Foråret har budt på en genindspilning af en af 1980’ernes største klassikere, nemlig Poul Verhoevens geniale RoboCop (1987), der med ultravold, pop og subtil samfundskritik serveret sarkastisk i en uhøjtidelig og humoristisk atmosfære fik en hel generation af biografgængere til at taktfast at udbryde: »I’d buy that for a dollar!«. Det er vel unødvendigt at sige, at forårets genindspilning ikke når den gamle film til sokkeholderne, men jeg synes egentlig, at den – trods alt – har noget at byde på. Den frigør sig ganske meget fra den oprindelige, men bliver i samme univers og tager mange af de samme

Det var mere gedigen underholdning på programmet forleden, hvor Cinemateket fortsatte med at fejre 100-året Chaplins debut på det store lærred. Denne gang var det Modern Times (»Moderne tider«) fra 1936, der var på programmet. I filmen starter Chaplin som fabriksarbejder, hvor han sammen med horder af andre udbyttede stakler marcherer på arbejde som kvæg til slagtning for at stå ved samlebåndet hos en hensynsløs kapitalist, der kun tænker på penge, og på hvordan han kan vride mest mulig produktion ud af arbejderne. Mens Chaplin og de andre arbejdere kæmper for at holde trit med det urimeligt høje tempo, sidder

2014 er jubilæumsår i mange sammenhænge. Det er 150-året for det danske nederlag i den anden slesvigske krig; og det er 150-året for Richard Strauss’ fødsel. Ikke mindst er det 100-året for første verdenskrigs udbrud; og faktisk er det også 100-året for Charles »Charlie« Spencer Chaplins (1889-1977) filmdebut, hvor han samtidig skabte sin kendte vagabondfigur, som med det karakteristiske, slidte jakkesæt, bowlerhatten, bambusstokken, overskægget og ikke mindst den ukuelige optimisme var med til at bane karrieren for filmhistoriens måske største skikkelse, der vel kun tåler sammenligning med Hitchcock (1899-1980). I anledning af jubilæumsåret vises der forskellige af Chaplins bedste film