Frederik Thomsens essay Scener fra Amerika fra Årsskriftet Critique XV fører os dybt ind i de glemte egne af USA, hvor populismens vrede mod kystbyernes eliter vokser. Fra Louisiana over Pennsylvania til den mytologiske hovedvej Route 66 i Arizonas endeløse goldhed. Tegn abonnement her.
Som global stormagt har USA altid været en elsket såvel som ildeset nation. Især sidstnævnte har været tilfældet blandt europæiske intellektuelle, der tidligt udlagde nationen som et åndeligt korrumperet billede på den ”gamle verdens” egen fremtid. Som selve symbolet på modernitet og massekultur inkarnerede landet den kumulative sum af de kulturelle eliters frygt for det europæiske kontinents udvikling.
Den europæiske kulturelites dystopiske forståelse af Amerika blev blandt andet formuleret af mellemkrigstidens tyske højrefløj, hvis radikalkonservative intelligentsia betragtede landet som en materialistisk og traditionsløs teknologisk kolos.
Gennemsnitsmenneskets højborg, et kulturløst og mekaniseret massesamfund, hvis rationalisme samt beslægtede mangel på spiritualitet lå langt fra Tysklands ”dybe sjæl”. Dette aristokratiske angreb på det liberale samfunds kommercielle motiver og mangel på sjæleligt vingesus blev efterfølgende videreført af Frankfurterskolens venstresnoede teoretikere, som under deres amerikanske eksil fra det tredje riges civilisatoriske deroute beskrev et samfund af konforme pseudo-individer, indkapslet af en passiverende kulturindustri.
En kulturindustri, som i form af en ideologisk overbygning på kapitalismens undertrykkende produktions-konsumptionskredsløb understøttede den ”varegjorte” verdens funktionalisering af individet til lønarbejder og forbruger. I sin bog The lotus and the machine beskrev den eks-kommunistiske forfatter Arthur Koestler i forlængelse heraf USA´s efterkrigstidsengagement i Europa som ”the coca-colonization of Western Europe”.
Som intellektuelt fænomen har antiamerikanismen således altid kunne forene det politiske spektrums yderfløje i en fælles front baseret på en delt antipati mod den demokratiske kapitalismes politiske og økonomisk liberalisme, som USA mere end nogen anden nation symboliserer.
Men hvad enten man bekender sig til ovenstående eller ej, er USA dog grundlagt på en fascinerende idé, som har udstyret omverdenen med et sæt af fundamentale værdier og hvis liberale demokrati, menneskerettigheder og individualisme har dannet grundlaget for den vestlige verdens ”politiske modernitet”. I forlængelse heraf har USA altid fremstået særdeles selvsikkert, hvis ikke ligefrem selvforherligende, men igennem det seneste årti synes det forfaldsnarrativ, som historisk set har floreret blandt Europas kultureliter, ligeledes at have etableret sig blandt landets egen befolkning.
Hvor USA dominerede det 20. århundrede, skal landet i dag tilpasse sig et nyt århundrede, hvor det ikke længere udgør det monopolistiske centrum for verdensherredømmet som i årtierne efter afslutningen på den kolde krig. I vores stadigt mere multipolære verdensorden, svinder dets geopolitiske slagkraft derimod ind. Men også indadtil synes landet at befinde sig i en desorienteret politisk tilstand af transformation og manglende selvværd. En tilstand af dyb splittelse, hvor ønsket om at genopfinde sig selv har materialiseret sig i flere polariserende opgør med det etablerede politiske system og samfund.
Den politiske polarisering knytter sig ikke blot til den traditionelle debat vedrørende virkningerne af liberalismens kulturelle såvel som økonomiske frigørelse, men er opflammet af en populistisk revolte mod selve liberalismens ideologiske kompas.
Hvor de socialliberale (i deres videreførelse af 60ernes fokus på borgerrettigheder og lighed) typisk har omfavnet den sociale emancipations kulturelle diversitet og ekspressive individualisme, sideløbende med, at de kritiserede den ulighed, den økonomiske frigørelse skabte, har de konservative (i deres videreførelse af 80ernes økonomiske frisættelse) derimod typisk hyldet den uregulerede natvægterstat og globalisering, og begrædt den kulturelle liberaliserings tab af autoritet, stabilitet samt social og moralsk gensidighed.
I dag er vi dog vidne til et opgør med begge disse liberale grundstrømninger, udtrykt i trumpismens illiberale transformation af det republikanske parti.
Vil du læse hele artiklen? Så tegn abonnement på Årsskriftet Critique. Det koster 199 kr. om året.
