P.N.

6. april 2014

P.N.

Til koncert i Aarhus – musik fra et andet sted

Noget af det første man bemærker, når man tager til koncert i Aarhus, er, at forholdene er bedre, end når man tager til koncert i DR’s koncerthus i København. For det første har man i Aarhus valgt at placere koncertsalen midt i byen i fin afstand fra banegården, hvor alle kan komme til den. I København har man placeret den ude i ødemarken på et sted, hvor folk ikke ellers ville komme. For det andet er den langt mere funktionelt designet. Man skal således ikke kæmpe sig op og ned ad snævre, labyrintiske rulletrapper for at komme på plads i

6. april 2014

P.N.

Film: Moderne tider

Det var mere gedigen underholdning på programmet forleden, hvor Cinemateket fortsatte med at fejre 100-året Chaplins debut på det store lærred. Denne gang var det Modern Times (»Moderne tider«) fra 1936, der var på programmet. I filmen starter Chaplin som fabriksarbejder, hvor han sammen med horder af andre udbyttede stakler marcherer på arbejde som kvæg til slagtning for at stå ved samlebåndet hos en hensynsløs kapitalist, der kun tænker på penge, og på hvordan han kan vride mest mulig produktion ud af arbejderne. Mens Chaplin og de andre arbejdere kæmper for at holde trit med det urimeligt høje tempo, sidder

6. april 2014

P.N.

Koncert: Klenaus 9. symfoni

Det danske musikliv forekommer nogle gange at være en spøjs størrelse. Omkring år 1800 var det frygtelig konservativt og rynkede på næsen af nye komponister, som eksempelvis Beethoven, hvis musik gav følelser en alt for central placering. Så hellere Haydn og Mozart, hvor idealet var, at følelser aldrig skulle udtrykkes til et punkt, hvor de blev mere centrale end udviklingen af melodik og tematik. Større tolerance over for føleriet blev ikke udvist, da Verdis operaer nåede København et godt trekvart århundrede senere. Efter 1. verdenskrig blev det – meget groft sagt – lige omvendt. Nu var det de komponister, der

13. marts 2014

P.N.

Film: Guldfeber

2014 er jubilæumsår i mange sammenhænge. Det er 150-året for det danske nederlag i den anden slesvigske krig; og det er 150-året for Richard Strauss’ fødsel. Ikke mindst er det 100-året for første verdenskrigs udbrud; og faktisk er det også 100-året for Charles »Charlie« Spencer Chaplins (1889-1977) filmdebut, hvor han samtidig skabte sin kendte vagabondfigur, som med det karakteristiske, slidte jakkesæt, bowlerhatten, bambusstokken, overskægget og ikke mindst den ukuelige optimisme var med til at bane karrieren for filmhistoriens måske største skikkelse, der vel kun tåler sammenligning med Hitchcock (1899-1980). I anledning af jubilæumsåret vises der forskellige af Chaplins bedste film

2. marts 2014

P.N.

Koncert: Prokofjev, Rakhmaninov og Tjajkovskij

Seneste torsdagskoncert med DR SymfoniOrkestret bød på et rent russisk program med tre af de absolutte musikalske sværvægtere fra den store kulturnation ovre østpå, nemlig Sergej Prokofjev (1891-1953), Sergej Rakhmaninov (1873-1943) og Pjotr Iljitj Tjajkovskij (1840-1893). Programmet var altså koncentreret omkring det høj- og senromantiske samt det præ-moderne/neoklassiske. Altså et varieret program, hvor værkerne dog overlapper hinanden. Vi starter stilmæssigt bagfra med Prokofjevs 1. symfoni, der blev færdiggjort i 1917. Et værk der var med til at starte neoklassisimen inden for musikken, idet værket ifølge Prokofjev er tænkt son en symfoni, som Haydn ville have skrevet den, hvis han havde

1. marts 2014

P.N.

Film: Gøg og Gokke-galla

Det er efterhånden vist ved at være længe siden, at man har set noget til Stan Laurel og Oliver Hardy (»Gøg og Gokke«) i tv. Jeg husker ellers tydeligt, at tv engang viste deres film fra tid til anden. Nu vil man hellere vise X-Faktor og Den store kagedyst. Heldigvis er der stadig mulighed for at se de to gæve gutter, for Det Danske Filminstitut fejrede i samarbejde med forskellige Gøg og Gokke-selskaber forleden Oliver Hardys fødselsdag den 18. januar 1892. Biografen var ikke overraskende fyldt op til sidste sæde, for uforfalsket komik og universel morskab er en sjældenhed i

12. februar 2014

P.N.

Opera: Den flyvende hollænder

Det Kongelige Teaters fejring af 200-året for Richard Wagners fødsel sidste år var begrænset til en genopførelse af Kasper Holtens 2009-opsætning af Tannhäuser (1845/1861) samt en koncertopførelse af Valkyrien (1870). Ikke meget, men det sidste var til gengæld fremragende, og der var faktisk gjort lidt ud af arrangementet, hvor den røde løber var rullet ud, og hvor der blev serveret gratis champagne for tilhørerne i pausen. Pausekaldet var erstattet med forskellige motiver fra operaen, der blev spillet live i operaens vestibule. Skuespil-afdelingen af nationalscenen havde i anledning af Wagner-året besøg af Staatsschauspiel Dresden, der opførte Rhinguldet som skuespil i en

9. februar 2014

P.N.

Film: Sunset Blvd.

Cinemateket havde forleden valgt at sætte Billy Wilders Sunst Blvd. Fra 1950 på plakaten. Et glimrende initiativ, da det er en film, der sagtens kan klare et gensyn på det store lærred. Selvom film ‘noir-genren havde sin storhedstid for snart 60-70 år siden, kender de fleste til dens elementer, der ubesværet har vundet indpas i film og tegneserier, ofte som stereotyper i form af ensomme, selvudslettende detektiver på mørke kontorer, der opsøges af en mystisk kvindeskikkelse. Forleden kunne man dog se den ægte vare. Filmen starter med, at filmens fortæller-jeg beretter om et mord, der har fundet sted i et

8. februar 2014

P.N.

Opera: Rusalka

Selvom Det Kongelige Teater, i hvert fald indtil videre, har valgt at forbigå Richard Strauss’ 150-årsjubilæum i tavshed, skal man naturligvis ikke glemme, at der alt andet lige er glimrende operaer på programmet, f.eks. tjekkiske Antonín Dvořáks (1841-1904) opera, Rusalka, der spillede på Operaen her i vinters. Dvořák er mest kendt for sin flotte, højromantiske orkestermusik, men han skrev faktisk også en del operaer, hvoraf kun få dog er kendte. Dette skyldes formentlig, at Dvořáks orkestermusik i sig selv var fremragende, men også, at der var trængsel på de europæiske operascener i slutningen af 1800-tallet, hvor en operakomponist ikke bare

7. februar 2014

P.N.

Film: Die Nibelungen

Der var gedigen storfilm på plakaten forleden, da Cinemateket i København havde valgt at vise Fritz Langs monumentale »Die Nibelungen« fra 1924. De to film, som der rettelig er tale om, varer samlet omkring 5 timer med ca. 2½ time til hver, »Siegfried« og »Kriemhilds Rache«. Der er ikke tale om en filmatisering af Wagners Nibelungens Ring, men Fritz Lang trækker på samme tyske helteepos »Das Nibelungenlied« fra omkring 1200, men adskiller sig dog noget fra Wagners version; og Lang har filmatiseret det tyske sagn uafhængigt af Wagners operatetralogi, I grove træk handler filmen om den de omstændigheder, der ifølge

28. januar 2014

P.N.

Overmenneskemusik – Richard Strauss og verden af i går

Dette er en lettere omskrevet udgave af et tidligere indlæg, der på mystisk vis er forsvundet fra hjemmesiden, men som genpostes, da det nu igen er blevet aktuelt, da DR SymfoniOrkestret torsdag valgte at opsætte Richard Strauss’ overvældende Alpesymfoni. I 2012 blev den opsat af Det Kongelige Teaters orkester, Det Kongelige Kapel. Dette fungerer normalt som orkester i forbindelse med operaer og lignende på teatret, men et par gange om året giver det regulerer koncerter. Og dem bør man tage til! For ikke bare er orkestret verdens ældste orkester, grundlagt i 1448 som kongeligt trompetkorps, det er også Danmarks bedste.

18. januar 2014

P.N.

Til koncert i København

DR’s koncerthus fejrede fredag aften sit 5-års-jubilæum. Selv var jeg ikke til stede ved åbningskoncerten den 17. januar 2009. Derimod var jeg til stede ved en af de første regulære torsdagskoncert, der fulgte efter, nemlig da svenske Herbert Blomstedt dirigerede, hvad der dengang stadig hed DR Radiosymfoniorkestret, igennem Beethovens 9. symfoni Siden har jeg været en del i huset, og hvis jeg ser bort fra selve koncertsalen, så er jeg ikke begejstret. Den arkitektoniske ide bag franske Jean Nouvels hus synes at være, at brugerne skal udsættes for så mange forskelligartede og modsatrettede indtryk som muligt, men funktionaliteten er i

17. januar 2014

P.N.

Film: The Wolf of Wall Street

Martin Scorsese har sat sig for at for lave en film om børsspekulanten og 1990er-yuppieen Jordan Belfort, som havde premiere her for nylig. Belfort, der ifølge filmen fik navnet »The Wolf of Wall Street« af Forbes Magazine, hærgede Wall Street i 1990’erne, og filmen skildrer hans vilde liv på vej til toppen samt den efterfølgende nedtur i form af anklager for svindel, kursmanipulation og lignende. Filmen foregår i 1990’erne og skal have ros for ikke at indeholde hverken fladskærme eller mobiltelefoner. Filmen starter med Belforts ankomst til Wall Street som ren novice med ambitioner om at gøre store handler. Kortene

4. januar 2014

P.N.

Alf Ross genudgivet – magt er ret

Som de fleste læsere af denne hjemmeside vil vide, er 2013 året, hvor Alf Ross’ retsfilosofiske klassiker ”Om ret og retfærdighed – en indførelse i den analytiske retsfilosofi” fra 1953, er blevet genudgivet. Da værket utvivlsomt har været at finde under mange juletræer, har man herfra fundet det rigtigst at kigge lidt nærmere på værket. Da kun originaludgaven fra 1953 har været mig tilgængelig, vil alle henvisninger være til denne, der indeholder færre sider (476) end genudgivelsen (510). Genudgivelsen, der ifølge forlagets hjemmeside er en 2. udgave, indeholder i øvrigt en introduktion, der ikke var med i originaludgaven fra 1953.

13. oktober 2013

P.N.

Opgøret med den åndelige antikrist

Den danske komponist Rued Langgaard (1893-1952) blev i sin ungdom udråbt til vidunderbarn med særlige evner, men verdenskrigen førte til at han, som andre kunstnere opdraget i verden før 1914, måtte leve et liv i ukendskab, og først nu er blevet genoptaget. Rued Langgaard var født ind i et musikalsk hjem, begge forældrene var musikere, og faderen, Siegfried Langgaard, sågar elev af Franz Liszt. Opdraget i ånden efter Wagners Parsifal var Rued Langgaard meget bevidst om musikkens erkendelsesmæssige kraft og åndelige samt religiøse betydning. I modsætning til Wagner var han udtalt kristen og måske vigtigere: Hvor Wagners religiøsitet altid er

9. december 2011

P.N.

Præst eller røver?

Sergio Leones Dollartrilogi har siden dens premierer fra 1964 til ’66 stået som en af western-genrens milepæle. I filmene viser Leone historien om, hvordan vold og fremskridt gik hånd i hånd, om vestens stærke, men umoralske mænd, og om den amerikanske udvikling, der langsomt afviklede denne klassiske westernhelt. Peter Nørgaard skriver her for både kendere og de, der endnu måtte have de såkaldte spaghettiwesterns til gode om den kristne ikonografi, der blandet med den skånselsløse vold skaber et univers, hvor ingen er frelste, og den eneste moral er den stærkes lov. Der er ikke tale om udviklingshistorie, hvor det umoralske

P.N.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique