle scenografi stille og roligt skraldet væk og erstattet med

22. august 2018

Teater: Misantropen

Sommeren er traditionen tro tiden for teater i det fri i Grønnegårdsteatret. I år var det Molières Misantropen fra 1666, der blev opført i Designmuseets have i Bredgade i København. Stykket har været opført næsten dagligt siden den 29. juni og opføres frem til og med den 25. august 2018. Så der er absolut ingen undskyldning, hvis man vil se Molières klassiker. Det er måske de mange kontinuerlige opførelser, der har medført, at min oplevelse den 20. august 2018 var en noget halvsløj affære. Molières stykke om misantropen Alceste, der kompromisløst insisterer på ærlighed uanset konsekvenserne, fejler absolut ikke noget.

31. juli 2018

Science fiction: Ubik

Joe Chip starter dagen med et skænderi med sin hoveddør. Den vil ikke lukke ham ud af lejligheden. ”Five cents, please” er beskeden fra den. Fordømt. Selvom Joe har et godt job og tjener gode penge, så forsvinder de mellem fingrene på ham, så snart han har nogle. Så nu er hans kreditstatus reduceret til ”quadruple G”; og han må se sig sat under skærpet tilsyn, så alle faciliteterne i bygningen, hvor han lever, nu kræver kontantbetaling, før noget kan udrettes. ”What I pay you,” forsøger Joe med, ”is in the nature of gratuity; I don’t have to pay you”.

28. juli 2018

En lille bog om opera

Det Kongelige Teaters nye chef, Kasper Holten, sidder på forsiden af sin nye bog, En lille bog om opera, afslappet og tilbagelænet i en T-shirt med en mobiltelefon i hånden på, hvad der ligner, parkettet i La Scala-operaen i Milano. Denne attitude er formentlig meget signende for, hvordan Holten gerne ser sig selv: Ung (født 1973), smart, afslappet, styr på tingene. Desværre giver den mig også lidt det indtryk, at vi har at gøre med en mand, der ikke helt tager tingene alvorligt nok. En mobiltelefon hører ikke lige frem hjemme i operaen. Nå, men lad os se, hvad han

16. juli 2018

Skrækfilm: Hereditary

Mor Ellen er død og efterlader sig datteren Annie og børnebørnene Peter og Charlie foruden svigersønnen Steve, der bor i et stort, gammelt hus ude i skoven. Som meget dominerende skikkelse i familien er det dels en lettelse, dels noget der efterlader et stor tomrum i det i forvejen store og mørke hus, hvor man aldrig er helt sikker på, om det er et menneske, der står ovre i krogen, eller om det bare er en helt almindelig stol. Langsomt men stille kommer uhyggen snigende ind i den lille familie; og der begynder at ske sære ting i huset. Døre,

14. juli 2018

Opera: Arabella

Richard Strauss mestrede som ingen siden Mozart at skildre komplekse kvindeskikkelser enkelt og vedkommende. Derfor er det påfaldende, at man i hans bittersøde komedie Arabella oplever en påfaldende simpel, ja næsten triviel kvindeskikkelse . Operaen blev ellers til i samarbejde med Hugo von Hofmannsthal sådan som det er tilfældet med mange af Strauss’ bedste operaer. Arabella skulle blive sidste gang, de samarbejde. Hofmannsthal døde i 1929, kort efter at han havde færdiggjort teksten til Arabella, som fik premierer i 1933 i Dresden. Arabella kan man naturligvis ikke opleve i København, hvor meget efterhånden – desværre – tyder på, at man

30. juni 2018

Opera: Lohengrin

»Für deutsches Land das deutsche Schwert! So sei des Reiches Kraft bewährt!« Det er urolige tider. Fjenden truer i øst; og kong Heinrich I »der Vogler« er ved at samle de tyske folk for at drage i leding. Denne gang er det ungarerne, der raser og truer med strid og ufred (»In fernster Mark hieß’t Weib und Kind ihr beten: | Herr Gott, bewahr’ uns vor der Ungarn Wut!«). Kongen er nu nået til Brabant for at bede om hjælp. Her er folket begejstret for at modtage kongen og drage i kamp for den tyske sag. Men der er krise.

1 … 3 4 5 6 7 8

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr