Det var Mozarts Don Giovanni, der i 1787 havde premiere i Prag på, hvad der dengang hed Nostitzsches Nationaltheater efter den aristokratiske František Antonín Count Nostitz Rieneck, der lod bygningen opføre et par år forinden. Senere blev det omdøbt til Deutsches Landestheater og var som udgangspunkt forbeholdt tysksprogede opførelser. I 1920 blev »Stavovské divadlo« en af scenerene i det nuværende Nationalteater. Heldigvis har andre Mozart-operaer også fundet vej til den historiske bygning, således Die Zauberflöte fra komponistens dødsår. Opera er så meget sagt, for der er betydelige elementer af syngespil i værket, eksempelvis talt dialog, dyr og andre eksotiske elementer,

Der findes mere oplagt operastof end beretningen om Apollon og Daphne. Faktisk er beretningen overhovedet ikke oplagt. Navnlig ikke i den form, som den kendes i hos Ovid. Meget egentlig handling er der ikke: Apollon bliver ramt af Amors spidse guldpil og forelsker sig hovedkulds i nymfen Daphne. Hun er imidlertid blevet ramt af Amors stumpe blypil, der har den stik modsatte virkning og gør hende lige så kysk som selveste Diana! Hun flygter fra den brunstige gud og forvandles til et eviggrønt laurbærtræ for at undgå hans tilnærmelser: »Da siger guden: »Siden du ikke kan blive min hustru skal

Sagen burde være klar: Faderen myrdet og datteren voldtaget, og Don Giovanni er den skyldige. Sådan udlægger i hvert fald Leporello hændelserne i og omkring Donna Annas værelse, der finder sted i starten af Mozarts Don Giovanni (1787), der opføres i Aarhus netop nu af Aarhus Sommeropera i Den Gamle By som Don Juan – det navn som den berømte/berygtede skørtejæger bedst er kendt under herhjemme. Men hvad der egentlig skete i værelset ved vi ikke. At det ikke beskrives helt klart i operaens handling, er en af de mange fascinerende detaljer ved Mozarts opera. Det hele er langt trygt

Den Jyske Opera fortsætter med operaen Michael Kohlhaas (1933) af Paul von Klenau (1883-1946) det glimrende initiativ, Den Danske Serie, hvor ukendte/glemte danske operaer sættes op. Pudsigt nok er det Den Jyske Operas tyske operachef, Philipp Kochheim, der står bag dette initiativ, og som også er instruktør på opsætningen af Michael Kohlhaas. Tidligere på året opsatte man i samme serie operaen Kleopatra (1894) af August Enna (1859-1939). Der er i forbindelse med omtalen af Michael Kohlhaas gjort en del ud af, at den angiveligt skulle have været en af Hitlers ynglingsoperaer – nazisme og Anden Verdenskrig sælger som bekendt. Et

Eller Den flygande holländaren, som Wagners første »rigtige« Wagner-opera fra 1841 (uropført 1843) hedder på de kanter. Malmö Opera havde tidligere på året en meget fin opsætning af Wagners Der fliegende Holländer på programmet. Malmö Opera kan man roligt tage til. Operahuset er velindrettet på niveau med de bedste i Tyskland, eksempelvis kan mange operahuse lære noget af, hvordan man har organiseret garderoben, sådan at der løbende åbnes flere i forlængelse af hinanden, efterhånden som de bliver fyldte. Det minimerer flaskehalse ved udgangen. Man behøver ikke tænke på at medbringe svenske kontanter, for man må slet ikke betale med kontanter

Wagner der lyder som Verdi? Ja, det kan faktisk lade sig gøre, selvom Wagner forsøgte at gardere sig imod, at det tidlige værk Rienzi – Die Letzte der Tribune fra 1840 (uropført 1842) sammen med et par andre tidlige værker, henholdsvis Die Feen (1834) og Das Liebesverbot (1836), blev opført i festspilhuset i Bayreuth. Wagner har indtil videre haft held med sit forehavende, for værkerne opføres ikke i huset. Jeg er ikke helt klar over, hvoraf kravet om, at kun Wagners senere værker fra og med Der fliegende Holländer må opføres i huset, findes. Det står i hvert fald ikke